FORÅRSUDSTILLING 2026: ÅBENT/ÖPPET: 21/3 - 7/4 kl. 10:30-16:30 samt efter aftale. Lukket 24/3. HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)
Viser opslag med etiketten traner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten traner. Vis alle opslag

12. marts 2014

STORT TRANEINFLUX IDAG!

Traner flyver til overnatning i Pulken den 11. marts 2014


Det er med blandede følelser, at jeg ser traneflok efter traneflok trække ind sydfra.
Normalt er den første store dag, hvor traner i tusindtal ankommer til Pulken, en festdag, men i år har de taget mig på sengen! En hurtig optælling kl 18 gav 1380 rastende traner - sikkert en grov undervurdering - men jeg  knokler endnu, for at få min udstilling klar til weekenden. Der er billeder som skal rammes ind og hænges op, og så sent som nu i eftermiddag færdiggjorde jeg et stort maleri, inspireret af gårsdagens indflyvning til overnatningspladsen i Pulken - en traneflok i silhouet mod den orange aftenhimmel.
Lige nu lander 20 traner på marken udenfor mit ateliervindue og flere kredser højt oppe i den  klare himmel, før også de lægger an til landing. Vi skriver idag den 12. marts, og dette er så langt det tidligste masseinflux jeg har oplevet i Pulken. Sidste år skete det 1. april!
Jeg åbner udstilling på fredag, den 14. marts, åbningstiderne er 11 - 17, med forbehold for evt. udvidelser og lukkedage, og jeg kommer til at have åbent i hvert fald til og med Påsken. Adressen er Härnestadsvägen 127, 296 91 Åhus, Sverige
Hold dig orienteret her, på www.carlchristiantofte.blogspot.com

Iøvrigt har dagen budt på en stor sjældenhed i Pulken, en ederfuglehan, som hele dagen har rastet i nord-Pulken, sammen med grå-, krik- og gravænder! Det er helt usædvanligt, faktisk sjældnere end amerikansk krikand! 
Hele eftermiddagen har den adulte vandrefalk rastet på pælene ude i engen, noget som ikke anfægter tranerne. Også den store tornskade er på plads - den holder til ca stik syd for parkeringspladsen. 
Nedenfor ses en serie billeder fra idag - udstillingsforberedelser og indflyvende traner!

udstillingsforberedelser, der vælges ud.

Traner lægger an til landing

En traneflok med kurs mod Pulken

Traner trækker ind over marken syd for huset

Tranekile over marken, hvor andre traner søger føde

Der rammes ind på terrassen i det varme vejr


Carl Christian Tofte

27. marts 2013

ØRNE, ØSTENVIND OG NUL TRANER

Forleden dag, da jeg indskærpede, at ungerne ikke må klatre på ryglænet af sofaen, "især ikke når vi holder udstilling", som jeg sagde, spurgte Solveig: " Far, den udstilling, er det bare noget du leger?".

Et fuldstændig logisk spørgsmål, stillet af en klog pige på fire år, som godt kan analysere en situation. Ingeborg og Solveig er vant til, at der er masser af gæster i huset dagen igennem når vi har udstilling og forleden havde vi endnu ikke haft en eneste.

Det har vi så haft siden, nemlig 13, så der er stadig et stykke igen, før vi når op på sidste års 1000 gæster.

Det formaledide vinterhøjtryk har bidt sig fast og tranerne står stadig i Tyskland. Her har jeg ingen set, siden to fugle den 16. marts. Det er ikke kun tranerne, som lader sig forsinke af det kolde vejr. Pulken er stadig fuld af græssende sædgæs, som normalt burde være trukket nordpå ved denne tid. Også havørn er usædvanlig talrig nu. Igår kl. 12:30 kunne mindst fem havørne ses fra haven på én gang - sammen med en adult kongeørn, en fjeldvåge og fire musvåger.
Senere på dagen fouragerede en stor tornskade meget aktivt omkring stendiget, henne ved Pulkens p-plads. Stor tornskade har optrådt jævnligt siden begyndelsen af marts, hvor en meget hvidbrystet fugl ankom, men dette var en ny stor tornskade, en fugl med mørkt grårosa bryst i god kontrast til den hvide strube.

Lærken er kommet tilbage, efter ca 10 dages fravær. Hulduerne har holdt kulden ud og i morges hørte jeg rørspurven kalde. Viberne, som var her i de lune dage primo marts, er trukket sydpå igen, dem venter vi på - og så venter vi i den grad på tranerne.
Det er lærerigt - man er jo, som en anden stenaldermand, gået hen og blevet afhængig af noget så uforudsigeligt som tranernes forårstræk og dermed vejr og vind. "En helt ny form for økologisk landbrug", som Red Warszawa synger. Man siger, at landmænd altid brokker sig, i skulle høre mig.

Hvornår kommer tranerne?
Vejrudsigten for Härnestad siger mere østenvind, men det er svært, at konkludere på udsigten for Härnestad. Et blik på vejret der hvor tranerne må formodes at opholde sig i den nærmeste tid, giver et bedre fingerpeg: Den siger, at Brandenburg får nordvestlig vind i påsken, mens Ostseebad Prerow og Rygen får skiftende vindretninger fra Påske Søndag og prognosen ud (til og med fredag). Det er muligt, at tingene falder i hak på et eller andet tidspunkt i perioden.
Hvis ikke vejret udløser nordgående tranetræk, kommer det før eller senere til at blive tidsfaktoren. Da jeg var en ung, grøn ornitolog i slutningen af 1980'erne forbandt jeg tranetræk med midten af april. Det har jeg siden undret mig noget over, for i Pulken er det så absolut den sidste martsuge og den første apriluge, som plejer at stå i tranens tegn. Jeg begynder at overveje, om ikke forklaringen på min ungdommelige sammenkobling af dronningens fødselsdag og tranetræk kan være, at vi i 1980'erne havde nogle meget hårde vintre?







3. juli 2012

Äspet styre!


Adult stribet ryle, Äspet 02.07.12, tegnet efter hukommelsen samme aften.



Ja, jeg ved godt, at styrer staves med "r" i enden; men det er sjovere uden! ligesom "af helveds til" også forlener kraftudtrykket med en sødme, som den korrekte stavning helt mangler. Äspet styre!
Her er en lille beretning som jeg skrev på microbirding.se igår - det er derfor det er på svensk - efter endnu en succesfuld tur til Äspet:
"Drog till Äspet idag medveten att det fanns ett claim på tuvsnäppa från igår. Känner dock inte Tobias (som stod for claimet), så jag förväntade allt från inget tills vad som helst. Två för mig okända skådare var på väg ut när jag anlände. Jag kollade kentarna (splitterne) varav det fanns 108 stycken igenom innan jag anlände till tornet och sen började jag bläddra genom kärrorna (alm. ryle) - när en kille vid namn Ronald sa, att han hade en "kandidat". Kom snabbt på "kandidaten", som genast såg ut som tuv/spetsstjärtad, men jag var lite nervös att jag kanske hade fått mitt omdöme färgat av gårdagens claim på tuvsnäppa, så jag sög mig fast på fågeln som en fästing och försökte få tag i en skådare med "körkort till rariteter", som min kompis Rolf Christensen i Skagen skulle uttrycka det. Fågeln gick på detta tidspunkt på ganska långt håll (kanske 150-200m?) borta i utloppet. Den gyllene färgan, hjässan som inte visade kastanjbrunt samt finstreckad bröst i skarp kontrast till renvit buk tydade allt på tuv. Ronald stack för att hitta en bok medan vi var två stycken som höll koll på fågeln. Det dröjde en bra bit innan jag lyckades se de oranga benen och då blev jag övertygad om att det rörde sig om tuv (när man kan se benfärg kan man osse se evt kastanjbrunt samt div. detaljer) och larmade den ut på KRIX-larmet. 
Typiskt nog lyfte fågeln, efter att hava födsökat i lugn och ro i utloppet i min. 20 minuter, bara 4 minuter innan Greger anlände. Det var lite knepigt, medan Greger visade oss brushane, juvenil kärrsnäppa etc, men som tur var, hade tuvsnäppan bara kommit närmare och rastade nu på runt 60 m håll. Det skulle dock bli bättre, för sedan flög den inn på runt 30 meter håll och sågs hyfsad som fan." 
Særligt efter at der er kommet kreaturer i Äspet er lokaliteten blevet top-giftig. Fra perioden efter indført græsning kan jeg lige umiddelbart komme i tanker om hvidrygget ryle, to thorshaner, sibirisk hjejle og nu stribet ryle, men også odinshaner ynder stedet og kærløber er nærmest fast inventar. Ved et besøg skal man huske at tjekke mudderet omkring udløbet fra Korran, som lagunen hedder, igen og igen. Det er præcis dér de sjældneste vadefugle har foretrukket at holde til, og de kan let gemme sig. Bliv længe på stedet og tjek alt! Glem ikke at tjekke Karet, skæret ude i havet. 
Gårsdagens fugleliste kom, trods det at jeg arbejdede hele dagen, op på 77 arter. At karmindompappen dagen igennem hørtes ude fra haven, er et trumfkort som er ved at være slidt i kanten, men en sen aftentur i Pulken gav f.eks. atlingand, stor kobbersneppe og 33 overnattende traner, hvoraf én udparret fugl med farveringe - venstre: rød-sort-rød ; højre: blå-rød-hvid. Den skal jeg naturligvis tjekke op på. Endelig cyklede jeg i skumringen ud ad Everöds Ängaväg hvor to vagtler slog.