UOVERSKUELIGE MÆNGDER AF TRANER I PULKEN OG TIPS OM HITS

Musvåge mobber steppeørn. Östra Ljungby, 30.03.2016

Nå! Så skulle et claim af en meget sjælden fugl, som jeg ikke tror på, alligevel ikke blive Tranevårens foreløbige bud på et megahit. Det skulle derimod en steppeørn, som idag blev opdaget ved Östra Ljungby, lige vest for Trolle-Ljungby.

Min telefon var løbet tør for strøm, og da jeg midt på dagen satte den til opladning, begyndte sms-beskeder at bimle ind. Så kunne jeg jo godt gætte, at Fanden var løs i Laksegade. Steppeørn i "hemmamarkerna" MÅ jeg se, og fuglen var blot 19 km fra Pulken. Jeg var derfor nødt til at smække skiltet nedenfor på hoveddøren -

"Stängt - stäppörn i Tosteberga". skal der stå.

- og vende fire udstillingsgæster, som netop var på vej ind ad samme, rundt, med beskeden om, at jeg var på vej til steppeørn, hvad jeg opfordrede dem til også snarest at være. Jeg er naturligvis ked af den slags, men hvis jeg ikke twitchede steppeørn straks, ville jeg ikke være normal. Jeg har præsteret, at twitche lokale hits i Kristiansstads Kommun, med udgangspunkt i København, flere gange og steppeørn er, ligesom wilsons paradisfugl, laplandsugle og mange andre, Verdens Fedeste Fugl.

Når en "hårdskådare" modtager sådan en besked - "Kristian Gärdsborn har en stäppörn mellan Trolleljungby och Tosteberga just nu", går klappen ned, og alt andet i Verden forsvinder momentant. Først på vej afsted i bilen kom jeg i tanker om, at hov - jeg venter faktisk besøg idag af Hanne Christensen og tre af hendes venner.

Men nu er det sådan, at Hanne er mor til min gode ven Rolf Christensen, Fuglekongen af Skagen, Danmarks toplister og dygtigste ornitolog (en titel, som er delelig, på samme måde som titlen "Verdens Fedeste Fugl"), og hvis nogen skulle kunne forstå, hvad det er for en bacille jeg er angrebet af, må det være hende. Jeg fortsatte derfor ufortrødent til Östra Ljungby, spottede hurtigt hvor i det nøgent åbne landskab biler var parkerede, kørte dér hen og så Steppeørnen i Linda Niklassons Teleskop.

Dét lettede.

Ørnen var absolut ikke ulig den steppeørn, som jeg har set i Börringe-Näsbyholm-området flere gange i løbet af den forgangne vinter: En 3-4K fugl, med mørkt hoved, lyse forvinger og et flabet smil om næbbet. Det er sikkert én og samme fugl, men det er noget andet at se den i "hemmamarkerna", end i Gärdslöv.

Da jeg var vel hjemme igen, var det tid til damage control. Først og fremmest var jeg nødt til at få fat i Hanne, hvis telefonnummer jeg ikke havde. En søgning på krak var næsten alt for succesfuld, jeg fik masser af resultater, så jeg måtte ringe til Rolf, som i hvert fald havde en slags idé om, hvor hans mor bor, når hun ikke lige er i Skagen.

Heldigvis, for mig, kom Hanne og hendes venner først senere. Min dårlige samvittighed lettede lidt, for en stund. Vi kiggede på den massive traneflok fra haven, og det lykkedes mig også, at fremvise en vandrefalk, som sad i et af træerne nede ved åen. Vandrefalk har jeg ellers ikke set siden en gang i februar, så det var et fint plus på dagen.

Ja, traneflokken er massiv. Jeg har ikke forsøgt at tælle, men det ligner MINDST 5000. Det kan være 7000 eller 8000. Det betyder også, at jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig, at der ikke vil være rigeligt med traner at se på i den kommende weekend. Jeg tør således lokke med både traner (det er altid sjovt for mig at høre reaktionen fra folk som oplever fænomenet for første gang - de bliver BLÆST bagover) og steppeørn.

Steppeørnen ved Östra Ljungby.

Endnu en af disse her fuldstændig overdrevent oppulente solnedgange, som man får lov at opleve, når man hr frit synsfelt mod vest.