TRANEVÅR 2017 UDSTILLING 20. MARTS – 17. APRIL KL. 10:30 – 17:00 VELKOMMEN!

28. april 2012

Boserup Skov

Fladkravet kodriver malet i Fasanskoven 21.04.12

Når det sådan er april, er der et par ting jeg i hvert fald vil. Det er bl.a. de forskellige arenaspil hos urfugl, tjur og brushane, som jeg gerne vil opleve, og så er der forårsblomsterne og humlefluen. Jeg får aldrig gennemført det hele, men noget får jeg dog gjort - og igår var det forårsblomsterne som var på programmet.
Jeg har hørt, at Boserup Skov skal være fantastisk i den retning. Igår hentede vi så Solveig og Ingeborg i børnehaven. De har lige haft fødselsdag, så vi havde frugtsalat og flødeskum med og så fik de valget mellem fugletårnet ved Vejle Ås munding eller skoven. Det blev skov - og jo længre jeg kørte ud over Heden uden at finde én, des nærmere kom vi på Roskilde.
Og så var det at jeg kom i tanker om Boserup.

Efter børnehavetid og i bil. Det bliver hurtigt et spørgsmål om at forhindre folk i at falde i søvn. Først faldt Solveig i søvn i nærheden af Snoldelev og ved Vor Frue begyndte også Ingeborg at få et fjernt blik i øjnene.
Ved hjælp af rosiner lykkedes det at holde hende til ilden og jeg fik smidt bilen på bakken ved Boserup og fik hende ud i en fart. Ingeborg er blevet skrap til at se i kikkert. I den storslåede udsigt over Kattinge Sø fik hun øje på noget: "Hej lille dumme cyklist-dame". Selv Solveig fik vi efterhånden vækket. Hun fik lov at sidde på mine skuldre, det er en farlig vej, men det eneste der virkede i øjeblikket. Problemet med skulderridning er, udover de åbenbare, som kombinationen af botanik og sytten kilo barn på nakken giver,  at når Solveig har siddet deroppe, så skal Ingeborg også - "Lige så længe".

Dét jeg gerne vil er at sidde meget længe foran hver blomst og tegne den. Svært at gennemføre, når hele familien er på tur, så det må begrænses til et minimum, men da jeg spottede en klynge skælrod, en af mine absolutte yndlinge, måtte jeg altså ned på knæ og skitsere. Det gik osse udmærket, børnene ville osse tegne - det blev prinsesser - og selvfølgelig vil de helst sidde lige dér hvor jeg er igang. Hyggeligt, men også lidt stressende, for når man er fire år så er man meget tilstede i ligepræcis den handling man er igang med. Det betyder osse, at man ikke ser efter hvor de sætter fødderne. Børnene accepterer, at de ikke skal plukke skælroden og iagttager interesseret - der var både snegle og store, postkasserøde jordmider i- og omkring det lille område hvor skælroden havde forårsaget noget der lignede et miniaturejordskælv og brudt jorden op i klumper omkring de kødfulde blomsterskud.
Men hver gang børnene rejste sig op, var det bare med at passe på.

Skælroden gik fri, men der var sateme mange flade anemoner omkring dem!

Boserup Skov skuffede ikke. Der var et nærmest komplet udvalg af løvskovens forårsblomster. Jeg kunne ikke gå ind i at bestemme lærkespore- og guldstjernearter, men der var rigeligt med begge, især lærkesporer, sandsynligvis hulrodet, i alle farvenuancer og en del afblomstrede som jeg gætter på var liden lærkespore. Der var hvid anemone overalt, tre gule anemoner, én lungeurt, en stor bestand af ramsløg (i knop), vældig mange fireblad, masser af almindelig bingelurt, masser af fladkravede kodrivere og naturligvis vorterod.

Læsning i naturstyrelsens vandretursfolder afslørede, at den del af skoven vi besøgte drives som stævningsskov. Jeg havde godt nok undret mig over skovens karakter, det lignede umiddelbart hasselbuske med overstandere af store løvtræer, men ingen af buskene kunne alligevel bestemmes til hassel ved nærmere  eftersyn. Forklaringen var altså, at det var stævnede aske- og elmetræer - gud ved om den rige skovbundsflora havde noget at gøre med driftsformen?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar