SULTEN RØRHØG

Rørhøg med bytte* 3. marts.

Henover et par timer blev det sommer. 

Onsdag byggede vi snemand, og han levede hele torsdag med. Fredag var tør nok til, at det igen var til at holde ud at være ude - jeg fik talt bramgæssene (2600 rastende) og i dag, lørdag, klarede det med et op, og temperaturen steg, så det pludselig var varmere ude end inde. 

Det varme vejr gav straks udbytte i form af en pæn lille rovfugleskrue - tre spurvehøge, en fiskeørn og en vandrefalk. 

Kun nogle få traner kommer ind sydfra nu, i dag bemærkede jeg blot tre mindre flokke. I dag var der flere, som valgte at stikke nordover. Her er dog stadig tusinder - mit bud er mindst 3500.

Ænder er her mange af. Jeg har talt op til 19 knarænder og 14 spidsænder. Atlingand har jeg til gengæld endnu ikke set, og det er først i dag, at viben for alvor har fløjet sangflugt over Pulken.

Elgene ser vi stort set daglig. I dag var de endda fremme midt på eftermiddagen i fuldt solskin, hvor de blev set af mange. 

*Rørhøgen på akvarellen fra min notesbog har naturligvis ikke selv nedlagt en knopsvane. Svanen har ligget død ude i søen i nogle dage, og rørhøgen var åbenbart så sulten i onsdags, at den begyndte at spise den. Jeg har ellers aldrig set rørhøge spise ådsler før, men det var også en forbandet kold dag.

I dag, lørdag fandt jeg dette elskovspar ved vores østgavl. Ildtæge, Pyrrhocoris apterus. Det må næsten være første fund i Pulken.

Vores snemand blev mere og mere tilbagelænet i dagens løb. Fuglekigning? Limbo?

Foto af en del af årets udstilling.

APRILSVEJR

Endnu lidt dunkelt kl. 06:47 - Tranerne lander på matningsfältet

 I dag vågnede tranerne med sne på ryggen. Der ligger en ca tre centimeter sne over Pulken og elletræerne, som i går var dybrøde, står nu som et hvidt pust. 

Nu hvor det klarer op er der så pænt ude, at man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med det. Sneskyerne spreder sig og der er kig til blå himmel. Lyset falder sådan, at åsen fremstår som en snedækket bjergkæde og bramgæssenes maver lyser hvidt. En spurvehøg fløj i drosselflugt langs hækken, med kurs mod naboens foderbræt. Mimikryen var ganske overbevisende - før den afsløredes som spurvehøg nåede jeg både at tænke "underlig, langhalet og stor drossel" og dværgfalk.

Tranerne vågnede sent - eller også var det mig der blev narret af sommertiden. I hvert fald stod samtlige endnu i Pulkens sydlige bassin da jeg stod op lidt over seks. Bramgæssene var derimod vågne. De havde næsten matningsfältet for sig selv, og der stod mindst 3000 stk. i skøn blanding med gråænder og gravænder. Det så ikke ud til at hue Ulf, som kører traktoren med byg til tranerne, for efter morgenens fodringsrunde, var han ovre og skræmme det par hundrede bramgæs, som stod på marken bagved vores hus og tyggede i hans vinterraps, væk. Og det er da heller ikke meningen, at tusinder af bramgæs skal spise den byg, som spredes til tranerne. Det er bare svært at styre, hvilke fugle der kommer til ens foderbræt - og nu kan jeg næsten binde en sløjfe til spurvehøgen, som jeg omtalte ovenfor.

Heller ikke Ulfs vinterraps er tiltænkt bramgæssene, men de spiser den alligevel, og i går aftes fik de fint selskab af elgkoen med sin kalv. De var pjaskvåde, så kalven havde vandkæmmet midterskilning hele vejen til puklen. Gæssene benede væk, mens elgene skred frem over ageren. Jeg er ret vild med de pudsige cocktails man bliver budt her i april, som er så vild, og vil alt: Elge og bramgæs; rørhøg i sne. Lad os se, hvad dagen bringer.

Elge og bramgæs, aften 2. april

I DAG LUKKER JEG 15:30 - OG LIDT OM ELGE, TRANER OG STORK

Stork på taget, 27. marts 2024.

 NB! I DAG LUKKER JEG KL. 15:30 - Grunden er kedelig: Jeg har mistet min telefon og må til Københhavn for at få fat i en ny.

Nå. Her er mange traner. Faktisk er der tale om en ny rekord for Pulken: 10.500 stk. Det er usædvanlig tidligt, at her er så mange. Vejret har simpelthen været gunstigt: Sydvestlige vinde og nogenlunde lunt og klart vejr.

Elgene er meget synlige i år. Jeg har ad forskellige omgange set en ko med en kalv fra sidste år og to voksne elgkøer på marken her bag huset. Andre har set dem på marken mellem vores hus og Graften og på markerne syd for Härnestadsvägen. Chancen er som sædvanlig størst morgen og aften, men nogle gange er de kommet frem også midt på dagen. I vores have ligger nogle store bunker af elglort, som afslører, at de også har ærinde her, sikkert fjeldribs-hækken, som er ved at springe ud.

Storkene viste straks interesse for redeplatformen, efter at jeg havde gjort i stand deroppe. Siden har interessen været vigende - jeg tror de er utrygge ved, at der er mennesker i haven. Det kan i midlertid ikke nytte noget, de skal trænes til at forstå, at vi andre også må være her, så da jeg opdagede, at der stod én på reden her til morgen, gik jeg en tur rundt om huset. Imens stod storken på et ben og gjorde halsen lang. Den fulgte rigtig med i, hvad jeg lavede, men blev stående.  Jeg forsøgte ikke at aflæse den, da meningen jo var, at vise den hvor ligeglad jeg er. Men jeg har set "orange M106" stå i reden i år, og mistænker at den har noget kørende med en anden orange-mærket stork.

Et eller andet er der altså på færde oppe i reden. Der er blevet bygget videre og "ordnet". Hvidkalkede pinde er blevet smidt ned, og på græsplænen ligger der tabte pinde i "storkestørrelse" - sådan omtrent lillefingertykkelse. 

UDSTILLING 23/3 - 7/4 SAMT 13/4 - 14/4; STORKEREDERENOVERING

 

CCT ordner storkereden, foto: Dan Eggers

På Härnestadsvägen 127 fejler beliggenheden ikke noget. Udsigt over Pulken, fri indflyvning fra alle fire verdenshjørner og masser af frøer og skruptudser i nabolaget. Indretningen var dog lidt mangelfuld, men det er der blevet gjort noget ved nu. I lørdags blev storkereden gjort flot og klar til indflytning: Der blev flettet flere grene på rækværket, jeg lagde pinde og græs op og endelig stænkedes det hele til med kalk, så det ser ud som om der har stået en stork og skidt i reden. Efter sigende skulle det hjælpe på storkenes lyst til at flytte ind, hvis man gør det lidt hyggeligt for dem.

Bedst som jeg skulle til at stænke kalk kom storken rent faktisk flyvende lavt i retning mod huset. Jeg lod som ingenting, og ventede med at kalke. Det kan jo ikke nytte noget, at storken ser, at det er mig, som laver klatterne. Meningen er, at den skal tro at det er en stork, der har klattet, og at reden derfor er populær, og værd at erobre. Storken bremsede lidt op da den så mig, og fløj så ind over nabohaven og videre ud mod Pulken.

Jeg tror på det - herunder ses et foto af to storke på naboens tag, som jeg tog 15. februar, og der var faktisk allerede klatter i reden, men ingen pinde og græs. Det er der så nu.

 

 

Da jeg kom op på taget var det første jeg fik øje på en elg, som stod nede på marken. Fire danske fuglekiggere, som kom gående ude på Härnestadsvägen, fik jeg råbt an, og gennet ind i haven, så de fik set den. Der er godt overblik fra tagryggen, som man kan se her:

Find elgen! Løsning nederst på siden.

Mens jeg arbejdede begyndte flokke af traner at trække ind fra øst. Det var strålende solskin, lunt for årstiden og der blæste en frisk vestenvind, så selvom det kun var den 16. marts, kom der traner til hele eftermiddagen. Jeg talte dem ikke, men vurderer, at der mindst var 2500 forbi Pulken. Evert havde talt over 3000 nogle dage forinden, så vi kan sikkert snart nå over 4000 rastende fugle.

 

UDSTILLING

Som nævnt i overskriften åbner jeg årets udstilling på lørdag d. 23. marts. Udstillingsperioden bliver 23. marts til 7. april samt weekenden 13.-14. april. Åbningstiden er 10:30 - 17:00. Hold dig orienteret om eventuelle ændringer her på bloggen.

Traner på vej mod Pulken, 16. marts 2024 foto: Dan Eggers

Senere på dagen kom også en elgtyr ud på marken. Billedet er taget fra vores terrassedør af Dan Eggers

FIND ELGEN løsning: Elgen står lige over den hvide bil og umiddelbart til højre for skoven i billedets venstre side.

EFTERÅRSFUGLE I PULKEN

 

Bjergpiber, Pulken 17. oktober 2023

Det har været nogle rigtig gode fugledage i Pulken. I forgårs, den 16/10, drog en voldsom trækbevægelse ind over sletten. Jeg var ude fra solopgang, der var masser af småfugle i luften, masser af ænder i sjapvandet, 726 rastende traner og snart viste mindre, men ganske pæne, ringdueflokke sig på himmelen. Ringduetrækket accelererede hurtigt,  og snart kom flokke på over 1000 fugle, alt imens småfuglene piskede afsted. Jeg prøvede at følge med, men valgte snart, at satse på ringduerne, som efterhånden bølgede afsted i tusindtallige formationer, og på sanglærkerne, som det kostede en del anstrengelse at pille ud. Trækket klingede af omkring kl 9:30 og jeg indstillede tællingen kl. 10:16. Da var 37330 ringduer og 507 sanglærker kommet i bogen, samt lidt småt og godt i form af bl.a. 6 sydtrækkende sølvhejrer, 60 hulduer og to misteldrosler. Da jeg gik hjem var ringduetrækket nærmest fuldkommen overstået - i løbet af resten af dagen sås kun ca 150 trækkende!

Rovfugletrækket fortsatte til midt på eftermiddagen. Gode rovfugletrækdage er ikke almindelige her ude østpå, så en dagstotal på 36 spurvehøge, 20 musvåger og otte fjeldvåger var ganske udmærket. En enkelt vandrefalk gled også lavt sydpå. En hel del bramgæs trak, men her koncentrerede jeg mig kun om at tjekke de flokke, som indimellem landede for at raste kortvarigt. Blandt dem kunne jeg pille en enkelt mørkbuget knortegås ud; den er ikke almindelig i Pulken.

I går var ikke nogen stor trækdag, bedst i dagens løb var en dværgfalk mod syd, samt lidt rastende fugle, bl.a. 220 hjejler, to sølvhejrer og ankomst af tajgasædgås. Vi skulle hen på eftermiddagen før det blev rigtig spændende. Sammen med Birte Andersen og ungerne gik jeg til syd-Pulken, Mens ungerne samlede lerdueskår gik Birte og jeg ned til søen, hvor jeg benyttede lejligheden til at tælle skeæder. På en pæl bag skeand nr. 53 stod der en lys piber med nærmest vipstjertagtig ansigtstegning. I stråelende halvt modlys lignede den nærmest en korthalet gul vipstjert. En sky for solen hjalp på det og Pulkens andet fund af bjergpiber var en realitet. Den var heldigvis utroligt stationær og stod i lange perioder helt stille på noget flydende vegetation, så karakterer som kødfarvede ben, ustribet, gråbrun ryg og hvid underside med stribning koncentreret til brystsider og bagflanker, hvide yderhalefjer og - ikke mindst - kraftigt, hvidt bryn kunne ses fint. 

I dag begyndte jeg før solopgang, med en optælling i syd-Pulken. Særligt pibeand var talrig, med 421 rastende, mens kun én trane tilsyneladende havde overnattet (mod over 500 for blot et par dage siden). Allerede tidligt stod det klart, at det ville blive en stor bramgåsedag. Jeg havde ikke tid til at sætte en dag af til at tælle gæs, og valgte at tage det som en oplevelse, men for at give en idé om omfanget, så er der næppe gået et minut, uden at en flok er passeret. Mit forsigtige skøn til aften lød på minimum 70.000 trækkende over Pulken. Senere så jeg, at der i Äspet taltes ca 100.000 i løbet af nogle timer. Dagstotalen kan vi kun gisne om, men den er helt klart sekscifret.

En times ufrivilligt ophold i Åhus, mens bilens motor kølede af, afslørede et usædvanlig koncentreret rovfugletræk: 97 musvåger, tre fjeldvåger og 27 spurvehøge

UPPTÄCKARBERÄTTELSE - *CCT UPPTÄCKAR HÖKÖRN, NY FOR FALSTERBOHALVÖN

Att upptäcka en ny rovfågelart på Falsterbohalvön, som varje år besökas av tusentals skådare och även husar en stam av fastboende hårdskådasre, borde knappast vara möjligt. För mig hände det ändå i torsdag 14/9. Har du twitchat hökörnen på Falsterbohalvön? Här är berättelsen om hur den upptäcktes:

Fyra molniga, småkyliga dagar i rad, följda av en lovande väderprognos gällande torsdagen 14 september gör, at Dan Eggers och jag riktar os in på att skåda i Falsterbo just denna dagen. Vi måste bägge börja dagen med att följa barn till skola, så inte förän 09:15 kan vi åka från Köpenhamn. 

Framme på halvön konstaterar vi, att eagle hour redan är annalkandes, samt att västvinden, som är lite kraftigare än vi hade hoppats, känns skitkall i nacken, när man sitter på Kolabacken. Det är egentligen väder, som passar bra på Lotsvillan, men det är så fult och industriellt att sitta där, så jag lägger biljett in på Ljungen, där det är fint och där man står i lä av björkarna. Det blir så.

Även i denna något nordvästliga vinden kan Ljungen duga, om bara man hittar sträckspåret. Till en början  går rovfåglarna mest inne i motljuset över campingplatsen, men vi chansar på, att det kan ändra sig. Runt 11:45 flyttar spåret in över Ljungen, och 11:48 kommer den första bruna glada, som snart följs av två artfränder. Omedelbart innan kl. 12 har en större grupp kretsande vråkar och glador byggds upp rakt fram för raden av skådare, och jag håller på att kolla dom igenom. Skrikörnar och annat gott kan lätt gömma sig bland kretsande vråkar, så det är bara att kolla alla noggrant. Kl. 12 upptäckar jag en större rovfågel. Först är det storleken och den ljust rosttonade buken samt undervingarnas teckning, som jag häpnar över - vingteckningen påminner om en ung bivråk, men de ljusa vingtäckare omfattar även knogen, där en bivråk visar smörk knogfläck. Fågeln är ca 1/5 större än ormvråkarna och är bukig, bredbröstad och örnaktig. Jag misstänker strax immatur hökörn, och är inom sekunder övertygad. Jag uppmanarl raden av skådare: till att kolla denna rovfågel, som nu glider mot Rondellen, medan jag samtidigt spejar efter det känntecken som jag tycker mig sakna, innan jag törs utropa arten: Svarta fjädrar bland undervingens större täckare. Då jag sekunder efter konstaterar et svart område i ytterdelen av dessa fjädergrupper utropar jag "HÖKÖRN!" på tre språk. Så borde alla vara med. 

De följande minuter går med att se till att få sett så många känntecken och detaljer som möjligt, med hänblick på RK-rapporten. Då klickande kameror hörs runtom väljar jag att låta bli att fota, även för att undvika den situation, att jag tappar fågeln. Då jag har sett nog till att mena på att kunde göra en beskrivning skickar jag ut mitt första larm någonsinn på "band". Det har jag just laddad ner.

Klockan är nu 12:10 och jag släppar hökörnen, som har gått långt österut. Jag är ganska skakad och euforisk, för jag har en rätt klar idé om, att jag troligen har gjort första fyndet av hökörn på Falsterbohalvön; vilket jag sedan har fått bekräftad. Senast en ny rovfågelart hittades på denna rovfågellokal över dom alla var, skulle jag mena, svartvingad glada i 2014 - om inte tofsbivråken från 2016 har blivit godkänd? 

Hökörnen kunde avnjutas i flera omgångar under eftermiddagen, tils dess att den försvann tilbaka in i Skåne. 

Direkt kopia från min rapportering i artportalen.se:

Kl. 12:00 (+/- en minut) upptäcker jag, kretsande bland ormvråkar, en något större, ljus rovfågel med plan vingställning, kolsvarta handpennespetsar, ljusa handflator och lite mörkare armpennor. Den förekommer mig bred över både nacka och stjärtbasis och har ljus övergump och undre stjärttäckare. Jag misstänker strax hökörn. Den börjar glida sakta NV , och jag ropar ut, att raden av skådare ska kolla den större ljusa rovfågel, medan jag kollar, om den har innslag av mörka/svarta större täckare på vingundersidan. När detta, ett par sekunder senare, kan bekräftas, är jag 100% säker och utropar HÖKÖRN! HØGEØRN,! BONELLI´S EAGLE. Jag iagttar fågeln fram till 12:10, där jag släpper den, för att kolla upp om någon har fotograferat. Jag väljer att inte själv fota, då jag hällre vill se så mycket som jag kan Lennart Risberg och Gene Cunningham bägge har tagit några doku-kort. Fågeln ses i ytterligare några omgångar fram till ca 14:00.

 

Feltskitser af høgeørn, Skanörs Ljung 2023-09-14

 

TEGN MED CCT PÅ BLOOMFESTIVAL

 

 Kl 12:00 i dag og kl. 15:00 i morgen kan du møde mig på Bloomfestivalen i Søndermarken. Det foregår som et så kaldet Wanderlust-arrangement. Vi mødes altså ved Wanderlust-mødestedet og går derfra ud i Søndermarken, hvor vi skal opleve, lære og skærpe vore sanser og vores nysgerrighed ved at tegne. 

Ved at tegne tvinger man sig selv til at se, og til at stille spørgsmål. Man bringer de ting man sanser op på det bevidste plan, og det er i al sin enkelhed noget, som kan gøre en græstue til en uforglemmelig oplevelse. Den mentale og fysiske anstrengelse, som tegneprocessen faktisk er, gør desuden oplevelsen kropslig; altsammen noget, som befordrer både hukommelse og tilstedevær.

Hvad er Søndermarken for et sted? Er der overhovedet noget at opleve? Jeg gik en runde i forgårs og så hele 98 arter i løbet af blot ca halvanden time - men så talte jeg også mig selv med. Der var alle mulige livsformer: Både karplanter, og sporeplanter og et rigt dyreliv, som omfattede både fisk, insekter, bløddyr, fladorme, pattedyr og fugle. Langt de fleste arter var vilde, spontant forekommende arter, men Søndermarkens kulturhistorie satte da også sit præg på artslisten.

Når jeg ser på et sted, i dette tilfælde Søndermarken, så prøver jeg at forstå- og opleve det i forhold til dets natur- og kulturhistorie og dets naturindhold - Er det et sted som besidder autenticitet?. Jeg er interesseret i det spontant forekommende, i det autentiske; og her kan min skrivelse stikke af til en regulær afhandling. Det skal vi undgå, så: Kort sagt, det at tegne naturen, det at se andres tegninger af den, spiller en vigtig rolle for mit natursyn. Og mit natursyn, dét er noget jeg arbejder med til stadighed. Kom og tegn, og skærp dit;  KOM OG SE!