6. september 2017

SPÆNDENDE VEJR OG EN ÆRGRELSE





Rigtig spændende falk, som bare ikke ville ses godt nok til en ordentlig bestemmelse. Lige til skrældespanden.


Idag blev en spændende falk smidt direkte i skraldespanden. Kedeligt. Jeg kigger fugle her på tiende år, og jeg har hidtil aldrig haft anledning til at mistænke en falk for at være en aftenfalk. Det havde jeg så i dag, hvor en mystisk falk strøg ind over Pulken, uden at kunne bestemmes. Den var så brun ovenpå, at jeg først anså den for at være en dværgfalk. Det blev dog hurtigt åbenbart, at det drejede sig om en lærke/aftenfalk. Fuglen havde brun isse i kontrast til sort maske, men jeg så intet hvidt i nakken. Fuglen sås i håndkikkert, og det var ikke nok, så jeg sled for at få skop på den. Desværre havde jeg netop kigget på en grå fluesnapper, så der skulle skrues så meget på teleskopet, at falken nåede at forsvinde før den kunne ses ordentligt. Selvom den kom tilbage et par gange i eftermiddagens løb, kunne jeg simpelthen ikke blive klog på dens identitei. Sort maske, brun isse, kontrast mellem brune overvingedækfjer og mørkere svingfjer, men jeg kunne ikke for min død se nogen hvid halsring. Jeg fik to elendige billeder, og jeg aner ikke hvad det var. Det er pisse ærgreligt. Øv!

Så begyndte regnen sådan for alvor, og det er noget jeg kan lide! Regnen var så voldsom, at vandstanden steg tydeligt. Regn og østenvind er en sikker garant for spændende fugle i Pulken og ganske rigtigt - en mængde ænder havde slået sig ned i syd-Pulken og her kunne bl.a. tælles hele 64 skeænder, 9 spidsænder, 7 knarænder og endelig hele 15 troldænder, hvilket er helt usædvanligt. Her er intet at hente for en troldand, og de må virkelig have ærgret sig over det elendige sted, de havde slået sig ned. Der var også en hel del vadefugle, men den forhøjede vandstand gjorde, at de nu kunne fouragere inde mellem tuerne, så de var umulige at tælle op. Dog var almindelig ryle, brushane, sortklire, vibe og tinksmed alle repræsenterede. Både grå-, pibe- og krikand var talrige, men vejret var simpelthen så voldsomt, at jeg ikke orkede at tælle dem.

Dagens vejr er nærmest optimatl her i Pulken. Regnbyger har vekslet med opklaring og vinden er kommet ind fra østlige retninger. Hvis alt handlede om at finde fugle, skulle jeg have siddet og overvåget syd-Pulken hele dagen, men jeg skal altså også arbejde Pulken er en dynamisk lokalitet, regnbyger bringer fugle ned, og ved opklaring stryger de hurtigt videre. Gid de der tyve græntræer ikke var der. Så ville jeg kunne overvåge syd-Pulken blot ved at løfte blikket.


Det jeg slider med nu, er portrætter af Danmarks bekkasiner plus skovsneppe.

5. september 2017

GODKENDT DAG PÅ PULKEN











traner i Pulken, forårssituation.


Vi er nu på den tid af året hvor mit search image er indrettet på bl.a. tredækker, rødstrubet piber, hvidvinget korsnæb, pomeransfugl og steppehøg. Steppehøg skal findes når den går til overnatning, hvidvinget korsnæb og pomeransfugl skal trække over, så når jeg i dag foretog den helt store gennemtrampning af Pulken var målet tredækker og rødstrubet piber. Turen begyndte i nord-Pulken, og her rastede en hel del bekkasiner, dog kun de dobbelte af slagsen; 18 stk.
Det notorisk bedste sted for rødstrubet piber i Pulken er langs "kysten" af det næs, som fra vest strækker sig ud i Pulkens centrale kær. Dette er også Pulkens bedste sted for enkeltbekkasin (april/maj og medio sept.-ult. okt) og det var også her, jeg i sin tid fandt en super sjælden efterårstredækker. Netop her i overgangszonen mellem kortgræsset eng og høje tuer lettede jeg i dag en rødstrubet piber, og det blev dagens fugl. Den rødstrubede piber gik på vingerne og kaldte ivrigt, mens den hang nogle meter over hovedet på mig. Derpå slog den et slag ud over vest-Pulken, men vendte så tilbage, og landede ude mellem de høje tuer - uheldigvis meget tæt på køerne, og dem skal jeg altså ikke i nærheden af. De er livsfarlige - både nysgerrige og kåde er de, og hjertet sidder helt oppe i halsen på mig, når jeg kommer dem nær.
Syd-Pulken var smæk fuld af fugle. 38 skeænder var et rigtig godt efterårstal, men også bl.a. 32 pibeænder, ca 100 krikænder, 4 sortklirer og 15 brushøns kunne noteres.
Vinden har været svag i dag, nærmest fraværende, og vindmøllerne har på én nær været rådvilde. Den ene mølle, som kunne tage sig sammen, viste nordøstlig vind. Det er ikke nogen god vind for rovfugle - vestlige vinde er bedst her, men dog er både rastende eks. af  havørn, rød glente, rørhøg og lærkefalk kommet i bogen.
Traner er her mange af, op til 420 har rastet i dag, og dem arbejder jeg faktisk med for tiden. Derfor har jeg også benyttet lejligheden og siddet ude på terrassen og taget skitser.
Alt i alt en helt ok fugledag, det forventede sub-hit lyser naturligvis op,  men blot dét, at opleve fuglenes fordeling på engene er sådan set helt fint. Kæret i vest-Pulken var f.eks. nærmnest fugletomt; syd-Pulken var derimod rigtig god. Vandhullet i sydvest-Pulken havde blot én krebseklo oven vande; er de ved at forsvinde, eller er det årstiden?
Tranefjer over alt i engene.
Djævelsbid.
Søpryd blomstrer.
Traner - feltskitser fra i dag.

Traner - feltskitser fra i dag.


16. august 2017

PULKEN STYRE VIDERE MOD TOTAL DOMINANS!




Brun glada/sort glente Pulken 16.08.2017

Brun glada/sort glente Pulken 16.08.2017


Just ankommet til Pulken går det løs. Tranerne falder umiddelbart i øjnene, 231 fugle er i området, flyver hid og did, mange står i engen, andre flyver omkring. Her er netop blevet høstet grønt, og tre storke går omkring i det nyslåede græs. Jeg står på min terrasse, tæller traner, nyder landskabet og tranernes kald. Så klokken 19:27 er der en rovfugl i luften og det er - det er sgu' en adult sort glente! Den er sjælden her, blot anden gang jeg ser den hjemmefra og mange vil gerne se denne her fugl, så den skal meldes ud a.s.a.p.! Min svenske mobil er gået kold. Jeg må på nettet straks, finder Linda, som lover at melde fuglen ud.
Der kommer lidt ro på, og Jeg går ud for at eftersøge fuglen - og finder den! Sandsynligvis hjulpet af min nabo Jonas, som er på bukkejagt. Han kunne siden berette, at han skød en fin seksender og derved flushede fire glenter; i hvert fald - hans skud faldt sammen med min eftersøgning, og nu får jeg så fire billeder af den flyvende sorte glente.
Jeg kommer hjem igen, og vil ringe til Linda, for at oplyse at glenten er på plads. Jeg står på terrassen og skal til at ringe, da jeg bliver opmærksom på nogle tunge vingeslag ude over Pulken. Kikkert på - det er sgu' en sølvhejre! Det er nu Jonas kommer og hilser på, og fortæller om sin heldige jagt. Vi sludrer lidt, Jonas skal hjem og brække bukken op, jeg får ringet til Linda, og efterfølgende har jeg, frem til 20:25, fornøjelsen af den sorte glente, som sidder nede på marken. Fed, fed dag på Pulken - igen!

Når jeg ikke passer børn eller birder, så arbejder jeg. Pt. for Fugleværnsfonden. Dette er mit seneste maleri til dem.

29. juli 2017

BIULVEN KOMMER!



Deilephila porcellus, Gö Kalv


I denne sommer har blikket været vendt nedad en stor del af tiden. Det er selvfølgelig ikke noget ganske nyt, men i år er det blevet dyrket - med sommerfuglenet, ketcher og indsamlingsbakker, og det har medført nogle fantastiske oplevelser med nogle af Skandinaviens mest spektakulære dyr.
Ikke mindst Sånnarna har været en givtig lokalitet. Lige nu er sandsteppen dækket af blomstrende timian. Den tidligere losseplads lige nord for sandsteppen er også en del af reservatet, og her er der altid et utroligt blomsterflor. Almindelig knopurt gør landskabet violet og her og der gløder store tykninger af agerkohvede og gul evighedsblomst. Lige ved parkeringspladsen ligger en gammel grusgrav med et par fladvandede damme og her kunne mindst 500 (og snarere 2000+) små bitte strandtudser og lige så mange skruptudser noteres. Fra de åbne sandflader lettede brune sandspringere i mængde når man gik frem. Et nærmere eftersyn af et lille piletræ nede i grusgraven afslørede en larve af aftenpåfugleøje og to larver af gaffelhale (Cerura vinula). Den ene var sur, vendte resolut hovedet imod mig, og skød sine to rødviolette piskesnerte frem. Den opvisning fås vist ikke bedre på noget andet kontinent.
En af Sånnarnas virkelig tunge arter er sortplettet blåfugl - jeg havde gået og tjekket hver eneste blåfugl jeg så - alle almindelig blåfugl, så pludselig kom den flyvende. En Morpho! Den er jo kæmpe stor! Jeg sprang efter den - over et elhegn, videre over et stendige, men så udmanøvrerede den mig, jeg kom den ikke på skudhold, men glæder mig til næste gang.

Et andet nedslag var Gö Kalv i Blekinge. Gö Kalv er en skærgårdsø dækket af overdrev, klipper og blandskov, hvor især blandskov af eg og ene virker eksotisk. Det var for sent til eghjort, deres flyvetid er forbi, men til gengæld lå nu deres imponerende kadavere rundt om, en vinge her, et hoved der. Pludselig stak en slange sit hoved frem, skinnende øjne og åbent gab. Det var larven af Deilephila porcellus, den mindre version af dueurtsværmer. I de blomstrende blåmunke sad fem statices. Flåter var her også. Skærgårdens strandenge var hvide af baldersbrå, en kamilleart - navnet er svensk - og blandt de hvide blomsterskyer stak bramgæssenes hoveder op.

En undersøgelse af Pulkens centrale vandhul viste, at der her lever en bestand af nipigget hundestejle, en mængde snegle, bl.a. Viviparus fasciatus, samt utrolige mængder af dafnier af mange arter - et studium som må tages op, når jeg har skaffet en stereolup. Ved en af mine eftersøgninger af sidste uges flodsanger faldt jeg over en smuk sommerfuglelarve, som desværre var skadet og døende. Det viste sig at være en natpåfugleøje!
Endelig fik jeg bestemt et dyr, som jeg har levet med i årevis. Jeg har tit set den i aktion og tænkt, at den var både pæn og sjov - og nu ved jeg hvad det er - det er en biulv! Biulvene graver deres gange rundt om i vores have, især langs huset. Den jeg her har fået et uskarpt billede af bor på terrassen.


statices Gö Kalv

Aftenpåfugleøje, Sånnarna

Gaffelhale, Sånnarna

Biulven på terrassen


23. juli 2017

RIGTIG DEJLIGT VEJR GAV NY HUS-ART OG INDLANDSSUBHITS



Fed, fed husrød i Pulken


Dette glimrende billede viser dagens nye "tomtkryss", nemlig husrødstjert. Hverken Pulken eller min have er en særlig oplagt lokalitet for denne industi-følger, så der skulle gå godt 10 år. Årsagen til at det blev i dag må være en kombination af heftig græsslåning i haven og hård østenvind. Her kom den da i læ og fik desuden noget at spise - som man ser sidder den i det fine kork-foderhus jeg fik af Aage Kabbelgaard i foråret.
I øvrigt en rigtig god dag; min græsslåning lokkede, ud over husrødstjert, 5 rødstjert, 3 gul vipstjert, 4 tornsanger, 1 havesanger, 1 nattergal, 1 gransanger og 2 løvsanger ind i haven, hvor de mæskede sig hele dagen. Senere blev det godt vejr. Hård østenvind og styrtregn, og så var det med at komme ned i syd-Pulken, for den slags vejr giver f.eks. fald af vadefugle. Idag skal fremhæves 6 almindelig ryle, 1 krumnæbbet ryle samt sjælden indlands-dværgryle. Endnu et indlandssubhit var en overtrækkende havterne.


21. juli 2017

HØJSOMMER PÅ PULKEN




Jeg sover dårligt i højsommeren, og når jeg vågner for at slå en streg først på morgenen kan jeg ikke falde i søvn igen, fordi jeg ved, at der sker alt muligt spændende derude. Netop morgenen er det bedste tidspunkt på dagen. Man er forud for tiden, mens alt folket sover.
Den 18. juli var netop sådan en morgen, og lidt før fem gik jeg ned til Rørtrekanten for at tælle karmindompapper. Rørtrekanten kalder jeg området ca 200 m mod øst ad Härnestadsvägen fra vores hus. Det er ikke langt, men den elleskov, som nu vokser i Helge Ås gamle flodseng, gør, at jeg ikke kan høre hvad der foregår derovre fra haven. Jeg er nødt til at gå ned ad vejen og gennem elleskoven. Det gjorde jeg også denne morgen, og straks jeg kom ud på den anden side hørte jeg en flodsanger file løs. Fuglen sad i et lille elletræ, og favoritsangposten var en nøgen, død gren. Der sad den så, nok så smukt, i morgensolen og sang med vidt åbent gab. Det er første gang jeg træffer arten i Pulken, det tog ti år, men ventet var den. Bestemt.
Dette er årets første flodsanger i Kristianstads Kommun, hvilket er usædvanligt. Arten plejer at blive registreret i forsommerens løb, gerne oppe omkring Kristianstad. Denne 18. juli kunne iøvrigt noteres 3 syngende karmindompapper, 3 syngende græshoppesangere, kongeørn samt spillende skovsneppe.

Idag har jeg også været ude i morgenstunden. Det regnede, og vinden var i øst, så jeg var nede i syd-Pulken for at se, om der var kommet nogle spændende vadefugle med det gode vejr. En krumnæbbet ryle kunne nok tilskrives vejret, men vandstanden er lovlig høj i år. Der er minimalt med mudderbanker. Til gengæld kunne to sølvhejrer noteres.

Blandt det faste inventar af nattergale, rødryggede tornskader, havørne og lærkefalke er naturligvis også en del traner. Man ser dem til og fra, og hver aften overnatter de i syd-Pulken. Til aften fik jeg endelig talt dem ordentligt, 66 fugle. Ved samme lejlighed kunne jeg konstatere, at pukkellæbe, en lille og super eksklusiv orkidé, nu har bredt sig fra reservatet og ud på den mark, som om foråret agerer parkeringsplads for de mange traneturister. Jeg er ikke bekymret over parkeringspladsen, men denne mark blev nærmest spoleret for et par år siden af en gang kunstgødning. Da var skjaller under indvandring, men efter gødskningen var der kun "landbrugsgrønt" græs at finde. Det er glædeligt, at marken nu er begyndt at komme til live igen! Skjaller og hjertegræs er også vendt tilbage.


12. juli 2017

UDSTILLING I "STORMSVALEN"


Buff-tailed Sicklebill


Aage Kabbelgaard udstiller henover sommeren sin samling af malerier udført af undertegnede. Det drejer sig om nogle af de bedste ting jeg har lavet, nemlig en række malerier af især paradisfugle, som jeg udførte efter en rejse i West Papua (det som før kaldtes Irian Jaya). Turen gik til Waigeo og Wogelkophalvøen, og blandt de fantastiske arter Aage, jeg selv og vore rejsefæller så, var Black Sicklebill, Buff-tailed Sicklebill, Red Bird of Paradise og alle tre Cicinnurus-arter. To af billederne ses her.

Udstillingen foregår i Aage og Karins galleri, "Stormsvalen", i Nødebohuse; det ligger nær Hundested. Her er adressen:

Stormsvalen, naturbutik og galleri,
Nødebovejen 89
3390 Hundested

Og her er Stormsvalens hjemmeside:
www.stormsvalen.com



Black Sicklebill

15. april 2017

PULKEN STYRE OG STYRE

Sølvhejre, Yngsjön her til formiddag.



Mens folk sidder i deres sofaer, er vi nogle som birder. Inden 10:30 havde jeg konstateret både en meget sjælden rovterne, som ikke er set i Pulken i flere år, og så den knapt så sjældne (årligt forekommende) sølvhejre, som nu har været her i flere dage. Den holder mest til langs rørkanten ud mod engen ved Yngsjö, men viser sig af og til i Pulken. Når jeg sammenholder årets sølvhejreobs i Pulken, ligner det 2-3 fugle.

Dagens foreløbige hit, rovternen, fiskede i Helge Å, og sås meget flot i ca 20 minutter. Desuden fiskeørn. Her er stadig traner - i går aftes ca 1000 - og også i går en tidlig sortklire, 9 brushaner og endnu en stor forekomst af skeand - 56. Det er mange, men for et par dage siden var her 80! Spidsand også velrepræsenteret - i går 7. Her dukker hele tiden noget op, så er det vandrefalk, så er det blå kærhøg, havørn kommer forbi daglig. Lige nu vælter sneen ned. Det bør have tvunget nogle fugle ned i Pulken, og når jeg lukker kl. 17, skal jeg ud og finde flere fede fugle.

12. april 2017

"MAN EATER HAVØRN" - PULKEN 12. APRIL OG I PÅSKEN



Havørn på tranejagt i Pulken, 12.04.2017


Storke lige udenfor hækken, 11.04.2017


Vue over Pulken fra vores skorsten. På denne tid af året epicentret for vandfugle på Kristianstadslätten.





Billedserie af traner på foderpladsen 10.04.2017:  Tranedans og et par som næbhugger.

Så kommer traktoren med et læs byg.

I gamle dage stillede tranerne sig over på marken bag vores hus, når traktoren kommer. Nu ved de bedre.


RESUMÉ
I dag: Pulken: trane 1000 - jaget af havørn! 150 krikænder, rastende sølvhejre. Åhus: Gulirisk Sankt Jörgens Väg.
I går: Pulken: trane 1300. Yngsjö: rastende sølvhejre. Furuboda Kursgård: to gulirisker.
I forgårs: Pulken: mulig steppehøg trk NNØ, hvidklire 4 rast og rastende sølvhejre. 

Fortsat  utrolig sjælden østlig turteldue i Kivik 30 minutter fra Pulken.


 Fuglen i forgårs lignede en steppehøg, men den blev set alt alt for ringe, til at sige noget bestemt. Det er svært at male 1,5 sekunders indtryk af en falkevinget kærhøg, uden at sige for meget. Her en stærkt computermanipuleret akvarel, som kommer nogenlunde i nærheden af det jeg oplevede, men som stadig er for tendensiøs. Tag det som en oplevelse, det gør jeg.
HAVØRN PÅ TRANEJAGT
Nu til morgen talte jeg ca 600 rastende traner i Pulken, men efterhånden kom flere flokke ind. Markerne omkring Pulken er nu blevet tilsåede, det kan man se på, at der nu er parkeret bilvrag midt ude på markerne. Svenske fugleskræmsler. Så klokken 09:30 var der panik i traneflokken. Fuglene lettede som en bølge, og de som stod tilbage klumpede sig sammen i tætte klynger. Halsende strakt, spejdende mod himmelen. Årsagen til panikken fik jeg snart øje på. En yngre havørn musede få meter over en tæt klynge traner, som havde samlet sig i kæret i vest-Pulken. Så angreb den. Klyngen gik på vingerne, men én fugl blev skilt ud, og forfulgt på få meters afstand af ørnen, som havde fangerne fremme. Ørnen slog efter tranen, men ramte forbi. Så landede ørnen ved kæret, hvor halvanden hundrede krikænder strakte hals. Ørnen gjorde et udfald mod dem, og de lettede i en sky, som havørnen straks slog ind i. Den ramte igen forbi, og satte nu kursen mod en klynge traner på mindst 500, som igen lettede i en bølgebevægelse. Igen blev en trane udskilt, og så tabte jeg de to af syne. Jeg har aldrig før set havørn jage traner. Undertiden har jeg set tranerne klumpe sig sammen og strække hals, når havørnene jager i Pulken, men ofte reagerer de nærmest ikke, mens ænder og gæs altid går på vingerne. Denneher havørn har åbenbart mere stamina end de fleste. Hvis den har tænkt sig at fortsætte, tror jeg den har en god chance for at det vil lykkes – her er både en etbenet trane og en som er syg, og i bogstaveligste forstand nede på hælene. Jeg venter spændt.

OG HVAD ELLERS?
Pulken i de seneste dage byder på faldende traneantal, i weekenden i omegnen af 2000, faldende til noget som ligner ca 1000 i går. Mens havørnen jagede rundt herude lignede det igen noget i retningen af 1000 traner. Hvis jeg skal komme med en vurdering for påsken, så er det, at her stadig vil være en del traner at se, og smukt er her, nu hvor hægen springer ud. Vadere og ænder er i fuld gang med trækket. Hundreder af gravænder løber rundt mellem tranerne på foderpladsen. Brushaner raster, i første omgang er det hanner som trækker igennem. Snart vil tinksmedene være den talrigste vadefugl i Pulken.

Havørn ses daglig, røde glenter, musvåger og rørhøge er hele tiden i luften, når det ikke styrter ned.
Den hårde vestenvind, kombineret med klar himmel, har givet en del træk, f.eks. i forgårs: De trækkende spurvehøge foldede vingerne sammen som til styrtdyk, og lod sig blæse igennem. Klokken 13:29 fik jeg øje på en rastende sølvhejre. Jeg gik ind og hentede min telefon, for at melde den ud. Så fik jeg, ud af øjenkrogen, øje på en trækkende rovfugl, blot ca 100 meter borte. Min første indskydelse var tårnfalk, for silhouetten lignede grangiveligt tårnfalk. Jeg fik straks kikkert på og så den i ca ét sekund før den forsvandt bag birketræet. Det var sgu en 2k kærhøg! mørke armsvingfjer, båndede håndflader og – ikke mindst - umarkerede jævnt okkerbrune undervingedækfjer! Desværre havde den meget travlt. Jeg spænede efter, blot for at se den slå et slag op over elletræerne langs Graften og forsvinde i lyntempå mod nordøst på ubevægelige, v-stillede vinger. Jeg tror sgu' det var en steppehøg, men den er simpelthen set for dårligt til at komme længere end til skuffen med anekdoter.

I den kommende uge skal jeg bl.a. kigge efter arter som amerikansk krikand, damklire, sort glente, ringdrossel, vendehals, stor kobbersneppe og enkeltbekkasin. Allesammen arter, som er set i Pulken, og som hører årstiden til.


Der harves på marken bag vores hus 10.04.2017.

Storke, måger og kragefugle bag harven.

Storkene fouragerer lige på den anden side af hækken. De har en sort kile under næbbet, bemærkede jeg idag.
KONSTRUNDA
Og så begynder Konstrundan på fredag Kig efter gul/røde cirkler, skilte med tekster som "Konst, Kaffe" osv, og kom ind og besøg mig; jeg skal til at ramme nye ting ind, så min udstilling igen bliver præsentabel. Mine åbningstider er hver dag kl. 10:30 til 17, og jeg har sådan set åbent lige nu; det har jeg haft siden 20. marts. Her er et par billeder fra mine vægge hjemme på Härnestadsvägen 127 ved Pulken:

Udstillingen 2017. Gennem havedøren ses vores legehus, og bagved Pulken og Egeside.



7. april 2017

7. APRIL 2017


Et portræt af mig, i min trekronor r-shirt.




Østlig turteldue, Kivik, 7. april 2017.


Den 7. april. En dag som begyndte godt, men endte helt ad helvede til. Jeg er, naturligvis, fuldstændig pissed off. Jeg orker ikke, at udtrykke hvad jeg føler, og egentlig angriber mørket i verden mig hver eneste dag. Jeg er ikke så skide glad, for jeg er ikke dum. Lad det portræt af mig, som ledsager dette indlæg, være et billede på mine følelser for det svenske samfund, som jeg selv er fuldstændig indvævet i. Indvævet i på enhver tænkelig måde.

Jeg var så spændt imorges, for jeg skulle ned og se den østlige turteldue i Kivik. Jeg vågnede abnormt tidligt, og kunne konstatere, at det tager ca 30 minutter, at køre fra Pulken til Kivik. Håkan W. havde på www.artportalen.se været så venlig, at skrive den eksakte adresse, så jeg vidste præcis hvor jeg skulle hen. Duen var set på en foderplads inde i en privat have, og det er jo en svær situation. Jeg gjorde mit bedste for IKKE at rette mit blik mod husets vinduer. "Knepigt", kunne man udtrykke det på svensk. Men så kommer en enormt flink mand ud af huset. "Du är tidigt ute", siger han, og fortæller mig, at duen plejer at gemme sig nede i en lille granplantage, hvorfra den normalt flyver op i hans egetræ, og derefter over på foderpladsen i baghaven. Bedste tidspunkter plejer, ifølge ham, at være sen formiddag, og igen ud på eftermiddagen.

Nu var klokken blot ca syv, morgen, og det var jo åbenbart ikke så optimalt. Jeg blev sulten, og klokken otte var jeg nede i ICA og købe morgenmad. Så gik jeg tilbage igen, og satte mig på en kampesten med udsyn over granplantagen. Intet skete. Efter en rum tid tænkte jeg, at det måske var tid til at tjekke, om duen havde sneget sig uden om mig, og hen til foderpladsen. Det havde den ikke lige præcis - men næsten! Da jeg kom et par skridt længere op ad vejen og kiggede ind i æbleplantagen bag huset, så så jeg en mørk, opflyvende due, med hvide haletegninger. Den landede mellem æblerækkerne. Det var den. Skånes, måske første? østlige turteldue. En fint tegnet lille due. Den gråblå, sortstribede halsplet, var ikke til at tage fejl af. Jeg var måske ikke så interesseret i at se arten "an sich", jeg har jo set den både i Tårbæk og i Kina, men det var så utroligt spændende endda, for denne lille due må jo være kommet med efterårets massive østenvind. En del af den store fortælling om fugletrækket og et helt håndgribeligt bevis på Österlens helt ekseptionelle potentiale for den eventyrlystne fuglekigger.

Desværre var den blot fremme i ca fem minutter. Pludselig lettede den, netop som endnu en fuglekigger ankom. Måske blev den skræmt af en rød glente, for dem var der mange af. Så ventede vi igen en tid, mens mange flere "skådare" ankom. Efter en time var der pludselig en mindre alarm igen - en gulirisk sad nu og spiste fuglefrø på foderpladsen! Det er tungt. Gulirisk er en meget sjælden svensk ynglefugl, og den er i tilbagegang. Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem kl. 10:35, var da også, at sikre mig, at der var rigeligt med frø i foderhusene.  Jeg talte også tranerne, blot lidt hurtigt. Jeg endte på 2750.

Siden sad jeg hjemme og knoklede med noget meget kedelig bogføring. Så tændte jeg radioen, og fik et chosk.







5. april 2017

SÅ ER DEN NÆSTEN HJEMME!



Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg skulle ned til Kivik i morgen tidlig og se den østlige turteldue, men det skal jeg så ikke alligevel. Jeg skal sidde på min terrasse og bladre igennem krikænderne.
Klokken 18:50 idag er der breaking news, og det næste som sker er, at man ser mig løbende ud ad Härnestadsvägen, videre ud ad stien, ud til Utemuseet. Evert+2 er de eneste tilstedeværende. +2 har den, Evert leder. Jeg får et kig i den ene af +2'ernes skop. SÅDAN! Amerikansk krikand.

Hold da op, hvor jeg har kigget efter amerikansk krikand igennem årene. Arten er set to gange før i Pulken, den første gang før min tid, den anden på et tidspunkt, hvor JEG mener vi holdt Jessicas fødselsdag i København, mens Jessica mener, at jeg nok snarere var på koncertturne med NO GOD.

Fed ny Pulken-art for mig, og skønt at se den lille trofaste skare af KRIX'are, som hurtigt dukkede op, igen. Vi ses mest ved festlige lejligheder som denne, og de er ikke alt for frekvente. Jeg var dog hurtigt på vej hjem igen. Lyset var stærkt aftagende, og ét af mine mål med livet er, at få amerikansk krikand som haveart. Snart sad jeg på terrassen.

Det er også derfor, jeg ikke har kigget så meget på ænder idag. Vestenvinden har stået som en mur ind i fjæset på en. Den har smækket med dørene, væltet mine havestole rundt og flået Aages skilte om kork af, så jeg har måttet jage rundt i haven efter både dem, og de tegnestifter de var sat op med. Jeg gider især ikke jokke på en tegnestift, når jeg slår græs til sommer. Her er tidsler nok.

Jeg kunne desværre ikke genfinde fuglen hjemmefra. Det hjalp ikke, at ca 3000 traner havde landet ude i søen, mens jeg gik tilbage, og så kom en vandrefalk pludselig lavt ind over, og rodede rundt i det hele. Eller måske skråstreg duehøg - jeg så den direkte bagfra, og kiggede ikke så meget på den. Som Sebastian Klein så klogt har sagt: "Forskellen på at kigge på fugle idag, i forhold til at kigge på fugle i 1980'erne, er, at hvis man i 1980'erne så en flok stære, som blev skræmt på vingerne af en rovfugl, så kiggede man dengang efter rovfuglen. Hvis en fuglekigger oplever den samme situation idag, så kigger hen på stærene, for at forsøge at opdage en rosenstær". Sådan cirka tror jeg, han udtrykte det, og derfor var min opmærksomhed på de opflyvende ænder.

Anyways, det blev mørkt. Jeg takker finderen, og må indrømme, at jeg var for lad til at gøre arbejdet selv idag. Vejret var for hårdt. Måske stillede jeg mig tilfreds med de tre rastende atlingænder. Godt, at der var en årvågen skådare på plads, så det blev endnu en mindeværdig dag på Pulken!

Her kan jeg tilføje, at mit seneste tomtkryss/haveart, nemlig storpiber 19. oktober 2016, nu er godkendt af Rrk. Pulken rykker, og det er dejligt, at årets hidtil fedeste hit, en umærket stork, er blevet overgået. Jeg vil være at finde på terrassen imorgen.

30. marts 2017

REKORDTÆLLING AF TRANER OG VEJROMSLAG

Tranerne har samlet sig på marken her til aften.
Her til aften samlede tranerne sig på marken lige syd for vores have. Det er mægtigt, når de kommer så tæt på. Jeg er efterhånden ret vant til dem, men når de opfører sig sådan, må jeg alligevel knibe mig i armen. Jeg sad på terrassen, uden at det anfægtede dem det mindste. Deres råb kogte, skoven stod våd, diset og fortættet. De blomstrende elletræer tonede kraplak. Jeg er hjemme, og skal også feje gulv og skifte sengetøj. Kombinationen af disse almindeligheder og det overvældende naturindtryk giver mig en meget stærk oplevelse af at være i live.

Jeg var ved havet forinden, også dér dis. Når bølgerne rejser sig, ser man ind i vandet. Rødalger. Pålandsvinden koncentrerer tang ind på kysten. Tre nordiske lappedykkere, to i fuld sommerdragt, en stadig med hvide flanker. Havlitter og unge fløjlsandrikker, endnu med hvid plet ved næbbet.

Efter en vinddrejning til sydøst har de to seneste dage budt på overskyet vejr. Det fulgte ovenpå mange dages solskin og sydvestenvind, og det var ærlig talt rart med lidt vejromslag. Sydvestenvind og sol giver traner i Pulken. Søndag blev, ifølge Everts tælling, den nye rekord-dag. 8900 traner overnattede. Jeg tror det gerne, for tiltrækket var enormt, og flokkene var usædvanlig store. Det begyndte omkring kl. 15:00 og tranerne kom ind i flokke som talte flere hundrede individer. Vejret var perfekt for tiltræk af traner, og det var spektakulært.

Når vejret bliver lidt tungere bliver det meget mere attraktivt også for ænder og vadere at lande i Pulken. Sydvestenvind og sol får dem i høj grad til at skyde over Pulken, og derfor har de været fåtallige i den seneste tid. I går og i dag har der derimod været godt med rastende svømmeænder. Spidsand og knarand raster, og skeand og krikand er pludselig blevet talrige. Det er fedt at se en flok brushaner komme lavt ned, slå et sving over engen blot for siden at tage højde og fortsætte målrettet mod øst. I går rastede endnu en sølvhejre, men blot kortvarigt. Jeg opdagede den ved ellevetiden og kl. 12:46 fløj den nordpå. Muligvis samme fugl blev set nordtrækkende ved Vannebergaholmen sent på eftermiddagen.

Jeg har set fiskeørn. Vorterod er sprunget ud. Småfuglene har da også i den grad opdaget Aages foderhuse. Hr. og fru gråspurv dominerer. Skovspurvene må tage hvad der falder på jorden. Forårstrækket er igang og ses nu, hvor skyerne bringer det ned - bogfinker vælter igennem. Rødhalse og fuglekonger raster i haven.

Indimellem de mange interessante samtaler jeg har med mine udstillingsgæster arbejder jeg på at male alle Danmarks ferskvandsfisk. Her er det ferskvandsulk og hvidfinnet ferskvandsulk (nederst). Det er noget jeg laver for Peder Størup, en af Danmarks mest betydningsfulde naturforkæmpere. Peder Størup har fingeren på pulsen, hvad angår de store og, i høj grad små-, overgreb, som Danmarks natur udsættes for. De små overgreb er i virkeligheden ikke de mindste, for det er dem, som langsomt men sikkert gnaver sig ind på landskabet, og forarmer det.
Endnu en fisk - dyndsmerling, Danmarks sjældneste fisk.
Tranerne har samlet sig nede på marken.
Aages foderhus er skruet grundigt op på gavlen af "friggeboden" i baghaven. Gråspurv, skovspurv og grønirisk har taget fodringen til sig. Bemærk de grå pletter i baggrunden. Det er traner.

26. marts 2017

ENDNU EN STOR ANKOMSTDAG




Først og fremmest skal jeg meddele, at JEG HOLDER LUKKET/STÄNGT I MORGEN EFTERMDDAG - "livspusslet" ni vet.

Solen har skinnet hele dagen, det har været nærmest sommerligt, og da vinden i løbet af formiddagen bestemte sig, blev den vest-sydvestlig og tiltagende. I løbet af formiddagen lettede mange traner, skruede sig op i det blå, og fortsatte nordpå. Midt på dagen stod ca 4000 tilbage i Pulken. Da var vinden taget til, nu jævn, og således perfekt vejr for tiltræk af traner. De første viste sig omkring klokken 15 og i løbet af eftermiddagen er rigtig mange fugle ankommet, både fra øst og vest. Sigten har været krystal klar, og afsøgning af himmelen afslørede hele tiden fjerne, kredsende flokke, mens flok efter flok regnede ned direkte ud af solblændet. I skrivende stund, kl. 19 sommertid, kommer der stadig flokke ind - lige nu f.eks 240. Her må nu være et ret pænt stykke over de 4000 rastende, som jeg anslog ved middagstid.

Det har også været en rigtig god rovfugledag. Det bliver det oftest her, når vinden er vestlig, og man tilbringer det meste af tiden udenfor. Idag otte arter, inklusive en duehøg. Ænderne er derimod fåtallige, i hvert fald i de vandflader jeg kan overskue hjemmefra. Kun gråand og gravand er her i pæne antal, hvad det så ellers kan skyldes, men der er claimet atlingand idag.

Småfugle er her sådan set rigeligt af, men de viser endnu ingen interesse for mængden af foderhuse med solsikkefrø og andet godt, som Aage har installeret i haven. Det er nu heller ikke særlig oplagt, at begynde at fodre i marts. Hvis jeg hænger en mejsekugle op ved juletid skal de ellers nok være der indenfor en halv time. Vi får se, hvordan det vil gå. Det ville jo være meget sjovt, hvis småfuglene gad, at lege med. Foderhusene er i hvert fald et hyggeligt element, som pifter op på min i øvrigt spartanske haveindretning.

Også i dag har jeg haft mange gæster, det har været rigtig hyggeligt, og min eneste anke er, at jeg ikke har fået talt nær så meget som jeg kunne have haft lyst til med alle - jeg håber ikke det er gensidigt. Som en pige på Solveig og Ingeborgs alder sagde: "Det er jo et almindeligt hus!". Og det er jo dét det er. Et almindeligt hus, hvor der bor en almindelig mand, som på alle andre årstider ville have budt gæster på et eller andet og sat sig ned i ro og mag. Det kan blot være svært i den hektiske tranesæson, hvor jeg nyder det privilegium, at blive gæstet, som havde jeg 50 års fødselsdag eller jubilæum i rotaryklubben. Fedt, at mange giver sig god tid, så vi sammen kan sidde i haven og opleve det naturskuespil som udfolder sig - det er sgu et fænomenalt naturskuespil, et nordisk Serengeti, og for mig gør dét, at kunne dele det med andre, det kun større.


25. marts 2017

TRANAFTON

Pulken nu til morgen. Gråt vejr og masser af traner. Siden klarede det op, og vi oplevede endnu en fantastisk forårsdag på Pulken. Fem hvide storke, store tornskader og havørn bidrog til løjerne.

I morges rastede minimum 6000 traner i Pulken. Det er hvad Fågelklubbens tælling endte på igår, og da vi kom ud og så de massive grå felter af traner, som optog alle Pulkens vandflader, synes jeg faktisk det lignede flere. En gammel havørn fløj lavt ind over engene og sendte ca 2000 traner op i én samlet klump, uden at det ændrede "det tranegrå billede" i vandfladerne nævneværdigt!. "Vi" vil idag sige Aage Kabbelgaard og mig. Igår og idag har for mig betydet et glædeligt gensyn med Aage. Kender du "Stormsvalen"? Det er Aage og hans kone Karins galleri og naturformidlingsbutik - du kan tjekke den på: www.stormsvalen.com

Den nærmere grund til besøget var en gammel idé. Aage bygger foderbrædder, foderhuse til fugle, hvad det nu hedder. Idéen var, at jeg kunne have nogle af dem stående i haven under tranesæsonen, men vi kom bort fra det. Når vi nu tog idéen op igen, var det fordi jeg netop har skrevet bogen "Havens Fugle som jeg ser dem", den er lige på trapperne, og så syntes jeg, at det var oplagt med noget massiv fuglefodring i haven, og den var Aage med på. Aages foderbrædder er lavet af kork, altså bark fra korkegen, som han selv udvælger og opkøber i Portugal. At det lige er dét materiale, han har valgt at arbejde med, skyldes ikke blot, at det er smukt, men også hans engagement i naturbeskyttelse. Korkegene vokser i den Iberiske Halvøs "dehesa", det tørre, savanneagtige landskab, som er levested for udryddelsestruede arter som  bl.a. pardal-los, spansk kejserørn og stortrappe. Korkegenes agern er desuden føde for de sorte svin, som lægger krop til den berømte serranoskinke - og her kommer den direkte kobling til Pulken og Tranen: De samme agern er i vintertiden en af de vigtigste fødekilder for tranen, som netop har sine vigtigste overvintringsområder i dehesaen. Hvis et værdifuldt kulturlandskab, som f.eks. dehesaen, skal have en fremtid, er det nødvendigt, at de produkter landskabet producerer efterspørges. Hvis det ikke længere kan betale sig for lodsejerne at producere kork, vil det oplagte alternativ være, at plante eucalyptus og producere tømmer.

Aage Kabbelgaard på terressen, bemærk arsenalet af teleskoper, som Thomas Hjørnet forærede mig sidste år. Dem har der været god brug for idag!
Eucalyptus har fanden skabt. Dette australske træ er verden over berygtet for sin evne til at ødelægge lokale økosystemer. Det kan desværre gro nærmest overalt, men eucalyptus dræner jordbunden og smadrer enhver mulighed for langt de fleste hjemmehørende arters overlevelse. Det sker over hele verden, og jeg kan én passant nævne, at jeg tilbage i min studietid, fik et mindeværdigt raseriudbrud da Danmarks Designskole havde indkaldt kæmpeidioten Bjørn Lomborg som forelæser. Der stod kæmpeidioten Bjørn Lomborg så, og fortalte os studerende, at han statistisk kunne verificere, at eucalyptusplantager husede større fuglebestande end primær regnskov - jeg mener at huske, at det var situationer i Sydamerika han brugte som eksempel (hvis kæmpeidioten Bjørn Lomborg føler sig fejlciteret, kan kæmpeidioten Bjørn Lomborg henvende sig til mig, så jeg kan fremholde useriøsiteten i kæmpeidioten Bjørn Lomborgs påstande, som jeg også gjorde dengang). Hans argumentation kan sammenlignes med følgende eksempel: I Carl Christian Toftes have yngler tre par landsvale, et par gråspurve, et par skovspurve, et par solsorte, et par hvid vipstjert, et par ringdue, et par tornsangere, to par stære, et par grønirisker og to par mursejlere. På et tilsvarende areal på Tipperne yngler blot et par engryle, et par brushane og to par gul vipstjert. Ergo er der flere fuglepar i Carl Christian Toftes have, så derfor er Carl Christian Toftes have mere værdifuld natur end Tipperne. Bid spids på den, og stem på Venstre, hvis du er enig.

Hvis vi  lige vender tilbage til smagen af dehesaens sorte svin, så er det her værd at tilføje, at også traner skal smage temmelig godt. At den tidligere blev serveret ved fyrstelige middage kunne Kirsten Laursen, som i onsdags besøgte mig, sammen med en gruppe fuglekiggere fra Sorø, bevidne: Hendes datter er arkæolog, og under udgravninger på Hammershus, havde hun, blandt andet køkkenaffald, fundet et ribben fra en trane, stammende fra højmiddelalderen. Mon ikke, det er oldendiæten i vinterkvarteret, som spiller ind? Så meget kan jeg sige: Der er i en verden til forskel på Schwartzwaldskinke og serranoskinke.

Nå.

Idag har der været fuldt run på Pulken. Det er "tranafton", den dag tranen pr. tradition ankommer til Sverige - en tradition med sin helt egen kulturhistorie. I hvert fald har det gode vejr i kombination med traner og lørdag, gjort, at Pulken har oset af festivalstemning. Jeg har bl.a. haft besøg af 80 turdeltagere på tur med Scanbird, et uvist antal på tur med Dansk Ornitologisk Forening, glædelige gensyn med rigtig mange gode fuglevenner, folk som er kommet her igennem mange år. Endda en kær studiekammerat, har lagt vejen forbi. Alt i alt en fantastisk dag med venner og fugle, og så er jeg ikke en gang nået ud til Utemuseet, hvor Fågelklubben og Vattenriket har fejret tranafton sammen med Yngsjö IF og deres pølsegrill.

Solen brænder i kinderne, nu til aften. Vi har, som Aage sagde det, fået godt med d-vitamin idag, og døren har stået åben. Påskeliljerne er næsten sprunget ud, og humlebien har besøgt de fire scillaer, som overlevede min nye sivebrønd. Parthenias flyver omkring birken, brushanen er kommet. Alt emmer forår.

Aage Kabbelgaards fodderbrædder i mit kirsebærtræ
Dof'ere i haven, incl good olds' og fuldt op på Pulkens p-plads.

Rød solnedgang over Pulken med Vestas.




23. marts 2017

8000 RASTENDE TRANER IDAG - SKAL VI RUNDE 10000 TIL WEEKENDEN?

Før solopgang her til morgen. I tusmørket kan man skelne sangsvaner og en enkelt pibesvane, sammen med bramgæs.
Før solopgang. Tranerne står i vandfladerne, fylder dem næsten helt. Bramgæs i luften. De står tidligt op.
Så er solen oppe, og tranerne er flyttet over på engen.

Dejlig, vindstille morgen i Pulkens Utemuseum. Allerede ved halv femtiden imorges var jeg ude i haven og lytte til det massive kor af knurrende traner. Tranen har en "nattelyd", jeg skal ikke kunne sige om de ikke også bruger den om dagen, men hvis de gør, drukner den i hvert fald i alt råberiet. Om nattener de mere lavmælte, og da lyder der fra traneflokken en lav, knurrende rumlen, som ikke er ulig et fjernt tog. Det frøs halvanden grad og i god tid før solopgang bevægede jeg mig ud til Utemuseet, som fugletårnet i Pulken kaldes. Alle traner stod stadig på overnatningspladserne, dvs.



ude i vandfladerne. Kun Ulf var allerede mødt op, han kørte rundt ude på engen i hans traktor og spredte korn til tranerne.

Og der var godt nok mange, det kunne jeg se med det samme. Mit umiddelbare gæt var mindst 6000, og efter en stund ankom fotografen Karlo, som kunne fortælle, at der var mindst 8000. Det var gårsdagens tælling endt på. Jeg tror det gerne, igår havde vi klart vejr med flotte, hvide skyer og en hård sydvestenvind, som nærmest ikke var til at holde ud, at være ude i. Lige det rette vejr til tranetræk. Allerede sidst på formiddagen ankom den første flok og tiltrækket blev ved til det blev mørkt.
Billede fra igår eftermiddag. Ankommende traner.






Her er en gruppe, lige over huset. De er begyndt at kaste sig i et stejlt glid, for at få k
Det skal blive interessant at se, hvordan det kommer til at udvikle sig de kommende dage. Idag er der lovet meget svag nordøstenvind, foreløbig er her vindstille, men imorgen skal det blive jævn sydvestenvind. Det er ikke umuligt, at det bliver i år, at Pulken runder 10.000 rastende traner. Det kunne f.eks. blive imorgen aften.

Her ses bl.a. trane, vandrefalk, gråand og gravand.
Andre småobs fra de seneste dage: I dag sidder en adult vandrefalk på en pæl, mens tranerne myldrer omkring den. Stadig 2k pibesvane, ankomst af rødben og gransanger. i forgårs gik en umærket stork omkring mellem tranerne, og det er den "bedste" stork jeg har set her. Den sørgede jeg sandelig også for, at få set fra haven. Man kunne jo spørge Ulf, om der er en af hans storke, som har tabt alle ringe, men hvorfor dog ødelægge de små fornøjelser man har?