tag:blogger.com,1999:blog-75504896161002707822024-03-18T13:09:41.669+01:00CARL CHRISTIAN TOFTE BLOGUnknownnoreply@blogger.comBlogger301125tag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-34518765120495728052024-03-18T12:59:00.005+01:002024-03-18T13:02:56.888+01:00UDSTILLING 23/3 - 7/4 SAMT 13/4 - 14/4; STORKEREDERENOVERING<p> </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMI1hVV9FlLq4zskjW7wNBBh0LrWXoCs-nLkQBJ9S0WZTzI2MUb6F1kgEUSIHm9Hya6cSTBwGUIC_UtjjDONOw_zmylhQtvEo4949TIz1xcmNhlM4svyVkg1Dff757wcRmIkB34u6UzpCcLutNbINC9puyuVqa2TKxca3LMrE0-o8LY8PzGJpp_Mq-SFOH/s5184/P1010928.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="5184" data-original-width="3888" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMI1hVV9FlLq4zskjW7wNBBh0LrWXoCs-nLkQBJ9S0WZTzI2MUb6F1kgEUSIHm9Hya6cSTBwGUIC_UtjjDONOw_zmylhQtvEo4949TIz1xcmNhlM4svyVkg1Dff757wcRmIkB34u6UzpCcLutNbINC9puyuVqa2TKxca3LMrE0-o8LY8PzGJpp_Mq-SFOH/s320/P1010928.JPG" width="240" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">CCT ordner storkereden, foto: Dan Eggers</td></tr></tbody></table><p></p><p>På Härnestadsvägen 127 fejler beliggenheden ikke noget. Udsigt over Pulken, fri indflyvning fra alle fire verdenshjørner og masser af frøer og skruptudser i nabolaget. Indretningen var dog lidt mangelfuld, men det er der blevet gjort noget ved nu. I lørdags blev storkereden gjort flot og klar til indflytning: Der blev flettet flere grene på rækværket, jeg lagde pinde og græs op og endelig stænkedes det hele til med kalk, så det ser ud som om der har stået en stork og skidt i reden. Efter sigende skulle det hjælpe på storkenes lyst til at flytte ind, hvis man gør det lidt hyggeligt for dem.<br /></p><p>Bedst som jeg skulle til at stænke kalk kom storken rent faktisk flyvende lavt i retning mod huset. Jeg lod som ingenting, og ventede med at kalke. Det kan jo ikke nytte noget, at storken ser, at det er mig, som laver klatterne. Meningen er, at den skal tro at det er en stork, der har klattet, og at reden derfor er populær, og værd at erobre. Storken bremsede lidt op da den så mig, og fløj så ind over nabohaven og videre ud mod Pulken.</p><p>Jeg tror på det - herunder ses et foto af to storke på naboens tag, som jeg tog 15. februar, og der var faktisk allerede klatter i reden, men ingen pinde og græs. Det er der så nu. <br /></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOnE36fkv-zT74GLFcHfr3s5bGo9BsfomXrX_SNH5UcaW_omV8ZqW8uwOCTzLETLm7EY8oGHKciZPV7qNSKlgqraqdmx7b8GaxbrAongwhbzqaPEI2230fR_NmjlRiVQkKxqwBflaLI7nLGJQ3HO3AinTNC4qsXyw8RgfQn-Naob3Ey49C3Xq90iSV3IjG/s4032/n1AoVPINRkyjdYhsc%25nblw.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOnE36fkv-zT74GLFcHfr3s5bGo9BsfomXrX_SNH5UcaW_omV8ZqW8uwOCTzLETLm7EY8oGHKciZPV7qNSKlgqraqdmx7b8GaxbrAongwhbzqaPEI2230fR_NmjlRiVQkKxqwBflaLI7nLGJQ3HO3AinTNC4qsXyw8RgfQn-Naob3Ey49C3Xq90iSV3IjG/s320/n1AoVPINRkyjdYhsc%25nblw.jpg" width="320" /> </a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"> </div>Da jeg kom op på taget var det første jeg fik øje på en elg, som stod nede på marken. Fire danske fuglekiggere, som kom gående ude på Härnestadsvägen, fik jeg råbt an, og gennet ind i haven, så de fik set den. Der er godt overblik fra tagryggen, som man kan se her:<p></p><p><br /></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhM2sKDhigiENVKEGdzjHWPWU6edlsoATDQob9bAkemHyrYSAr-DGSWS9ePYxyXJCALQamW4OQVTnxIoKqjrrEdU36OShr056f2x4PziOPqZvqWPLpkGFD62RtjTngySdlApYLLRYodwlcdoZ8sI5Ri9Z_62alARE3qg4sAC_7DYimYvXc-bdns0bOSFj2P/s4032/20240316%20fra%20taget.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhM2sKDhigiENVKEGdzjHWPWU6edlsoATDQob9bAkemHyrYSAr-DGSWS9ePYxyXJCALQamW4OQVTnxIoKqjrrEdU36OShr056f2x4PziOPqZvqWPLpkGFD62RtjTngySdlApYLLRYodwlcdoZ8sI5Ri9Z_62alARE3qg4sAC_7DYimYvXc-bdns0bOSFj2P/s320/20240316%20fra%20taget.jpg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Find elgen! Løsning nederst på siden.<br /></td></tr></tbody></table><br /><p></p><p>Mens jeg arbejdede begyndte flokke af traner at trække ind fra øst. Det var strålende solskin, lunt for årstiden og der blæste en frisk vestenvind, så selvom det kun var den 16. marts, kom der traner til hele eftermiddagen. Jeg talte dem ikke, men vurderer, at der mindst var 2500 forbi Pulken. Evert havde talt over 3000 nogle dage forinden, så vi kan sikkert snart nå over 4000 rastende fugle. </p><p> </p><p>UDSTILLING</p><p>Som nævnt i overskriften åbner jeg årets udstilling på lørdag d. 23. marts. Udstillingsperioden bliver 23. marts til 7. april samt weekenden 13.-14. april. Åbningstiden er 10:30 - 17:00. Hold dig orienteret om eventuelle ændringer her på bloggen.<br /></p><p><br /></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvgR8407Gw5UUSxZiLqMEKtkwx4rx-uste2J98rkkXgF0XGC42tav8NOgKQuQPT1Jtq7C__csbEocMMV8KjTvo7vi1rBK4EMJoYtagPoKpIlObxN5kdRGsvUPCdipW7tcHPgJyG0PAcVROZBAAW4Xpn6zQKYxqGlgSUajckUu5518BEVQ_g6PYfkrzbj8a/s4623/storke_paa_vej.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3086" data-original-width="4623" height="214" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvgR8407Gw5UUSxZiLqMEKtkwx4rx-uste2J98rkkXgF0XGC42tav8NOgKQuQPT1Jtq7C__csbEocMMV8KjTvo7vi1rBK4EMJoYtagPoKpIlObxN5kdRGsvUPCdipW7tcHPgJyG0PAcVROZBAAW4Xpn6zQKYxqGlgSUajckUu5518BEVQ_g6PYfkrzbj8a/s320/storke_paa_vej.jpg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Traner på vej mod Pulken, 16. marts 2024 foto: Dan Eggers<br /></td></tr></tbody></table><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXJWLO1Oa5Q1I58teQzWKrrFCc06HgoIXG-6bn_S_3m7bM-W9om5jY7MzhmQ7XSnb4b_2DxvRpYy-YOaysaSOB2zncsDUUAx5-sa55gjj8E-VUR_gIsElmpo5sznv8xUIHib77FzGEKmwu8TkTTBu6tefIa2t7gej-FJwcrOIxSewa-rxXtP7EMC2XmJ_7/s5184/P1011011.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3888" data-original-width="5184" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXJWLO1Oa5Q1I58teQzWKrrFCc06HgoIXG-6bn_S_3m7bM-W9om5jY7MzhmQ7XSnb4b_2DxvRpYy-YOaysaSOB2zncsDUUAx5-sa55gjj8E-VUR_gIsElmpo5sznv8xUIHib77FzGEKmwu8TkTTBu6tefIa2t7gej-FJwcrOIxSewa-rxXtP7EMC2XmJ_7/s320/P1011011.JPG" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Senere på dagen kom også en elgtyr ud på marken. Billedet er taget fra vores terrassedør af Dan Eggers</td></tr></tbody></table><br /><br /><p></p><p><i>FIND ELGEN løsning: Elgen står lige over den hvide bil og umiddelbart til højre for skoven i billedets venstre side.<br /></i></p><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-22625750332379079652023-10-18T23:31:00.002+02:002023-10-18T23:31:55.687+02:00EFTERÅRSFUGLE I PULKEN<p> <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiihaevBmAZ2umGrl-ZEjV3l-uzYzBbs72hyphenhyphenDS8DZR6At62VLTR9noFgWoho21LDl8P8XSIfQwY7UZBifKMyycj4dIVPT0tscmsDXu-a9kL8-wmqIabp9hQvmOlFZFTKKQT5mz3PgtOJCxICuiyLhBWxKcJXTURwAwfv8_RaApMrpaff8n9plC2jJfkXEzR/s1700/IMG_1028%20-%20Kopi.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1441" data-original-width="1700" height="271" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiihaevBmAZ2umGrl-ZEjV3l-uzYzBbs72hyphenhyphenDS8DZR6At62VLTR9noFgWoho21LDl8P8XSIfQwY7UZBifKMyycj4dIVPT0tscmsDXu-a9kL8-wmqIabp9hQvmOlFZFTKKQT5mz3PgtOJCxICuiyLhBWxKcJXTURwAwfv8_RaApMrpaff8n9plC2jJfkXEzR/s320/IMG_1028%20-%20Kopi.jpg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Bjergpiber, Pulken 17. oktober 2023<br /></td></tr></tbody></table></p><p>Det har været nogle rigtig gode fugledage i Pulken. I forgårs, den 16/10, drog en voldsom trækbevægelse ind over sletten. Jeg var ude fra solopgang, der var masser af småfugle i luften, masser af ænder i sjapvandet, 726 rastende traner og snart viste mindre, men ganske pæne, ringdueflokke sig på himmelen. Ringduetrækket accelererede hurtigt, og snart kom flokke på over 1000 fugle, alt imens småfuglene piskede afsted. Jeg prøvede at følge med, men valgte snart, at satse på ringduerne, som efterhånden bølgede afsted i tusindtallige formationer, og på sanglærkerne, som det kostede en del anstrengelse at pille ud. Trækket klingede af omkring kl 9:30 og jeg indstillede tællingen kl. 10:16. Da var 37330 ringduer og 507 sanglærker kommet i bogen, samt lidt småt og godt i form af bl.a. 6 sydtrækkende sølvhejrer, 60 hulduer og to misteldrosler. Da jeg gik hjem var ringduetrækket nærmest fuldkommen overstået - i løbet af resten af dagen sås kun ca 150 trækkende!</p><p>Rovfugletrækket fortsatte til midt på eftermiddagen. Gode rovfugletrækdage er ikke almindelige her ude østpå, så en dagstotal på 36 spurvehøge, 20 musvåger og otte fjeldvåger var ganske udmærket. En enkelt vandrefalk gled også lavt sydpå. En hel del bramgæs trak, men her koncentrerede jeg mig kun om at tjekke de flokke, som indimellem landede for at raste kortvarigt. Blandt dem kunne jeg pille en enkelt mørkbuget knortegås ud; den er ikke almindelig i Pulken.</p><p>I går var ikke nogen stor trækdag, bedst i dagens løb var en dværgfalk mod syd, samt lidt rastende fugle, bl.a. 220 hjejler, to sølvhejrer og ankomst af tajgasædgås. Vi skulle hen på eftermiddagen før det blev rigtig spændende. Sammen med Birte Andersen og ungerne gik jeg til syd-Pulken, Mens ungerne samlede lerdueskår gik Birte og jeg ned til søen, hvor jeg benyttede lejligheden til at tælle skeæder. På en pæl bag skeand nr. 53 stod der en lys piber med nærmest vipstjertagtig ansigtstegning. I stråelende halvt modlys lignede den nærmest en korthalet gul vipstjert. En sky for solen hjalp på det og Pulkens andet fund af bjergpiber var en realitet. Den var heldigvis utroligt stationær og stod i lange perioder helt stille på noget flydende vegetation, så karakterer som kødfarvede ben, ustribet, gråbrun ryg og hvid underside med stribning koncentreret til brystsider og bagflanker, hvide yderhalefjer og - ikke mindst - kraftigt, hvidt bryn kunne ses fint. </p><p>I dag begyndte jeg før solopgang, med en optælling i syd-Pulken. Særligt pibeand var talrig, med 421 rastende, mens kun én trane tilsyneladende havde overnattet (mod over 500 for blot et par dage siden). Allerede tidligt stod det klart, at det ville blive en stor bramgåsedag. Jeg havde ikke tid til at sætte en dag af til at tælle gæs, og valgte at tage det som en oplevelse, men for at give en idé om omfanget, så er der næppe gået et minut, uden at en flok er passeret. Mit forsigtige skøn til aften lød på minimum 70.000 trækkende over Pulken. Senere så jeg, at der i Äspet taltes ca 100.000 i løbet af nogle timer. Dagstotalen kan vi kun gisne om, men den er helt klart sekscifret.<br /></p><p>En times ufrivilligt ophold i Åhus, mens bilens motor kølede af, afslørede et usædvanlig koncentreret rovfugletræk: 97 musvåger, tre fjeldvåger og 27 spurvehøge <br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-19657354876750892852023-09-16T00:05:00.004+02:002024-02-26T14:32:19.343+01:00UPPTÄCKARBERÄTTELSE - *CCT UPPTÄCKAR HÖKÖRN, NY FOR FALSTERBOHALVÖN <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZM1uVd_64JnTmnUMCO-onjOtXe9SInL7DksFVYVIi-0y8HdDfFs7jNs2E0-RWDHccIcu-srPmvFRTqdkuwyAXupvqcZw7mBUPqM3hVJdvzFi1ommlPBGyanPcVHDjBuZDW-i2k5U_R1ZLLqEbGG--MjbcXe36bxpv4b_l9DIB2CL7tMnU_FXGIloHpNiT/s2457/h%C3%B8ge%C3%B8rn%20analyse.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1663" data-original-width="2457" height="217" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZM1uVd_64JnTmnUMCO-onjOtXe9SInL7DksFVYVIi-0y8HdDfFs7jNs2E0-RWDHccIcu-srPmvFRTqdkuwyAXupvqcZw7mBUPqM3hVJdvzFi1ommlPBGyanPcVHDjBuZDW-i2k5U_R1ZLLqEbGG--MjbcXe36bxpv4b_l9DIB2CL7tMnU_FXGIloHpNiT/s320/h%C3%B8ge%C3%B8rn%20analyse.jpeg" width="320" /></a></div><p><br /></p><p></p><p></p><p></p><p></p><p>Att
upptäcka en ny rovfågelart på Falsterbohalvön, som varje år besökas av
tusentals skådare och även husar en stam av fastboende hårdskådasre,
borde knappast vara möjligt. För mig hände det ändå i torsdag 14/9. Har
du twitchat hökörnen på Falsterbohalvön? Här är berättelsen om hur den
upptäcktes:</p><p>Fyra molniga, småkyliga dagar i rad, följda av en
lovande väderprognos gällande torsdagen 14 september gör, at Dan Eggers
och jag riktar os in på att skåda i Falsterbo just denna dagen. Vi måste
bägge börja dagen med att följa barn till skola, så inte förän 09:15
kan vi åka från Köpenhamn. </p><p>Framme på halvön konstaterar vi, att
eagle hour redan är annalkandes, samt att västvinden, som är lite
kraftigare än vi hade hoppats, känns skitkall i nacken, när man sitter
på Kolabacken. Det är egentligen väder, som passar bra på Lotsvillan,
men det är så fult och industriellt att sitta där, så jag lägger biljett
in på Ljungen, där det är fint och där man står i lä av björkarna. Det
blir så.</p><p>Även i denna något nordvästliga vinden kan Ljungen duga,
om bara man hittar sträckspåret. Till en början går rovfåglarna mest
inne i motljuset över campingplatsen, men vi chansar på, att det kan
ändra sig. Runt 11:45 flyttar spåret in över Ljungen, och 11:48 kommer
den första bruna glada, som snart följs av två artfränder. Omedelbart
innan kl. 12 har en större grupp kretsande vråkar och glador byggds upp
rakt fram för raden av skådare, och jag håller på att kolla dom igenom.
Skrikörnar och annat gott kan lätt gömma sig bland kretsande vråkar, så
det är bara att kolla alla noggrant. Kl. 12 upptäckar jag en större
rovfågel. Först är det storleken och den ljust rosttonade buken samt
undervingarnas teckning, som jag häpnar över - vingteckningen påminner
om en ung bivråk, men de ljusa vingtäckare omfattar även knogen, där en
bivråk visar smörk knogfläck. Fågeln är ca 1/5 större än ormvråkarna och
är bukig, bredbröstad och örnaktig. Jag misstänker strax immatur
hökörn, och är inom sekunder övertygad. Jag uppmanarl raden av skådare:
till att kolla denna rovfågel, som nu glider mot Rondellen, medan jag
samtidigt spejar efter det känntecken som jag tycker mig sakna, innan
jag törs utropa arten: Svarta fjädrar bland undervingens större täckare.
Då jag sekunder efter konstaterar et svart område i ytterdelen av dessa
fjädergrupper utropar jag "HÖKÖRN!" på tre språk. Så borde alla vara
med. </p><p>De följande minuter går med att se till att få sett så många
känntecken och detaljer som möjligt, med hänblick på RK-rapporten. Då
klickande kameror hörs runtom väljar jag att låta bli att fota, även för
att undvika den situation, att jag tappar fågeln. Då jag har sett nog
till att mena på att kunde göra en beskrivning skickar jag ut mitt
första larm någonsinn på "band". Det har jag just laddad ner.</p><p>Klockan
är nu 12:10 och jag släppar hökörnen, som har gått långt österut. Jag
är ganska skakad och euforisk, för jag har en rätt klar idé om, att jag
troligen har gjort första fyndet av hökörn på Falsterbohalvön; vilket
jag sedan har fått bekräftad. Senast en ny rovfågelart hittades på denna
rovfågellokal över dom alla var, skulle jag mena, svartvingad glada i
2014 - om inte tofsbivråken från 2016 har blivit godkänd? </p><p>Hökörnen kunde avnjutas i flera omgångar under eftermiddagen, tils dess att den försvann tilbaka in i Skåne. </p><p>Direkt kopia från min rapportering i artportalen.se:<br /></p><p>Kl. 12:00 (+/- en minut) upptäcker jag, kretsande bland ormvråkar, en
något större, ljus rovfågel med plan vingställning, kolsvarta
handpennespetsar, ljusa handflator och lite mörkare armpennor. Den
förekommer mig bred över både nacka och stjärtbasis och har ljus
övergump och undre stjärttäckare. Jag misstänker strax hökörn. Den
börjar glida sakta NV , och jag ropar ut, att raden av skådare ska kolla
den större ljusa rovfågel, medan jag kollar, om den har innslag av
mörka/svarta större täckare på vingundersidan. När detta, ett par
sekunder senare, kan bekräftas, är jag 100% säker och utropar HÖKÖRN!
HØGEØRN,! BONELLI´S EAGLE. Jag iagttar fågeln fram till 12:10, där jag
släpper den, för att kolla upp om någon har fotograferat. Jag väljer att
inte själv fota, då jag hällre vill se så mycket som jag kan Lennart
Risberg och Gene Cunningham bägge har tagit några doku-kort. Fågeln ses i
ytterligare några omgångar fram till ca 14:00. <br /></p><p style="text-align: center;"><span style="color: red;"><b><br /></b></span></p><p style="text-align: center;"><span style="color: red;"><b> </b></span><br /></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3nKAZg5S4vmOi319RlyFQcrU2d5MlbG5DpUQQABAq4YINv3HqAPa43eRJ_A6qrnG1q4A9lVltITtuScm9NsZCYrEOAqDtGaKH3vj6jx6fzFmVlW3wiTXS2YrS9ogIycvGjqj0XQ6yqj-C1B2HX6emWZwiVt7Pwypk8jc_hdvP6BcsslLzlno1N7EXKFWx/s4032/Ho%CC%88ko%CC%88rn_fa%CC%88ltskiss_20230914%20Ljungen.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3nKAZg5S4vmOi319RlyFQcrU2d5MlbG5DpUQQABAq4YINv3HqAPa43eRJ_A6qrnG1q4A9lVltITtuScm9NsZCYrEOAqDtGaKH3vj6jx6fzFmVlW3wiTXS2YrS9ogIycvGjqj0XQ6yqj-C1B2HX6emWZwiVt7Pwypk8jc_hdvP6BcsslLzlno1N7EXKFWx/s320/Ho%CC%88ko%CC%88rn_fa%CC%88ltskiss_20230914%20Ljungen.jpg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Feltskitser af høgeørn, Skanörs Ljung 2023-09-14<br /></td></tr></tbody></table><p></p><p><br /></p><br /><p> <br /></p><br /><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-84695427786159417392023-05-27T10:38:00.003+02:002023-05-27T10:38:28.327+02:00TEGN MED CCT PÅ BLOOMFESTIVAL<p> </p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzN4y1eD0btB2YQUgxiRjI6fvMqT_CV2D2nbR1eBtY79vfzknMTLDpY4n0UWBp1K2f1qSUTk8d7A7E_7UrbjlxqTtb4MwqnPZuRxvZM_gYKddgtiHqVo6OFNr2Xj5iCzN51v-2VKt-zE2UMo2yxMFbWpGmFuGODuOhm0PLYwXBssP9hqkgANOzgX5R4Q/s1754/PULKEN%20STILLITS%20SKITSE.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1240" data-original-width="1754" height="226" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzN4y1eD0btB2YQUgxiRjI6fvMqT_CV2D2nbR1eBtY79vfzknMTLDpY4n0UWBp1K2f1qSUTk8d7A7E_7UrbjlxqTtb4MwqnPZuRxvZM_gYKddgtiHqVo6OFNr2Xj5iCzN51v-2VKt-zE2UMo2yxMFbWpGmFuGODuOhm0PLYwXBssP9hqkgANOzgX5R4Q/s320/PULKEN%20STILLITS%20SKITSE.jpeg" width="320" /></a></div><br /><p></p><p> Kl 12:00 i dag og kl. 15:00 i morgen kan du møde mig på Bloomfestivalen i Søndermarken. Det foregår som et så kaldet Wanderlust-arrangement. Vi mødes altså ved Wanderlust-mødestedet og går derfra ud i Søndermarken, hvor vi skal opleve, lære og skærpe vore sanser og vores nysgerrighed ved at tegne. </p><p>Ved at tegne tvinger man sig selv til at se, og til at stille spørgsmål. Man bringer de ting man sanser op på det bevidste plan, og det er i al sin enkelhed noget, som kan gøre en græstue til en uforglemmelig oplevelse. Den mentale og fysiske anstrengelse, som tegneprocessen faktisk er, gør desuden oplevelsen kropslig; altsammen noget, som befordrer både hukommelse og tilstedevær.<br /></p><p>Hvad er Søndermarken for et sted? Er der overhovedet noget at opleve? Jeg gik en runde i forgårs og så hele 98 arter i løbet af blot ca halvanden time - men så talte jeg også mig selv med. Der var alle mulige livsformer: Både karplanter, og sporeplanter og et
rigt dyreliv, som omfattede både fisk, insekter, bløddyr, fladorme,
pattedyr og fugle. Langt de fleste arter var vilde, spontant
forekommende arter, men Søndermarkens kulturhistorie satte da også sit
præg på artslisten. </p><p>Når jeg ser på et sted, i dette tilfælde Søndermarken, så prøver jeg at forstå- og opleve det i forhold til dets natur- og kulturhistorie og dets naturindhold - Er det et sted som besidder autenticitet?. Jeg er interesseret i det spontant forekommende, i det autentiske; og her kan min skrivelse stikke af til en regulær afhandling. Det skal vi undgå, så: Kort sagt, det at tegne naturen, det at se andres tegninger af den, spiller en vigtig rolle for mit natursyn. Og mit natursyn, dét er noget jeg arbejder med til stadighed. Kom og tegn, og skærp dit; KOM OG SE!<br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-86277651919959151862023-04-14T20:47:00.002+02:002023-04-14T20:47:40.486+02:00DET ER SAGT FØR, MEN: PULKEN STYRE!<p> </p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJ123h0h161ze9cda6P3_tTE_1Ly7vJ1j9qUCkH_T8pGCrroszOSV01ZpdAorMVD3-JLCeG5fmQPNas0IP4yp1v225Ywopt2hibToZwsHKy6NbXrO0PIF0myMd4htelxBIrkHAVNUU-fZ-WabmLK7FxHWSUkbVzMwnL_Vsh41VBpZbreOWyJq8Xh6GIg/s4032/fullsizeoutput_ba9.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJ123h0h161ze9cda6P3_tTE_1Ly7vJ1j9qUCkH_T8pGCrroszOSV01ZpdAorMVD3-JLCeG5fmQPNas0IP4yp1v225Ywopt2hibToZwsHKy6NbXrO0PIF0myMd4htelxBIrkHAVNUU-fZ-WabmLK7FxHWSUkbVzMwnL_Vsh41VBpZbreOWyJq8Xh6GIg/s320/fullsizeoutput_ba9.jpeg" width="320" /></a></div><br /> <p></p><p>Ovenfor ses et foto af mit tegnebord, som udmærket afspejler dagens hændelser. Efter at have besøgt Äspet sammen med Peter Ruegaard, et besøg som bød på et gensyn med den amerikanske krikand samt hele 45 - femogfyrre - rastende nordiske lappedykkere i sommerdragt, gik vi ud til Pulkens fugletårn for at kigge på de godt 9000 traner. Mit teleskop blev dog snart indstillet på vandfladen, hvor ænderne sås super fint. Spidsænder, krikænder, atlingænder, knarænder m.m. i smukke pragtdragter på nært hold. En sølvmåge fangede min opmærksomhed, og jeg studerede den en rum tid. Til sidst faldt det mig noget langweiligt, og jeg panorered videre. Snart efter sagde det BUM Carlo. Dér stod en ægyptisk gås, som blev min Pulken-art nr. 202. Så var det bare med at komme hjemad, og efter en løbetur kunne jeg notere matrikelart/tomtkryss nr. 184.</p><p>Den ægyptiske gås var så god som den kan blive, en fugl uden ringe, og sandsynligvis en art som det kan blive svært at få på listen i de kommende år, da den jo er dødsdømt i EU. Oplevelsen ved at finde endnu en sjælden fugl i Pulken fejlede ikke noget, og i artportalen kan jeg se, at min radio-silence-strategi kører udmærket. Det bedste jeg ikke har kunnet finde selv i Pulken i dette forår, er foreløbig almindelig ryle. </p><p>Bank under bordet, ta i trä. Den udtalelse kan hurtigt hævne sig.</p><p>Jeg cyklede ud til Peter efter at have fået mit tomtkryss, og foretog lidt yderligere mågestudier. Se fotos nedenfor. <br /></p><p>Dagen begyndte tåget, så selvom jeg var på plads før solopgang lykkedes det ikke at få tjekket gæs. Det var bare hvid mur, så jeg gik hjem igen, men hørte dog en lille flagspætte tromme ovre fra elletræerne ved Graften. Senere lettede tågen, og så blev det, som sagt, spændende. Øvrige obs fra dagen, som bør nævnes, er at Peter fandt årets første landsvale, årets første rødstjert samt en vandrefalk, som jagede stære foran fugletårnet, Jeg fandt årets første bysvale, talte 533 krikænder i Pulken, som er mange, og her til aften raster to sølvhejrer. </p><p> </p><p><b> Og måger </b></p><p>Det er den til venstre, som jeg mistænker for at være en kaspisk måge fordi: den er langnæbbet, slank og langhalset, har mørkt nakkebånd, næsten hvidt hoved, tilsyneladende ubåndede armsvingfjer og tilsyneladende mørke tertialer med hvid spids. </p><p>Jeg er alligevel meget i tvivl fordi: Den har mørkt felt om øjet, den er ret lille, den er temmelig grumset på undersiden og dens undervinger forekommer mig at være alt for mørke til en kaspisk.</p><p>Desuden synes jeg egentlig at fuglen til højre, som jeg aldrig ville mistænke for at være andet end en sølvmåge, har en temmelig identisk dragt. Den har blot et helt andet udtryk, som siger klassisk sølvmåge. Hjælp ønskes.<br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8Jott-amhRCG8pH2gf1kZxSdqtZvg-70KyXkyhKKPHMkb9Y6RVadwSquDUWkyhA90qzNbVhKGTJlYbqO3UBy1Lp58BwqH2glsD4NzWXMuQDR3Qd4ygVtLwJkgZWYmqPW8aV72rtPLqhN_OrrUvtEpADCIybfSUw7sF54mztaF2guyVEeND2NtPA6j7g/s4032/1CN3TacLQMGA73mM5mIiCA.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8Jott-amhRCG8pH2gf1kZxSdqtZvg-70KyXkyhKKPHMkb9Y6RVadwSquDUWkyhA90qzNbVhKGTJlYbqO3UBy1Lp58BwqH2glsD4NzWXMuQDR3Qd4ygVtLwJkgZWYmqPW8aV72rtPLqhN_OrrUvtEpADCIybfSUw7sF54mztaF2guyVEeND2NtPA6j7g/s320/1CN3TacLQMGA73mM5mIiCA.jpg" width="320" /></a></div><br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjbK_Y1KaUiQ6QO2u6aWiukb8sOIIeB-rwzQ0ec0emKG4JvqbG0up_TUuACnh_myZlg6jTJ_98iqY0RMS-IdwzUI6tjqh1NdUNaoFH4Lvh4LNzDtJxR4Ry2x9GYyPq6V8JZ0PdBddw761sLDAQOMomG2r9EpES-u-5WVUTKVFpy8qE1FHfQbd0fjvICLA/s4032/iTI6SJR4QfuEs4NGYXfDeA.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjbK_Y1KaUiQ6QO2u6aWiukb8sOIIeB-rwzQ0ec0emKG4JvqbG0up_TUuACnh_myZlg6jTJ_98iqY0RMS-IdwzUI6tjqh1NdUNaoFH4Lvh4LNzDtJxR4Ry2x9GYyPq6V8JZ0PdBddw761sLDAQOMomG2r9EpES-u-5WVUTKVFpy8qE1FHfQbd0fjvICLA/s320/iTI6SJR4QfuEs4NGYXfDeA.jpg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilzTFSr4Iqx4S6NBK_qb-YOSSE5ZK1kQ7A2jQr52B94Ia0HyHMy76XEs1CxkcXcMGzprNp5mEmKDFTKdSl9sDDHRIRKnzA77EWzOL16uC3Bvqj9vzqNfW6zPJ19XNv66K9Lkp2CcA5oJqDJ1hpWqRYPzVTtMFSUdgu2U8v6KlYtkU1fhIP2ucJxAX0oA/s4032/UEN41Ik6SQOshaK7FHWYjQ.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilzTFSr4Iqx4S6NBK_qb-YOSSE5ZK1kQ7A2jQr52B94Ia0HyHMy76XEs1CxkcXcMGzprNp5mEmKDFTKdSl9sDDHRIRKnzA77EWzOL16uC3Bvqj9vzqNfW6zPJ19XNv66K9Lkp2CcA5oJqDJ1hpWqRYPzVTtMFSUdgu2U8v6KlYtkU1fhIP2ucJxAX0oA/s320/UEN41Ik6SQOshaK7FHWYjQ.jpg" width="320" /></a><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPOXeYkKX35ra_883Aq2Uv3wlNbIMLKZhO_xeHR7ib5sfwqd9FRoHNvWeMz9r8If95mk-FWRSfBqkxB3VQrg4uqil6Fe35n0D55GhgLXfmmvBhtB0GKvId1uycN6zc3AaEdXGr47sa7mZHFXhowcXxupSoy5M5ccdBZhXcOlGBeiwsMWyCklukNiMYNA/s4032/HP7nUTU5QJ+ckUnMFjtkKg.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPOXeYkKX35ra_883Aq2Uv3wlNbIMLKZhO_xeHR7ib5sfwqd9FRoHNvWeMz9r8If95mk-FWRSfBqkxB3VQrg4uqil6Fe35n0D55GhgLXfmmvBhtB0GKvId1uycN6zc3AaEdXGr47sa7mZHFXhowcXxupSoy5M5ccdBZhXcOlGBeiwsMWyCklukNiMYNA/s320/HP7nUTU5QJ+ckUnMFjtkKg.jpg" width="320" /></a></div></div><br /><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-33426659470959108322023-04-14T07:05:00.003+02:002023-04-14T07:05:28.037+02:00SEN TRANEKULMINATION - NU 9000<p> </p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjw9ukf3FhSqVStm9K__Pkm9BAnPpV-ggVrtTEYuocIZ0xCitpwkjyXO7LhCUGbuE6YrXSB8A4phvZlo0e9tvRgnKe1quK8wQjKBMSfr29MVjSPf5c8qWfHyKadwZedMQaZfoidl1s012n_BoK1GTsiI_qp9o6MDSQ9jpGavrxkYbNbZKyoCpOaa_s-IQ/s3249/Pulken%20r%C3%B8dhalset%20ga%CC%8As%20bramga%CC%8As%2020230408.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2288" data-original-width="3249" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjw9ukf3FhSqVStm9K__Pkm9BAnPpV-ggVrtTEYuocIZ0xCitpwkjyXO7LhCUGbuE6YrXSB8A4phvZlo0e9tvRgnKe1quK8wQjKBMSfr29MVjSPf5c8qWfHyKadwZedMQaZfoidl1s012n_BoK1GTsiI_qp9o6MDSQ9jpGavrxkYbNbZKyoCpOaa_s-IQ/s320/Pulken%20r%C3%B8dhalset%20ga%CC%8As%20bramga%CC%8As%2020230408.jpeg" width="320" /> </a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"> </div>Tre tågede dage trækker lidt på ens tålmodighed. Indimellem er horisonten næsten til at tage at føle på, Det ligner et varmegennembrud, men havgusen er kold. Kold som Østersøen.<p></p><p>Havørnene jager under dække af tågen, de ved nok hvor fuglene er at finde og angriber lidt på må og få. Pludselig dukker en ørnesilhouet op helt nærved, lige ude over marken, hvor en trofast gåseflok har holdt til i mange dage. Eller man ser ørnen flyve frem og tilbage over rørskoven, som var den en kærhøg, og gøre udfald efterhånden som ænderne letter. Én havde heldet med sig i går, en gammel fugl, som kom strygende lynhurtigt ind fra venstre med fremstrakte kløer. Det så ud som om det var en krikand den fik fat i.</p><p>Tranerne kommer helt tæt på i tågen. Der er mange nu, 9000 er vi oppe i. Det er sent, men de har jo også været forsinkede. Usædvanligt er det nu alligevel, at de kulminerer så sent. Vi er midt i april, hvor det normalt plejer at være ved at klinge af. </p><p>De rødhalsede gæs veksler mellem Pulken og Äspet. Hvis de ikke er det ene sted, er der en god chance for, at de er det andet sted. De følges med en mægtig flok bramgæs - og en enkelt tundrasædgås. Äspet er virkelig et besøg værd for tiden, klyderne er for længst ankommet og i de seneste dage har en amerikansk krikand rastet derude. Af og til ligger den ved Karet, det stenede skær ud for åmundingen, men i går aftes var jeg heldig at se den på helt nært hold, da den lå i lagunen nær fugletårnet.</p><p>Det er lige nu, at man skal opleve de nordiske lappedykkere, som overvintrer i Hanöbugten. De fleste er nemlig nu i fuld yngledragt, vildt flotte, og de ligger og kalder og udfører komplicerede ritualer; pingvindans blandt andet. Hele 23 så jeg selv for et par dage siden ved Yngsjö strand, som er et godt sted at se dem, og de ligger gerne helt nær land.</p><p>Jeg har åbent i weekenden, altså 15.-16. april, Der er heldigvis huller i tågen, selvom det da var lidt træls, at den ødelagde min gåsetælling her til morgen, og jeg regner med, at det bliver en spændende weekend. Her er rigtig gode fugle, rigtig mange traner, op til seks sølvhejrer, atlingand, spidsænder, brushaner og som sædvanlig chance for alt.<br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiXGft7lv6npAYjgFVpzrtjUBgq-4aqq5klLjwKCJIZZlfWE3l6GICBDA5sqaE-eFOhMsZl9fzYKeJ-9ixcy5XGobU6JiHD4ta9mk0RG01-FhtFE43FpnRgwORgD2HFko2hjEYwaJ3HXIbLtt3jQwtbFV-MiUvEX_unq-aFAAmZy5lZWmIsE1T8_xebRQ/s2557/A%CC%88spet%20amerikansk%20krikand%2020230413.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1645" data-original-width="2557" height="206" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiXGft7lv6npAYjgFVpzrtjUBgq-4aqq5klLjwKCJIZZlfWE3l6GICBDA5sqaE-eFOhMsZl9fzYKeJ-9ixcy5XGobU6JiHD4ta9mk0RG01-FhtFE43FpnRgwORgD2HFko2hjEYwaJ3HXIbLtt3jQwtbFV-MiUvEX_unq-aFAAmZy5lZWmIsE1T8_xebRQ/s320/A%CC%88spet%20amerikansk%20krikand%2020230413.jpeg" width="320" /></a></div><br /><p><br /></p><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-11745568347331350052023-04-08T09:12:00.006+02:002023-04-08T09:12:53.652+02:00ET PAR FELTSTUDIER<p> <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWwOYh7pKHoiVQx5B4xNGc4gVtGhNB8jLBT0v_8H6D68IF44E6UGtO3LX6bhD6kY63H7oR9wUQGTWH91PInXK0ObnT_2tXdVc87xScJhGrLedLR2a7RHxa4rJnvmpt1J_SkqkUqqHvC2OZMde_Ga4-DDj7y_NPfyeA2y1tIxV7W7doyLjfwBFlgSRhNQ/s3217/Pulken%20s%C3%B8lvhejre%20en%20til%2020230407.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3217" data-original-width="2548" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWwOYh7pKHoiVQx5B4xNGc4gVtGhNB8jLBT0v_8H6D68IF44E6UGtO3LX6bhD6kY63H7oR9wUQGTWH91PInXK0ObnT_2tXdVc87xScJhGrLedLR2a7RHxa4rJnvmpt1J_SkqkUqqHvC2OZMde_Ga4-DDj7y_NPfyeA2y1tIxV7W7doyLjfwBFlgSRhNQ/s320/Pulken%20s%C3%B8lvhejre%20en%20til%2020230407.jpeg" width="253" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sølvhejre, aftenlys 7. april<br /></td></tr></tbody></table><br /></p><p>Der er megen vindrosselsang i disse dage. De kan godt lide at snige sig omkring på marken nord for huset. Et enkelt hoved stikker op over det spirende korn, man ser efter, og tæller otte fugle. Men det slår ikke til. Jeg har fundet på et trick - jeg åbner badeværelsevinduet, og stiller mig op på toiletbrættet. Så kan jeg nemlig se ned på marken, og fra den vinkel viser det sig, at der er ikke otte, men 48 vindrosler.</p><p>Langfredag var en temmelig stille og rolig dag. Overskyet, ikke noget videre fugletræk, traner på engen, gæs på marken. Når der ikke lige sker noget særligt, må man hygge sig med hvad man har. Jeg fik malet et par studier af den sølvhejre, som rastede hele dagen.</p><p>Her kommer et par malerier fra den forgangne uge: <br /></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgm4eo70LcmJ96u28ta1Hmi4DU1v5k2G9uD9mSfnNZuzFcK3c0NNZLGNxWtGpK3rP5jGyqvyX2AjYhQk1_st8VNt4NIwIYCuoNjhjOidVW8_8qYZsmgympzi9jaSR3ySmtFxRminD5AmhUCmtpa-jAxcGhyJYSFAk1Gd17Lzt0dLtnVDhTplAG776UuXQ/s3126/Pulken%20s%C3%B8lvhejre%2020230407.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3126" data-original-width="2071" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgm4eo70LcmJ96u28ta1Hmi4DU1v5k2G9uD9mSfnNZuzFcK3c0NNZLGNxWtGpK3rP5jGyqvyX2AjYhQk1_st8VNt4NIwIYCuoNjhjOidVW8_8qYZsmgympzi9jaSR3ySmtFxRminD5AmhUCmtpa-jAxcGhyJYSFAk1Gd17Lzt0dLtnVDhTplAG776UuXQ/s320/Pulken%20s%C3%B8lvhejre%2020230407.jpeg" width="212" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sølvhejre, aftenlys 7. april<br /></td></tr></tbody></table><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWALdzt5e-tVlXx4ttaMC4gBhYpHEKGJ7c4wTNaucHE-oK6xKTtjP3cHJ8UbpbotpKwjB2r03lvp_dbPX2p6H7y54yswOCYT7p5ZL_4FGMom1j8o8jEwpz82DFaCNa1upOZ-iK-2fgW80iiKo5jsFZnsQd-HKyP-G6AFFeGJk5XXSh99VmxZLcayn5vg/s3510/Pulken%20r%C3%B8dhalset%20ga%CC%8As%20scannet%2020230407.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1666" data-original-width="3510" height="152" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWALdzt5e-tVlXx4ttaMC4gBhYpHEKGJ7c4wTNaucHE-oK6xKTtjP3cHJ8UbpbotpKwjB2r03lvp_dbPX2p6H7y54yswOCYT7p5ZL_4FGMom1j8o8jEwpz82DFaCNa1upOZ-iK-2fgW80iiKo5jsFZnsQd-HKyP-G6AFFeGJk5XXSh99VmxZLcayn5vg/s320/Pulken%20r%C3%B8dhalset%20ga%CC%8As%20scannet%2020230407.jpeg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Rødhalset gås og bramgæs 2. april<br /></td></tr></tbody></table><br /><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-66706434050791340112023-04-07T01:26:00.004+02:002023-04-07T01:26:44.559+02:00ER DER TRANER I PULKEN I PÅSKEN?<p> <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBtSNcpuETKUSAAUjHMXF8X5jXg8ZFfbnS7bo4qwaAGBWCYMIWJE4TPdeqjDWjzNg-D7zW83RKOdBt0JrFtn9wMaTGEDAm6h1E_9Ymm0IiwlLvq8qM7Fkitr2UEPNghSe8N6LkuRpYPVjqNvUz0Xv-GY7_A-nLe0j5ypz1BLtlQJ1E6lx-SuubngJgsQ/s3060/Pulken%20pibesvane%2020230406.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1692" data-original-width="3060" height="177" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBtSNcpuETKUSAAUjHMXF8X5jXg8ZFfbnS7bo4qwaAGBWCYMIWJE4TPdeqjDWjzNg-D7zW83RKOdBt0JrFtn9wMaTGEDAm6h1E_9Ymm0IiwlLvq8qM7Fkitr2UEPNghSe8N6LkuRpYPVjqNvUz0Xv-GY7_A-nLe0j5ypz1BLtlQJ1E6lx-SuubngJgsQ/s320/Pulken%20pibesvane%2020230406.jpeg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Den 6. april blev dagens bedste fugl en pibesvane.<br /></td></tr></tbody></table><br /></p><p><br /></p><p>I dag har landskabet lignet det normale for årstiden. Engen har nemlig været dækket af traner i tusindevis og da her nu bliver fodret, er jeg ganske sikker på, at den situation vil bestå henover påsken. Det vurderer jeg ud fra, at her er talt ca 6800 traner samt ud fra, at de enkelte fugle raster mellem en enkelt dag og ca tre uger. Der må således være en hel del, som får lyst til at blive en tid, inden sidste etape af rejsen mod ynglepladserne mod nord.<br /></p><p>I dag har vi haft besøg af en delegation fra Kranichschütz Deutschland. Jeg fik luftet mit skoletysk, og de kunne berette, at de fleste traner nu, langt om længe, har forladt Tyskland. Gross Mohrdorf har endnu omkring 3000, og der er også flokke i Diepholz m.fl. steder. Der er således ikke ret mange fugle syd for os. Trækket er gået hurtigt i år, det er nærmest gået hen over hovedet på alt og alle. Det var sent til at komme i gang, og antallet af rastende fugle har været en hel del under normalen, både i Pulken og da især i Hornborgasjön. </p><p>Foråret er i det hele taget præget af sene ankomstdatoer. Således ankom f.eks. storspove i går, og to nordtrækkende hvide vipstjerter, som sås i dag, blev årets første for mit vedkommende. Det gør dog ikke så meget, for hidtil har det været et spændende forår. Det kan jeg ikke mindst takke de mange bramgæs, som er begyndt at raste her, for. Først trak de en hybrid blisgås x bramgås med sig, så en super fed rødhalset gås. I dag har det mest spændende været en pibesvane, som rastede hele formiddagen. Pibesvane har i nogle år været et sjældent syn i Pulken, så den var jeg glad for. I går morges paukede en rørdrum kortvarigt. Som vanligt fra den store rørskov ovre i Yngsjön. Jeg har ikke hørt den siden, så måske var det blot en trækgæst. En anden fugl, som man altid konstaterer med glæde, er sølvhejre. Enkelte lægger vejen forbi Pulken nærmest daglig. Fiskeørn og rørhøg er kommet og så er her virkelig mange krikænder. Jeg talte f.eks. 578 stk den 3. april, og det er lige ved at jeg tror, at det skan være ny rekord.</p><p>Storkene har endnu ikke taget redeplatformen i besiddelse, men de lægger ret ofte vejen forbi og lander på den, så det er i hvert fald et sted, som de har med i deres overvejelser angående familieplanlægning.<br /></p><p> <br /></p><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-50783267415149142152023-04-02T18:19:00.001+02:002023-04-02T18:19:35.101+02:00RØDHALSET GÅS I PULKEN OG TRANE-NYT<p> <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeVhPpUOPxYFKgKyDKhIvrCBoYgbTEZ-975zFSfzLPfBq7J0oN4CHi_8LX1b2bn7x2TxqnTpBjDpZAptmWORJCGzq3BlV9lKbm521MZua61UuuEg6JL5DemrOKBvrvEtQm_5VzQYv4zackTgtVgB_ObBNgivJbJWJEnb5IXWyNhwIv7HM9DNDZoqpv2w/s3510/Pulken%20bramg%C3%A6s%2020230323%201.tiff" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2534" data-original-width="3510" height="231" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeVhPpUOPxYFKgKyDKhIvrCBoYgbTEZ-975zFSfzLPfBq7J0oN4CHi_8LX1b2bn7x2TxqnTpBjDpZAptmWORJCGzq3BlV9lKbm521MZua61UuuEg6JL5DemrOKBvrvEtQm_5VzQYv4zackTgtVgB_ObBNgivJbJWJEnb5IXWyNhwIv7HM9DNDZoqpv2w/s320/Pulken%20bramg%C3%A6s%2020230323%201.tiff" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"></td></tr></tbody></table><br /></p><p>Det forlyder at tranefodringen begunder i aften. Der har været tilbagevendende rygter om at fodringen af traner i Pulken skal begynde, men i dag virker det mere sandsynligt end før, da kilden er "tranvärderna" - guiderne i blå jakker, som står ude ved fugletårnet. Vi får se. </p><p> Politiken er jo, at her ikke bliver fodret før landbrugerne begynder at så markerne til. Før da, kan tranerne alligevel ingen skade gøre på afgrøderne. Det som har gjort det umuligt at få afgrøder i jorden i dette kolde forår er, at markerne endnu er for våde til at kunne bearbejdes. Men som sagt, måske begynder de alligevel i dag.<br /></p><p> Traner er her ellers nok af, men eftersom der ikke fodres i Pulken, skal man i dagtimerne opsøge dem ude i agerlandet. Det kan udmærket gøres langs Everöds Ängaväg og ved Yngsjö Kapell. I Pulken er der stort set traner hele tiden, men i dagtimerne kun i ringe antal - lige nu f.eks. 153. De overnatter her, som de plejer, og ankommer til Pulken i tusindvis hver aften fra omkring solnedgang. Fra daggry og ca en time frem står tranerne stadigvæk i Pulken, men snart efter flyver de ud i agerlandet for at fouragere.</p><p>Man kan således sagtens se mange traner, men man må være forberedt på enten at opsøge dem ude i landskabet, eller på at lægge sit besøg i Pulken enten tidligt eller sent på dagen. <br /></p><p>Men her er da så sandelig nok af fugle, og en art som i år forekommer i usædvanlig mængde i Pulken er bramgås. Der er talt op til ca 6000. I formiddag fløj de omkring som en lavthængende, hvid sky, hvorefter de alle landede ude i søen. Jeg gik i gang med at tælle dem, for de lå godt. Da jeg var nået til 2800, ca halvvejs gennem flokken, opdagede jeg en rødhalset gås, og så var det slut med den tælling. Rødhalset gås var en ny og længe ventet matrikelart/tomtkryss og ny ædelart.</p><p>Jeg er lidt i tvivl om aldersbestemmelsen af den rødhalsede gås. Den havde to tydelige og et ret svagt vingebånd. Det synes jeg peger lidt i begge retninger, så jeg har noterer den som 2k+. Jeg så den igen her til aften, ca. 17:40 - 18:00, hvor den gik lige på den vestre side af stenrækken ved parkeringen. Denne gang så jeg den på helt nært hold. Det kunne konstateres, at den havde lyse spidser på de store hånddækfjer - hvis det kan bruges til noget. De to vingebånd på greater og median coverts var igen meget tydelige, mens båndet på lesser coverts var svagt. Jeg hælder lidt til, at fuglen er adult. Klokken 18:00 lettede den sammen med nogle tusinde bramgæs og fløj over på nordsiden af Graften. Den går formodentlig til overnatning i Pulken i aften, og bør være pp i morgen tidlig.<br /></p><p>Det er højvande i åen og i syd-Pulken er engen oversvømmet. Der nede ligger de fleste ænder i disse dage, så de er svære at få styr på. Ellers er her i dag et par rødben, og det er faktisk kun anden dato med rødben her i år. En sen ankomst er engpiber, som først her til morgen sang ude over marken, for siden at lande på sin sædvanlige plads på hegnstråden nede ved stenrækken.</p><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-8780629506356958012023-03-29T00:42:00.003+02:002023-03-29T00:42:29.274+02:00RETTELSE: JEG HOLDER ÅBENT SOM VANLIGT OGSÅ 29. MARTS
<div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3d_D6lC64HUiSIZzw-GFeh72a8mx6PktmiRDhHwIkq1YfM1RPXQX92eC_z-DDSxShAQTYYTkGPL7_XlwonwsAOgNS-8MlHHb0B9-tIVYH5wBxnKg0DBpNNu9l9ISENEHxwS6KbEHNyKKMgaVRNXtcWV0oT6AyV8TijygA7hKBSeKM9mnEiDlmdbo16A/s1750/rubinnattergal%2020230328.jpeg" style="display: block; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="829" data-original-width="1750" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3d_D6lC64HUiSIZzw-GFeh72a8mx6PktmiRDhHwIkq1YfM1RPXQX92eC_z-DDSxShAQTYYTkGPL7_XlwonwsAOgNS-8MlHHb0B9-tIVYH5wBxnKg0DBpNNu9l9ISENEHxwS6KbEHNyKKMgaVRNXtcWV0oT6AyV8TijygA7hKBSeKM9mnEiDlmdbo16A/s320/rubinnattergal%2020230328.jpeg" width="320" /></a></div><p>
Jeg har er kommet til at annoncere, at jeg holder lukket den 29. marts. Det tager jeg i mig igen! Der er åbent som sædvanlig kl. 10:30 - 17. </p><p>I dag, hvormed jeg mener 28. marts, selvom det nu er over midnat, har jeg været ude for at se lidt andet end gæs og traner. Jeg har ikke spildt tiden, men har bl.a. brugt dagen på at skitsere småfugle. Billedet ovenfor er en feltskitse fra i dag. <br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-70013294394121874312023-03-26T13:02:00.003+02:002023-03-26T13:02:52.368+02:00TRANEPROGNOSE FOR DEN KOMMENDE UGE - SAMT STORKENYT<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiXRy0hbk17NhS31eVSJgjLU80hvDGcJobeRvCbRvg4u03yKDBU5PdU7gAweoJ_kMi_Wj2tUJ4CQLJsG0x2xTWskYs9F-5s8hbNab20uJJYvL7F4c0GxTVJiq4lOH_tVrkEpcFhowNr8FHxHSTeUhOXTZns-Vhfdni-6PNrGF1Ff-0XLsC-IP-yEY51tw/s3713/traner%20himmel%20maleri.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1599" data-original-width="3713" height="138" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiXRy0hbk17NhS31eVSJgjLU80hvDGcJobeRvCbRvg4u03yKDBU5PdU7gAweoJ_kMi_Wj2tUJ4CQLJsG0x2xTWskYs9F-5s8hbNab20uJJYvL7F4c0GxTVJiq4lOH_tVrkEpcFhowNr8FHxHSTeUhOXTZns-Vhfdni-6PNrGF1Ff-0XLsC-IP-yEY51tw/s320/traner%20himmel%20maleri.JPG" width="320" /></a></div><br />
<p></p><p style="margin-bottom: 0in;">Det er altså et lidt underligt forår.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad der er gået af tranerne. For
at tage det fra begyndelsen, så havde jeg regnet med, at de ville
komme temmelig sent i år. Af samme grund udskød jeg åbningen af
min forårsudstilling til 24. marts. Jeg plejer at åbne ca en uge
tidligere. At tranerne kom sent, kom til at holde stik, men nu synes
jeg bestemt, at her burde være kommet flere. For tiden er her i
omegnen af 4000. Normen er, at der hvert år kommer en eller flere
dage, hvor trækforholdene er optimale, og på sådanne dage ankommer
tusindvis af traner. I år er det ikke indtruffet, selvom vejret
egentlig har været ganske udmærket. I snart to uger har venstenvind
været stort set enerådende, og vestenvind skal der til, for at
tranerne finder vej til Pulken i større tal.
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Så må jeg jo prøve, om jeg kan sætte
fingeren på, hvad der har været galt. Det eneste jeg kan komme på
er, at vinden har været for kraftig. Jeg vil mene, at vindstyrken er
en faktor, som vil betyde mindre og mindre som dagene går. Nu
skriver vi 26. marts og det betyder, at tranerne begynder at have
lidt travlt. Ud fra disse betragtninger burde der f.eks. i dag kunne
ankomme mange traner til Pulken. Vejret her i Pulken er lige nu som
følger: Frisk til hård vind fra VSV, ingen nedbør, god sigt >10
km og 6/8 skydække.
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Det er i hvert fald på tide, at
forsøge sig med årets første trane-vejrudsigt. Den tilsiger, at
alle dage frem til og med onsdag i den kommende uge byder på næsten
optimale trækforhold for tranerne. Det gælder til dels også i dag,
hvor Stettin og Rügen dog har haft overskyet vejr. Mandag og tirsdag
tilsiger vejrudsigten svag til jævn vind fra VNV-NV samt vekslende
skydække med indslag af sol. Onsdag bliver vinden nordlig på Rügen,
mens vejrudsigten for Stettin til gengæld er optimal. Så er
spørgsmålet naturligvis om tranerne p.t. befinder sig i
Nordtyskland eller ”på Nordpolen”.
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Nå, der ankommer i hvert fald traner
lige nu, hvor klokken er blevet 11:55.</p><p style="margin-bottom: 0in;">Et PS bliver nødvendigt: Nu klokken 12:50 er der igen stork oppe på mit tag. Denne gang en fugl, som jeg ikke mindes at have set før. Dens farvering så jeg kun kortvarigt, da den gik nede i engen, og nu vil jeg gå ud i haven igen, af frygt for at skræmme den væk. Men den står altså oppe i redeplatformen nu, og så vidt jeg opfattede det er dens farvekode, på venstre tibia, regnet fra oven, gul-rød-sort. På højre (?) tibia sad en sort ring med nummer. Det er nok ved at være på tide, at fortælle historien om storkene, men det må blive ved en senere lejlighed. </p><p style="margin-bottom: 0in;">Jeg kan tilføje, at "Storkenyt" er mit øgenavn for DOF's blad Fugle & Natur - og det er ikke pænt ment. Nu er jeg så altså selv blevet kolportør af storkenyheder; sådan kan det gå.<br /></p>
<p><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-91807690756077277692023-03-24T12:18:00.002+01:002023-03-24T12:18:21.209+01:00VINTERFÅGELMATNING ÄR THE SHIT!<p> </p><p> </p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhePLA4CZUZ1xkiyuj16-lVNwicWLb3gjixkp0UHQiGWZDy7-KmvXngSzWkXsdP8UitKRJ6MfDI2WJdc26Ppur4JnmkqJAZ352Pxuc_-GDgzc-8-Jty1UWpXUzEd2ytQ_Ltf6Ra0eITHfusjaDZDmeZuIHgbDFsDIixY2Pz5zdmQ0Ujj8iEm1DY--V_YQ/s3500/sortstrubet%20jernspurv.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2512" data-original-width="3500" height="230" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhePLA4CZUZ1xkiyuj16-lVNwicWLb3gjixkp0UHQiGWZDy7-KmvXngSzWkXsdP8UitKRJ6MfDI2WJdc26Ppur4JnmkqJAZ352Pxuc_-GDgzc-8-Jty1UWpXUzEd2ytQ_Ltf6Ra0eITHfusjaDZDmeZuIHgbDFsDIixY2Pz5zdmQ0Ujj8iEm1DY--V_YQ/s320/sortstrubet%20jernspurv.jpeg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"></td></tr></tbody></table><p></p><p>Overskriften er et citat, som jeg snappede op i forbindelse med baltimoretrupialen, som endnu befinder sig i nordvestskånske Förslöv, og da det er kloge ord, kan de ikke siges for tit. Nu er den gal igen, og denne gang måtte jeg til Vollsmose, en fuglelokalitet som vel ikke behøver nærmere præsentation. For svenske læsere kan jeg uddybe, at det er Danmarks svar på Linköping - jeg ved jo, at I opererer efter en lidt anden skala i Sverige, og der kan vi jo ikke rigtig følge med.</p><p>En ting, som jeg med stolthed kan sige <br />at jeg selv har en aktie i er, at et nyt, helt nødvendigt, supplement til feltudrustningen er blevet introduceret; nemlig wienerstigen. Vi skal igen tilbage til trupialen i Förslöv, for i forbindelse med at jeg twitchede den, blev jeg af den lokale fågelklubb i Nordvestskåne opfordret til, at orientere eventuelle danske twitchere om parkeringsforhold og den slags. I Förslöv erfarede jeg, at høje hække var en udfordring, så i min orientering til de danske fuglekiggere anbefalede jeg, at medbringe en skammel. Det blev taget til efterretning, og der blev endda overkompenseret, idet de tilrejsende danskere medbragte wienerstiger. En af mine favoritkommentarer fra kommentarsporene på FB lyder: "Varför är det bara dom danska skådare, som har med sig trappstege?". Svaret er naturligvis, at de har fulgt min opfordring, og lagt lidt til. Jeg forventer, at fuglekiggere på tur i fremtiden vil få en eller anden til at nynne den gamle sang "Skorstensfej'ren gik en tur".</p><p>Turen til Vollsmose blev vellykket. Den sortstrubede jernspurv kom i bogen efter 10 minutters venten. Den er meget sjælden og meget flot. Virkelig en af dem, som man bare er nødt til at se.</p><p>Når sådan en super sjælden fugl fra Centralasien dukker op på et foderbræt i udkanten af Odense i slutningen af marts, kan man godt regne med, at den nok har siddet i nærheden hele vinteren. Andre eksempler på fugle, som har fulgt dette mønster er f.eks. rubinnattergalen i Trollhättan, adskillige sortstrubede drosler og baltimoretrupialen i Förslöv. Wienerstigen er nok kommet for at blive.<br /></p><p><br /></p><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-35442926156865260422023-03-24T00:10:00.001+01:002023-03-24T00:10:46.254+01:00SÅ ER STORKEN KOMMET<p> </p><p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGWB_PVRDRV9UYmgWSLGA2B_p3AOLw2dfPBEmfo-oI2H0qYFg2gcMlD5nd7U21Ovn9oggHrsvQgRHvWw63RSaC2mZE9Qc0c7okmCbjmTtpGQQq6WwRREFHAgWUnGYnVIWw5lsJMQW-kJ5Pf_5aC2xmLcRTN-C2LCcIHUCdTJT7_2EgvkZ60KqNG2BDGg/s1751/Pulken%20vandrefalk%2020230322.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1226" data-original-width="1751" height="224" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGWB_PVRDRV9UYmgWSLGA2B_p3AOLw2dfPBEmfo-oI2H0qYFg2gcMlD5nd7U21Ovn9oggHrsvQgRHvWw63RSaC2mZE9Qc0c7okmCbjmTtpGQQq6WwRREFHAgWUnGYnVIWw5lsJMQW-kJ5Pf_5aC2xmLcRTN-C2LCcIHUCdTJT7_2EgvkZ60KqNG2BDGg/s320/Pulken%20vandrefalk%2020230322.jpeg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Trækkende vandrefalk 22. marts 2023, Pulken<br /></td></tr></tbody></table><br /> </p><p>
</p><p style="margin-bottom: 0in;">22. Marts 2023.</p>
<p style="margin-bottom: 0in;">I dag lidt over middag gik en stork
omkring nede i vandkanten. Den drak lidt, rystede sig lidt og gik så
ud på det dybe og vaskede sig. Den var også noget tilsølet. Jeg
prøvede på at aflæse den, mens jeg talte med Hanne Christensen
(ROC's mor). Det var lidt svært at se andet end ringens farve og
sort krimskrams, da den jo nu stod i vand til livet. Jeg havde dog
set, at den havde orange ring med nummer, samt en metalring. Den
kombination har jeg set før. Nemlig på ”vores” stork; en fugl
klækket i Skånes Viby. </p>
<p style="margin-bottom: 0in;"> Lidt senere stod vi i stuen. ”Nu
kommer storken flyvende”, siger så Hanne pludselig. Det gjorde
den. I lav højde med kurs mod huset, og da den var inde over haven,
lagde den an til at lande på hustaget.
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"> Da var klokken 12:33, og så var jeg
godt klar over, at det virkelig var ”vores” stork, som var vendt
hjem fra de varme lande.</p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Det næste spændingsmoment, noget som
jeg simpelthen var nødt til at finde ud af, var om den var landet på
skorstenen, hvor den byggede sidste år, eller på
storkerede-platformen, som blev sat op lige før nytår. Vi gav den
lige lidt tid til at se på boligforholdene, så kiggede jeg ud. Den
stod på redeplatformen – og det er noget jeg er meget meget glad
for. Dels har jeg nemlig brug for den skorsten, dels hælder det nu i
retning af, at opsætningsoperationen, med lift, møje og besvær,
ikke var forgæves.</p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Storken fløj straks sin vej, da den så
mit fjæs, men det er der ikke noget at gøre ved. Hvis vi skal leve
sammen, må den vænne sig til folk, for i de næste uger kommer
haven til at være fuld af udstillingsgæster. Det må den simpelthen
finde sig i, eller finde et andet sted. Men mon ikke den kommer igen
– nu er den fløjet tusinder af kilometer med kursen indstillet på
Härnestadsvägen 127. Så må der skulle mere end synet af mig, til
at skræmme én væk.</p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Hanne kunne fortælle, at det normalt
er hanstorken som ankommer først, så det giver jo et fingerpeg om
kønnet. Det giver jo så en vis sandsynlighed for, at ”Vildstorken”,
den umærkede fugl, som var anden halvdel af parret i fjor, er en
hunstork. Jeg krydser fingre for, at storke-sagaen fortsætter.
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"> </p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Andre obs denne dag var en fed 2k
vandrefalk, som trak østpå 11:44. Den kredsede forholdsvis lavt så
for en gangs skyld kunne den virkelig nydes i skop. Blot et minut
senere trommede en lille flagspætte ovre i Gamla Fåran, her var tre
revirer i fjor, efter at arten har været borte i nogle år, så det
er da dejligt, at der åbenbart er lille flagspætte i pulken igen i
år. <br /></p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Om formiddagen kørte jeg en runde for at se hvor tranerne var blevet af. Der stod blot et par stykker i Pulken, og "Grågæssene" var nemlig at vente, og de skulle jo gerne se nogle traner.(der er noget der hedder DOF-ungdom, så Grågæssene må vel være DOF-alderdom?!). Langs vej 118 og på Härnestads marker talte jeg 550. Traner trak desuden over det meste af dagen.
Kun få gik ned i Pulken, men om aftenen væltede de ind fra alle
kanter, så mange af de trækkende er åbenbart landet i oplandet.
Jeg talte dem meget hurtigt ved 18-tiden og nåede straks under 2000.
Så kørte jeg mod Danmark. Klaus Malling Olsen havde nemlig skrevet
og fortalt mig, at en sortstrubet jernspurv var set i Vollsmose. Det
kunne jeg ikke sidde overhørig. På vej vestover fortsatte strømmen
af traner mod Pulken. Det er halvsent at tranevåren nu virkelig går
i gang, men det er hvad jeg havde regnet med. Marts begyndte koldt.</p>
<p><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style> <br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-44113822228875007742023-03-14T20:51:00.004+01:002023-03-14T21:08:20.429+01:00NU LIGNER DET FORÅR<p> </p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZrjVYM7Ul80m3-pGD76RxcsGbrmrz2ALu087WiRESrhCEI1d8rzgjTi7mcntiof-HNxLF3cru_V1a3nfehl5wh9RnDHKYbrdnjBFSHztqfjKx2LKKvncJcmm1IMMuEzZuClJAdPmvFq6j0DcgsCBvUFBPx0pJFQ_mHoCwLBv7lUdLgnZblqvjx2wCzg/s1737/Pulken%2020230314.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1148" data-original-width="1737" height="211" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZrjVYM7Ul80m3-pGD76RxcsGbrmrz2ALu087WiRESrhCEI1d8rzgjTi7mcntiof-HNxLF3cru_V1a3nfehl5wh9RnDHKYbrdnjBFSHztqfjKx2LKKvncJcmm1IMMuEzZuClJAdPmvFq6j0DcgsCBvUFBPx0pJFQ_mHoCwLBv7lUdLgnZblqvjx2wCzg/s320/Pulken%2020230314.jpeg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Pulken 14/3 2024. Traner i små grupper ankom fra ca 12:30</i><br /></td></tr></tbody></table><br /> <p></p><p>
</p><p style="margin-bottom: 0in;">I går blev den kulde, som har ligget
over os i de seneste uger, brudt. Pludselig havde vi 9° C og en vild
vestenvind, og det satte gang i tranetrækket. I det små, så klart,
det er endnu ret tidligt på sæsonen, men på markerne langs Everöds
Ängaväg rastede dog 129 stykker, og enkelte småflokke kom
indtrækkende mod Pulken i løbet af eftermiddagen. Den hårde vind
gjorde, at de kom lavt, faktisk under trætopshøjde.</p>
<p style="margin-bottom: 0in;">I dag er vejret fortsat mildt, og i
forhold til i sidste uge, hvor sangsvaner og gråænder var næsten
enerådende, er billedet helt ændret. Årets første knarand er
ankommet, og krikændernes ”plytt”-kald høres hele tiden. Også
pibeænderne er ankommet, der hænger lærker under den grå himmel
og stærer i hundredevis spadserer omkring, og skiftes til at gå
forrest. I formiddag for alle Pulkens fugle til vejs under vild
opstandelse. Den havørn, som daskede forbi, som de gør så tit,
syntes jeg ikke kunne være forklaringen, og efter lidt tids
afsøgning af himmelen opdagede jeg den virkelige grund: En duehøg.
En time senere kom duehøgen forbi på ny, med samme virkning.
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Siden ved halvettiden i dag er traner i
mindre grupper kommet indtrækkende fra øst. Frem til kl. 14 blev
det til 3+4+5+5+7+8+5+17+7+2+4. Den talrække kan måske give et
billede af, hvordan dette tidlige træk ser ud. I dag er vestenvinden
knapt så hård, så de har mere højde end i går. </p><p style="margin-bottom: 0in;">Ved 18-tiden cyklede jeg ud for at følge indflyvningen af overnattende traner og svaner. Optællingens resultat var 409 traner og 215 sangsvaner. I det sidste lys landede bramgæssene. De kom i én tæt flok, og landede lige nedenfor fugletårnet.<br /></p>
<p style="margin-bottom: 0in;">Kort sagt ser det ud til, at Pulken er
ved at ryste vinteren af sig. Endnu er vi lidt bagud, f.eks. med
tanke på, at her i fjor rastede 1000 traner allerede 10. marts. I år
har kulden lagt en dæmper på det hele, men med dette første
varmepust fra sydvest ligner årstiden nu sig selv; tidligt forår.</p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-weight: bold;">FORÅRSUDSTILLING 2023:</span> 24. MARTS - 16. APRIL, ÅBENT/ÖPPET 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! <br /></p>
<p><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-22630289694025649082022-11-21T15:07:00.006+01:002022-11-21T15:24:02.055+01:00ET TOILET PÅ AGGER TANGE<br /><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtt9YZyba6fE2NgRFgB6enyF5yygEV7dnMdA6vfCfY7Ob7UuBskkZVm4_LC2-MkTQYkWAfgTRu5PWJ2cSjsPkWmulk_zthfM8tzl0HIlqkItH7ZJjj0z1vJ4YTkqdC-De-mhViV4o79dJf_tKyIfLzPmnl8LScbvEvJObJl7AB16UVBN0gGYpUfaQvaA/s3359/sortgra%CC%8A%20ryle%20agger.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1765" data-original-width="3359" height="168" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtt9YZyba6fE2NgRFgB6enyF5yygEV7dnMdA6vfCfY7Ob7UuBskkZVm4_LC2-MkTQYkWAfgTRu5PWJ2cSjsPkWmulk_zthfM8tzl0HIlqkItH7ZJjj0z1vJ4YTkqdC-De-mhViV4o79dJf_tKyIfLzPmnl8LScbvEvJObJl7AB16UVBN0gGYpUfaQvaA/s320/sortgra%CC%8A%20ryle%20agger.jpeg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sortgrå ryle, Lange Mole, Agger Tange november 2022<br /></td></tr></tbody></table><br /> <p></p><p>Om jeg ville udsmykke en toiletbygning på Agger Tange? lød en forespørgsel fra Nationalpark Thy. </p><p>Jo, bestemt.<br /></p><p>Arbejdet var berammet til en gang i løbet af efteråret, og da vi nåede oktober begyndte det at være på høje tid, for hvis man skal male i en uopvarmet bygning med svagstrøm, hvor der yderligere bliver lukket for vandet i tilfælde af frost, så skal man ikke vente for længe.</p><p>Før jeg kunne komme i gang var jeg dog først nødt til at ligge syg i en ti dages tid. Jeg formoder, at det er de forudgående års megen renlighed, som har gjort mig til et skravl. Og værre blev det, da jeg fra min sygeseng erfarede, at der var både Yellow Warbler, schwarz' løvsanger og hvidbrynet løvsanger i Agger.</p><p>Den tolvte oktober følte jeg mig frisk igen, men da noget tilsvarende allerede havde snydt mig et par gange under forløbet, lod jeg endnu en dag gå, selvom det var svært. Men den 14. kom jeg så afsted. Dels for at måle op, og nok så meget for at nå at gøre dét, mens der stadig var chance for Yellow Warbler - og det var der, og den var der!</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><img border="0" data-original-height="2550" data-original-width="3508" height="233" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFuCz7rKx4goFlcw3bCnAzOugxoj_TJ6Ib8TSaNQpeDV1C99cmm5BUQLRraupDAobImUYmOHVFBlOPj34BbgB4CGHn5p5kzqdStfkqC6te8bvv9kPsK9Y4YzcDMnC9sEhuLe9_KkSxni5kcozu5vP_-My-3I8nX2WOQwvHZh_raCwkzWXaIbp3W08DoA/s320/gul%20sanger%20yellow%20warbler%20agger.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="320" /></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Yellow Warbler var heldigvis stadig pp.<br /></td></tr></tbody></table><p>I øvrigt en skøn, lun efterårsdag med en usandsynligt dårligt set, men ok hørt hvidbrynet løvsanger, med trækkende og rastende pibesvaner samt blandt andet en dværgfalk, som fik tusinder af hjejler til at vælte omkring over tangen.</p><p>Næste skridt var skitsering og godkendelse af skitser. Jeg havde fået det præsenteret som en opgave ud i "kunstformidling", som jeg forstod således, at der gerne måtte være en fortælling indlejret. Jeg tog udgangspunkt i en oplevelse jeg en gang havde på Agger Tange, det har været i maj måned. Oppe på selve dæmningen blev jeg hidsigt angrebet af en klyde, som, stedet taget i betragtning, må have været ude at lufte afkommet. Min idé var, at male så man nærmest blev overfaldet af fugle, når man åbnede dørene til toiletterne. Klyde var selvskrevet, og efter lidt research valgtes også havterne.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixEkxoIEAVrhscoJeQRFuBrynmQREFG3p0PN16EdHpKuQDlhNdMr1puur-yr6foIzckdaKySBfoCZ-1Hd-yQRg4kwz2F52LkbqGzpmDi8hqr8EVNE7ZDgYNYGiJul1IBeqYGdhYN58TbZSjY46vE6UjHVy6u8VIhVB5AraNWYjlFI3xR2U-XXc7usqSQ/s3508/Agger_skitse_dragtudvikling_havterne.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2480" data-original-width="3508" height="226" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixEkxoIEAVrhscoJeQRFuBrynmQREFG3p0PN16EdHpKuQDlhNdMr1puur-yr6foIzckdaKySBfoCZ-1Hd-yQRg4kwz2F52LkbqGzpmDi8hqr8EVNE7ZDgYNYGiJul1IBeqYGdhYN58TbZSjY46vE6UjHVy6u8VIhVB5AraNWYjlFI3xR2U-XXc7usqSQ/s320/Agger_skitse_dragtudvikling_havterne.jpeg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4KPLIwj6F9-uA-SG7rC3oiAs546YhQBBG-CLaoleuT7wl6QJoBn5BK5ScOrUOGi1oR7W7bvQhn_SRz0dyPrsO6_blyWgzet8dtAWp_21uddEhcZ2icoClcT5TdFBU68eL9rbyH1XRxuCpTRq_QwtUvRBO18tgLpG5VmGJcS8yvmbd34WA60vzB8t-vg/s3508/Agger_skitse_havterne%20II.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2480" data-original-width="3508" height="226" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4KPLIwj6F9-uA-SG7rC3oiAs546YhQBBG-CLaoleuT7wl6QJoBn5BK5ScOrUOGi1oR7W7bvQhn_SRz0dyPrsO6_blyWgzet8dtAWp_21uddEhcZ2icoClcT5TdFBU68eL9rbyH1XRxuCpTRq_QwtUvRBO18tgLpG5VmGJcS8yvmbd34WA60vzB8t-vg/s320/Agger_skitse_havterne%20II.jpeg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiQZ7rF5uYmKIR9VyhUukV_NirEohZdW9noSv7K7WRv7f2UyHnKaSD8yh--_GDp0NiS6l50v0SDQBCNDlZzMh9xUSvuLtj8aqrdm90jFRuKEBn8-604ZUt-J-R8Abars41ZLT6POqebul3BH5vrXnc1-WNoV9kR8iC9ALqq67daT99EQZSEeDMJebSPHg/s3508/Agger_skitse_unisex_handicap_v%C3%A6gge%20mod%20nord%20og%20%C3%B8st.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2480" data-original-width="3508" height="226" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiQZ7rF5uYmKIR9VyhUukV_NirEohZdW9noSv7K7WRv7f2UyHnKaSD8yh--_GDp0NiS6l50v0SDQBCNDlZzMh9xUSvuLtj8aqrdm90jFRuKEBn8-604ZUt-J-R8Abars41ZLT6POqebul3BH5vrXnc1-WNoV9kR8iC9ALqq67daT99EQZSEeDMJebSPHg/s320/Agger_skitse_unisex_handicap_v%C3%A6gge%20mod%20nord%20og%20%C3%B8st.jpeg" width="320" /></a></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2Rs2Xlt6VJefPeLpiAlw391sEfanWzTq8w3_jp6OvRdto2pMVdnFchpBnUURDFM-bZDTyk_xCmQQyyxvDL418QfzrPLtV_9ALux7PHobtn-Yse5aCUaiKITvvXhHu8JPFi3EwyoaccVtR-zCH72SIILXLjklc1MUxQJRVu9cTYxrDybwWSG14cE3U7w/s3508/Agger_skitse_unisex_handicap_v%C3%A6gge%20mod%20syd%20og%20vest.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2480" data-original-width="3508" height="226" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2Rs2Xlt6VJefPeLpiAlw391sEfanWzTq8w3_jp6OvRdto2pMVdnFchpBnUURDFM-bZDTyk_xCmQQyyxvDL418QfzrPLtV_9ALux7PHobtn-Yse5aCUaiKITvvXhHu8JPFi3EwyoaccVtR-zCH72SIILXLjklc1MUxQJRVu9cTYxrDybwWSG14cE3U7w/s320/Agger_skitse_unisex_handicap_v%C3%A6gge%20mod%20syd%20og%20vest.jpeg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fra skitseforløbet<br /></td></tr></tbody></table><p>Endelig faldt alt på plads, og den 31. oktober kørte jeg igen til Nationalpark Thy, nemlig til Lodbjerg Fyr, hvor jeg boede under hele arbejdsperioden. </p><p>En ting jeg håbede på var, at komme til at opleve fugle omkring fyret, et fænomen jeg tidligere har malet til Nationalpark Thy, men aldrig rigtig oplevet - ud over en nat, hvor jeg kørte over Storebæltsbroen på vej til Blåvand. Da flaksede mængder af fugle omkring de oplyste pyloner, og døde og kvæstede fugle lå på vejbanen, men den oplevelse var jo hurtigt overstået, i sagens natur. </p><p>Derfor stod jeg om natten mellem 31. oktober og 1. november og iagttog fyret. Det var overskyet og tåget, og lyskeglerne så ud som om der blev blæst scenerøg igennem dem. Da kom en ugle flyvende ind i lyset. Den cirklede om fyret og fløj så ud over heden, mens den hele tiden holdt sig i lyskeglen. Allerede dét, var heftigt, og næste morgen, længe før solopgang var jeg på plads igen. Jeg iagttog fyret i 25 minutter og nu var der mere at se; drosler, ubestemmelige småfugle, noget mellemstort - en sneppe, måske? - og stære, og de sidste kom endda ind og lanbdede på gelænderet omkring selve lampen. Heldigvis kom ingen til skade i den forbindelse, og jeg er meget glad for at have oplevet fænomenet. Der er et eller andet ekstraordinært ved det. Nattrækkerne, som søger til lyset, i et øjhebliks forblindelse. Under resten af min tid på fyret var nætterne klare, eller i det mindste uden tåge, og selvom jeg holdt øje, så jeg det ikke igen.</p><p> </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiBjH3xvPwRJSUBfhgnXkE9M7cZePMlGUlmFr0hA62G-vAl_PuIt8J8ya9jbmKfmubYa_zRxsOObvArXokWPP_5YFcmAq3CGJgYTTfH3zdcv4siAMEHbEO3QdgkHhMbRRRxbXzyv1hROLn9J-6STDjdPhnygQZAG-ltOcTfh58bhGfZ8UfrP8FrCJY1Q/s4608/DSCN1396.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiBjH3xvPwRJSUBfhgnXkE9M7cZePMlGUlmFr0hA62G-vAl_PuIt8J8ya9jbmKfmubYa_zRxsOObvArXokWPP_5YFcmAq3CGJgYTTfH3zdcv4siAMEHbEO3QdgkHhMbRRRxbXzyv1hROLn9J-6STDjdPhnygQZAG-ltOcTfh58bhGfZ8UfrP8FrCJY1Q/s320/DSCN1396.JPG" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">En stær er landet på gelænderet ved lampen på Lodbjerg Fyr. Inden daggry 1. november 2022<br /></td></tr></tbody></table><br /><p>Efter råd fra Jessica droppede jeg at overføre skitserne til væggene. I stedet tegnede jeg løs på fri hånd. Der skulle lige en smule overvindelse til, men min kalkyle gik ud på, at hvis man overfører nøje, så får man en lidt død blyantsstreg. På fri hånd får man håndens søgen forærende, streger, som leder efter formen, og de er altid langt de mest interessante blandt streger. Heldigvis kunne jeg sagtens finde ud af det, så lærte jeg dét.</p><p>Og der var mere som skulle læres. Akrylfarver har jeg ikke rigtig arbejdet med før - og akryl skulle det være; det havde jeg fået at vide af Danske Malermestre, som kunne fortælle, at sprøjtespartlet fibergibs altid vil være malet med akryl; man må slet ikke arbejde i alkyd mere, og akryl vil også holde farven bedre end linoliebaseret olie. Godt nok, men farven opførte sig på sin særlige måde, og det var ikke så helt let, og efter et par havterner besluttede jeg mig til, at jeg hellere måtte vaske hele molevitten med grundrens.</p><p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZeps1s2LkCFSTBJoPEsZxtX70RotdtulsGieltdDQtJekidb5H1hLfR3vlRglK9_yPDXxYbYnfAOP2ttHI1Fl8HlKaxkDhOxXWn8WJVIb1yS0phRy17SkM5k3Chz9q-pWvOLbAnQ72JS5v6HeE9hH1A-H9ZscgXA7lR069BxipjFohdbXvxsRNn8lbg/s4032/1FYA94lzSpKFLteW3wztdQ.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZeps1s2LkCFSTBJoPEsZxtX70RotdtulsGieltdDQtJekidb5H1hLfR3vlRglK9_yPDXxYbYnfAOP2ttHI1Fl8HlKaxkDhOxXWn8WJVIb1yS0phRy17SkM5k3Chz9q-pWvOLbAnQ72JS5v6HeE9hH1A-H9ZscgXA7lR069BxipjFohdbXvxsRNn8lbg/s320/1FYA94lzSpKFLteW3wztdQ.jpg" width="320" /></a></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdTc60EsjN5GwQsrqEbe42r0UMc7gYnnHE6mqX4Be_emfWXMA6tz6ZxAj2F3x2aq8gQEMwofxDLaPorudMMiIgN68F9nQEazvuJMb6-1OvfoxcSHLd42QZPoWJ7EqO-fe_1aMZZe3YqtJxoGZGisRdP-oHvck666YGnwqj6HPVMGdfT2eN-WWCnobdIA/s3088/1W4S+SvRQVS6h0bW67JCEQ.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3088" data-original-width="2316" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdTc60EsjN5GwQsrqEbe42r0UMc7gYnnHE6mqX4Be_emfWXMA6tz6ZxAj2F3x2aq8gQEMwofxDLaPorudMMiIgN68F9nQEazvuJMb6-1OvfoxcSHLd42QZPoWJ7EqO-fe_1aMZZe3YqtJxoGZGisRdP-oHvck666YGnwqj6HPVMGdfT2eN-WWCnobdIA/s320/1W4S+SvRQVS6h0bW67JCEQ.jpg" width="240" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Carl Christian vasker hele molevitten med grundrens<br /></td></tr></tbody></table><p></p><p>Det var ikke så dumt at arbejde ude på Agger Tange. Høj himmel, blæst og frit udsyn til stor natur - og når jeg ind imellem havde brug for en pause, blev der kratlusket. Jeg havde en fidus til stenbunkerne nord for Lange Molevej, hvor jeg godt kunne forestille mig en ørkenstenpikker, til klitterne, som burde vrimle af ørkensangere, og til de lave, vindblæste krat, hvor brun løvsanger burde være garanteret. At det ikke blev helt til lige dét, gør knapt så meget. Det var sindsoprivende spændende at snige sig omkring og forsøge at lokke fuglene ud af krattene, eller at gemme sig bag en sten, og med rystende kikkert afsøge en grusflade - HOV! HVAD ER DET??? åh ja; en rørspurv. Meeen... - HOV HVAD ER NU DET!??? ah - en tornirisk. </p><p>Der var fine oplevelser med vandrikse, som spadserede på grusvejen, med bjerglærker, en stedfast husrødstjert, sortstrubede bynkefugle, forstås, og f.eks. skovsnepper, som der var et reelt fald af en af dagene - da jeg inden daggry kørte fra Lodbjerg til Lange Molevej så jeg hele fem, og lusk på tangen gav yderligere to. </p><p> </p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyZof3fs5W-Ue8KERWQfqfaCWvM_O3DLhxLgCMLo0Uzir0NcsXGRPHiEBGzx88K_obZoPMztU4BTSC6EKfeLoYLcgmORSGORGN9Wdmi_RfeVx3xLwgtsdpQNAIg_EE8vPswVEatsCRROGlDjWAK2MyWAXGgYEG5U_Wnf1eGbJbKl4SFykzJD9FPyCYyQ/s4608/DSCN1506.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyZof3fs5W-Ue8KERWQfqfaCWvM_O3DLhxLgCMLo0Uzir0NcsXGRPHiEBGzx88K_obZoPMztU4BTSC6EKfeLoYLcgmORSGORGN9Wdmi_RfeVx3xLwgtsdpQNAIg_EE8vPswVEatsCRROGlDjWAK2MyWAXGgYEG5U_Wnf1eGbJbKl4SFykzJD9FPyCYyQ/s320/DSCN1506.JPG" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Bjerglærker ved stenbunkerne<br /></td></tr></tbody></table><br /><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5a0Hzv-8HpIyQo0g00nkjWF9i-Rz_aGQJG_JWXZA59KKkqRRG1uEYIPSLelKCkStMulXnrpim2wOvevFpMJNmeo2wRQKfUehlCeUV0G5rwaYbjdt8BvaX98XfP3XJUpXIkpH2V07retCjPcQDmfiwm6hEIMFiUovf8kKWoN1vq7CBTjjDiX9Jk786cQ/s2998/sortstrubet%20bynkefugl%20agger.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2998" data-original-width="2037" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5a0Hzv-8HpIyQo0g00nkjWF9i-Rz_aGQJG_JWXZA59KKkqRRG1uEYIPSLelKCkStMulXnrpim2wOvevFpMJNmeo2wRQKfUehlCeUV0G5rwaYbjdt8BvaX98XfP3XJUpXIkpH2V07retCjPcQDmfiwm6hEIMFiUovf8kKWoN1vq7CBTjjDiX9Jk786cQ/s320/sortstrubet%20bynkefugl%20agger.jpeg" width="217" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sortstrubet bynkefugt<br /></td></tr></tbody></table><br /><p>Jeg havde godt nok bemærket, at der stod ringmærkningsnet her og der, men i den hårde søndenvind dukkede ingen ringmærker op. Ikke før den 10. november. Da holdt en rød varevogn parkeret, og i håb om,at kapre nogle insidertips om tangens fugleliv, gik jeg op til den. Det viste sig at være Arne Urvang, og det første han gjorde var, at stikke denneher ud ad vinduet:</p><p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0NQZtkpNH6D3q9Sfs1a1ubRno1H9R3EOERuwUG71vyg3LMABzshfAyJuKJrRn_hz3-xNHxuvM_bZY8i9P0R_4Iurj8hw7bILtUEWvpuPVIJdMF6VPs2xA9mchpeN70Qu7YFUyZWedb7PuIMD7GgbVktPpWxPAM46AObT_eeQPsZM3mbGv4ATgK0FD-A/s4608/DSCN1480.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0NQZtkpNH6D3q9Sfs1a1ubRno1H9R3EOERuwUG71vyg3LMABzshfAyJuKJrRn_hz3-xNHxuvM_bZY8i9P0R_4Iurj8hw7bILtUEWvpuPVIJdMF6VPs2xA9mchpeN70Qu7YFUyZWedb7PuIMD7GgbVktPpWxPAM46AObT_eeQPsZM3mbGv4ATgK0FD-A/s320/DSCN1480.JPG" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4rgSxSLP7gTmfMR5gwdWV2mpyvqd6v7j840VE7JyDIJDfo-ulX--tx6KFUXQ6u1LNJcn_nsc2DsrWpDLM45cqcMO2Wy5C2dxpdaJj4J_584QGM5Ez9vNSgGcBLiwQnt8GAXiEaxQbYU1qQvPCSA7IHKdgdONAVAOYgxRGK-Q86VYduStkQFHaz6PEaA/s4608/DSCN1472.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4rgSxSLP7gTmfMR5gwdWV2mpyvqd6v7j840VE7JyDIJDfo-ulX--tx6KFUXQ6u1LNJcn_nsc2DsrWpDLM45cqcMO2Wy5C2dxpdaJj4J_584QGM5Ez9vNSgGcBLiwQnt8GAXiEaxQbYU1qQvPCSA7IHKdgdONAVAOYgxRGK-Q86VYduStkQFHaz6PEaA/s320/DSCN1472.JPG" width="320" /></a></div><br /><p></p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzG7SeZztfBVuwUW7JirF36z490UUUe65wQPmZRYM_WjPuc4ILfytcCQgN90FJqYYMn5KTwe8VrYggQ3Y91SopKBhXuA7lsQ-ba1OUEhzngo-uSnzkqGADqD9VvtHXGlYwwPBD0hCMegsZhQFlxEbMnfXqPttmYJTKDPTsVeZAQj9alANXTc7VykeDFA/s2498/DSCN1483.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2498" data-original-width="2266" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzG7SeZztfBVuwUW7JirF36z490UUUe65wQPmZRYM_WjPuc4ILfytcCQgN90FJqYYMn5KTwe8VrYggQ3Y91SopKBhXuA7lsQ-ba1OUEhzngo-uSnzkqGADqD9VvtHXGlYwwPBD0hCMegsZhQFlxEbMnfXqPttmYJTKDPTsVeZAQj9alANXTc7VykeDFA/s320/DSCN1483.jpg" width="290" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">En sibirisk gransanger i A. Urvangs hænder<br /></td></tr></tbody></table><p></p><p>Ture ud ad Lange Mole gav nærkontakt med sortgrå ryler, stenvendere, rødstrubede lommer og skærpibere, i lagunerne lå smukke spidsænder og af vadefugle var der endnu en del store regnspover, små kobbersnepper, almindelige ryler og rødben. En sen rørhøg sås 10/11 og dagen efter blev jeg noget overrasket, da en storlom passerede dæmningen, kommende inde fra Krik Vig, mens jeg kørte sydpå ad dæmningen. Jizzet var på en prik, som jeg kender det fra islommerne på Grenen, men da jeg havde parkeret og fårt kikkerten frem, sås den lige bagfra, hvorpå den drejede ind i et modlys så strålende, at jeg antager at selv en hvidnæbbet lom får sort næb, så den forbliver en skråstreg.</p><p>I øvrigt krydredes arbejdet af diverse besøg af folk fra Nationalparken, diverse turister samt personalet fra A. og K. Appel, som var i gang med at bekæmpe rynket rose med en gravko. Og ikke mindst af Hans Henrik, som er pedel på Lodbjerg Fyr. Her har han været så super sød, at komme ned med varm suppe, som jeg spiser siddende i min bedste stol:</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgVbPYlH30HXdlvZUicsaR4ln-8GZiURR5BxJUeNFsP3NuGyZs9oibAL8Mcr4xMgqfQSiFTJeNxR6QgaBi2U9Zhu3HG4qfLU0K-8jk5b4RgW3Lx6HLYZreU8MlWXnpQU8iMBAfDuw35E7KQAVs47JPzWA_SSpsJUXFBQhkD7ZaPpMsyBarsUd6XaxTmmg/s4032/nH2%25FOQSRIOD+fFH3BZCyw.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgVbPYlH30HXdlvZUicsaR4ln-8GZiURR5BxJUeNFsP3NuGyZs9oibAL8Mcr4xMgqfQSiFTJeNxR6QgaBi2U9Zhu3HG4qfLU0K-8jk5b4RgW3Lx6HLYZreU8MlWXnpQU8iMBAfDuw35E7KQAVs47JPzWA_SSpsJUXFBQhkD7ZaPpMsyBarsUd6XaxTmmg/s320/nH2%25FOQSRIOD+fFH3BZCyw.jpg" width="320" /></a></div><p><br />Hvilket leder frem til nogle billeder af, hvad jeg rent faktisk brugte aller mest tid på, nemlig at arbejde. Sent i processen, det var efter vinden var gået i øst og det var blevet koldt, kom jeg endelig på, at det lille bitte toilet burde have nogle dværgterner. Det løste samtidig spørgsmålet om, i hvilken grad der var brug for tekst. Teksten indskrænker sig til tre artsnavne: Havterne, klyde og dværgterne, men det krævede, at dværgternens dragtudvikling også blev malet, så hver arts navn nu står ved respektive arts dragtudvikling. Billeder vil forklare alt:</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzvRBHNPVjGjfvkyInTmFudmk0z2jzzhYR8Xe2RItilo_5GMxXDLO80q3eW_R_P4aDptcC_uNb2V6obhYcr9_V3UafgUo20cHocnireolHYPNciCqnyHhbYny3kBZDQxNkqXzgL2OELc66EnUVui65rbNHL38qlelQi5edi06bgox5cqujLUuT7r0-Hw/s4032/bq0QYzMWQG+qDRHcBR0iag.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzvRBHNPVjGjfvkyInTmFudmk0z2jzzhYR8Xe2RItilo_5GMxXDLO80q3eW_R_P4aDptcC_uNb2V6obhYcr9_V3UafgUo20cHocnireolHYPNciCqnyHhbYny3kBZDQxNkqXzgL2OELc66EnUVui65rbNHL38qlelQi5edi06bgox5cqujLUuT7r0-Hw/s320/bq0QYzMWQG+qDRHcBR0iag.jpg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAB9rHXKfy0oJykhx7Et5z0xB9M4z-Bv4-EpCJHyG4xeN-K9oKmsv6rUsJ3MNUL07KImgDPHPWRiu4uhJqObLYJIUMTV5fd_cHiUgRz15ZBXyRZGpAZitYpsCaEVBPCGhkeiaXbmyTJzii2GjUl6LM-pmn_G8sJroafZim8OyarOMvm6Zrj4khV078Ow/s4032/ZUNcIpT5SkmMdB8ZP4H5yQ.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAB9rHXKfy0oJykhx7Et5z0xB9M4z-Bv4-EpCJHyG4xeN-K9oKmsv6rUsJ3MNUL07KImgDPHPWRiu4uhJqObLYJIUMTV5fd_cHiUgRz15ZBXyRZGpAZitYpsCaEVBPCGhkeiaXbmyTJzii2GjUl6LM-pmn_G8sJroafZim8OyarOMvm6Zrj4khV078Ow/s320/ZUNcIpT5SkmMdB8ZP4H5yQ.jpg" width="320" /></a></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQ4voAUL1XHzQQrY7vYqFPUwrlqHnQaObcw1zENqOZvwTLHVsFFBa-y7K54XNplIRX4_5Jpohhtj8mcOEfiYXUYWagv6hMBbNgg08K-uOGuqersRqBZlIBiw2pSdwSYk5LVtnyA0VRs_Hhj0B81AXR72Iq4MkqPeRU_JSTegAS0HJoRiKumNVKwmJEwQ/s4032/x0Cjkuv2TiCymqRnIF9Bhw.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQ4voAUL1XHzQQrY7vYqFPUwrlqHnQaObcw1zENqOZvwTLHVsFFBa-y7K54XNplIRX4_5Jpohhtj8mcOEfiYXUYWagv6hMBbNgg08K-uOGuqersRqBZlIBiw2pSdwSYk5LVtnyA0VRs_Hhj0B81AXR72Iq4MkqPeRU_JSTegAS0HJoRiKumNVKwmJEwQ/s320/x0Cjkuv2TiCymqRnIF9Bhw.jpg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Ja, her er der så i mellemtiden blevet skrevet "klyde"<br /></td></tr></tbody></table><p>Det sidste jeg synes jeg mangler, er et par billeder fra processen:</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEic3hFpeNXR7I4BmTTY1pEQbfmecN3BwxbKJMwvslxX49AqUcVUZ0vQmSJqOJ9JucnTM6i4nKdROl7ac5UcUwwM5wCnMouIZarvE2v1Of5ww0_00dfDXI8hgcieEibTVwnZAH-LJwRN2hUZ-Z_R90fqT1MO4ptRBtAN7EJhIamDfvNssPkGcpHuLKhB8w/s4032/Td%25LFPgbSdCkmqEvB20Rzw.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEic3hFpeNXR7I4BmTTY1pEQbfmecN3BwxbKJMwvslxX49AqUcVUZ0vQmSJqOJ9JucnTM6i4nKdROl7ac5UcUwwM5wCnMouIZarvE2v1Of5ww0_00dfDXI8hgcieEibTVwnZAH-LJwRN2hUZ-Z_R90fqT1MO4ptRBtAN7EJhIamDfvNssPkGcpHuLKhB8w/s320/Td%25LFPgbSdCkmqEvB20Rzw.jpg" width="240" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjO7aoXu8McrsbGMAY_eaSy9PJ5KbfygJD4XxB7fdd9PPVyTXd6S4_1CiZlqYM3ZKwWUd4dW3BGHus-8XYFqzIHDMfdzmz3jtiQue31tGY8bE6vi65iYHwOgMLOB9axbJSk-OUBn9tsF1vAQynxt5goBQiBfXY6KiaBCfJG7kkPka6CF_epJS9qL_Za8Q/s4032/4LBGQZiOScSr3TNAtSkX9A.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjO7aoXu8McrsbGMAY_eaSy9PJ5KbfygJD4XxB7fdd9PPVyTXd6S4_1CiZlqYM3ZKwWUd4dW3BGHus-8XYFqzIHDMfdzmz3jtiQue31tGY8bE6vi65iYHwOgMLOB9axbJSk-OUBn9tsF1vAQynxt5goBQiBfXY6KiaBCfJG7kkPka6CF_epJS9qL_Za8Q/s320/4LBGQZiOScSr3TNAtSkX9A.jpg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_VC1l_W-qBqJ5ofuGYJsjGzub9XZjFYWvZtUlu1jx7WI6-xlWpvajD3SRT3PqnX7zF_moXkvC6UpHkzXylgygvmxKv7pucuQp4pUs9jmVkChOUFIv2O87RUL_YqYqNfEDqLhnKZJabOGlmDkPNpnxm1gLrrhFIZDtrNTPJBZQRmixCVmpE4IsMkMLzA/s4032/4MMQC8iHQYGZLbpEH4e46w.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_VC1l_W-qBqJ5ofuGYJsjGzub9XZjFYWvZtUlu1jx7WI6-xlWpvajD3SRT3PqnX7zF_moXkvC6UpHkzXylgygvmxKv7pucuQp4pUs9jmVkChOUFIv2O87RUL_YqYqNfEDqLhnKZJabOGlmDkPNpnxm1gLrrhFIZDtrNTPJBZQRmixCVmpE4IsMkMLzA/s320/4MMQC8iHQYGZLbpEH4e46w.jpg" width="240" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZh0_JBPCxfwjXLeyxaY5hca3uHHrC20Hmc8Z6-UsWwQz7_yzzNdF5cVk6fb7oRcAvqfHPjPBmXp7K9DTiqXn6v1KmH-sV-gNk1aY8KUHBDc5L4cYaLqZW-svMAk8IMOfG6ET9VdVHnjdr1rWmt57mPzq-dC1qcW4VOkYOpPXeqbptMpb0rrkyLVxjCg/s4032/Pzb3vqXySvyvgzBOkvxd9w.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZh0_JBPCxfwjXLeyxaY5hca3uHHrC20Hmc8Z6-UsWwQz7_yzzNdF5cVk6fb7oRcAvqfHPjPBmXp7K9DTiqXn6v1KmH-sV-gNk1aY8KUHBDc5L4cYaLqZW-svMAk8IMOfG6ET9VdVHnjdr1rWmt57mPzq-dC1qcW4VOkYOpPXeqbptMpb0rrkyLVxjCg/s320/Pzb3vqXySvyvgzBOkvxd9w.jpg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwdEQ0uSp42ZczWOzreAj_32SK_xD2_z9AkdMmkMQkkJhN-bjb3e_qMRqo-W_bpVE3wuD6TyisKAPMGY83lD8vivBBLwnAXJ5QfcHwl0RcGLiFiwV5u57D9NtAdoyMh3d8_hmu80YfLJ1G8BD-vhKIH1-64DKl_wrjDQPSQF58lHyTAcgjgn3SWgCdmA/s4032/C9BrqAGGRDCJgwRWjUJQlA.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwdEQ0uSp42ZczWOzreAj_32SK_xD2_z9AkdMmkMQkkJhN-bjb3e_qMRqo-W_bpVE3wuD6TyisKAPMGY83lD8vivBBLwnAXJ5QfcHwl0RcGLiFiwV5u57D9NtAdoyMh3d8_hmu80YfLJ1G8BD-vhKIH1-64DKl_wrjDQPSQF58lHyTAcgjgn3SWgCdmA/s320/C9BrqAGGRDCJgwRWjUJQlA.jpg" width="320" /></a></div><p> </p><p>Alt i alt var det en kæmpe fornøjelse at løse en fuldkommen fri opgave på et fedt sted og i øvrigt i godt selskab. Hvis der er andre der skal have malet hvad som helst, som kræver, at jeg befinder mig i naturen hele dagen lang, er der en god chance for, at jeg siger ja tak til opgaven.<br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCQ96CsCi4P9qhW0QGXzX-UbXEjCdCQH5EH3sROGbr2EQTLfq8MqW3Gn-WFYgUUi888CJSbz5E5WJwsMsCaizObmZ1nOWmuftGxuXGAfxPkO3EEabNr1gUxuzE0-tq9WfIuelRg9ydU6t1gGgUUxGo81lWHrkM7ZUt8xrYZH6jQffiu3ts6f9KVCH_CQ/s3357/pibesvane%20agger.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1767" data-original-width="3357" height="168" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCQ96CsCi4P9qhW0QGXzX-UbXEjCdCQH5EH3sROGbr2EQTLfq8MqW3Gn-WFYgUUi888CJSbz5E5WJwsMsCaizObmZ1nOWmuftGxuXGAfxPkO3EEabNr1gUxuzE0-tq9WfIuelRg9ydU6t1gGgUUxGo81lWHrkM7ZUt8xrYZH6jQffiu3ts6f9KVCH_CQ/s320/pibesvane%20agger.jpeg" width="320" /></a></div><br /><p><br /></p><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-27839350186774838182022-07-23T23:50:00.001+02:002022-07-23T23:51:04.908+02:00FIELD DAY I KRISTIANSTADS VATTENRIKE<p>
</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzPJNgLW5Vpsjx-JCW0KlqoEsp5tIMNOKasOdSr5CGgyQMMyTjSDoWUeHz2XYab0NcRcIu8G7jf5zJdghaUzUS5lAVjH9PszgR7jxSiTUwVooSaHBnYm2Fz8CHlrrVXfGqMxo0xegPAjYujpsy9GHmemK0SkwSoMH_34LvR2EBss-dV3zECAQTwDlWoA/s3508/Pulken%2020220723%20karmin.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1664" data-original-width="3508" height="152" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzPJNgLW5Vpsjx-JCW0KlqoEsp5tIMNOKasOdSr5CGgyQMMyTjSDoWUeHz2XYab0NcRcIu8G7jf5zJdghaUzUS5lAVjH9PszgR7jxSiTUwVooSaHBnYm2Fz8CHlrrVXfGqMxo0xegPAjYujpsy9GHmemK0SkwSoMH_34LvR2EBss-dV3zECAQTwDlWoA/s320/Pulken%2020220723%20karmin.jpeg" width="320" /></a></div><br /><p></p><p style="margin-bottom: 0in;">Juli måned har altid budt på helt
excellent småfuglelusk i haven. Havens ynglefugle suppleres af
diverse arter fra nærområdet, som nu strejfer omkring.
Kirsebærtræet og fjeldribshækken tiltrækker mange fugle, og i år er der
i tilgift opstået en super god biotop i forhaven. Årsagen er naboens fyrretræ, som væltede ind i vores have i senvinteren. Faktisk er det kun de nederste to og en halv
meter, samt selve rodknolden, som er tilbage, men der skete det, at
naboen forleden tilkaldte den lokale grøntsagsbaron “Sallads-Per”,
som med sin gravko skulle fjerne det, som var tilbage af træet.
Sallads-Per kom så med en gravko i den størrelsesorden, som kan
vælte et hus. Det lykkedes ham ikke at få fat i stubben - grabben var, med sine godt tre meter, simpelthen for bred til, at
han kunne komme til at få fat. Til gengæld fik han gravet et hul, taget en bid af kompostbunken samt smadret stubben ind i et andet fyrretræ. Det er lige den slags rod, som fuglene kan
lide. I morgentimerne er her et sandt mylder. En udsøgt fornøjelse er nattergalene, som viser sig tillidsfuldt, hvis man er lidt tålmodig. Jævnligt er der også overraskelser imellem. I den seneste uge lille flagspætte, spætmejse og ikke mindst den skovsanger, som var på besøg for et par dage siden, og som blev matrikelart nummer 181.<br /></p><p style="margin-bottom: 0in;">I dag sad jeg ca en time - en rødstjert som jeg så halvdårligt skulle lige tjekkes. Og vist var det en rødstjert, der var faktisk en hel familie. Far, mor og fire unger. Nattergalene knirkede i krattet, og snart kom også de frem, ligesom tornsanger, havesanger og gærdesanger. </p><p style="margin-bottom: 0in;">Jeg hentede kameraet og fotograferede lidt på må og få hver gang noget viste sig. Havesangeren, som pikkede til kirsebær, gærdesanger, nattergal. Så fik jeg øje på en fugl, som sad og spiste fjeldribs. Hovedet var skjult, og dens to smalle vingebånd overraskede mig; så faldt tiøren dog. </p><p style="margin-bottom: 0in;"> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTaWJ7afF-LMyYUELcuD9OGq-VT9MdV-JKpfw-4-wYcTutXaBYLh4aMzuyLaDdeNZHZGotitBZ4ZVCPXlNNyr7nAZ6sYBZXVpxyCwKEpVfb20JvEZfJ09el8CzDCjcVYrQQdgOQ1b7vRkiJGAO-6kLCisNjn5rQRfycxava_-dW8Em_ixKGMSucGzwfg/s4608/DSCN0722.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTaWJ7afF-LMyYUELcuD9OGq-VT9MdV-JKpfw-4-wYcTutXaBYLh4aMzuyLaDdeNZHZGotitBZ4ZVCPXlNNyr7nAZ6sYBZXVpxyCwKEpVfb20JvEZfJ09el8CzDCjcVYrQQdgOQ1b7vRkiJGAO-6kLCisNjn5rQRfycxava_-dW8Em_ixKGMSucGzwfg/s320/DSCN0722.JPG" width="320" /></a></div><br /><p></p><p style="margin-bottom: 0in;">For det var jo en ung karmindompap. En yderst sjælden én af slagsen. Efter at artens kernehabitat i vinter blev decimeret med tre fjerdedele, har jeg kun hørt én syngende fugl - mod de senere års normalt tre til fire. At arten trods alt har haft en vis ynglesucces i området, var en glædelig overraske.</p><p style="margin-bottom: 0in;"> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJyXk7isdtNMC4F5zQBXuRX5vb3OtEiC9sYISZS4_UqTCEnKPzQKh6e9EiXuhm1T8uDC-rAMqnptaiTYwnwqxunNapTPAC9qa5N6zG1bDr1sZXBcmUhdTKnZW9BxEXhlguG_gO0ZQdmzH5rZOocahQoFitBRZO7SvaVwIEW8HnhSnTYTk0PCXUhQJRUg/s4608/DSCN0725.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJyXk7isdtNMC4F5zQBXuRX5vb3OtEiC9sYISZS4_UqTCEnKPzQKh6e9EiXuhm1T8uDC-rAMqnptaiTYwnwqxunNapTPAC9qa5N6zG1bDr1sZXBcmUhdTKnZW9BxEXhlguG_gO0ZQdmzH5rZOocahQoFitBRZO7SvaVwIEW8HnhSnTYTk0PCXUhQJRUg/s320/DSCN0725.JPG" width="320" /></a></div><p>Klokken 13 havde jeg aftalt en lille eftermiddagsekskursion med Ann-Jeanett og John Erik Ekberg. Først var vi ved Gropahålet, hvor vi så skovhullæbe af racen orbicularis, tre hullæber, som lignede glat hullæbe af racen arenaria og mængder af rød hullæbe. Derefter var vi på Sånnarna for at lede efter sortplettet blåfugl. Vi så en vortebider, Koelerion-glaucae-samfund og en hel del grenet edderkoppeurt, men efterhånden begyndte det at regne, og ingen blåfugle var på vingerne. </p><p> </p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7Qa76yeFeRcmc5z4s4Cg8-4gP94Y7h4cOwAUyNXoCywo8BMtbI9ZpEppA2u3jf3w_HJ32zbYWF0DeSmJulE_qO_LUbj66WTgtjJCjjUEMulVSFEaXEE3ghIYcBUVIksuVMqUoPktI9Rtb8C7a5pUV8gl8Icr_hL1AVuQRIE6nBQ71SKhKHWQFQo3bDA/s4032/IMG_3281.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7Qa76yeFeRcmc5z4s4Cg8-4gP94Y7h4cOwAUyNXoCywo8BMtbI9ZpEppA2u3jf3w_HJ32zbYWF0DeSmJulE_qO_LUbj66WTgtjJCjjUEMulVSFEaXEE3ghIYcBUVIksuVMqUoPktI9Rtb8C7a5pUV8gl8Icr_hL1AVuQRIE6nBQ71SKhKHWQFQo3bDA/s320/IMG_3281.JPG" width="240" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Rød hullæbe<br /></td></tr></tbody></table><br /> <p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ3GFFLNYR18w7YSPEsJFYoMjJLuCVTlv2J4oba6EpVzTvcldS8dRJt0IcvHR92aZ6WAfKQcdbU2IBVHoPD2at3jyWMZCzzxTsZw8tzIfEzt5gB2v5ltvgrdmsD3qzyZT7DEEYjZoo-5_30jSl7A6kqLEQg74uFdesAobff9zEfhJTcBez532O7QIs_Q/s4032/IMG_3328.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ3GFFLNYR18w7YSPEsJFYoMjJLuCVTlv2J4oba6EpVzTvcldS8dRJt0IcvHR92aZ6WAfKQcdbU2IBVHoPD2at3jyWMZCzzxTsZw8tzIfEzt5gB2v5ltvgrdmsD3qzyZT7DEEYjZoo-5_30jSl7A6kqLEQg74uFdesAobff9zEfhJTcBez532O7QIs_Q/s320/IMG_3328.JPG" width="240" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Muligvis glat hullæbe ssp arenaria<br /></td></tr></tbody></table><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEha6LxPJ9_gMSotYQt8dCfTJVigrBQSNP7S9-SkATtgO7zEK5toxsw_bwYbXrM-6skUpV95iqmHTYfMqgih7ZPXz4nxEmLRM9Xq-eQ4JoA4suqg34uN7LtmthzoHZIMBDn-4IcsFlzDpe9MFDVsydQesnxrfgvNIFezvEvxVo0WpsrO25NhJx7afUAXeg/s4032/IMG_3333.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEha6LxPJ9_gMSotYQt8dCfTJVigrBQSNP7S9-SkATtgO7zEK5toxsw_bwYbXrM-6skUpV95iqmHTYfMqgih7ZPXz4nxEmLRM9Xq-eQ4JoA4suqg34uN7LtmthzoHZIMBDn-4IcsFlzDpe9MFDVsydQesnxrfgvNIFezvEvxVo0WpsrO25NhJx7afUAXeg/s320/IMG_3333.JPG" width="240" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Muligvis glat hullæbe ssp arenaria<br /></td></tr></tbody></table><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkLKZn0uqCc76BagG5PxSoc4TVPVFYMLTtJFi5DYaTUmaDfJqYC3QIMQgLompClqcc5WSlv2kU881FIh3_8_i0GiLQ0s-dK5WnNS8WMeQRN2qRmx71U5CTKRql8KccGO-oexER2HWWv9d-4Z7Ldp6dZJq2pYecOrJwcHyD1HPElBYRdgwg4MvYIJDfew/s4032/IMG_3345.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkLKZn0uqCc76BagG5PxSoc4TVPVFYMLTtJFi5DYaTUmaDfJqYC3QIMQgLompClqcc5WSlv2kU881FIh3_8_i0GiLQ0s-dK5WnNS8WMeQRN2qRmx71U5CTKRql8KccGO-oexER2HWWv9d-4Z7Ldp6dZJq2pYecOrJwcHyD1HPElBYRdgwg4MvYIJDfew/s320/IMG_3345.JPG" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Vortebider</td></tr></tbody></table><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhguUYRp20fZJ5JWN_ZPSE5nbh1wTM99cyIxTB6D7bpV441Kg4ZZF8vZCLvBCgGFKec5VKUC97p_7hvZUY-V5m1ScDAyG2P4IZ6AW_Z9JXrg1WbKv50XEgUw3EfAqE5DiWing1dndnt_LdFvQYpxxGci7ON0rhhPHNcs1HjA52gvzc4oEq6PCMYKE2-6A/s4032/IMG_3341.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhguUYRp20fZJ5JWN_ZPSE5nbh1wTM99cyIxTB6D7bpV441Kg4ZZF8vZCLvBCgGFKec5VKUC97p_7hvZUY-V5m1ScDAyG2P4IZ6AW_Z9JXrg1WbKv50XEgUw3EfAqE5DiWing1dndnt_LdFvQYpxxGci7ON0rhhPHNcs1HjA52gvzc4oEq6PCMYKE2-6A/s320/IMG_3341.JPG" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sånnarna, sandsteppe med bl.a. vellugtende gulaks og grenet edderkoppeurt<br /></td></tr></tbody></table><br /><p><br /></p><p>Næste stop skulle egentlig have været Björkhall, men med den tiltagende regn besluttede vi i stedet at tage til Äspet. Regn er nemlig godt til vadefugle. Det viste sig at være et godt valg. Vi kiggede først fra nordsiden. Vadefladerne var tæt besat, især almindelige ryler og krumnæbbede ryler vrimlede omkring. Nede ved fugletårnet vrimlede det også med fuglekiggere, og dét er ikke normalt. Jeg blev mistænksom, og da vi mødte en fuglekigger spurgte jeg: "Har du sett den?", hvortil hun svarede: "nej inte än, men den är sett för 30 minuter sedan". Så måtte jeg jo spørge, hvad det var for en, hun kiggede efter, og det viste sig, at vi var ramlet lige ind i et twitch efter en hvidrygget ryle. Vi forflyttede os til de sammenstimlede fuglekiggere, og fik snart fuglen at se, dog på nogen afstand. Det blev et længere ophold med intens søgen og ud over en mængde vadefugle kom også arter som grønspætte og rovterne kom i notesbogen. Endelig lykkedes det så også at få den hvidryggede ryle set på nært hold. Alt i alt en dag i topklasse i Vattenriket.</p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP2US-DLVNs0b2DsTItQ-C5MbA982mX9XuWD0_y6Lrfl0otoNZVGoL_2S8aeXsYBRCA7egtk-vNMwsWPT4Yr7ufrRruKAnc1ah0hXqVp1KGdNwT_yZpbKyMKkQk5rb_Jlrm3GnGxgQEh8qc1x2Zso7pQhk99tc3C5r1WrgIC0jV1b92F-jgTBOItd9Qg/s4608/DSCN0789.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP2US-DLVNs0b2DsTItQ-C5MbA982mX9XuWD0_y6Lrfl0otoNZVGoL_2S8aeXsYBRCA7egtk-vNMwsWPT4Yr7ufrRruKAnc1ah0hXqVp1KGdNwT_yZpbKyMKkQk5rb_Jlrm3GnGxgQEh8qc1x2Zso7pQhk99tc3C5r1WrgIC0jV1b92F-jgTBOItd9Qg/s320/DSCN0789.JPG" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Hvidrygget ryle, Äspet<br /></td></tr></tbody></table><br /> <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKYeQvsGmNK_dIn3QJIWkemql0_UjGvxZrwAC59s6NV9JmVw1m68hTUpJK4KKIiLUqxAzdpW1qn5BXaea3P11BkWZWgkQcXlXHEtV_QlaprI_UN50ZqraFty1pODVzDYP_GGLLFdZuDakS6_TbhlPWjTlnwmDBWMuuKpVeRRx5DFL-P-GGUWQ9xYeTLw/s2216/DSCN0789.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1478" data-original-width="2216" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKYeQvsGmNK_dIn3QJIWkemql0_UjGvxZrwAC59s6NV9JmVw1m68hTUpJK4KKIiLUqxAzdpW1qn5BXaea3P11BkWZWgkQcXlXHEtV_QlaprI_UN50ZqraFty1pODVzDYP_GGLLFdZuDakS6_TbhlPWjTlnwmDBWMuuKpVeRRx5DFL-P-GGUWQ9xYeTLw/s320/DSCN0789.jpg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><br /></td></tr></tbody></table><br /><p></p><p> </p><p><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-19836199095783506732022-06-26T11:25:00.006+02:002022-06-26T11:29:14.521+02:00<p>
</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-size: small;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmwRjLtJUw8UoNxmAEiYlkRVcZ3dTcGfJZbLHX-sad9AZjsm0BBzXQpzFcorHXZEe7DFEGP5t6MUDI-NWNhGQOL1XIzdDCYlS0W4rpKz9HaechxZ3TNUqD5HwArHlistOAt2pp4IBluT0o_0-xz_H-_DaLfFVUXu_C4J_mM_gqyEts9h03GT5d1W7Vjw/s2867/carl%20christian%20tofte-5.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2867" data-original-width="2048" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmwRjLtJUw8UoNxmAEiYlkRVcZ3dTcGfJZbLHX-sad9AZjsm0BBzXQpzFcorHXZEe7DFEGP5t6MUDI-NWNhGQOL1XIzdDCYlS0W4rpKz9HaechxZ3TNUqD5HwArHlistOAt2pp4IBluT0o_0-xz_H-_DaLfFVUXu_C4J_mM_gqyEts9h03GT5d1W7Vjw/w286-h400/carl%20christian%20tofte-5.jpg" width="286" /></a></span></div><span style="font-size: small;"><br /></span><p></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: small;"><span style="font-style: normal;"><span style="font-weight: normal;">Carl
Christian Tofte</span></span><i> -Fugle, flora og landskaber </i></span>
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: small;"><span style="font-style: normal;">Sejerø
Kulturhus og Museum 26. juni – 20. august 2022</span></span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"><br />
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: small;"><span style="font-size: x-small;"><i>-</i></span><span style="font-size: x-small;"><span style="font-style: normal;">Alle
værker er i blyant og akvarel eller blyant, akvarel og gouache på
papir.</span></span></span></p>
<p style="font-style: normal; margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Denne
udstilling er, mere end at være en egentlig salgsudstilling, ment
som en indgangsvinkel til, hvad naturen i vores del af verden
egentlig er. Min indgangsvinkel - som er iagttagelse og undren, et
ønske om virkelig at se, lære og forsøge at forstå. Jeg vil
opfordre til at man prøver selv at opleve, der er indsigter derude,
som kan blæse en bagover. Her på Sejerø kan du f.eks. opleve den
kystnatur, som er så karakteristisk og enestående for netop
Danmark. Prøv f.eks. at se strandoverdrevene på Sejrøs østende,
se hvordan de tørre overdrev er gyldne af græsarten vellugtende
gulaks, en art som jeg altid er glad for at se, for den indikerer
gerne en god naturtilstand. Se hvordan områder med rullesten ligger
næsten vegetationsløse, men én art trives netop her, nemlig den
lave busk svalerod. Bladene er mørkegrønne og ligner lidt
syrenblade, blomsterne er hvidgule – og særligt indrettede til at
holde insekter fast, som et led i bestøvningen. Se de store smukke
skærmplanter, som vokser lige hvor stranden går over i
overdrevsvegetation. Det er hjorterod, en plante som i Danmark er
knyttet til Storebeltsklimaet. Intet er tilfældigt, der er
tilpasninger at se over alt i den fine kystnatur. </span>
</p>
<p style="font-style: normal; margin-bottom: 0in;"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Numrene
1-9 er ét samlet værk. De første otte billeder er udarbejdede som
illustrationer til bogen Danmarks Pattedyr fra Istid til Nutid. Nr.
1.-8. er rekonstruerede danske landskaber fra ca 45.000 år før nu
til Jernalderen omkring Kristi fødsel. I denne udstilling er de
suppleret med et maleri fra Kidholm, et stykke nutidig dansk
“brændenældenatur”.</span></span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"><br />
</p>
<ol><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Danmarks natur er i
stadig forandring. Dyre- og plantearter uddør og indvandrer.
Kronhjorten trives i dag, mens bjørnen er uddød. Det er uroksen
også, men dens efterkommere, tamkvæget, spiller en vigtig rolle i
Danmarks natur. Et af de mest konstante indslag i Danmarks dyreliv
er faktisk ulven, som, når bortses fra den korte periode, hvor den
var udryddet, er det eneste dyr som har levet kontinuert i Danmark
gennem de seneste 45.000 år. </span>
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"> <span style="font-size: x-small;">Danmark en sommerdag
for mellem 25.000 og 45.000 år siden. Naturtype: Mammutsteppe.
Floraen er en blanding af arktiske og centralasiatiske arter. Af dyr
og fugle ses steppebison, mammut, ren, moskusokse, sneugle og
dalrype. I mellemgrunden ses dødishuller. Isen er dækket af sten
og grus, sten er der i øvrigt nok af. Når man forestiller sig det
danske landskab inden landbrugets indførsel, må man tænke sig
store sten liggende overalt.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Et sted i Kattegat
(som i denne fase kaldes Yoldiahavetet), et forår for mellem 25.000
og 45.000 år siden. Forårstrækket af Hvid- og narhval samt fugle,
bl.a. alk, havlit, kongeederfugl og kjove, er i gang. Grønlandshval
ses i en våge i pakisen. I Sydnorge kælver gletchere i havet, så
Kattegat må have set nogenlunde ud som Diskobugten.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">En efterårsdag i
Allerødtid, 13.500 år før nu. Flora og fauna en blanding af bl.a.
arktiske arter, som fjeldræv, ren, snehare og dværgbirk, og arter
fra Centralasiens stepper, f.eks. desman, pibehare, sisel og
havtorn. Havtorn er i Danmark et relikt fra denne tid. Ud over de
nævnte arter ses bl.a. også Kæmpehjort, jærv, elg og ulv. På de
luneste steder vokser smålunde af asp og birk.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Danmark var for
11.000 år siden, i Præboreal, endnu landfast med England.
Storebælt var en flod, Nordsøen en slette. Åben birke-/fyrreskov
vinder frem. Urokse, vildhest, elg, odder, bjørn og bison. </span>
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Under Atlantikum
smeltede iskapperne i Nordamerika. I løbet af en periode på 900 år
steg vandstanden i havet i gennemsnit 3,33 cm/år. Det vil sige, at
en 60 årig Maglemosejæger har oplevet en havstigning på 2 meter!
Det er ikke usandsynligt, at det er erindringen om denne periode,
som er overleveret i bl.a. Bibelens syndflodsberetning. Her en
sommerdag for ca 7000 år siden. Tæt skov af lind, eg, hassel m.m.
Grønlandssæl, kronhjort, los, skovmår, gejrfugl m.fl.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">En sø i det tidlige
forår under Atlantikum. Pilen blomstrer, tagrørene står
vintervisne. Krøltoppet pelikan, europæisk sumpskildpadde, skarv,
knopsvane, vildsvin, vildkat, rådyr, grågås og hvidøjet and.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">En majdag i Danmark
for 2000 år siden. Efter 4000 års landbrug er det kulturlandskab,
som prægede Danmark frem til ca år 1800, veletableret. Med
kulturlandskabet er også arter som hare og agerhøne indvandret.
Bøgen er indvandret, og bliver snart det dominerende skovtræ.
Rådyr, hare, ræv, urfugl, ko, får, vibe, sanglærke, muldvarp og
menneske.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Sommerdag på
Kidholm, en lille ubeboet ø i Thurø Bund. I 1920'erne besøgtes
øen af Johannes Larsen og Achton Friis. Den var da helt kortgræsset
af får. Græsning er for længst ophørt og øen er i dag dækket
af tæt kratskov. Floraen er sammensat af ganske få
næringsstofelskende arter som stor nælde, hyld og sort natskygge,
i øens klinter er der kolonier af tillidsfulde brune rotter, som
lever af bl.a. døde krabber og muslinger. Kidholm fremstår som et
eksempel på nutidens næringsberigede og artsfattige
“brændenældenatur” i fri dressur. Et fascinerende
skrækeksempel.</span></p>
</li></ol><p> <br /></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Numrene 10-23 samt 38-40
viser sydskandinaviske naturtyper og plantesamfund malet mellem 2020
og 2022 i Danmark, Skåne og Halland. Der er mange gode grunde til at
forsøge at inddele naturen i forskellige typer. Det er noget som
f.eks. bruges i forvaltningen af naturværdier. Selv bruger jeg det
som indgangsvinkel til at få øje på ting, som måske ellers havde
undgået min opmærksomhed. Ikke al nutidsnatur er artsfattig og
forstemmende. Steder med rig biodiversitet findes endnu. Det er ofte
rester af det førindustrielle kulturlandskab , som har “overlevet”,
eller enklaver som af den ene eller anden grund aldrig har været
opdyrket, f.eks. kystskrænter, meget tørre bakketoppe på kalkrig
undergrund, kær, vældprægede og våde enge og strandenge og
strandoverdrev. Man skal huske, at menneskets førindustrielle
landbrugspraksiser i høj grad ydede services til habitater,
naturtyper og biodiversitet. Det er aktiviteter som
næringsstoftransport bort fra overdrev og eng til de dyrkede agre,
høslæt, græsning, stævning og styning. Netop næringsfattige
forhold giver god biodiversitet. I førindustrielt landbrug blev
næringsstof og biomasse hele tiden fjernet fra størstedelen af
landskabet. I dag tilføres der næring stort set overalt, bl.a. i
form af ammoniaknedfald. Et af de største problemer for
biodiversiteten i nutiden er al for megen næring. Et andet er
tilgroning, dels en følge af den stadige næringsstofpåvirkning,
dels en følge af manglende afgræsning. Hvis du har læst “Hvad
Fatter gør, er altid det rigtige”, ved du nok, at fatter og mutter
havde en ko “som græssede paa Grøftekanten”. før i tiden var
der dyr overalt i landskabet, om det så var grøftekanten var det
ikke anderledes, end at fattigfolk kunne have en ged eller, som her,
en ko gående der. Det har været et slaraffenland for urtefloraens,
kræsne, konkurrencesvage arter.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"><br />
</p>
<ol start="10"><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Strandoverdrev med
åben enebærskov på den skånske østkyst.</span></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">En del af Amager
Fælled er en rest af den oprindelige strandeng. Nu er den adskilt
fra Kalveboderne af en massiv losseplads, men strandengsvegetationen
er der endnu. Her ses hjertegræs, kamgræs, bidende ranunkel og
hønsetarm sp.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">kildevæld med
kalkrigt vand, Brobæk Mose, Gentofte. Jernbakterier ligger som en
olieagtig biofilm på overfladen. Der er okkerudfældning. Det ser
måske farligt ud, men begge dele er sundt og godt i en kalkrig
kilde. Vegetationen eer præget af bl.a. mange star-arter. </span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Fugtig klithede med
revling, rensdyrlav og mosetroldurt ved Lodbjerg i Nationalpark Thy</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;"> </span></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Grønklit med marhalm
og røllike, brun løvsanger, en sjælden gæst fra Sibirien </span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Kalkrigt
strandoverdrev, Tosteberga, Skåne. Her har der været
græsningsoverdrev i århundreder (mindst). Her har jorden aldrig
været opdyrket, og denne kombination af faktorer gør, at
bakkegøgeurten, en lille orkidé, kan vokse her. Arten voksede
tidligere på Sjælland, sidste sted var på sydkysten af Røsnæs.
Men da bakkegøgeurten er ekstremt følsom overfor ophør af
græsning, er den forsvundet fra Sjælland. I øvrigt ses bl.a.
eng-nellikerod , blåklokke og knoldet mjødurt. </span>
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Den kæmpestore klit
Hvidbjerg ved Vejle Fjord, er ikke en egentlig kystklit, men en
glacial aflejring. I kanten af klitten vokser åben, lav egeskov.
Her fandt jeg denne skovhullæbe. Jeg syntes den så noget
ejendommelig ud, og sendte et foto af planten til en bekendt, som er
ekspert i hullæbe-slægten. Han bestemte den til “tallknipprot”,
den mangler et dansk navn, men det er en særlig race af
skovhullæbe. </span>
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Brændeskærm, Amager
Fælled. Skærmplanten brændeskærm har et af sine sidste danske
voksesteder på den bevarede strandeng. Dens danske udbredelse
sammenfalder med steder, som var elvbredder i istidens slutning, så
teorien er, at frø for årtusinder siden er ført med elvene ud i
den Baltiske Issø og videre ud i de elve som senere blev Øresund
og Storebælt. På engene langs disse elve har frøene spiret.
Brændeskærm har skrappe krav til voksestedet, så man må regne
med, at de forhold, som er væsentlige for arten, har været til
stede fra da af og frem til i dag. Brændeskærm vokser også på
det inddæmmede Vestamager, men her kun på det, som var øer inden
inddigningen! Det fortæller lidt om dens kræsenhed.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Trykvandspåvirkning
opstår ved foden af en skrænt. Grundvand presses op i
jordoverfladen og giver kølige , vældprægede forhold og tilgang
for planterne til mineraler, ikke mindst kalk. Trykvand er en del af
landskabets naturlige hydrologi, men mange steder er det ødelagt af
dræn. Her ses et lille stykke trykvandspåvirket eng i et gammelt,
kvægafgræsset overdrev ved Klevad, Mølleådalen. Mange star-arter
vokser netop her, bl.a. den sjældne gul star. Den lille, gule
blomst er en tormentil, en art som findes i mange, sunde
plantesamfund.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Knastør
overdrevsvegetation på kalkrigt sand ved den skånske østkyst. Den
sjældne orkidé rød hullæbe vokser her sammen med opret kobjælde,
almindelig kohvede og vintergrøn sp. </span>
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Ekstremrigkær opstår
gerne hvor der er trykvandspåvirkning. Hvad angår blomsterplanter
er ekstremrigkæret en af vore artsrigeste naturtyper. En mængde
arter, som er sjældne fordi de stiller meget specielle krav til
levestedet, er knyttet til ekstremrigkær. Her en mygblomst.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Diesbjerg er en
bakketop nær Hørve. De ekstreme forhold gør, at der her er en
helt speciel flora af tørketolerante arter som den ekstremt
sjældne vellugtende skabiose. Her genfinder man i øvrigt knoldet
mjødurt m.fl. af de karakteristiske arter tilknyttet kalkrige,
tørre overdrev. Landskabet vise den aller knas tørreste sydvendte
bakkekam.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Hængesæk som er
begyndt at udvikle karakter af højmose, Trollasjön, Halland. Det
er primo august og benbræk, en gul lilje, er ved at afblomstre. De
fleste står med rødbrune frugthylster. Klokkelyng og pors ses hist
og her. Længere ude, i den åbne, ekstremt næringsfattige
Sphagnum-fhængesæk vokser mængder af den kædædende plante
rundbladet soldug, den vokser i mos-tuerne, og i høllerne,
vandhullerne i sphagnummen, vokser den kødædende storlæbet
blærerod. </span>
</p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Plantesamfundet
Koelerion glaucae, eller Klit-kambunke-samfund, er karakteristisk
for Østskåne. Da Linné rejste i Skåne midt i 1700tallet dækkede
det enorme arealer, det blev nemlig gavnet af datidens meget
ekstensive landbrug, en slags græsmarksbrug, hvor små tægter blev
opdyrket i et par år, hvorefter de lå brak i op til tyve år. I
disse lange brakperioder brugtes områderne som græsningsareal.
Jordbunden i Østskåne er præget af kalkrigt sand, så før man
indførte kunstgødning, var dette den eneste måde man kunne drive
landbrug her. Mange naturtyper har med god sandsynlighed deres
“naturlige” udbredelse på strandfælleder og kystskrænter,
hvor jordskred og anden dynamik har sikret, at det hele ikke groede
til i krat og skov. Det gælder ikke blot naturtyper. Mange af de
arter, som man kunne kalde for “almindeligt markukrudt”, menes
at have en indvandringshistorie i Danmark (bl.a.), som er begyndt
med etablering sådanne steder, i et landskab, som i øvrigt var
domineret af tæt skov </span></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Strandskader</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Rugende klyder ved
Åhus</span>
</p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Gæslinger. Øverst
bramgås, nederst grågås</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Yngre tejst i
Storebælt</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Kaspisk måge og
svartbag i Københavns Havn</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Store præstekraver</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Toppet skallesluger,
parringsspil</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Trækkende traneflok,
skyet himmel</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Trækkende bramgæs</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Blåmejse på
æblegren</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Rugende klyde</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Trækkende traner</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Stor regnspove</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Ung havørn</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Plantesamfundet
Cephalantero-Fagion forekommer i Danmark yderst sjældent i
bøgeskove på kalkgrund, her er det i Allindelille Fredsskov. Rød
skovlilje, viol, glat hullæbe, hyld m.fl. i en lille lysning i
skoven, hvor et par træer er væltet.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Riddergøgeurt. I en
gammel grusgrav ved Rinkaby, er den kalkrige undergrund blevet
blottet. Den sjældne riddergøgeurt har fundet et voksested. Gamle
råstofgrave koloniseres ofte af sjældne arter, som her finder
vækstbetingelser, som ellers sjældent opstår.</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Udsigt fra Rævebjerg
mod vest, en diset junidag 2021. Kalkoverdrev</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Heliconia, en
planteart i bananfamilien, fra Sydøsbrasilien. Kolibrierne er Black
Jacobin (sort jacobinerkolibri), Minute Hermit (en eremitkolibri) og
Saw-billed Hermit (savnæbskolibri)</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Heliconia, kaldes
populært “paradisfugleblomst”. Her en art fra det østlige
Bolivia. Kolibrierne er White-necked Jacobin (hvidnakket
jacobinerkolibri) og Black-eared Fairy...</span></p>
<p style="margin-bottom: 0in;"></p>
</li><li><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;">Heliconia. I bunden
af regnskoven er der ikke mange farvestrålende blomster. Eller
blomster i det hele taget, så de kolibrier som lever der, har den
strategi, at de hver dag afpatruljerer et større område, sikkert
steder de kender, for at se, om der skulle være sprunget blomster
ud. Et trick jeg benytter mig af sådanne steder er, at have noget
rødt på mig. Hvis man har dét, kan man være sikker på, at
kolibrierne kommer hen for at se, om det skulle være en blomst.</span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;"> </span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;"> </span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;"> </span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: x-small;"> </span></p></li></ol><ol start="10"><li><p style="margin-bottom: 0in;"><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style></p><ol start="10"></ol><p></p></li></ol>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-20597064466590733562022-06-13T12:03:00.006+02:002022-06-13T12:13:13.385+02:00KLEVAD<p> </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuC40VgifVI1rizrwHO6UgYfkJK-cO4weKbA2QJmPCC5-HGTXrKI9lWlivUrCX5sgrf2GAS4suR_MzjW1xTC-0yfJYnLl1Jj_oyfppJF7ylPYYquBJY0JGIamxg4CbqLYpncg0UFkd7mn16mrf_-TZOPkZJ5OlADf5C76JZz9gHMT8scxxjE5m0S9sZA/s4204/Klevad%2020220608.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3052" data-original-width="4204" height="232" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuC40VgifVI1rizrwHO6UgYfkJK-cO4weKbA2QJmPCC5-HGTXrKI9lWlivUrCX5sgrf2GAS4suR_MzjW1xTC-0yfJYnLl1Jj_oyfppJF7ylPYYquBJY0JGIamxg4CbqLYpncg0UFkd7mn16mrf_-TZOPkZJ5OlADf5C76JZz9gHMT8scxxjE5m0S9sZA/s320/Klevad%2020220608.jpg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Klevad 8. juni 2022. Malet fra dalbunden mod øst. I baggrunden og til højre ses overdrev og skrænt samt Ganløse Ore. Forgrund: 7230 Rigkær, mellemgrund: 7220 Kilder og væld med kalkholdigt vand.</i><br /></td></tr></tbody></table><p></p><p>I 1990'erne var Klevad et sted jeg cyklede hen for at kigge efter vandstær. At klemme noget interessant ud af at bo i Farum, var ganske svært for en fuglekigger, som længtes efter kysten og spændende ting som sule og hvidbrynet løvsanger. Vandstær kunne akkurat gå an, men det var da også omtrent det eneste jeg kunne vriste ud af en tur langs Hestetangs Å.</p><p>Før vandstæredagene var jeg egentlig nogenlunde lige så interesseret i botanik, og hvis jeg havde holdt fast i den interesse, havde mit forhold til at vokse op i farum med sikkerhed været et helt andet. Indenfor det seneste årti er min botaniske interesse vendt tilbage. En omstændighed ved den genvundne opmærksomhed på floraen er erkendelsen af, at vegetationen på en anderledes håndfast måde end fuglene, fortæller om naturtilstanden på en given lokalitet. Fugle kan indfinde sig hvor som helst, de reagerer hurtigt; en vandpyt på en pløjemark kan være et udmærket sted at lede efter sjældne fugle. Med planterne er det anderledes. Her er det intakt hydrologi og kontinuitet som skal til. Det har givet mig et helt nyt syn på landskabet og nye erkendelser og oplevelser kommer væltende.</p><p>Kaj Sand-Jensen var så flink at sende mig et eksemplar af hans og Jens Christian Schous nye bog <i>Danmarks Biodiversitet -før, nu og i morge</i>n, og en af de interessante ting jeg kunne læse dér var, at Mølleådalen er det sted i Danmark, som har størst biodiversitet af karplanter. Det var helt ny viden for mig, og det hjalp mig til at anskue min gamle hjemegn på en ny måde, nemlig som et samlet hele frem for enkeltnedslag i et landskab, som kedede den unge feltornitolog. </p><p>Med det in mente lavde jeg lidt research, og fandt frem til, at Klevad, som jeg troede jeg kendte udmærket og egentlig ikke nærede noget ønske om at gense, i virkeligheden er en botanisk perle. Jeg besøgte stedet temmelig spontant den 7. juni og malede en akvarel af en gul star, men der var så meget at se og undre sig over, at jeg var nødt til at tage der ud igen dagen efter. Nu med en nøgle, så jeg kunne få bestemt de mange starer. </p><p>Allerede på vej ned ad vejen Klevadhus kom den første overraskelse. Nogle lidt pudsige blade fangede min opmærksomhed. Noget haveplante, måske? Næh - det var intet mindre end foldfrø, som jeg kender, fordi jeg en gang har skullet male den til Furesø Kommunes naturformidling ved Søndersø. Foldfrø er en skærmplante, og en af Danmarks sjældneste planter overhovedet. Den vokser, så vidt jeg husker, på skrænter med vældpræg, og det passer måske meget godt på det sted den stod: En skrænt med erosionsskred og arter som bl.a. mellembrudt star, enblomstret flitteraks og en perikon, som jeg måske skulle have kigget nærmere på.</p><p>På denne strækning hedder Mølleåen Hestetangs Å. Den løber i den smalle tunneldal, til begge sider flankeret af stejle skrænter. Den nordvendte skrænt, som krones af Ganløse Ore, er gammelt overdrev med bl.a. mængder af kornet stenbræk. Dalbunden er kildevæld med star-sump. Længst mod vest afløses starsumpen af et rigkær med mos i bunden og noget som mest lignede maj-gøgeurt. Dem brugte jeg ikke megen tid på, så det kan sagtens være jeg tager fejl. Det som optog mig mest var den aller nederste zone af skrænten, overgangen mellem først starsumpen og så rigkæret, for her voksede en mængde små starer, og de næste timer brugte jeg på at nøgle mig frem til: Håret star, hirse-star, grøn star, gul star og bleg star. Starerne ude i star-sumpen var sværere. Jeg er sikker på top-star og ganske sikker på nikkende star, men en tredje art nøglede jeg mig igen og igen frem til skulle være blågrøn star. Det synes jeg ikke det lignede, for den kender jeg fra Pulken som en ret lille urt, med nikkende hun-aks. Ikke en stor stiv fidus, med alle aks strittende lige i vejret.</p><p>Da jeg egentlig ville til at gå, for at få lidt i den tomme mave, besluttede jeg dog lige at male en hurtig skitse. Det gik der yderligere mange timer med. Jeg er absolut ikke færdig med Klevad, og jeg skal da f.eks. sørge for at se foldfrø i blomst. Foreløbig var der tale om tolv skud på vej op.</p><p>Klevad er blevet restaureret rigtig fint, en flok Galloway-ungdyr græssede, og jeg ved at starsumpen er blevet brændt af i nogle forår. I øvrigt var der et konstant bulder fra en traktor, som kørte rundt langs åen lidt opstrøms. Det så ud til, at kratskoven dér var ved at blive fjernet. Jeg håber, at det betyder, at en yderligere åbning af dalbunden op mod Bastrup Sø er på vej.<br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-75965271347306842652022-06-09T14:50:00.001+02:002022-06-09T14:50:16.431+02:00AFRUNDING AF NATURMØDET<p> <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwdu81mtuN3QCx3mLPulpXBzEGLBDwOtkL8jXgc63Q9n0DDnM2f90epd56dxOTew3_qPF5JzAXF-Z5FL15kRl0cAaULOStGjSy8WyTQ3bkrbbYTeAgDclnKectxQwbviBu47RXU3E6HPXi0eZheVXif_SHiQbv0b9gAZiSZ0ZdepknKtUG5rytIShvyA/s3407/Klevad%2020220607_Gul%20star.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3407" data-original-width="2552" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwdu81mtuN3QCx3mLPulpXBzEGLBDwOtkL8jXgc63Q9n0DDnM2f90epd56dxOTew3_qPF5JzAXF-Z5FL15kRl0cAaULOStGjSy8WyTQ3bkrbbYTeAgDclnKectxQwbviBu47RXU3E6HPXi0eZheVXif_SHiQbv0b9gAZiSZ0ZdepknKtUG5rytIShvyA/s320/Klevad%2020220607_Gul%20star.jpeg" width="240" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Et afgræsset overdrev i Danmark, i forgårs.<br /></td></tr></tbody></table><br /></p><p>Det er på tide at følge op på Naturmødet. </p><p>Baggrunden for den debat jeg arrangerede på Naturmødet var, (se evt. også mit blogindlæg fra 18. maj i år), at debatterne i samfundet vedrørende biodiversitet respektive klima lader til at foregå fuldkommen parallelt. I klimadebatten er kvæget en ren skurk, som søges elimineret; i debatten om biodiversitet tales der hele tiden om naturnationalparker og om rewilding. Det jeg frygter er, at summen af disse to ting bliver dels et landbrugsland uden græssende kvæg - og en, der af følgende, voldsom forarmning af Danmarks biodiversitet - dels nogle små naturnationalparker hér og dér, hvor man kan rejse hen og se "Danmarks Big Five: Vilde heste, havørn, bison, spættet sæl og kronhjort". </p><p>Samtidig hører jeg qva mit arbejde, hvor jeg har en stor berøringsflade til grønne organisationer, Naturstyrelsen, Kommuner og grønne fonde, en del om, hvor svært det er at skaffe kvæg til naturpleje. Kort sagt, nogen må slå et slag for kvæget i landskabet - slå et slag for, at det bliver etableret i offentligheden, at (blandt andet) Danmarks biodiversitet og naturtyper er afhængige af kvægafgræsning. Med fremtidsudsigter for det konventionelle kvægbrug, som peger mod lukkede systemer indendøre, valgte jeg at tage fat i det økologiske kvæg, hvis fremtidige skæbne endnu ikke er afgjort.<br /></p><p>Jeg finder det nemlig fuldkommen åbenbart, at der skal være græssende dyr i
landskabet. Græs opstod for omkring 40 milioner år siden. Snart efter
opstod de første græsædende pattedyr, og lige siden har disse dyr været
en naturlig del af verdens lysåbne habitater. Artssammensætningen har
naturligvis varieret i forhold til klima, tid og geografi, men de hører
til, og er en vigtig faktor i den lysåbne natur. I vores egen
tidsperiode, Holocæn, er tamkvæget blevet en af de vigtigste arter for
disse lysåbne habitater. Kvæg er noget vi har meget af, der er et
økonomisk incitament til at avle kvæg og producere mælk, og natur og
biodiversitet har brug for, at der blive afgræsset. Kvæget er derfor den oplagte art at satse på. Fint med mig, at der kommer bisoner og vilde heste i naturnationalparkerne - men hvis der skal være dyr i landskabet i en skala som batter noget, skal kvæget på banen. Der skal skabes mulighed for, at landbrugerne kan etablere en naturnær, økologisk driftsform som de kan leve af. Heldigvis har jeg erfaret, at der blandt kvægholdere findes folk med et engagement for at opnå netop dette, som ikke er mindre end det jeg selv kan mønstre.<br /></p>Den debat, som jeg havde troet snarest ville blive en konstruktiv diskussion af, hvordan vi får kvæget til fortsat at virke til fordel for biodiversiteten i landskabet, blev noget helt andet:<p>Fra professor i agroøkologi Jørgen E. Olesens side blev det en stadig argumenteren for hvorfor biodiversitet for det første ikke angik hans forskningsområde, og hvorfor det i hvert fald ikke var noget der havde noget som helst med landbruget at gøre. Jeg kan blot sige, at det, som forsker, at køre ud af sin egen tangent, mens man stædigt holder sig for ørerne og siger "tra-la-la-la-la", når det påpeges, at andre forskningsfelter og erkendelser har relevans for ens eget forskningsfelt, er en holdning som står for fald. De problematikker Jørgen E. påpegede var alle relevante - men at der er problemer, som skal løses, er jo ikke et argument for, at undlade at tage hensynet til biodiversiteten i betragtning. Et argument var, at der ikke er plads til natur i landbrugslandet, og at vi har brug for dyrkningsfladen for at garantere fødevaresikkerheden. Til dette påpegede Michael Kjerkegaard, næstforperson i Økologisk Landsforenings Kød- og Naturgræsserudvalg, at der f.eks. bliver dyrket energi-raps. Jeg synes ikke, at jeg behøver uddybe.<b> </b>Jørgen E. hævder, at landbrug ikke har noget med natur at gøre, men jeg må pointere, at den biodiversitet vi oplever i Danmark i dag er her i kraft af 6000 års landbrug - græsning, høslæt, styning, stævning osv. - som har gjort, at den biodiversitet som gennem årmilioner er tilpasset lysåbne habitater, har kunnet trives i Danmark også under Holocæn.<br /></p><p>Phd i Biologi Pil Birkefeldt Møller Petersen <span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK">argumenterede for, at man ikke skulle udnytte kvæget til slagt
m.m.</span> men i stedet, f.eks. gennem EU-lovgivning, skulle udbetale landbruget penge for at lade dyr afgræsse natur. Hvis man ser den film, som blev optaget af vores debat, vil man sikkert kunne se på mit kropssprog, hvor træt jeg blev af dét input. Danmarks biodiversitet har nemlig brug for løsninger, som kan implementeres hurtigt. Med al respekt for EU, som jeg er en stor tilhænger af, tror jeg, at tidshorisonten for implementeringen af dét Pil foreslår, er længere end naturen kan tåle at vente. Må jeg, mens vi venter, foreslå nationale mærkningsordninger med Ø-mærket som forbillede; jeg vil med glæde betale mere for oksekød fra dyr, som har plejet natur - helst hele deres liv, eller som f.eks. har græsset på økologiske stubmarker og brakmarker, aller helst uden kløvergræsindsåning og naturligvis uden medicinering mod indvoldsorm.</p><p>Vilje til umiddelbar handling oplevede jeg fra panelets landmand Michael Kjerkegaard. Han har allerede implementeret hensynet til biodiversitet i sin økologiske bedrift (han har Herefordkvæg) og efterlyser dels dialog med agroøkologisk institut på Aarhus Universitet (som Jørgen E. Olesen er leder af), dels vejledning fra biologer i implementering og justering af driften. Michael arbejder med holistisk afgræsning, og selvom holistisk afgræsning, af nogle, er blevet oversolgt som bidrag til en løsning af klimakrisen, kan jeg ikke se andet, end at metoden har udmærkede effekter. F.eks. arbejdes der med, at dyrene skal nedtrampe en vis procentdel af vegetationen, så der løbende dannes muldlag. Nu siger du måske: "Men Morten DD siger jo, at Muld Er Gift!?", men sagen er, at man ved at supplere muldlaget løbende, undgår at skulle ompløje de fenner, som kvæget afgræsser, hvilket ellers er normalpraksis. Det kan kun være positivt for den flerårige urteflora. At det kaldes holistisk afgræsning kan måske få en eller anden til at stejle, men i praksis minder det ikke så lidt om gammeldags stribegræsning, hvor dyrene flyttes sucessivt, så udpining undgås. Michael arbejder med en indsået græs, iblandet kløver og andre urter, for at sikre en proteinrig kost til kvæget. Det er naturligvis ikke optimalt i mine øjne, men han arbejder dertil med rene naturarealer, som bliver afgræsset målrettet, med sikring af biodiversiteten for øje. Man kan måske betragte det som et slags "inmark-utmarksystem" (jeg kan bedst formulere det på svensk), hvor et tilsået areal er en slags "ager", mens de rene naturarealer fungerer som overdrev.<span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK"> </span></p><p>Der foreligger en rapport, jeg ved ikke om jeg må linke, men måske kan du selv finde den, spørg evt. Michael Kjerrkegaard selv: <i><b><span style="font-size: small;"><span style="font-family: times;"><span style="left: 146.747px; top: 118.867px; transform: scaleX(0.936369);">Naturpleje ved holistisk græsning i Vejle Ådal </span><span style="left: 145.467px; top: 164.627px;">–</span><span style="left: 164.827px; top: 164.627px; transform: scaleX(0.963112);">indflydelse på biodiversitet og jagtbart vildt</span></span></span></b><span style="font-size: small;"><span style="font-family: times;"><span style="left: 164.827px; top: 164.627px; transform: scaleX(0.963112);"> </span><span style="left: 101.952px; top: 757.053px; transform: scaleX(0.952199);">Udarbejdet af </span><span style="left: 197.787px; top: 757.053px; transform: scaleX(0.893007);">Lars Bo Nielsen</span><span style="left: 298.787px; top: 756.813px; transform: scaleX(0.903684);">1)</span><span style="left: 306.307px; top: 757.053px; transform: scaleX(0.919966);">, Lisbeth Nielsen</span><span style="left: 415.293px; top: 755.733px; transform: scaleX(0.888498);">2)</span><span style="left: 423.773px; top: 757.053px; transform: scaleX(0.924023);">, Anna Bodil Hald</span><span style="left: 538.213px; top: 755.733px;">2</span><span style="left: 543.653px; top: 755.733px;">)</span><span style="left: 550.533px; top: 757.053px; transform: scaleX(0.882648);">og Bo Levesen</span><span style="left: 644.773px; top: 755.733px; transform: scaleX(0.921986);">1) </span><span style="left: 101.952px; top: 788.733px; transform: scaleX(0.941822);">Med bidrag fra Michael Kjerkegaard</span><span style="left: 341.027px; top: 787.413px; transform: scaleX(0.921986);">3)</span><span style="left: 349.827px; top: 788.733px; transform: scaleX(0.979778);">, Morten </span><span style="left: 411.773px; top: 788.733px; transform: scaleX(0.89345);">D.D. Hansen</span><span style="left: 493.693px; top: 787.413px; transform: scaleX(0.921986);">4) </span><span style="left: 506.013px; top: 788.733px; transform: scaleX(0.877364);">og Rasmus</span><span style="left: 580.613px; top: 788.733px; transform: scaleX(0.937785);"> Ahlmann Nielsen</span><span style="left: 694.24px; top: 787.413px; transform: scaleX(0.888498);">5)</span><span style="left: 101.952px; top: 824.573px; transform: scaleX(0.911866);"> </span></span></span></i></p><p><span style="font-size: small;"><span style="font-family: times;"><span style="font-size: x-small;"><i><span style="left: 101.952px; top: 824.573px; transform: scaleX(0.911866);">1)</span><span style="left: 110.592px; top: 825.893px; transform: scaleX(0.900876);">Vejle Kommune, </span><span style="left: 219.707px; top: 824.573px; transform: scaleX(0.911866);">2)</span><span style="left: 230.787px; top: 825.893px; transform: scaleX(0.90093);">Natur & Landbrug ApS, </span><span style="left: 383.933px; top: 824.573px; transform: scaleX(0.911866);">3)</span><span style="left: 394.973px; top: 825.893px; transform: scaleX(0.913655);">Økologisk landmand</span><span style="left: 527.453px; top: 825.893px; transform: scaleX(0.858947);">, </span><span style="left: 535.173px; top: 824.573px; transform: scaleX(0.885043);">4) </span><span style="left: 546.213px; top: 825.893px; transform: scaleX(0.927251);">Naturhistorisk Museum </span><span style="left: 101.952px; top: 847.013px; transform: scaleX(0.890431);">Aarhus, </span><span style="left: 155.067px; top: 845.693px; transform: scaleX(0.885043);">5) </span><span style="left: 166.107px; top: 847.013px; transform: scaleX(0.90278);">Danmarks Jægerforbund</span></i></span><span style="left: 164.827px; top: 164.627px; transform: scaleX(0.963112);"></span></span></span></p><p><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK">At erfare den vilje til at tage affære, som Michael udtrykte, var afgjort et opløftende og konstruktivt element i debatten. Jeg håber, at
der er nogen som tager den fremstrakte hånd, som tilbydes af de
landmænd, som har jorden, dyrene og viljen til at skabe biodiversitet - i
naturområder så vel som i agerlandet.</span></p><p><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK">Det var ikke så lidt jeg lærte af at deltage i Naturmødet. Ikke mindst erfarede jeg, at der er divergerende meninger om, hvordan udledning af klimagasser fra kvæg egentlig bør beregnes. </span><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK"><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK">Der er</span><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK"><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK"> huller i vores viden. </span></span>Hvordan kulstoflagring i jordbunden i et græslandsøkosystem foregår er endnu ikke fuldt udforsket, og</span><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK"><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK"> </span>hvordan ser f.eks. "klimagas-regnskabet" for et intakt græslandsøkosystem med store græsædere, orme, bakterier, planter, insekter og svampe egentlig ud? Der lader til at være basis for rigeligt med forskning for både biologer, biokemikere og agronomer. <br /></span></p><p><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK">Der er brug for en reformation af befolkningens naturengagement. Som sagerne står minder den afståen fra at spise oksekød, som griber om sig, ikke mindst blandt de unge, meget godt om den afladshandel, som til sidst blev Martin Luther for meget. Ligesom katolikkerne, i Luthers øjne, valgte en forkert vej til frelse, ved at poste penge i kirken, mod luftige garantier om kortere ophold i Skærsilden, yder "Bolognese-fornægteren" det forkerte offer. Kræv i stedet en kødsovs, som er en del dyrere, fordi den er opbygget af hulkravet kodriver, trævlekrone og knoldet mjødurt, så du med fred i sjælen kan tænke på de gødningsbiller, sommerfugle og viber, for hvilke oksen i løbet af sit liv har skabt livsgrundlag. Et sådant krav fordrer naturligvis, at befolkningen bliver oplyst.</span></p><br /><p><span class="d2edcug0 hpfvmrgz qv66sw1b c1et5uql oi732d6d ik7dh3pa ht8s03o8 a8c37x1j fe6kdd0r mau55g9w c8b282yb keod5gw0 nxhoafnm aigsh9s9 d3f4x2em iv3no6db jq4qci2q a3bd9o3v b1v8xokw oo9gr5id" dir="auto" lang="da-DK"> </span></p><br />Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-51527662520875141482022-06-09T07:19:00.002+02:002022-06-09T07:21:46.090+02:00UDSTILLING PÅ FURESØ KOMMUNES RÅDHUS<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkPhGBL6LRdJKSs5zCKyZpCa8Ll-zfJPoxzgVXuEMqytrcWtmqjlxkGzEzplSedcRlTp2uqeBK-UBPijb_rwHRIqh4n4LBk1MfKJhiIs3YIWRbi0g1CnodazjcXusU9DSQhK5whl65aZfzzqSL1FPGQg9YGHiy3cgbny4h3yD8LlpszYaq9Lu2y9qzPw/s3065/anemone%20b%C3%B8g%20pa%CC%8A%20muldbund_venstre%20side%201.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3065" data-original-width="2493" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkPhGBL6LRdJKSs5zCKyZpCa8Ll-zfJPoxzgVXuEMqytrcWtmqjlxkGzEzplSedcRlTp2uqeBK-UBPijb_rwHRIqh4n4LBk1MfKJhiIs3YIWRbi0g1CnodazjcXusU9DSQhK5whl65aZfzzqSL1FPGQg9YGHiy3cgbny4h3yD8LlpszYaq9Lu2y9qzPw/s320/anemone%20b%C3%B8g%20pa%CC%8A%20muldbund_venstre%20side%201.jpg" width="260" /></a></div><br /><p></p><p> </p><p>Fra 10. juni til 29. juli udstiller jeg sammen med Margrethe Kaas, Andreas Kaas, Solveig Dagny Tofte-Hjort og Ingeborg Siri Tofte-Hjort på Furesø Kommunes Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse.</p><p>Som den vakse læser vil have opdaget, er det et familieforetagende, de udstillende kunstnere er nemlig min lillebror, mine døtre og min mor, samt naturligvis undertegnede. </p><p>Der er fernisering fredag d. 10. juni kl. 14:00, frem til rådhusets lukketid. Udstillingen kan i øvrigt ses i rådhusets åbningstid.<br /></p><p>Der er tale om temmelig forskellige udtryk. Mød op og se om du kan finde den røde tråd.</p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-9227763057843566312022-05-19T23:35:00.007+02:002022-05-19T23:37:11.440+02:00DAGENS HIT PÅ NATURMØDET ER STIKKELSBÆRGOPLE<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeonrNZxxeZE4_4X0UsafE3zc65fAiP39Ih9Cs5VmWJkkfBZAdCd_XW_2ktkAcpvGHtgIdpWwO1sQtTwfaEeNywJHHZbXGYY70aThEmqZdf4b8Ctyu2ViwUifknOGn6L9dKoRKseD8cW_8Vk_nspNpUMsA10kqSMiyVRUdKE7WE5mKoESKT9pNDb4oJQ/s3508/skimmelflagermus%20preview%202.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2480" data-original-width="3508" height="226" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeonrNZxxeZE4_4X0UsafE3zc65fAiP39Ih9Cs5VmWJkkfBZAdCd_XW_2ktkAcpvGHtgIdpWwO1sQtTwfaEeNywJHHZbXGYY70aThEmqZdf4b8Ctyu2ViwUifknOGn6L9dKoRKseD8cW_8Vk_nspNpUMsA10kqSMiyVRUdKE7WE5mKoESKT9pNDb4oJQ/s320/skimmelflagermus%20preview%202.jpeg" width="320" /></a></div><br /><p></p><p>Jeg kan godt se, at jeg ikke er vant til dette her. Alle andre har nogle meget smartere ting end jeg, i deres stande. Jeg har to borde og to bænke af den type som tipper, når man sætter sig i den ene ende. Jeg har nogle bøger og nogle malerier, og så kan man sætte sig og tale med mig, hvis man har lyst. Det er der heldigvis nogle som har. En hel del spændende, lange samtaler er det blevet til i dag. Væsentligt indhold, som jeg tager med mig. Og jeg får da også fortalt hvorfor jeg er her, selvom det bliver til de få. Måske mangler jeg noget materiale at dele ud. Det bliver ikke denne gang, men min blyant bliver i hvert fald spidset. <br /></p><p>Dagens nye art for mig var en stikkelsbærgople, som svømmede i havnen. Rider flyver over. Langs kajen vokser tarm-rørhinde og "sukkertang" (vel egentlig fingertang) og der svømmer store berggylter og små havkarudser (?). Fiskeristandene har spændende fisk på is - en sindssygt flot fløjfisk, rød knurhane, lange, kulmule, tunge, pighvarre, rødtunge osv. Kunstneren Thomas Nielsen, som også er med i DANE lærte mig at bestemme ranunkler: Lav, bidende og knold. </p><p>På fyrbakken syd for havnen er blodstorkenæb ved at springe ud, knoldranunkel er almindelig og kokleare står tæt på erosionsskrænterne, sammen med engelskgræs, som er i knop, og følfod, som er afblomstret, men som nu er ved at folde bladene ud.Fuglekadavere ligger der en del af. Alk og mallemuk, bl.a.<br /></p><p>Hvis jeg havde troet at jeg skulle tegne, er det blevet anderledes. Alt jeg har gjort er at skitsere et par ålekvabber, som Statens Naturhistoriske havde gående i en balje, og der er ikke meget at se endnu. Derfor viser jeg i stedet en skægflagermus.<br /></p><p> </p><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-64816523361493723932022-05-18T23:36:00.000+02:002022-05-18T23:36:37.084+02:00CARL CHRISTIAN TOFTE PÅ NATURMØDET<p>
</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho4voCE24PVSApOQ4h0ekQG1xCA7ModruQOzyBxACP5t9IYfuUlw1bJNZpGXaZVxPkTiVMJNHflKmpzpCgzzceQmxI9LqN6Zoy31MxPqTTCGr4FEso2hyaebLW-XRgBVbwHGAl4ocoyG3APW7kVoQlR9PmcwgbfPcFYy9n1OpqVw2tCKSQFYCJFZUisw/s6683/Carl%20Christian%20Tofte%20urokse%20density%20plus%201%20copy.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4034" data-original-width="6683" height="193" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho4voCE24PVSApOQ4h0ekQG1xCA7ModruQOzyBxACP5t9IYfuUlw1bJNZpGXaZVxPkTiVMJNHflKmpzpCgzzceQmxI9LqN6Zoy31MxPqTTCGr4FEso2hyaebLW-XRgBVbwHGAl4ocoyG3APW7kVoQlR9PmcwgbfPcFYy9n1OpqVw2tCKSQFYCJFZUisw/s320/Carl%20Christian%20Tofte%20urokse%20density%20plus%201%20copy.jpg" width="320" /></a></div><br /><p></p><p style="font-weight: normal; margin-bottom: 0in;"><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">I år deltager jeg på Naturmødet i Hirtshals. Og det er ikke for sjov. Jeg er blevet træt af, at debatten om
klimakrisen og debatten om biodiversitetskrisen foregår fuldkommen
parallelt. Efter min mening er det kriser som hænger sammen, og skal
løses samlet. I klimadebatten bliver kvæg fremstillet som en
skurk, der skal elimineres. I den debat har jeg aldrig hørt ét ord nævnt om det faktum, at </span></span></span>en forudsætning
for bevarelsen af en anseelig del af Danmarks biodiversitet netop er
kvægafgræsning. Denne viden må etableres i befolkningen, i den
agrarøkologiske forskning og i klimadebatten, og det er dét, som er min mission på Naturmødet.
</p>
<p style="font-weight: normal; margin-bottom: 0in;"><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style></p>
<p><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;"><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style></span></span></span><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;"><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">Der er forsket meget i hvordan udslip af drivhusgasser kan begrænses i konventionelle kvægbesætninger. Fremtiden bliver lukkede systemer og kvæget skal fodres med tang. Forskning i tiltag i forhold til det økologiske kvæg er endnu ikke veletableret. Min holdning er, at det økologiske kvæg skal bevare- og udvikle Danmarks lysåbne natur. </span></span></span></span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">Personlig
anser jeg den positive rolle kvæget (det økologiske) spiller i forhold til bevarelse
og fremmelse af biodiversitet for så væsentlig, at den mere end
opvejer de negative effekter af de klimagasser dyrene udleder. Det er ikke ved at fjerne kvæget fra naturen, at vi skal begrænse udslippet af klimagasser, og nu skal jeg fortælle hvorfor:<br /></span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0in;">
</p><p style="font-style: normal; font-weight: normal; margin-bottom: 0in; text-decoration: none;">
<span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">1) Selve græsningen
holder vegetationen lav og udpiner efterhånden jordbunden til fordel
for konkurrencesvage plantearter. Adskillige naturtyper, f.eks.
forskellige kærsamfund, enge og overdrev, kan kun bestå såfremt
opvækst holdes nede. Overladt til sig selv springer de ultimativt i
skov, og artssammensætningen bliver en fuldkommen anden.</span></span></p>
<p style="font-style: normal; font-weight: normal; margin-bottom: 0in; text-decoration: none;">
<span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">2) Kvægets trampen
giver engen tuestruktur, som skaber mikrohabitater og dermed
livsbetingelser for flere arter. Tuer har en solside og en skyggeside
samt variation i tørhedsgrad og mineralindhold i jorden - tuens top
bliver f.eks. efterhånden kalkfattig og man kan se tuer med lyng på
toppen og kalkelskende arter på siderne.</span></span></p>
<p style="font-style: normal; font-weight: normal; margin-bottom: 0in; text-decoration: none;">
<span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">3) Kvægets
optrampning af jorden fremmer spiring af frø og bringer mineraler op
til jordoverfladen, f.eks. kalk, både når de tramper stier gennem
engen, træder i våd jord og når de laver større gruber, som de
ruller sig i.</span></span></p>
<p style="font-style: normal; font-weight: normal; margin-bottom: 0in; text-decoration: none;">
<span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">4) I den blottede
jord, som kvæget skaber ved ovennævnte aktiviteter, bygger bl.a.
bier af mange arter deres reder.</span></span></p>
<p style="font-style: normal; font-weight: normal; margin-bottom: 0in; text-decoration: none;">
<span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">5) I den græssede
eng blomstrer gennem hele vækstsæsonen den ene art efter den anden;
fra det tidlige forårs vårgæslingeblomst, engkarse m.fl. til
djævelsbid, lav tidsel m.fl. helt fremme i oktober. Det er ikke blot vigtigt for diverse planter, men i særdelsehed også for bier og andre pollinatorer, som i de vilde blomster har en stadig fødekilde sommeren igennem.</span></span></p>
<p style="font-style: normal; font-weight: normal; margin-bottom: 0in; text-decoration: none;">
<span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">6) Kvæget har en
vigtig rolle som frøspreder.</span></span>
</p><p style="font-style: normal; font-weight: normal; margin-bottom: 0in; text-decoration: none;">
<span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">7) Kokager er
levested for en mængde biller og andre insekter, f.eks. fluer, som
igen er en særdeles vigtig fødekilde for svaler og mange andre
insektædende fugle og dyr. Ved en DNA-undersøgelse af kokager fra Molslaboratoriet fandt man f.eks. DNA fra 54 arter af gødningstilknyttede leddyr.</span></span></p><p style="font-style: normal; font-weight: normal; margin-bottom: 0in; text-decoration: none;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">Jeg kunne godt komme på mere, men vil blot runde af med at påpege, at </span></span><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">kvæget, inklusive dets stamform uroksen, </span></span></span><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;"><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">har 11.000 års anciennitet</span></span></span> i Danmarks natur. En anseelig
del af Danmarks flora, funga og fauna må formodes at være tilpasset
til netop kvægafgræsning. En erstatning for kvæg i en skala, som har en impact på naturforholdene, som på nogen måde kan sammenlignes med den kvæget har og kan få, findes ikke. Du kan foreslå lige den art du vil; det er IKKE realistisk.</span></span></span>
</p><p style="font-style: normal; font-weight: normal; margin-bottom: 0in; text-decoration: none;">
</p><p style="margin-bottom: 0in;"><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;"></span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">Til gengæld er der jo al mulig grund til at indrette driftsformen så udslippet af klimagasser fra det økologiske kvæg begrænses mest mulig. I dag arbejder en del økologiske kvægbrugere med metoden "holistisk kvægbrug", hvor idéen bl.a. er at sikre kulstoflagring i jorden. At metoden kan bruges til at lagre kulstof står fast. At effekten af dette kan overstige kvægets udslip afvises dog pure af Jørgen E. Olesen, (institutleder, agroøkologi Aarhus universitet), men i hvor høj grad denne- eller andre metoder kan begrænse udslip, kunne man jo f.eks. forske i. </span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0in;">
</p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">I mit arbejde med at forberede mig på naturmødet har jeg lært meget, jeg har mødt velvilje hele vejen rundt, og jeg har erfaret noget som virkelig glæder mig. Nemlig at der blandt de økologiske kvægavlere er en virkelig entusiasme for at indarbejde beskyttelse og pleje af naturen i driften. Det er noget der brændes for og arbejdes målrettet med. </span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Jeg er gået fra at være desperat sur til fortrøstningsfuld, jeg tror på, at biodiversitet kan bevæge sig fra at være en floskel, til noget der tages hensyn til i samfundsudviklingen. Mit engagement er voksut ud af 15 års samliv med Pulken, engene, orkidéerne, skjalleren, de græssende køer og timer tilbragt i felten med akvarelfarver og kikkert. Det har givet mig en forståelse af, at man skal se hele horisonten rundt, når problemer skal løses. <br /></span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;"> </span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;"></span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0in;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><b>MORGENSTANDEN v. Carl Christian Tofte</b></span></span><br />
</p><p><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">På Naturmødet kan du møde mig på min stand, Morgenstanden - den har nr. 59 og ligger nede ved havnebassinet. </span></span></p><p><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Jeg har også arrangeret en debat - den hedder:</span></span></p><p><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">HVORDAN KVÆGET KAN BEVARE SIN NØGLEROLLE FOR BIODIVERSITETEN</span></span></p><p><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">I den deltager Phd i biologi ved Aarhus Universitet Pil Birkefeldt Møller Pedersen, Professor og leder af institut for agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen, Næstformand i Økologisk Landsforenings Kødudvalg Michael Kjerkegaard samt jeg selv. Det er lørdag den 21. maj kl. 15:00 - 15:45 på Learn scenen.</span></span></p><p><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"> I de kommende dage er det mit mål at opdatere bloggen med hvad jeg oplever her på Naturmødet, lad os håbe jeg kan holde til det! Jeg er allerede godt træt - det var en lang og udmattende tur til Hirtshals og jeg holdt også en såkaldt "pause" på vejen her op, hvor jeg tegnede den spirende fruesko ved Buderupholm; allerede dér kunne jeg knapt stå på benene.</span></span></p><p><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"> </span></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRwcimTXhS6-odxtXDlQfwvMErpRKbMUCPYN4j4gL8ioVG_XNR1ex4EfmskoYOx8VbqnK_0U3Jv1oqXKgI5TdWgeTGFrgCWscIfYPHW1rLmsHboi3js72-QQ4FvJurohBdOw53IU5qkqyNZ009eNeuR_1c4kFHToTpkzMHpY9QMZljgxT-lnKmz-4KTQ/s3980/fruesko%2018maj%20buderupholm.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3980" data-original-width="2819" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRwcimTXhS6-odxtXDlQfwvMErpRKbMUCPYN4j4gL8ioVG_XNR1ex4EfmskoYOx8VbqnK_0U3Jv1oqXKgI5TdWgeTGFrgCWscIfYPHW1rLmsHboi3js72-QQ4FvJurohBdOw53IU5qkqyNZ009eNeuR_1c4kFHToTpkzMHpY9QMZljgxT-lnKmz-4KTQ/s320/fruesko%2018maj%20buderupholm.jpg" width="227" /></a></span></span></div><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br /> </span></span><br />
<p></p><p style="margin-bottom: 0in;"><br />
</p><br /><p><style type="text/css">P { margin-bottom: 0.08in }</style></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-1395313515000702942022-04-19T19:47:00.003+02:002022-04-19T21:16:13.319+02:00CCT LAVER NY ART FOR PULKEN IGEN <p> </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcmri9suKdhrBmrSm9rvsXlpHIO27IAsIFFdqCjeISN8K0v1UleXpAOdP2oFCMbgDURX0cwGRvosDYrcNOTZP-gGoZmxdv-OlpWISFIUpZkG1vCdVZgcGxdduJKj4kXpcJe5Xe1nZbHjMqgv5ZfxVzhNJWaWWiG8DXGasEZxLutOJ5XVpO8FwSEtCPDw/s4608/DSCN0164.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcmri9suKdhrBmrSm9rvsXlpHIO27IAsIFFdqCjeISN8K0v1UleXpAOdP2oFCMbgDURX0cwGRvosDYrcNOTZP-gGoZmxdv-OlpWISFIUpZkG1vCdVZgcGxdduJKj4kXpcJe5Xe1nZbHjMqgv5ZfxVzhNJWaWWiG8DXGasEZxLutOJ5XVpO8FwSEtCPDw/s320/DSCN0164.JPG" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Én af de seneste dages sjældne fugle i Pulken. 18/4 2022<br /></i></td></tr></tbody></table><br /><p></p><p>Med varmegennembruddet i Påsken er der taget hul på den tid på året, som gennem årene suverænt har budt på flest sjældne fugle i Pulken. Det er perioden fra varmegennembruddet til medio maj. Som jeg allerede sagde, da jeg i februar holdt foredrag i Fågelklubben, under overskriften "Pulkens Fågelliv Året Runt" er det en periode, hvor Pulken bør være dækket fra morgen til aften, og de seneste dage taget i betragtning, kan vi sådan set udvide dette til: Dækket døgnet rundt. Min strategi er at afsøge himmelen igen og igen, lytte, og i øvrigt tjekke så meget som muligt - en glente kunne jo være sort, en måge kunne være noget andet end en hættemåge og er der mon en rødhalset gås mellem bramgæssene? Hvis jeg kigger mere finder jeg mere, og det er jo dét, som er noget af det sjoveste: Øjeblikket hvor det sker.<br /></p><p>Jeg rekapitulerer lige de seneste tre dages hændelser: <br /></p><p>17. april: Under totaloptælling af Pulken fandt jeg, som allerede nævnt, en rødtoppet fuglekonge som ny art for lokaliteten. Senere på dagen ses en nordtrækkende sølvhejre.<br /></p><p>18. april: Der arbejdes til de små timer, og kl. 01:12 går jeg ud på terrassen, hvor jeg straks hører en overflyvende plettet rørvagtel. Den noteres som trækkende. Noget senere, nemlig kl 11:50 er jeg i fugletårnet, og opdager en adult dværgmåge. Det er slet ikke nogen almindelig fugl her; faktisk blot min anden observation gennem femten år.</p><p>19. april: Igen bliver det sent, før jeg kommer i seng og klokken 01:10 går jeg ud for lige at tjekke om den plettede rørvagtel mon skulle være landet. Der er en del støj, for der forårspløjes nord for Graften, men da traktoren fjerner sig begynder jeg at opfatte en rytme, og da traktoren kommer over i den fjernere ende af marken trænger den plettede rørvagtel tydeligt igennem. Dagen bliver solrig med østenvind, og der er klart færre fugle på vandet end i de forudgående dage. Marken syd for huset bliver harvet, jeg maler, men spejder ind imellem. Klokken 17 kigger jeg op, og ser at marken nu er fuld af måger. Selvom jeg nu er lidt blæst, siger jeg til mig selv, at de i hvert fald skal tjekkes igennem - og gerne tælles. Jeg begynder i den ene ende og efter 35 stormmåger og 7 hættemåger står den der: En 4K- sorthovedet måge i perfekt lys og på ca 50 m afstand. Så overordentligt <u>fed </u>og almægtig - endnu en art, som aldrig før er observeret i Pulken - og naturligvis tomtkryss.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNF-tsT9A1ESErX3E4eN5Sqg7HTUL43US8Pl26_8g473m-WwPsSwr6bILmYJ05fY0dIA_x5tJtTU0hgkL1MXqGPq5G9j0Joa8F88U5CITPMkTux42bHVdysfVrce2y02JeiS77tmojthTGEMXLWToP2ixJEh3nNYqLe6eRDDVa4SZUaV8Jtfi3WQTv4A/s4608/DSCN0170.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNF-tsT9A1ESErX3E4eN5Sqg7HTUL43US8Pl26_8g473m-WwPsSwr6bILmYJ05fY0dIA_x5tJtTU0hgkL1MXqGPq5G9j0Joa8F88U5CITPMkTux42bHVdysfVrce2y02JeiS77tmojthTGEMXLWToP2ixJEh3nNYqLe6eRDDVa4SZUaV8Jtfi3WQTv4A/s320/DSCN0170.JPG" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Pulken 19/4 2022<br /></i></td></tr></tbody></table><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiA_DAP3Hch2cGfuqTpA1PRKpAscTW1b6qNovmx1Tk9Fe0_iLORMzEgC2HE9SsJvJTzCkl6U8Ji22f7Wz-I58dcfamvmgrZj4-kGdlcTWiXzs4qggB4vqDV2w2YeQI2gzbzXW0J34ETbEMR5yVO3ZW3z8VfZF7ufTLKZ9rucjURXNXTrqodx5zhcbbQ2w/s4608/DSCN0171.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="4608" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiA_DAP3Hch2cGfuqTpA1PRKpAscTW1b6qNovmx1Tk9Fe0_iLORMzEgC2HE9SsJvJTzCkl6U8Ji22f7Wz-I58dcfamvmgrZj4-kGdlcTWiXzs4qggB4vqDV2w2YeQI2gzbzXW0J34ETbEMR5yVO3ZW3z8VfZF7ufTLKZ9rucjURXNXTrqodx5zhcbbQ2w/s320/DSCN0171.JPG" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Pulken 19/4 2022</i><br /></td></tr></tbody></table><br /><p><br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-71257047946067620832022-04-18T00:51:00.002+02:002022-04-18T00:53:41.274+02:00NY ART FOR PULKEN OG HØJE TAL<p> </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAeLMwNZ60ldL-w3XkMaf0bg0G5_resdqifOBR8bAnoPUCKxHbJHHxlIeQVFBF4ncByTOsBW_yh1PxGEIo4FTPiPD7V_encm6wyqWQJIZhhIOXuP5YTrLJ34CmlUE51MODMGNN7F_svy0fS9ahtiUIL6Vr3xmadZvBvBaUNrrRk1oAaG8Io-zUt5Pr7w/s3024/fullsizeoutput_a8f.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAeLMwNZ60ldL-w3XkMaf0bg0G5_resdqifOBR8bAnoPUCKxHbJHHxlIeQVFBF4ncByTOsBW_yh1PxGEIo4FTPiPD7V_encm6wyqWQJIZhhIOXuP5YTrLJ34CmlUE51MODMGNN7F_svy0fS9ahtiUIL6Vr3xmadZvBvBaUNrrRk1oAaG8Io-zUt5Pr7w/s320/fullsizeoutput_a8f.jpeg" width="320" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Rødtoppet fuglekonge, Pulken 17/4 2022.<br /></i></td></tr></tbody></table><br /><p></p><p>Mandag annandag påsk /2. påskedag får jeg nogle gæster, og vi skal rundt og kigge på et par andre steder i Vattenriket, så jeg regner først med at være ude hele formiddagen og tilbage ud på eftermiddagen. Jeg kan altid træffes på +45 31 69 47 26, hvis der er spørgsmål.</p><p> </p><p>Påskedag har været forrygende i Pulken. Jeg har talt hele lokaliteten op. Det gav et impornerende højt antal krikænder, hele 502 rastende, og det er muligvis rekord for Pulken. Hele 72 rastende skeænder er også mange. Jeg tænker, at det kan tilskrives det pludseligt varme vejr. Jeg kunne også notere årets første løvsangere og skovpibere og det at komme lidt ud i terrænet gav også en til to trommende lille flagspætte, samt ikke mindst en helt ny art for Pulken, nemlig en rødtoppet fuglekonge. Tællingen gav desuden bl.a. 3 hanner og en hun atlingand, 170 pibeænder og hele 17 gransangere, ynglefund af træløber, syngende lille gråsiskenn og ca 2500 bramgæs.<br /></p><p>Der har været stort småfugletræk hele dagen, særlig pibere, men da der ikke var nogle kald at høre pga. afstand, kunne de ikke bestemmes. Dog er som nævnt skovpiber ankommet, nemlig en trækkende fugl, som landede kortvarigt i vores store birk, inden den kort efter trak videre. Også kvækerfinker i flot yngledragt er trukket igennem og en sølvhejre trak nord kl. 12:08. Den slutter sig til næsten daglige observationer af arten i de seneste dage - op til fem fugle er set.</p><p>Tranerne er begyndt at strejfe, her kan være helt tranetomt, men pludselig kommer de så væltende i hundredevis - hvilket også er den størrelsesorden vi nu er nede i, hvad angår antal, det er som det skal være, og det er ligeledes helt efter bogen, at mange af de tilbageværende er 2k-fugle. </p><p>Et par pudsige gåseobservationer i dagens løb var en blisgåsefamilie - far mor og 2k - og 13 tajgasædgæs. De sidste har strejfet rundt i området i en tid, men først i dag lykkedes det at få dem artsbestemt. Og så er grågæssenes gæslinger klækket.<br /></p>Unknownnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7550489616100270782.post-52021556345041951672022-04-13T23:43:00.004+02:002022-04-13T23:43:36.538+02:00KOLD APRIL<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6VeKORn-eDJtFSLk3LOAA-0_MhFBgmjAj1UFOmShWZi0cD8pbifQKZxqe7yyYaJLt9DF4eM3CT5iAeFanaSNjzAULL9T-2SVDRUu7oWunkTX6HNl7OeFSKjD5iZ_GiZ6EDZEixecbz0IN31EAtVm2gCpI2Ot7ufHoR5-Plf2oyDa9m2cUDU1YtqvIsA/s2470/pulken%20spids%C3%A6nder%2020220413.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1743" data-original-width="2470" height="226" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6VeKORn-eDJtFSLk3LOAA-0_MhFBgmjAj1UFOmShWZi0cD8pbifQKZxqe7yyYaJLt9DF4eM3CT5iAeFanaSNjzAULL9T-2SVDRUu7oWunkTX6HNl7OeFSKjD5iZ_GiZ6EDZEixecbz0IN31EAtVm2gCpI2Ot7ufHoR5-Plf2oyDa9m2cUDU1YtqvIsA/s320/pulken%20spids%C3%A6nder%2020220413.jpeg" width="320" /></a></div><br /><p></p><p>Der er opbrudsstemning blandt tranerne. I det flotte solskin, som har præget billedet i de seneste dage, har tusinder forladt Pulken. Her er dog stadigvæk ganske mange. I går således 3000, og Kl 19:25 i dag talte jeg 1250. Bramgæssene har været stort set borte indtil for et par dage siden, men nu er nye forsyninger ankommet. De strejfer omkring i området, men indimellem græsser ca 1000 i engen. </p><p>Det er ved at være på tide med en ny totaltælling af vandfugle. Jeg har indtryk af, at gråænderne nu aftager i antal, mens krik-, ske- og knarænder tiltager. I dag hele 41 skeænder og 17 knarænder. Også atling- (i går tre, i dag 2) og et par spidsænder, og fortsat nogle og tyve blishøns, men jeg vil gerne have talt det hele op grundigt. <br /></p><p>Årets første landsvale fløj over Pulken i dag kl. 12:37, rørhøg og fiskeørn er ankommet for alvor og vipstjerterne tripper omkring på græsplænen (skulle jeg til at sige), selvom vores såkaldte græsplæne er godt på vej til at blive noget andet. Jeg har nu renset førne bort i to år i træk, og haven blev, for første gang, slået med le sidste efterår. Flere steder i "græsplænen" har der nu været dyrket - bl.a. kål, kartofler, gulerødder og græskar - altsammen med det formål at udpine jorden, så urter og blomster kan få bedre muligheder. I de tidligere dyrkede tægter blomstrer nu vårgæslingeblomst medens hvid okseøje, røllike og blæresmælde spirer flittigt. Agerpadderokke sender sine blege sporehuse op og violer breder sig mere og mere. Nå. Men det vi mangler er et varmegennembrud. Stemningen er endnu tidligt forår, og vadefuglene er altså ikke rigtig kommet på plads. Her er et par rødben og nogle få viber, men dobbeltbekkasinens brægen mangler og vibesang er stadig en mangelvare. Årstidens lydbillede er simpelthen endnu ikke på plads.<br /></p><p>De seneste dage har storken SVS 2505, med hvid over lyslilla på venstre ben haft for vane at stå på vores skorsten. Inde i stuen hører man et "klonk" fra kakkelovnen og så en forbavsende høj knebren. Så ved man, at den er landet. Det er rigeligt, at holde allikerne fra skorstenen. Hvis storken nu også skal begynde at smide pinde ned synes jeg det bliver for meget. Overvejer om man skulle få sat et hjul op på tagryggen, og min erfaring fra allikerne siger mig, at man ikke skal vente for længe. </p><p>Af sjældnere fugle er sølvhejrer set ved et par lejligheder i de seneste dage og jeg er forberedt på, at der snart kan være chance for steppehøge. Der sidder allerede en han oppe nord for Stockholm, så sådan en kan komme fræsende når som helst. Min spejden efter trækkende kærhøge har foreløbig givet én blå kærhøg og nogle rørhøge, men håbet lever.</p><p>Elg så jeg senest i søndags, da jeg tjekkede det sædvanlige stake-out og jeg har hørt, at en sås samme sted mandag, hvor der også blev iagttaget en et par hundrede meter øst for vores hus langs Härnestadsvägen. <br /></p>Unknownnoreply@blogger.com