FORÅRSUDSTILLING 2024: ÅBENT/ÖPPET 23. MARTS - 7. APRIL samt 13-14. april, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

29. marts 2015

REKORDDAGEN 28. MARTS - 8600 TRANER PÅ PULKEN!

Carl fortæller

Nu er det så 29. marts, og her er helt fyldt med traner. Det ligner samme antal som igår, og der er trukket flokke til hele dagen. Jeg har iøvrigt idag, 29/3, netop fundet et par briller ude på stakittet i min have. Hvis du mangler et par, så kontakt mig.

Mens traneskrigene gjalder inde i stuen, transmitteret ude fra haven via babyalarmen i Vigulfs barnevogn, vil jeg lige prøve, at opsummere gårsdagen, som bød på den suverænt højeste tranetælling nogensinde, nemlig 8600 fugle.

Som jeg allerede har nævnt, er det temmelig umuligt at tælle tranerne fra vores terrasse, når der er mere end et par tusinde. Flokkene bliver simpelthen for dybe, og så dækker de forreste fugle for de bageste. Men derfor kan man jo godt prøve alligevel, og ved 11-tiden om formiddagen vurderede jeg antallet til mindst 5000 (hvilket stemmer godt overens med den foregående dags 7000 traner).

En mere præcis tælling havde jeg ikke mulighed for at foretage - jeg passer udstilling, og 28/3 havde vi bl.a. besøg af 4 turistbusser: to fra Scanbird,  en dobbeltdækkerbus fra DOF, én med Zoo-vennerne - og endelig en ekskursion i privatbiler fra Danske Torpare. Dertil naturligvis en mængde gæster fra nær og fjern. Det blev en dag præget af samtaler og glædelige gensyn - ialt 350 gæster, og det må vist være dagsrekord.

I dagens løb sås bl.a. to kortnæbbede gæs, en duehøg, som forsøgte at slå en due ode på marken, og så var der ankomst af skeand. Tranerne satte deres lydelige præg på dagen, men holdt sig for det meste pænt i Pulken. Flokke, som landede fra stor højde, indikerede, at der også foregik tiltræk.

Fågelklubbens tranetælling endte på ufattelige 8600 stk. Det var ret vildt at se - fra nær fugletårnet til Helge ås bred var matningsfält og enge fuldstændig grå af traner og på et tidspunkt lettede. to sværme på totalt ca 2000 traner, da en båd ude på åen kom lidt for nær.

Scanbird på besøg kl 09:42
Scanbird på besøg, formiddag 

ZOO-vennerne på besøg, eftermiddag.
Danske Torpare

Danske Torpare

Danske Torpare langs Härnestadsvägen.


Dette og de følgende billeder danner tilsammen et panorama, med tilsammen 8000+ traner, den som vil kan jo printe og kontrollere! Dette er yderste højre billede (altså vest), nederste er yderste venstre (altså øst).