FORÅRSUDSTILLING 2024: ÅBENT/ÖPPET 23. MARTS - 7. APRIL samt 13-14. april, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

15. april 2017

PULKEN STYRE OG STYRE

Sølvhejre, Yngsjön her til formiddag.



Mens folk sidder i deres sofaer, er vi nogle som birder. Inden 10:30 havde jeg konstateret både en meget sjælden rovterne, som ikke er set i Pulken i flere år, og så den knapt så sjældne (årligt forekommende) sølvhejre, som nu har været her i flere dage. Den holder mest til langs rørkanten ud mod engen ved Yngsjö, men viser sig af og til i Pulken. Når jeg sammenholder årets sølvhejreobs i Pulken, ligner det 2-3 fugle.

Dagens foreløbige hit, rovternen, fiskede i Helge Å, og sås meget flot i ca 20 minutter. Desuden fiskeørn. Her er stadig traner - i går aftes ca 1000 - og også i går en tidlig sortklire, 9 brushaner og endnu en stor forekomst af skeand - 56. Det er mange, men for et par dage siden var her 80! Spidsand også velrepræsenteret - i går 7. Her dukker hele tiden noget op, så er det vandrefalk, så er det blå kærhøg, havørn kommer forbi daglig. Lige nu vælter sneen ned. Det bør have tvunget nogle fugle ned i Pulken, og når jeg lukker kl. 17, skal jeg ud og finde flere fede fugle.

12. april 2017

"MAN EATER HAVØRN" - PULKEN 12. APRIL OG I PÅSKEN



Havørn på tranejagt i Pulken, 12.04.2017


Storke lige udenfor hækken, 11.04.2017


Vue over Pulken fra vores skorsten. På denne tid af året epicentret for vandfugle på Kristianstadslätten.





Billedserie af traner på foderpladsen 10.04.2017:  Tranedans og et par som næbhugger.

Så kommer traktoren med et læs byg.

I gamle dage stillede tranerne sig over på marken bag vores hus, når traktoren kommer. Nu ved de bedre.


RESUMÉ
I dag: Pulken: trane 1000 - jaget af havørn! 150 krikænder, rastende sølvhejre. Åhus: Gulirisk Sankt Jörgens Väg.
I går: Pulken: trane 1300. Yngsjö: rastende sølvhejre. Furuboda Kursgård: to gulirisker.
I forgårs: Pulken: mulig steppehøg trk NNØ, hvidklire 4 rast og rastende sølvhejre. 

Fortsat  utrolig sjælden østlig turteldue i Kivik 30 minutter fra Pulken.


 Fuglen i forgårs lignede en steppehøg, men den blev set alt alt for ringe, til at sige noget bestemt. Det er svært at male 1,5 sekunders indtryk af en falkevinget kærhøg, uden at sige for meget. Her en stærkt computermanipuleret akvarel, som kommer nogenlunde i nærheden af det jeg oplevede, men som stadig er for tendensiøs. Tag det som en oplevelse, det gør jeg.
HAVØRN PÅ TRANEJAGT
Nu til morgen talte jeg ca 600 rastende traner i Pulken, men efterhånden kom flere flokke ind. Markerne omkring Pulken er nu blevet tilsåede, det kan man se på, at der nu er parkeret bilvrag midt ude på markerne. Svenske fugleskræmsler. Så klokken 09:30 var der panik i traneflokken. Fuglene lettede som en bølge, og de som stod tilbage klumpede sig sammen i tætte klynger. Halsende strakt, spejdende mod himmelen. Årsagen til panikken fik jeg snart øje på. En yngre havørn musede få meter over en tæt klynge traner, som havde samlet sig i kæret i vest-Pulken. Så angreb den. Klyngen gik på vingerne, men én fugl blev skilt ud, og forfulgt på få meters afstand af ørnen, som havde fangerne fremme. Ørnen slog efter tranen, men ramte forbi. Så landede ørnen ved kæret, hvor halvanden hundrede krikænder strakte hals. Ørnen gjorde et udfald mod dem, og de lettede i en sky, som havørnen straks slog ind i. Den ramte igen forbi, og satte nu kursen mod en klynge traner på mindst 500, som igen lettede i en bølgebevægelse. Igen blev en trane udskilt, og så tabte jeg de to af syne. Jeg har aldrig før set havørn jage traner. Undertiden har jeg set tranerne klumpe sig sammen og strække hals, når havørnene jager i Pulken, men ofte reagerer de nærmest ikke, mens ænder og gæs altid går på vingerne. Denneher havørn har åbenbart mere stamina end de fleste. Hvis den har tænkt sig at fortsætte, tror jeg den har en god chance for at det vil lykkes – her er både en etbenet trane og en som er syg, og i bogstaveligste forstand nede på hælene. Jeg venter spændt.

OG HVAD ELLERS?
Pulken i de seneste dage byder på faldende traneantal, i weekenden i omegnen af 2000, faldende til noget som ligner ca 1000 i går. Mens havørnen jagede rundt herude lignede det igen noget i retningen af 1000 traner. Hvis jeg skal komme med en vurdering for påsken, så er det, at her stadig vil være en del traner at se, og smukt er her, nu hvor hægen springer ud. Vadere og ænder er i fuld gang med trækket. Hundreder af gravænder løber rundt mellem tranerne på foderpladsen. Brushaner raster, i første omgang er det hanner som trækker igennem. Snart vil tinksmedene være den talrigste vadefugl i Pulken.

Havørn ses daglig, røde glenter, musvåger og rørhøge er hele tiden i luften, når det ikke styrter ned.
Den hårde vestenvind, kombineret med klar himmel, har givet en del træk, f.eks. i forgårs: De trækkende spurvehøge foldede vingerne sammen som til styrtdyk, og lod sig blæse igennem. Klokken 13:29 fik jeg øje på en rastende sølvhejre. Jeg gik ind og hentede min telefon, for at melde den ud. Så fik jeg, ud af øjenkrogen, øje på en trækkende rovfugl, blot ca 100 meter borte. Min første indskydelse var tårnfalk, for silhouetten lignede grangiveligt tårnfalk. Jeg fik straks kikkert på og så den i ca ét sekund før den forsvandt bag birketræet. Det var sgu en 2k kærhøg! mørke armsvingfjer, båndede håndflader og – ikke mindst - umarkerede jævnt okkerbrune undervingedækfjer! Desværre havde den meget travlt. Jeg spænede efter, blot for at se den slå et slag op over elletræerne langs Graften og forsvinde i lyntempå mod nordøst på ubevægelige, v-stillede vinger. Jeg tror sgu' det var en steppehøg, men den er simpelthen set for dårligt til at komme længere end til skuffen med anekdoter.

I den kommende uge skal jeg bl.a. kigge efter arter som amerikansk krikand, damklire, sort glente, ringdrossel, vendehals, stor kobbersneppe og enkeltbekkasin. Allesammen arter, som er set i Pulken, og som hører årstiden til.


Der harves på marken bag vores hus 10.04.2017.

Storke, måger og kragefugle bag harven.

Storkene fouragerer lige på den anden side af hækken. De har en sort kile under næbbet, bemærkede jeg idag.
KONSTRUNDA
Og så begynder Konstrundan på fredag Kig efter gul/røde cirkler, skilte med tekster som "Konst, Kaffe" osv, og kom ind og besøg mig; jeg skal til at ramme nye ting ind, så min udstilling igen bliver præsentabel. Mine åbningstider er hver dag kl. 10:30 til 17, og jeg har sådan set åbent lige nu; det har jeg haft siden 20. marts. Her er et par billeder fra mine vægge hjemme på Härnestadsvägen 127 ved Pulken:

Udstillingen 2017. Gennem havedøren ses vores legehus, og bagved Pulken og Egeside.



7. april 2017

7. APRIL 2017


Et portræt af mig, i min trekronor r-shirt.




Østlig turteldue, Kivik, 7. april 2017.


Den 7. april. En dag som begyndte godt, men endte helt ad helvede til. Jeg er, naturligvis, fuldstændig pissed off. Jeg orker ikke, at udtrykke hvad jeg føler, og egentlig angriber mørket i verden mig hver eneste dag. Jeg er ikke så skide glad, for jeg er ikke dum. Lad det portræt af mig, som ledsager dette indlæg, være et billede på mine følelser for det svenske samfund, som jeg selv er fuldstændig indvævet i. Indvævet i på enhver tænkelig måde.

Jeg var så spændt imorges, for jeg skulle ned og se den østlige turteldue i Kivik. Jeg vågnede abnormt tidligt, og kunne konstatere, at det tager ca 30 minutter, at køre fra Pulken til Kivik. Håkan W. havde på www.artportalen.se været så venlig, at skrive den eksakte adresse, så jeg vidste præcis hvor jeg skulle hen. Duen var set på en foderplads inde i en privat have, og det er jo en svær situation. Jeg gjorde mit bedste for IKKE at rette mit blik mod husets vinduer. "Knepigt", kunne man udtrykke det på svensk. Men så kommer en enormt flink mand ud af huset. "Du är tidigt ute", siger han, og fortæller mig, at duen plejer at gemme sig nede i en lille granplantage, hvorfra den normalt flyver op i hans egetræ, og derefter over på foderpladsen i baghaven. Bedste tidspunkter plejer, ifølge ham, at være sen formiddag, og igen ud på eftermiddagen.

Nu var klokken blot ca syv, morgen, og det var jo åbenbart ikke så optimalt. Jeg blev sulten, og klokken otte var jeg nede i ICA og købe morgenmad. Så gik jeg tilbage igen, og satte mig på en kampesten med udsyn over granplantagen. Intet skete. Efter en rum tid tænkte jeg, at det måske var tid til at tjekke, om duen havde sneget sig uden om mig, og hen til foderpladsen. Det havde den ikke lige præcis - men næsten! Da jeg kom et par skridt længere op ad vejen og kiggede ind i æbleplantagen bag huset, så så jeg en mørk, opflyvende due, med hvide haletegninger. Den landede mellem æblerækkerne. Det var den. Skånes, måske første? østlige turteldue. En fint tegnet lille due. Den gråblå, sortstribede halsplet, var ikke til at tage fejl af. Jeg var måske ikke så interesseret i at se arten "an sich", jeg har jo set den både i Tårbæk og i Kina, men det var så utroligt spændende endda, for denne lille due må jo være kommet med efterårets massive østenvind. En del af den store fortælling om fugletrækket og et helt håndgribeligt bevis på Österlens helt ekseptionelle potentiale for den eventyrlystne fuglekigger.

Desværre var den blot fremme i ca fem minutter. Pludselig lettede den, netop som endnu en fuglekigger ankom. Måske blev den skræmt af en rød glente, for dem var der mange af. Så ventede vi igen en tid, mens mange flere "skådare" ankom. Efter en time var der pludselig en mindre alarm igen - en gulirisk sad nu og spiste fuglefrø på foderpladsen! Det er tungt. Gulirisk er en meget sjælden svensk ynglefugl, og den er i tilbagegang. Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem kl. 10:35, var da også, at sikre mig, at der var rigeligt med frø i foderhusene.  Jeg talte også tranerne, blot lidt hurtigt. Jeg endte på 2750.

Siden sad jeg hjemme og knoklede med noget meget kedelig bogføring. Så tændte jeg radioen, og fik et chosk.







5. april 2017

SÅ ER DEN NÆSTEN HJEMME!



Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg skulle ned til Kivik i morgen tidlig og se den østlige turteldue, men det skal jeg så ikke alligevel. Jeg skal sidde på min terrasse og bladre igennem krikænderne.
Klokken 18:50 idag er der breaking news, og det næste som sker er, at man ser mig løbende ud ad Härnestadsvägen, videre ud ad stien, ud til Utemuseet. Evert+2 er de eneste tilstedeværende. +2 har den, Evert leder. Jeg får et kig i den ene af +2'ernes skop. SÅDAN! Amerikansk krikand.

Hold da op, hvor jeg har kigget efter amerikansk krikand igennem årene. Arten er set to gange før i Pulken, den første gang før min tid, den anden på et tidspunkt, hvor JEG mener vi holdt Jessicas fødselsdag i København, mens Jessica mener, at jeg nok snarere var på koncertturne med NO GOD.

Fed ny Pulken-art for mig, og skønt at se den lille trofaste skare af KRIX'are, som hurtigt dukkede op, igen. Vi ses mest ved festlige lejligheder som denne, og de er ikke alt for frekvente. Jeg var dog hurtigt på vej hjem igen. Lyset var stærkt aftagende, og ét af mine mål med livet er, at få amerikansk krikand som haveart. Snart sad jeg på terrassen.

Det er også derfor, jeg ikke har kigget så meget på ænder idag. Vestenvinden har stået som en mur ind i fjæset på en. Den har smækket med dørene, væltet mine havestole rundt og flået Aages skilte om kork af, så jeg har måttet jage rundt i haven efter både dem, og de tegnestifter de var sat op med. Jeg gider især ikke jokke på en tegnestift, når jeg slår græs til sommer. Her er tidsler nok.

Jeg kunne desværre ikke genfinde fuglen hjemmefra. Det hjalp ikke, at ca 3000 traner havde landet ude i søen, mens jeg gik tilbage, og så kom en vandrefalk pludselig lavt ind over, og rodede rundt i det hele. Eller måske skråstreg duehøg - jeg så den direkte bagfra, og kiggede ikke så meget på den. Som Sebastian Klein så klogt har sagt: "Forskellen på at kigge på fugle idag, i forhold til at kigge på fugle i 1980'erne, er, at hvis man i 1980'erne så en flok stære, som blev skræmt på vingerne af en rovfugl, så kiggede man dengang efter rovfuglen. Hvis en fuglekigger oplever den samme situation idag, så kigger hen på stærene, for at forsøge at opdage en rosenstær". Sådan cirka tror jeg, han udtrykte det, og derfor var min opmærksomhed på de opflyvende ænder.

Anyways, det blev mørkt. Jeg takker finderen, og må indrømme, at jeg var for lad til at gøre arbejdet selv idag. Vejret var for hårdt. Måske stillede jeg mig tilfreds med de tre rastende atlingænder. Godt, at der var en årvågen skådare på plads, så det blev endnu en mindeværdig dag på Pulken!

Her kan jeg tilføje, at mit seneste tomtkryss/haveart, nemlig storpiber 19. oktober 2016, nu er godkendt af Rrk. Pulken rykker, og det er dejligt, at årets hidtil fedeste hit, en umærket stork, er blevet overgået. Jeg vil være at finde på terrassen imorgen.