DENNE GÅS ER SIMPELTHEN SET FOR GODT

Ingeborg og jeg var ude i morges, for at tælle Pulkens overnattende fugle. Jeg så bl.a. mindst 1400 sædgæs, 24 grågæs, 153 sangsvaner og en blå kærhøg, mens Ingeborg ikke så noget, før jeg foreslog, at vi gik ud og tjekkede den døde gås, som jeg kunne se ligge på odden i nord-Pulken (jeg kalder, rent privat, stedet for Vibefedtengen).
Da begyndte det først for alvor at være spændende for hende. Gåsen var både flot og blød, og hun ville gerne have den med hjem. Der satte jeg dog grænsen. Jeg kunne høre, at der var jagt, og det kunne vel være en skudt gås, som nogen ville komme og hente senere, og hvis der er noget jeg ikke vil, så er det at stjæle mine naboers jagtbytte, så gåsen fik lov at blive.

Det viste sig senere på dagen, at ingen naboer savnede dén gås, for den blev liggende - i hvert fald et stykke tid, indtil den blev ædt - af ti havørne!
Det var så også en udmærket kompensation for en gås, som ellers kunne være blevet min nytårsmiddag.

Her ser man, hvorledes gåsen bliver ædt af ti havørne (otte ses på billedet); det er en adult fugl, som spiser. Bemærk iøvrigt Aythya-kragen, som flyver forbi.

Ingeborg med sædgås på Vibefedtengen. 

Men hvad er det for en gås? Det er det klassiske problem: Fuglen er simpelthen set for godt. Det vidt udbredte orange på næbbet tyder på en 1k fugl. Overnæbbets cutting edges slår definitivt et sving. Hovedet er ret fuldfjedret og halsen virker kompakt. Disse ting tyder på tundrasædgås. Det vidt udbredte orange, leder dog tanken hen på 1k skovsædgås, men udbredelsen af orange på næbbet er en meget variabel karakter. Jeg tror det er en tundrasædgås, men hvor lige er cutting edges på en skovsædgås egentlig? Jeg vil meget gerne høre nogle kvalificerede bud på bestemmelsen.

Hel Figur. Oversiden bør kunne afsløre alderen.

Er sådan en gåsefod ikke bare smuk? I virkeligheden er den mere kontrastløs og voksagtig, og dermed langt dybere og mere koncentreret i farven, end fotoet her (taget med blitz) viser.

Vandstanden i Pulken er igen høj. Østersøen var igår 65 cm over normalvandstand, hvilket betyder, at vandet stuver op i Pulken. Samtidig har det jo, som bekendt, regnet helt vildt, i den seneste tid. Alt i alt har det resulteret i ekstremt højvande her, og Pulken er mindst 50% vanddækket og står i forbindelse med Egeside Sjö og Yngsjön. Det giver et smukt naturbillede, hvor engens små niveauforskelle står tydeligt frem. Man ser, at det lille kalkrigkær lige syd for krægekrattet nu er oversvømmet, og forstår lidt mere af detailforskellene i engen.

Intet nordlys, men månen stod op orange, overskåren, og hævede sig op i sydøstenvinden, omkranset af en orange halo, som var udfyldt med tyrkis. Sorte skyer drog hastigt mod nord. Vi er nu på nul grader.

Solopgang over eversvømmede enge, Pulken 30.12.2015

ØRNE, ÆNDER OG OVERSVØMMELSE - MASSER AF FUGLE I PULKEN

Havørnene bruger megen tid på at sidde
og tørre vinger op mod vinden

Der forekommer vinterdage i Pulken, hvor der stort set ikke er andre fugle i engen end vandrefalken på sin pæl og en flok kragefugle, som søger føde i vandkanten og hvor gæssene kun ses morgen og aften. Men der er også dramatiske vinterdage, hvor her koger af fugle, og sådan er det lige nu!

I løbet af weekenden kom der for alvor vand på Pulken igen. Søndagen bød på et ualmindeligt råt vejr: hård nordøstenvind med slud- og haglbyger gjorde fuglekigningen til en udfordring, og i dagens løb steg vandstanden synligt fra time til time. Blandt årets omskiftelser er vandstandsændringerne markante begivenheder. Særlig de pludselige vandstandsstigninger er spektakulære. Når jeg noterer fugle i Pulken noterer jeg også vejrforhold og vandstand. Til det sidste opererer jeg med to "normalsituationer" - normal sommervandstand og normal vintervandstand, som noterne referer i forhold til (f.eks. "lidt over normal…" osv.). Visse år kommer efterårets vandstandsstigning gradvis; i år kom den lige så pludseligt som nogen vårflod. Søndagens vandstandsstigning falder sammen med et kæmpe snefald, som har begravet store dele af Danmark og Skåneland. Ude hos os kom nedbøren imidlertid i form af regn, slud og hagl. Pulken ligger lunt, og snedækket begyndte først halvvejs inde mod Lyngby - ca 7 km fra østersøkysten.

Søndag var jeg ude fra det blev lyst, og der var mængder af fugle, som fordelte sig lidt ejendommeligt, om det så var den høje vandstand, eller de mange ørne, som havde ansvaret for dén ejendommelighed. Sædgæssene havde overnattet både i syd-Pulken, i Helge Å og på den oversvømmede eng ude i vest, så de var svære at tælle. Mindst 500 sædgæs kom i bogen, og udflyvningen begyndte kl. 07:13, da en af havørnene tog morgenens første flyvetur. Der var mindst syv havørne i Pulken fra den tidligste morgenstund og i dagens løb var den højeste tælling 18 stk, alle yngre fugle, omkring søen i syd-Pulken. Blandt de øvrige overnattende fugle var to blå kærhøge, 9 pibesvaner og 29 sangsvaner. Der var skyer af ænder i luften, hundreder af viber og efterhånden begyndte musvåger, glenter, måger og kragefugle at indfinde sig, for at søge føde i det stigende vand.

I dagens løb lagde jeg en del kræfter i at få en slags overblik over de tusinder af bl.a. vandfugle, som opholder sig i- og omkring Pulken-Yngsjön-Egesidereservatet netop nu. Især var jeg interesseret i racefordelingen mellem skov- og tundrasædgås samt i at få et indblik i, hvor mange ænder der egentlig er i området. Nedenfor ses nogle tal:

Sangsvane: 29
Pibesvane: 9 adulte i syd-Pulken om morgenen samt 8 adulte + 2 1k ved Sjögård kl 14:13, hvoraf en halsmærket adult.
Knopsvane: 9
Sædgås ssp: bl.a. minimum 500 overnattende i Pulken, minimum 800 ved Yngsjö Kapel 09:30, ca 300 i Pulken 12:00-14:00. Væsentlig flere i området - konstant flokke i luften overalt.
Tundrasædgås: Ved Yngsjö Kapel kunne 20 tundrasædgæs pilles ud af flokken, når haglbygerne tillod det.
Skovsædgås: 20 ved Yngsjö Kapel, incl. en halsmærket - RØD N1. Af de 300 sædgæs, som græssede i Pulken om eftermiddagen kunne ca 40 bestemmes til skovsædgås.
Bramgås: ca 50
Kanadagås: ca 10
Pibeand: 3 Pulken
Krikand: 50 Pulken
Gråand: 650 i Helge Å og dens oversvømmelse ind over vest-Pulken, minimum 200 Helge å ved Yngsjö.
Knarand: 6 i Helge Å og dens oversvømmelse ind over vest-Pulken
Havørn: minimum 18 rastende immature fugle i Pulken
Rød glente: minimum 3 Pulken
Musvåge: minimum 3 Pulken
Fjeldvåge: 1 1k Allebodavägen
Blå kærhæg: 2 1k morgen og 1 ad han eftermiddag, Pulken
Vibe: 210 langs Helge Ås oversvømmelse ind over vest-Pulken
Måge sp: 70 Pulken
Ringdue: ca 100 Pulken
Sjagger: 80 Pulken
Blåmejse: 15 Pulken
Stær: minimum 50 Pulken
Krage: 93 Pulken

Weekendens masseforekomst af havørne kræver lidt fundering. Det er ikke usædvanligt, at se fem rastende havørne i syd-Pulken, men 26 fugle, som i lørdags, er meget specielt. Jeg talte med en gut, som havde været ved Tosteberga Bodar lørdag, og der havde der blot været fire havørne. Jeg tænker, at det kan være vejrets fortjeneste. Det er et velkendt fænomen, at mågerne søger ind i landet i østenvind - altså pålandsvind. Måske gælder det samme for de havørne, som ellers holder til på skærgårdskysten?
Ellers er det normalt i vestenvind, at man ser flest rovfugle i Pulken-Yngsjön-Egesidereservatet, men det kan jo være, at havørnene har det mere som mågerne. Det skal jeg holde øje med.
En anden faktor er naturligvis, at der simpelthen var masser af føde at finde i det stigende vand. Det har ikke været sjovt at være regnorm, markmus eller muldvarp under de herskende forhold og jeg så også en havørn, som snuppede en fisk i syd-Pulken, som nu for første gang siden foråret står i forbindelse med Helge å, så der kan komme fisk ind.

Vue mod sydvest over skjallerengen i Pulkens sydøsthjørne. Risbunken er de opvoksende elletræer, som blev klippet af i foråret. Nu er de såmænd på vej op igen. Lad os håbe, de drukner i oversvømmelsen, så engens rige urteflora ikke bliver skygget ihjel. Havørnene sidder især i de døende elletræer midt i baggrunden.

Syd-Pulken set fra øst, nær stenten…..

Stenten ses her; i baggrunden skjallerengen og Pyramiderne - de opvoksende tjørnekegler. Mågerne er på rov i engen. 

Dette er udsigten mod nord fra min hoveddør. Graften svulmer, og bag den er engen totalt oversvømmet.

NORDØSTENKULING

Det værst tænkelige vejr har mange ansigter. Et af dem er kuling fra nordøst, som vi har haft her den 8. - 10. marts, med tilhørnde temperaturfald til -5° i de koldeste nætter. Hvis der så blot havde været sne med, vandstanden i Pulken er usædvanlig lav, efter en tør vinter, men det har været barfrost og bidende koldt.

Vejrfuglene har reageret forudsigeligt i perioden og vibe, trane og sanglærke har jeg ikke set siden den 7. marts - før idag. Vinden er nu løjet af og selvom den stadig er nordøstlig har jeg hørt sanglærke over haven  og kl. 18:20 stod der igen traner ude i engen, denne gang to stykker.

Jeg tog en lille tur rundt i landskabet, for at se hvordan det stod til. På strækningen Yngsjö til Åhus Kärr sås ca 40 sangsvaner og hundredevis af grå- og skovsædgæs. Et par viber gik på en pløjemark, i et område hvor jeg så mindst tredive for en uges tid siden. I højde med Furuboda kredsede en kongeørn kortvarigt, inde over Egeside Träsk.

Der er begyndt at være en del gæs i Pulken nu. De græsser ude i vest, ned mod åen, dagens højeste tælling løb op i 360 blandede Anser-gæs. En ordentlig flok har også græsset på marken lige ovre på den modsatte bred af åen, men set her hjemme fra er afstanden derover for stor til at jeg kan tælle op.

For tiden overnatter gæs og svaner ikke i Pulken, som er tilfrossen. Det er lidt trist, at måtte undvære deres nattesnak, men de kommer igen, så snart Pulken bliver isfri og prøver prompte, i mindre antal, så snart en våge er åben.

FORÅRSTEGN, UGLER OG ÅRETS FØRSTE TRANEOVERNATNING

Det har været en rigtig forårsdag! Det er sjovt, som man kan se det på lyset. Det er en ny årstid. Lærken synger, tranen skriger, der går viber i Pulken og så blev jeg overfløjet af årets første nældens takvinge ude i haven, mens jeg baksede med naboens væltede fyrretræ. Insekterne er igang, ikke blot sølvfiskene og dem som kommer ind med brændekurven. Toplettet mariehøne og stueflue har været aktive i mindst en uge, nu.

Da jeg ved 16 tiden var ved at være træt af at male tog jeg til Friseboda, i håb om lidt aftentræk. Havet var helt stille, gik i et med himlen og fuglene lå på havet uden spejlbillede og svævede i et tomrum, men belyst af lav sol. Han og hun fløjlsand og 105 havlitter - og det er mange.
Træk var der til gengæld intet af før 17:03, hvor årets første store præstekrave trak nordpå, lavt over havet. Fire nordiske lappedykkere kom osse i bogen og netop som jeg forlod Friseboda trak fire hulduer nord.

I skumringen var jeg tilbage ved Pulken, smågrupper af traner trak ind til overnatning - det blev 11 stk, og det er årets første traneovernatning i Pulken. Gårsdagens premiærefugl blev ikke til natten.

Der er rapporteret mosehornugle ved Åhus kärr idag og skovhornugle på Håslövs Ängar. Høgeuglen er osse på plads ved Sjögård og så er der endnu sædgæs og sangsvaner i området. De er ikke i Pulken, som stadig er dækket af rådden is, men langs vej 118 syd for yngsjö stod flere flokke.

Havlitter, Friseboda 06.03.13

Sådan ser en høgeugle ud, når tomtkryss nr. 166
skal dokumenteres. Set fra Härnestadsvägen 127,
var den var federe når den fløj!

Så gik jeg nærmere

og nærmere

Sjögård med høgeugle

Pulkens vestlige spids, hvor Helge Å deler sig i Graften (til venstre)
 og det nye løb mod Gropahålet (til højre). 26. februar 2013.

Helge Å fra Härnestads Bro mod øst. 26. februar 2013.

Høgeuglen igen, det må være 27. februar.

05.03.13.
Årets første trane i Pulken.

Årets første trane går gennem isen.

Årets første trane klarer sig.

Ugleaften i Egeside

Spurveugle ved Tolebäcken 12.03.2012

Jeg har gjort hele huset rent idag, så inden jeg kom afsted for at købe ind var klokken blevet så mange, at jeg liiige ville se til uglerne her omkring Pulken-Yngsjön-Egeside-reservatet, som det så tungeflænsende hedder. Jeg havde knapt så meget som parkeret vest for Sjögård før mosehornuglen lettede fra et sted nærved på engen og gav sig til at jage vældigt aktivt langs de levende hegn, lydløst og suverænt. Da dette nu var gået så godt, blev jeg nødt til også at prøve spurveuglen ved Tolebäcken én gang til.

Jeg havde lidt bange anelser da jeg gik ud langs Tolebäcken. Sidst hørte jeg kun spurveuglen - og kun dens "dompapkald", som godt nok lød præcis som det skulle, men der var bare dét ved det, at vandrikserne havde reageret kraftigt på mit playback af spurveuglesang sidst og et eller andet sted var jeg lidt nervøs for, om en vandrikse mon kan sige præcis som en spurveugle. Det er selvfølgelig en skør tanke, men jeg kunne lige se det for mig: En fyr tager ud og stringer en dompap til at være en spurveugle, hvorefter jeg ugen efter tager ud og hører noget som i virkeligheden er en vandrikse, præcis som invasionen der blev væk (april-invasionen af hvidvinget terne i 2008 som nu lader til at have været en massepsykose, hvor folk fejlbestemte fjordterner til hvidvingede terner). Skandale, skam og ansigtstab, ville det være; i hvert fald lovede jeg mig selv at jeg idag ikke ville rapportere en spurveugle som jeg kun havde hørt kalde.

Første alarm var solsorte og sjaggere som varslede kraftigt i et pilekrat. Jeg masede mig derind og trådte en skovsneppe op, men fandt ingen spurveugle. Et nyt forsøg med playback fik igen vandrikserne til at reagere, men fra en anden retning, inde fra ellesumpen, lød også et par fløjt, nøjagtigt som spurveuglens lidt spidse og langtrukne version af et dompapfløjt. Da imidlertid ingen ugle dukkede frem, bestemte jeg mig for at holde de par fløjt for mig selv.

Spejdende mod trætoppene gik jeg tilbage langs bækken, næsten helt tilbage til vejbroen kom jeg, og regnede ikke længre med at få nogen spurveugle at se, da jeg pludselig fik øje på en umiskendelig spurveuglesilhouet:, en lille snemand, som en mandarin ovenpå en appelsin, og med bagudstrittende hale, siddende på en død, vandret gren lige over stien. Jeg nåede lige at få kikkerten på og drikke indtrykket af spurveugle mod gul himmel, inden den lettede og i spætteagtig flugt fløj over bækken, hvor den forsvandt i pilekrattet. Den var god nok!

Uhyre lettet og tilfreds spejdede jeg en stund efter uglen, men fik i det tiltagende mørke kun hørt en enkelt stigende, lidt flagrende trille.
Nu har spurveuglen efterhånden holdt til ved Tolebäcken i mindst 14 dage, pudsigt, at den har slået sig ned her i Egesides ellesumpskov. De talløse fuglekasser som er sat op langs bækken, er nok en del af forklaringen.