TRANEVÅR 2017 UDSTILLING 20. MARTS – 17. APRIL KL. 10:30 – 17:00 VELKOMMEN!

14. august 2012

Levebrødskunst


13.08.12 - samtidskunst på Møns Klint
Idag kombineredes et diminutivt flyttelæs til Askeby med et besøg ved Møns Klint. Det er jo altid spændende at se klinten, men idag var det særlig interessant, fordi jeg ønskede at se en kunstudstilling på GeoCenter Møns Klint (GCM), en udstilling hvis udgangspunkt var, at kuratoren Marianne Hiort Lorenzen havde set min bog Tranedans og ønskede at arrangere en udstilling af illustrationerne på GCM - siden, ret snart, udviklede sig til at jeg skulle male en ca 20 meter lang frise med traner i naturlig størrelse - og som endte med en udstilling dels af Niels Peter Andreasens (NPA) tegninger af vandrefalke, dels af ni ”samtidskunstnere” med bopæl på Møn, som sammen havde lavet en udstilling som lignede resultatet af en workshop afholdt af et fritidshjem med stort budget – samtidskunstnerne finansieret af Nordeafonden, Statens Kunstfonds billedkunstudvalg, Friluftsrådet mfl. - NPA blot drevet af glæde ved at tegne og male.

Hvordan kom det så dertil?

Første trin i processen var et møde på GCM, hvor det umiddelbart stod klart for mig, at mine originalillustrationer fra Tranedans ikke egnede sig til at blive vist på den væg hvor ophængningen tænktes gennemført. Jeg foreslog i stedet, at jeg malede en godt 20 meter lang og halvanden meter høj frise med traner i naturlig størrelse, hvilket der var tilslutning til, både fra GCM's direktør Niels Nattorp og kuratoren Marianne Hiort Lorenzen.

Det næste jeg hører er, at kurator og direktør, uden at spørge mig, har indbudt en gruppe såkaldte ”samtidskunstnere” samt NPA til at deltage i udstillingen, hvis tema nu er ”Trækfugle ved Møns Klint”.  Deltagerne i udstillingen skal også deltage i formidling af klintens fugleliv i sæsonens løb. ”Samtidskunstner” er vel en betegnelse som skal differentiere dem fra NPA og mig. Jeg ved ikke hvad NPA føler derved, selv har jeg aldrig betragtet min kunstneriske praksis som andet end samtidig, hvad enten udtrykket har været performance, musik eller minutiøse fuglemalerier. Jeg har altid betragtet den sondring imellem seriøs samtidskunst/design og fuglemaleri, som jeg naturligvis jævnligt er stødt på, som blindhed og konformitet hos mine ”kritikere” og her møder jeg det så igen. Nu vel, der indkaldes til endnu et møde på GCM. Her erfarer jeg, at ”samtidskunstnernes” indgangsvinkel til at deltage i en udstilling om trækfugle ved Møns Klint er, at de for tiden alle har bopæl på Møn. Jeg er ikke glad for udviklingen. Det er for tiden karakteristisk, at kunstnere yderst sjældent foretager nogen form for research, som kan give andet end et ankeldybt grundlag for formidling og jeg ser igen og igen hvordan kunstnere, med kunstens frihed som alibi, leverer samfundskritik etc. på et fagligt niveau som nærmest minder om folkeskolens og et kunstnerisk ditto som oftest nærmer sig formning i gymnasiet.
Dette plenum tegner ikke lovende.

NPA's tilknytning til Klinten og dens trækfugle er mere direkte, det er faktisk netop i år mere oplagt end nogensinde, at NPA udstiller på klinten. 
Alligevel finder jeg det ejendommeligt, at jeg ikke er blevet spurgt om min holdning til inddragelsen af 10 nye projektdeltagere.

Nu skulle der så søges midler til projektet, alle hver for sig. Blandt ”Samtidskunstnerne” var den ene endda med i Statens Kunstråds Billedkunstudvalg (vi er altså helt inde i centrum af den danske kunstverdens elite her), et udvalg som både ”samtidskunstnerne” og jeg ansøgte om midler til gennemførelse af hver vores udstillingsprojekt. Gæt nu hvis ansøgning som blev imødekommet.  
Hos Friluftsrådet trak jeg ligeledes nitten. 
Alt i alt kom jeg til at bortøde mindst fem ugers fuldtidsarbejde, og æde en del ydmygelser, igennem denne årlange og futile proces.

Men idag skulle jeg så se hvad det hele var endt med. Først et besøg på GCM's hjemmeside for at finde information om udstillingen, men her lykkedes det mig ikke at finde noget (senere har jeg opdaget, at det gemte sig under titlen ”trækfugleprojekt”).
Så ud til GeoCenteret, hvor man heldigvis ikke behøvede at betale entréen på 115 kr. for at se udstillingen, som befandt sig på græsplænen øst for cafeteriaet. Det første jeg så var en råt sammentømret fuglekasse uden indgangshul, ca 1 m høj. Derpå nok en tre til fire fuglekasser, så en grøn campingvogn igennem hvis ene vindue en mængde brune dun kunne ses spredt over inventaret, hvoriblandt et aflangt, trekantet bord, med blank overflade, pegende i campingvognens længderetning. Vognens andet vindue var blændet og her var en udskrift af DSB rejseplan på en rejse fra GCM til Kastrup Lufthavn samt en flybillet til Botswana (var det vist) udstillet. Endelig var der på taget monteret en vindpose.
Så endnu en grøn vogn, denne gang med et panoramavindue til den ene side- altså en slags bod eller pølsevogn - og følgende indhold: På indersiden var væggene påklistret diverse fuglefrø, vel indholdet af standardfrøblandinger. Et bord hvorpå en slukket computerskærm, en mængde groft modellerede fuglekranier i hvidler eller porcellain samt nogle pixiebøger med tegninger i sort streg på omslaget (slappe og meget groft udførte) kunne beses. Blandt vognens øvrige inventar var insekter trukket på snor, lidt brød (fuglemad) og grønt mejsekuglenet. På denne vogns gavl hang nogle klare plastkasser med spireprøver af indholdet af frøblandinger; hamp, solsikke og forskellige kornsorter. Endelig var hele den nordre gavl af den gamle hvide hotelbygning blevet beklædt med brædder samt en cirkulær sort skive, hvilket skulle illudere en stor fuglekasse.

Værket forekom mig temmelig tillukket ved første øjekast, så jeg søgte efter indgangsvinkler. Spurgte først efter brochurer el. lign. i cafeteriaet, men der kunne jeg ikke få yderligere oplysninger. I museumsbutikken fik jeg udleveret en flyer om udstillingen, en kort tekst på tre sprog, og fik oplyst, at jeg kunne købe nogle pixiebøger. Det sidste havde jeg ikke lyst til, men af flyeren fremgik to vigtige oplysninger, dels at ”samtidskunstnergruppen” anvendte mennesket som skala, dels at udstillingen var delt op i tre kategorier formuleret som ”æd, træk og formér”.

Trækfuglenes formering i dette ”Trækfugleprojekt” var altså repræsenteret ved fuglekasserne, inklusive den træbeklædte hotelfacade med den sorte skive. Jeg har svært ved at se andet end en konstatering i dette. I hvert fald ingen kommunikation. Kategorien ”æd” repræsenteredes ved den pølsevognslignende vogn, hvilket jo er meget passende, eftersom jeg tror det er sådanne steder som pølsevogne, at ”samtidskunstner”gruppens medlemmer primært har hentet deres fugleoplevelser. Endelig kategorien ”træk”, som repræsenteredes ved campingvognen med de mange dun og vindposen. Jeg vil tro, at det trekantede, blanke bord skal symbolisere fuglens orientering mod en trækretning eller måske dens indre kompas. Rejseplanen vil jeg tro skal give beskueren en idé om hvordan et menneske ville kunne gennemføre en rejse til samme destination som en eller anden trækfugl og vindposen på taget skal så repræsentere fuglens sanser, vindens betydning el. Lign. Symbolikken er bastant: Hotel/hus (bolig) = formér; pølsevogn = æd; campingvogn = træk. Mennesket som skala etc. 

Hvis det hele så bare havde struttet af kunstnerisk overskud. Hvis det havde grebet fat i mig ved sin utraditionelle, berigende og fornyende tilgang eller blot ved sin skønhed - eller hvis det havde kommunikeret skide godt og virkelig fortalt om trækfugle på en måde så man umiddelbart forstod en masse om fugletræk - men nej. Det var uskønt, overfladisk og barnligt og det lukkede sig om sig selv. Ovenfor har jeg forsøgt en analyse af værkets indhold, det hjalp, at jeg havde læst flyeren, som imidlertid ikke var tilgængelig direkte i forbindelse med værket (den skulle man ned i museumsbutikken for at finde) og det hjalp, at jeg i forvejen ved en masse om fugle; det gjorde det lettere for mig at gætte hvad de forskellige påfund evt kunne betyde. 
Dette var altså hvad Friluftsrådet og Statens Kunstråds Billedkunstudvalg foretrak. Det lignede i sin naivitet og overfladiskhed resultatet af en workshop på Danmarks Designskoles grundskoleforløb, eller måske hr. og fru Danmark på én uges sommerophold på en kunsthøjskole. En opvisning i at finde på. En kunstnerisk diciplin bestående i, at formulere noget der åbenbart må lyde interessant for et medlem af Statens Kunstråds billedkunstudvalg, og så opfylde det meget bogstaveligt uden ambition om at skabe noget af kunstnerisk værdi (at sige blivende kunstnerisk værdi ville være en overdrivelse...). Vi er her i centrum af dansk kunst. Et medlem af billedkunstudvalget har sågar selv deltaget i dette projekt. Et rammende udtryk for denne form for kunstnerisk praksis falder mig ind: Levebrødskunst.

Jeg er alt i alt ret lamslåe, nærmest rystet, over i hvilken grad den centralt placerede elite i Danmarks kunstverden, og Friluftsrådet med for den sags skyld, er til fals - til fals for det der lyder rigtigt, det rigtige CV, de rigtige ordener og uniformer. Jeg er lamslået, nærmest rystet, over hvor langt der er ned til deres niveau og over at det der regnes og betaler sig er, at kunne sno sig i et selvbekræftende og selvsupplerende system. Det er slet ikke svært at forstå, men det er rystende, at det er en realitet. Det er utroligt. Det er det utroligste.

"samtidskunst" 1 - 1 m høj fuglekasse på jorden uden indgang.

"samtidskunst" 2 - hotelgavlen illuderer fuglekasse, kategori "formér". Til højre pølsevogn

"samtidskunst" 3 - campingvogn, kategorien "træk"

"samtidskunst" 4 - pølsevogn,  kategorien "æd"

"samtidskunst" 5 - kategorien "formér"

2 kommentarer:

  1. SUK, jeg er træt af at høre om hvor meget elite vi er, gud er vi da ej!!

    Og siden hvornår er det er banneord at være 'samtidskunstner'?

    Eller 'samtidskunst' noget man siger med foragt?

    Eller ens et ord man en gang synes er relevant at bruge?

    Jeg kalder mig for (hvis noget) profesionellt arbejdende billedkunstner og jeg blev inviteret til dette projekt fordi at jeg og de andre i denne lokalt baserede gruppe kan noget andet som varendes billedkunstnere - og ikke ornitologer.

    Men alle os i projektet var inviterede på samme vilkår, nemmelig at vi skulle ud og fundraise for projektet selve.

    Jeg synes det er synd at du opstiller et konkurrenseforhold mellem os, og jeg tror også at du også hade kunnet være med i projektet, hvis du hade været lidt mere nede på jorden med dit virke (som man er når det er det man går og laver profesionellt, eller helt enkelt - det arbejde som man er uddannet til at gennemføre og som man bruger sine dage på, men som også er det der skal give smør på bordet).

    Det er virkelig ikke vores gruppes skyld at du ikke fik støtte til dit projekt. Kan godt forstå at du er sur over den manglende støtte fra kunststyrelsen, men hey, det skal ikke gå ud over receptionen af vores arbejde.


    I øvrigt har gruppen (som jeg er en del af) et navn, FN Foreningen for Naturlidenskabelige Feltstudier. Og værket hedder Naturlidenskabelige Feltstudier.

    Tag ud og se det, det vises t.om sidste oktober på GeoCenteret Møens Klint og der er gratis entré. Besøg det i GeoCenterets åbningstider så vil det være gang i de fem forskellige videoværker, som var slukket da CCT (nok) var derude efter åbningstid.

    Hilsen Line Skywalker Karlström

    SvarSlet