TRANEVÅR 2017 UDSTILLING 20. MARTS – 17. APRIL KL. 10:30 – 17:00 VELKOMMEN! LUKKET MANDAG 27. EFTERMIDDAG!

28. september 2012

Pulken styre!

Ja,ja,ja. Men det er federe uden "r"
Puha - en dag som gik op i birding. Da jeg alligevel vågnede ved daggry gik jeg ud. Finkerne tonsede igennem. Sangdroslerne rastede flokvis på marken og traner, bramgæs og de første blisgæs trak allerede i den årle morgenstund. Rødhalse tikkede i hækken, gransangere kaldte og der var kort sagt stuvende fuldt af fugle.
Vinden var i sydvest og som sædvanlig, når vinden ligger i den sektor, var småfugletrækket voldsomt. Jeg gik ud i Pulken og gik først ind i den våde eng i nordpulken, hvor jeg hurtigt trådte en dobbeltbekkasin op. Kort efter lettede en ordentlig karl af en bekkasin - med vingebulder og fuldstændig kontrastløs underside - for fødderne af mig. Hvad fanden? Den kaldte et underligt kort kvæk og fløj lavt og lige, for at smide sig ret snart. Den skulle jeg for en hver pris træde op igen og jeg styrede direkte mod den del af engen, hvor den var gået ned.

Jeg havde ikke gået mange skridt, før jeg lettede tre enkeltbekkasiner - normalt er jeg lykkelig for én, men her var en hel flok. Jeg havde imidlertid travlt og fortsatte rundt om den lille sø i nord-Pulken og trådte snart den formodede tredækker op igen. Undervingerne virkede ensfarvede, bugen ligeså og selve fuglens masse og tyngde var slående.

Fuglen eftersøgtes igen og undervejs stødte jeg på et nyt lokalhit: En rastende rødstrubet piber, for blot anden gang i min tid i Pulken.

Det lykkedes mig at træde tredækkeren op igen. Halen halen sås fint - kort sagt to hvide trekanter med mørk midte, men jeg kunne ikke se de forbandede vingebånd. Kun sås definitivt hvidt bånd på median coverts. Jeg kunne heller ikke rigtigt forstå at fuglen kaldte. Jeg havde en idé om, at tredækker var tavs som en brushane.

Vel hjemme måtte jeg lige tage mig af en stakkels sangdrossel, en ud af mylderet, som sad og sundede sig på terrassen efter et møde med min havedør. I diverse bøger kunne jeg nu læse, at tredækker faktisk har "et kort bøvs" når den letter. Jeg var nødt til, at se den fugl igen.

Derfor gik jeg ud igen og fandt fuglen, hvor jeg først havde trådt den op. Igen sås den kontrastløse underside og undervinge tydeligt. Fuglen var igen påfaldende tung og stor og vingerne buldrede når den lettede - jeg fik associationer til tjur.

Nu var jeg helt sikker - tredækker!