11. juni 2018

KALKRIGKÆR















'
Hvid vipstjert, 1k, stadig varm, men stendød.
salepgøgeurt

gøgelilje

En pletvinge - hvilken?

amandus
En ugle, som jeg ikke før har set. Det ser lidt barskt ud, men den led ingen overlast.


Jeg er skide bange for køer.
Og jeg er skide bange for flåter.
Sommeren er nærmest mediterran, men jeg har lange underbukser under mine shorts, og de er stoppet godt ned i sokkerne.
Jeg har også gummistøvler på, og i hånden et sommerfuglenet. Dét er et billede, og Gärdsköpinges forsamlede ungdom - to drenge - kigger langt efter mig, mens jeg stiger ind i volvoen og svinger ud fra genbrugspladsen.
Det er utroligt så mange aviser postkassen opsamler i løbet af en maj måned.

Målet er Mosslunda, eller Vä Utmark, som det også hedder. Her ligger et helt fantastisk kalkrigkær, og at det stadig eksisterer er en solstrålehistorie - i 1970'erne blev det i Kristianstads kommunalplan udpeget til at skulle være losseplads - området var jo "tassemark", helt umulig for både skov- og landbrug. I 1980'erne var planerne heldigvis endnu ikke bragt til udførelse - og så opdagede man, at her voksede 3500 salep gøgeurter samt bl.a. bakkegøgeurt, plettet gøgeurt og melet kodriver. Området blev fredet og bliver nu plejet med bl.a. sen afgræsning, som skal gøre det ud for det høslæt, som engang var normen.

På vejen ned mod kalkrigkæret kommer man først igennem Tjörnelyckan, Her blomstrer nu den smalbladede klokke, og man river sine lægge på de mange vildroser, som er græsset godt ned, og derfor gemmer sig i græsset. Bynkefuglene varsler, og man kommer over et stengærde, hvorefter engen forude lyser i den særlige hvidgrønne farve, som karakteriserer kalkrigkæret. Det er en særlig nuance, som jeg også kender fra Pulken, Gyestorpskäret og Yngsjön; hvad det er som skaber den ved jeg faktisk ikke, men vi er ovre i noget star eller sådannoget. Det er i hvert fald meget karakteristisk, og nu skal man for alvor til at passe på hvor man træder. Plettet gøgeurt (ssp. maculata, tror jeg det må være) og kødfarvet gøgeurt står tæt. Melet kodriver er ved at være afblomstret og det samme er knoldet mjødurt, hvis smukke, svenske navn er brudbröd. Det normalt våde kær er helt tørt - i bunden af høllerne er grunden krakeleret i polygoner. Så tørt har jeg aldrig før oplevet Mosslunda.
Men gøgeliljerne er på deres højeste. De er dog et nærstudie, som jeg ikke orker; dem nyder jeg blot. Salepgøgeurt må jeg lede lidt efter. Det viser sig, at de desværre alle er afblomstret i det hede forår, og flere er endda godt på vej til at sætte frøkapsler. På de indtørrede, visne blomster ser man tydeligt de karakteristiske længdestriber. Jeg tæller 36, men de er lidt svære at spotte i deres vissenhed, og der er også andet at se - en blåfugl, en art jeg ikke har set før. Den blå farve er næsten som morphoens. Det er en amandus! Ikke en sjældenhed, men i dag så jeg den.
'
Og der var en pletvinge, og der var en ugle, der er så meget at se og opleve - og sommeren har alt for travlt i år.

I haven har jeg slået græs, da kom vipstjerten. Rapsen er for længst afblomstret og gået i frø. Den danner en forbløffende jævn, grøn flade, hvor frøæderne sætter sig til skue. Rørspurv, tornirisk, karmindompap og stillits.

I går gik jeg en tur langs Tolebäcken. Her sang flodsanger og kærsanger, sortmålere lettede overalt og pludselig også fem røde glenter og to ravne. En gusten stank; resterne af et opbrækket vildsvin, en bunke henrådnende indvolde, afskårne klove, en sky af spyfluer. Pragtvandnymfderne søgte nattesæde i bækkens rørbræmme. Senere var aftenen forbavsende stille - jeg havde ventet nattergale, men en sivsanger fik lov at optræde som solist.

Og så var jeg lige ude at hente post. Overraskelse. Renhållningen i Kristianstad har byttet mine to skraldespande ud med et nyt "fyrkammearersystem" - men hvad er nu det? der er ingen huller i kompostafsnittet - det kan få følger, for hvordan skal nu de hundreder af små fluer, som det gamle system, med lufthuller, tiltrak, komme ind? Jeg må ud med boremaskinen, for line-upèt af fluesnasppere, rødstjerter og nattergale vil jeg nødig undvære. At det er nær vejen lever og dør vi med. En endnu varm 1k hvid vipstjert lå allerede derude. Det er den, jeg har tegnet.



11. april 2018

TRANEOPTÆLLING OG LUKKEDAGE

Jeg er simpelthen gået hen og blevet syg, og holder derfor lukket til og med fredag.

Jeg var ellers rundt i området her til morgen for at få et overblik over situationen. Der var traner på følgende steder:
Pulken - ca 30
Yngsjö Kapell - 283
Frisebodavägen - ca 150
Ripavägen, Härnestad - 308

Ruten var Härnestadsvägen - väg 118 - Frisebodavägen. Derfra via Söderäng til Vittskövle, videre til Sjögård og derfra Ripavägen og videre op til Hovby. Endelig tilbage til Pulken via Åhus og vej 118.

Det giver i alt ca 770 traner i området. Stänkeryggen og Everöds Ängaväg besøgtes ikke, og der kan der eventuelt stå traner.

Venlig hilsen

Carl Christian Tofte


9. april 2018

Pulken 20:40
Elgen vandrer lige nu frem over marken og gør sig til gode med vinterrapsen. Elgens sorte silhouet i skumringen er snart det eneste man kan regne med her.

Tranesituationen, derimod, er uoverskuelig. Vist er her traner, men hvor mange - og hvor?

Midt på eftermiddagen tonede himmelen pludselig fuld af traneråb, i det op mod 200 traner landede.

Det har været en varm dag. Ved en hver lejlighed har jeg kigget himmelen igennem for trækkende fugle, for det er klart, at en dag som i dag, hvor vi har varmegennembrud fra sydøst, giver mulighed for snart sagt alt. Jeg har dog ikke formået at pille noget estraordinært ud. Et par fiskeørne og en fjeldvåge markerer dagens højdepunkt på trækfronten.

I år er Pulkens vandflader usædvanlig store. De rastende svømmeænder er nu fuldtallige, inklusive atlingand, som ankom i går. Ænderne ligger herrude og gantes. Hannerne er i deres smukkeste skrud,
Også de vadefugle, som yngler her, er ved at ankomme. Rødben optræder lydeligt, strandskaderne skælder ud, og dobbeltbekkasinen bræger nu over Pulken.
 

8. april 2018

UOVERSKUELIG TRANESITUATION

Jeg var i går aftes omkring kl. 20 nede på Frisebodavägen for at se, om tranerne var ved at flyve ind til overnatning. Til min overraskelse så jeg blot fire traner! Tidspunktet var faktisk noget senere, end da jeg sidst besøgte stedet om aftenen og så tusindvis af traner, så nu må jeg erklære, at jeg intet overblik har over hvor mange traner vi har i området, og jeg ved heller ikke hvor de befinder sig. Det vil samtidig sige, at jeg heller ikke ved, om antallet af traner er på vej op, eller ned.

I Pulken overnattede i nat mindst 1000 traner, ikke talt grundigt, men et kvalificeret skøn foretaget af Jessica kl. 06:05. Deres antal reduceredes i løbet af den næste time til ca 100.

Samtidig med at jeg skriver dette står mindst 92 fuglekiggere og spejder ud over Pulken - hvor 15 traner raster.

Det er situationen nu. Jeg modtager daglig op imod 50 forespørgsler om hvor tranerne kan ses, så jeg modtager meget gerne meldinger på tlf. +45 31 69 47 26 /+46 (0) 705229726

Og nu vil jeg gå ud og spørge en af Vattenrikets Tranvärder, om de har nogle idéer om, hvad jeg skal sige til folk.

6. april 2018

NY TRANEOVERNANTNINGSPLADS VED ÅHUS KÄRR! (MED SVENSK RESUMÉ)










Denne akvarel kan meget godt illustrere tranernes indflyvning til den nye overnatningsplads syd for Åhus Kärr i går aftes.



Klokken 19:15 i går aftes: Der står nul traner i Pulken. Til gengæld kommer småflokke flyvende fra vest, lavt over Pulken, hvor de så drejer, og fortsætter mod syd. På dette tidspunkt skal indflyvningen til overnatning i Pulken være i fuld gang, men disse her traner flyver bare forbi. Hvad er i gære?

Dette må opklares, og jeg sætter efter - i bilen, sydpå ad vej 118. Lige nord for Yngsjö Kapell står nogle hundrede traner på en spirende mark, men der må være mange flere traner i området, Evert talte 4500+ i Pulken i går. Hvor er de nu?
Først syd for Åhus Kärr støder jeg igen på traner, og her er mange! Tusinder. Jeg holder på Frisebodavägen og kan se ud over en stor markoversvømmelse, hvor det grangiveligt ser ud som om tranerne er ved at gå til overnatning! Samtidig kommer store flokke flyvende til fra nord og vest. Også disse lander. Det bliver efterhånden mørkt, men jeg har allerede besluttet, at jeg i morgen tidlig skal have opklaret om en ny overnatningsplads virkelig er opstået.

Her til morgen begynder jeg med at tælle hvad der står af traner i Pulken. I det første lys - kl. 05:55 - 05:59 tæller jeg 930 rastende, langt hovedparten i syd-Pulken. Så kører jeg til Frisebodavägen, hvor jeg ankommer 06:10. Ganske rigtigt. Traner i tusindvis har i nat overnattet syd for Åhus Kärr. Udflyvning var begyndt, men med mit kendskab til tranens døgnrytme vil jeg mene, at den næppe havde stået på i mere end et par minutter. Jeg talte minimum 3000 traner. Imens holdt Jessica Pulken under opsyn og talte 1000 traner rastende der. Det kan altså konkluderes, at der  ingen udveksling af traner har været mellem Pulken og Åhus Kärr her til morgen. En ny traneovernatningsplads er opstået!

Her et svensk resumé:

3000 rastande tranor på övernattningsplats söder om Åhus Kärr.  Jag bevakade lokalen kl. 06:10 - 06:29. Räknade från mötesplats strax nord om Frisebodavägen 268. Efter kl. 05:59 att hava räknat 930 tranor stående på övernattningsplats i Pulkens vattenytor åkte jag till området mellan Åhus Kärr och Friseboda. Jag anlände 06:10 och såg tranor flyga lågt mot NNW medan min. 3000 tranor fortfarande stod på översvämmade fält (sydväst om Frisebodavägen 257-8 och 257-14), där de utan någon tvekan hade övernattat. Medan jag räknade vid Åhus Kärr höll Jessica Lee Hjort Pulken under bevakning och räknade oavhängigt av mig 1000 tranor där, räknade när de flög från nattesätet till matningsfältet, där alla landade för en stund innan de flög bort från Pulken. Kl 06:30 var ca hälften av dom kvar där och 06:35 var bara ca 100 stk. kvar på Pulken."

4. april 2018

INTENSIVT TRÆK










Jeg er lidt bagud på billedsiden. Dette er svaner på marken for et par dage siden, da det stadig var vinter!
I dag vælter trækket op over Skåne, med ankomst af flere arter til følge, godt hjulpet af en jævn sydvestenvind og det solskin, som vi har haft det meste af dagen.

Småfugletrækket begyndte allerede i nat. Her til morgen var haven fuld af rastende trækgæster, bl.a. 6 rødhalse, en misteldrossel samt ankomst af sangdrossel (2). Rødben høres ude fra engene og det er også årets første her. I løbet af morgenen og formiddagen lettede mængder af traner, som har rastet i området, og stak nordover. Fra kl. 10:40 til 11:30 talte jeg 1385 nordtrækkende. Så kom der en melding om en nordøsttrækkende stor skrigeørn fra et sted ca. 15 km syd for Pulken, og dermed  vendtes min opmærksomhed 100% mod trækkende rovfugle. Selvom skrigeørnen ikke sås, var der fint rovfugletræk at se, og det stod sådan set på til sidst på eftermiddagen. Mindst to havørne og 21 spurvehøge er det blandt andet blevet til. Musvåger og rørhøge er helt sikkert også trukket, men de er meget svære at notere som sikkert trækkende, fordi så mange yngler i området. Særlig de lokale rørhøge har det med at gå på vingerne og flyve op til overtrækkende rovfugle - blot for at hilse dem "uvelkommen".

Også ringduer og finker stryger forbi i dag, årets første jernspurv er noteret, og siden først på eftermiddagen er nye traner begyndt at ankomme. Jeg har talt lidt nu og da, og foreløbig er 1172 kommet i bogen i løbet af eftermiddagen. Jeg har dog overset mange, da jeg jo har mange jern i ilden, så dét tal fortæller blot, at rigtig mange traner er ankommet i dag.

Det leder mig hen til, at jeg nok bør fortælle lidt om forholdene i Pulken her i foråret 2018, for de adskiller sig markant fra det, som har været normen hidtil. Besøgende i Pulken har været vant til, at kunne ankomme midt på formiddagen, og finde Pulken dækket af traner, som har stået tæt på fugletårnet ("Utemuseet"). Når dette har været tilfældet, var det på grund af, at tranerne blev fodret med byg netop der. Fodringen af traner i Pulken er noget som foregår for at holde dem borte fra bøndernes nytilsåede marker - og da dette forår har været ekstraordinært koldt, har bønderne endnu ikke sået markerne til. Derfor bliver der heller ikke fodret traner i Pulken endnu, og dette gør, at tranerne i år primært opholder sig i Pulken fra sidst på eftermiddagen, omtrent kl. ca 17:00, til kl. 09:00 den følgende morgen. Natten tilbringer tranerne i Pulkens åbne vandflader. Man får altså  bedst udbytte af et besøg morgen eller aften. Resten af dagen står fuglene spredt rundt i et stort område - mange kan f.eks. ses langs vej 118 fra Yngsjö og sydpå, samt langs Everöds Ängaväg vest for Pulken.

En særlig attraktion i år er, at tre elge optræder meget synligt langs Härnestadsvägen. De er meget glade for at spise vinterraps på marken umiddelbart syd for mit hus, Härnestadsvägen 127, og her ser jeg elg nærmest daglig. Især i skumringen, men under tiden også i fuldt dagslys sidst på eftermiddagen. Dette betyder i øvrigt, at:
JEG OPFORDRER PÅ DET KRAFTIGSTE TIL AT MAN KØRER LANGSOMT PÅ HÄRNESTADSVÄGEN! Et sammenstød med en elg er ingen spøg og risikoen er absolut reel. Sidst elge færdedes på denne måde i området, endte det med en ulykke.



2. april 2018

DRAMATISK TRANESÆSON - 4150 TRANER FØR FODRINGSSTART!












Tranerne har væltet ind i dag

Tranevåren i Pulken udvikler sig dramatisk. I går sneede det atter konstant fra om formiddagen. Sigtbarheden var blot ca 500 meter, og ud over at det var flot, var her ikke meget andet at se end en elg og en flok tillidsfulde gæs ude på marken.

I dag er vinden slået om i vest, og solen og sneen har strålet om kap. Som man kan se i den seneste traneprognose, havde jeg en vis tiltro til dagen i dag. Vejret så endda bedre ud end lovet. Spørgsmålet var så, i hvilket omfang dette ville betyde tranetræk.
Ved middagstid, dukkede de første flokke op sydfra. En stadig strøm af traneflokke kom ind hele eftermiddagen, men da der jo ikke bliver fodret i Pulken endnu, øgedes antallet af rastende fugle her blot langsomt. Jeg regnede med, at de indtrækkende fugle ville fordele sig på markerne i området, men det kan jo ikke konstateres fra min have. Det har desuden været en travl og hyggelig dag i "galleriet", så jeg var klar over, at et overblik over hvor mange rastende traner dagens træk havde resulteret i, først kunne opgøres i forbindelse med fuglenes aftenindflyvning til overnatningspladsen.

Da en sølvhejre kl. 17:20 fløj sydpå over Pulken ringede jeg til Evert, som for en gangs skyld ikke var på plads i Utemuseet. Så kunne jeg godt se, at jeg selv måtte der ud, for at være sikker på, at dagens vigtige tælling kom i hus. Kl. 18:15, da jeg havde lukket for dagen, så man mig i det luntetrav af et løb, som jeg nu en gang kan præstere, på vej mod Utemuseet. Grunden til mit "løb" var dog ikke tranerne, men den omstændighed, at elgkoen og kalven stod frit fremme på marken i flot lavt solskin, og det ville jeg gerne vise de mange besøgende i Utemuseet. "Älg på fältet bort om p-platsen!", råbte jeg, og så så man ellers alle kikkerter, teleskoper og kameralinser dreje 180° - væk fra de nu ca 1700 rastende traner og over mod marken bag vores hus. Alle fik set elg - alle var glade, danskerne endda vist endnu gladere.

4150 traner!
Traneindflyvningen stod på til kl. 19:54. Jeg talte først fra Utemuseet, men på hjemvejen kom så endnu et kæmpelæs traner ind, som taltes fra p-pladsen. Vel hjemme igen talte jeg de traner som stod og skjulte sig nederst på marken. Så troede jeg, at jeg skulle spise aftensmad, men tranerne tog fat igen. Sidste ryk var 250 fugle. Tællingen endte på 4150 traner til overnatning i Pulken, og som man kunne forvente ved antal i den størrelsesorden, var begge de store vandflader i brug.

Nu spørger jeg mig selv, hvad der vil ske i de kommende dage. I morgen er her lovet østenvind, 6 m/s, 2°C og sne eller slud. Er der mad i området til 4150 rastende traner?! Onsdag går vinden i sydvest med vekslende skydække og op til 12°C! Det kommer til at give et yderligere influx sydfra. Om de traner som allerede er her, har energi til at bruge denne dag til at fortsætte deres træk, er noget vi vil få at se. Det er en meget, meget ejendommelig tranevår og den udvikler sig dramatisk!

31. marts 2018

SVANER; ELGE; SØLVHEJRE OG EN NY PROGNOSE










Elgko 30.03.2018

Efter et par dage med først snefald og siden nærmest snestorm, fik vi igår opklaring og strålende sol. Jeg troede egentlig, at svanetrækket havde sneget sig forbi Pulken mens her var helt islagt i februar, men det viser sig nu, at være løgn. I går morges lå hele 309 sangsvaner og 11 pibesvaner i Pulken, hvor de havde overnattet. Det er antal, som hører slutningen af februar til. Det er tydeligt, at svanetrækket er forsinket af februar-martskulden.

Tranerne havde en skidt tid, mens snestormen rasede. Hundreder stod på overnatningspladsen hele dagen, og det skulle ikke undre mig, om nogle af fuglene nærmest ikke har spist i to døgn. Da det igår så var klart vejr var alle mand af huse for at finde noget spiseligt - de sås nærmest ikke i Pulken før sent om aftenen.

Til gengæld var her meget andet spændende: pibesvane 11, sangsvane 309, ankomst af engpiber (i hvert fald for mig), pibeand 153 - hvilket er mange i Pulken, knarand 2 par og til aften to "nye" elge, nemlig en ko og en kalv. Nu kan jeg se, at den enlige elg, som vi efterhånden har set mange gange, er en kalv fra sidste år. Et underholdende indslag var, da en rørhøg havde fået fat i noget godt. En glente var helt henne og tage fat i dens klør, men rørhøgen holdt fast. Efterhånden blandede en glente til og en havørn sig i jagten på rørhøgen. Det gik i vilde cirkler - hvor havørnen slet ikke kunne følge med. Det var som at se en smartcar udmanøvrere en volvo 850 . det er havørnen som er volvoen.

Idag har budt på årets første sølvhejre her, og tranerne har også i dag været ude at fouragere. 1400 er set nede langs Furubodavägen og en gruppe er set ved Everöd. Det giver alt i alt mindst det dobbelte af det antal som skal have overnattet i Pulken i nat (jeg har hverken talt traner i går aftes, hvor jeg handlede, eller i morges, hvor jeg skitserede svaner).

Og det bringer os frem til traneprognosen:

Traneprognose
Jeg fik sagt noget knapt så pænt om dmi.dk den anden dag, men i dag havde jeg så besøg af en meteorolog, som rent faktisk skriver på dmi-hjemmesiden, og han viste mig, at jeg skal finde Stralsund under BYVEJR. Jeg burde holde op med at være så kæk - så ville jeg også slippe for at skulle føle mig dumsmart. Men således hjulpet kan jeg se, at mandag eventuelt kan betyde tiltræk af traner hertil, selvom vinden er en kende for langt oppe i nordvest. Onsdag, torsdag og fredag er der sol og søndenvind over Stralsund, og det kan meget vel betyde et stort influx af traner til pulken.


De sjældne taffelænder 27.03.2018

28. marts 2018

TRÆTTE TRANER










Tranerne sover længe 28.03.2018

Så har vi vintervejr igen. I går ved middagstid begyndte det at sne, og det sneede resten af dagen og tydeligvis meget af natten med. Men nu til morgen skinner solen over et snedækket landskab og det blæser friskt fra øst. Det fryser 2 grader. Østersøen sender en duft af pingvinbur ind over kystsletten.

Her er helt utrolig smukt, sivene lyser hvidgult og elletræerne gløder over imod magenta. Op imod to tusinde vandfugle af forskellige arter er trængt sammen i nord-Pulken. Vandfladerne er ved at fryse til, og åbent vand begrænser sig nu til en våge i den dybeste del, nemlig den smalle sø, som aldrig tørrer ud om sommeren. Det er dér de nipiggede hundestejler bor.
Her lå i morges 92 pibeænder, en knarand, en skeand, 150 sangsvaner, en mængde gravænder og grågæs samt to-trebundrede gråænder.

Tranerne har overnattet i Pulkens centrale bassin. Ikke i vågen, men på lavere vand. Da jeg stod op blev jeg da helt nervøs for, at de var frosset fast, men hundreder lettede efterhånden, så det må være grødis de står i. Nu, klokken 09:30 står der dog stadigvæk flere hundreder på overnatningspladsen, hvor de aftegner sig i landskabet som en tæt, grå masse. De burde for længst være fløjet ud, men på kolde morgener er det typisk, at mange traner vælger at sove længe. Den som sover synder ikke, og hvis man forholder sig i ro bruger man heller ingen energi. De traner, som endnu står derude, har simpelthen lavet den kalkyle, at det betaler sig bedst, rent energimæssigt, at lave så lidt som muligt.

Igår var en super god dag. Forårets første knarænder og skeænder kunne noteres, elgen var fremme igen i to omgange, sammen med rådyr og hare, ren safari, og så var der sensation: TAFFELAND! Det er, på nær tre dage, 30 år siden, der sidst sås taffeland i Pulken. De lå, 4 stk., i det ovenfor omtalte dybe hul i nord-Pulken sammen med to troldænder, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg har det pludselige vintervejr at takke for taffelænderne. Det er helt typisk, at pludseligt "møgvejr" får overtrækkende fugle til at lande. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen. Det er når det dejlige opholdsvejr pludselig bliver afbrudt af f.eks. en voldsom haglbyge, at du skal skynde dig ud og kigge på fugle. Det gør jeg, og det har efterhånden givet mange gode fund.


25. marts 2018

FORTSAT INDTRÆK









Elgen, som senest var fremme i går.

Jeg havde forudset, at der ville komme traner i dag, men jeg nåede da at blive bekymret. God vind fra sydvest, men diset. Sidst på dagen opklaring. Indtræk af traner begyndte først i løbet af eftermiddagen. Meget svært at få et overblik. Der var en heftig trafik. Mange traner trak videre, mange landede. Kl. ca. 18 talte jeg dog blot ca 400 rastende - set hjemmefra, så fugle i Pulkens sydøsthjørne er ikke med i dette tal. Jeg ved ikke, hvad den oficielle tælling endte på. I går næsten tusinde, idag blot 400, trods relativt stort indtræk? Det kan næppe passe. Afventer hvad Evert og de andre ude i Utemuseet rapporterer.

I al fald en fin dag. Skønt, at man kan sidde ude, uden at blive blæst omkuld. Kontinuert træk af bogfinker. Ankomst af stor regnspove og dobbeltbekkasin.


24. marts 2018

MANGE TRANER ANKOM - I MORGEN BLIVER ENDNU BEDRE!

Dagens vejr viste sig slet ikke så tosset. Vinden var et par streger vesten for syd og trods overskyet himmel viste en lysende plet i skyerne hvor solen stod. Det så ikke så tosset ud, allerede ved 10-tiden lå en flok traner og skruede langt i syd og gav et vist håb om, at det kunne blive til noget. Og det blev det! Fra ca 12:30 gik det for alvor løs og tranerne strømmede nordpå. Mange trak forbi, men efterhånden stod et par hundrede i Pulken, og antallet voksede støt. Mange kan være gået ned i agerlandet rundt om.

I dagens løb sås desuden huldue 2, rastende stor tornskade (helt klart en trækgæst, for sådan en har jeg ikke set længe), flokke af nordtrækkende sædgæs og så to røde glenter, som bød på et fantastisk show, idet de greb hinanden i kløerne og spinnende som en propel styrtede direkte ned i græsset fra vel 30 meters højde. Det har jeg ikke set dem gøre før.

Kl 18 var her rigtig mange traner.  Jeg lavede en lynhurtigt grovtælling. Mindst 800. At det blev quick and dirty skyldes, at elgen var kommet frem igen, og den ville jeg hellere studere.

Stralsund får imorgen letskyet og SSW light breeze. Tak til Ole, som ledte mig på vej til de tyske traneobservationer - nu kan jeg se, at jeg ikke behøver bekymre mig mere om Gdansk. Konklusion: IMORGEN KOMMER DER TIL AT TRÆKKE RIGTIG MANGE TRANER!

22. marts 2018

VEJRUDSIGT FOR VIDEREKOMNE










Syngende grønspætte i dag.

Årets første udstillingsdag har været rigtig råkold. Linderödsåsen ligger snedækket i syd, mens isen dog er ved at være væk her i Pulken. Det sidste har betydet ankomst af krikand og pibeand. Spidsandeparret ligger her fremdeles. Gravænderne er taget til i antal og viben sang for første gang i år. DOF-Vestsjælland var på besøg. Sidste år, på samme dato, oplevede de 6000 rastende traner. I år var situationen noget anderledes. Blot fem traner kunne det blive til. Ja, på fuglefronten må jeg konstatere, at det har været en lidt begivenhedsløs dag.

Dog, ved ellevetiden i formiddags livede en lokalt halvsjælden grønspætte op. Dem kan der gå år imellem. Tranerne er svære at holde styr på så længe der ikke bliver fodret i Pulken og de endnu er få. Desværre skulle vi hen til kl. 17:22 før hele flokken, 208 stk, landede ude på engen. Det var desværre lige et par timer for sent til at mine gæster fik dem at se.

Det føles som om alt er forsinket i år, men i virkeligheden minder 2018 meget om det, som var normalt i vore første år på Pulken. F.eks. 2010. Siden da er vi blevet vant til ekstremt tidlige forår, så jeg vil egentlig ikke begræde denne vårvinter - vårvinter. Et smukt begreb, som jeg i virkeligheden ikke ønsker overflødiggjort. Vårvinteren er spætternes og uglernes tid. Elgenes tid. Misteldroslernes tid. Det er den tid, hor foråret ligger i støbeskeen og endnu er uudfoldet.

Traneudsigt - en noget frustrerende opgave!
Den er altså ved at være svær. Vejrudsigten ændrer sig radikalt hver eneste dag - det er snart lige ved, at jeg tænker, at meteorologerne sidder og kaster terninger om hvad de skal skrive. Smhi og dmi virkerer en kende provinsielle. Jeg skal ikke kunne sige, om det ikke et sted i krinkelkogene af deres uforståelige interfaces vil være muligt, at udtrække brugbar information, men umiddelbart lader det til, at dmi og smhi primært eksister med henblik på, om man skal tænde grillen eller ej. Prøv en gang at se, hvilket resultat det f.eks. giver, at søge på Gdansk: Smhi: intet resultat. Dmi: "Intet fundet for søgeord "gdansk".Mente du dansk?". Den seriøse vejrudsigt, med et straight forward interface, finder man åbenbart i Norge, nemlig yr.no. Den er hermed anbefalet.

Hvor om alting er, så har vi endnu et femcifret antal traner, som skal nordpå. Når jeg nu har begivet mig ind i spådomskunstens farlige felt ville det være udmærket at vide, om der f.eks. pt. står 22000 traner i Havelluch. Før i tiden var man i stand til at finde relativt recente observationer af traner på kraniche.de, men skønt jeg har prøvet intensivt, er det mig simpelthen ikke længere muligt at finde disse observationer (jeg tager med kyshånd imod gode råd og vejledning). Udgangsreplikken for i dag må blive, at som vejrudsigten ser ud dags dato, bliver følgende dage gode for tiltræk af traner i Pulken:

Søndag den 25. marts
Lørdag den 31. marts

Længere rækker vejrudsigterne ikke. Jeg vil i den kommende tid forsøge, at gøre mit bedste for at holde traneudsigten up to date.

21. marts 2018

NU ER DET TID - VELKOMMEN!


Traner lander i Pulken efter at have krydset Østersøen 21-03-2018.

Nu er det tid at åbne. Kl 11:00 imorgen åbner jeg min tiende forårsudstilling på Pulken. Det er osse en slags jubilæum! Udstillingsperioden bliver således 22. marts til 15. april, og åbningstiden er kl. 11-18. Adressen er Härnestadsvägen 127, huset ligger 100 meter øst for Pulkens parkeringsplads.

Til folk, som bruger GPS, kan jeg videre berette, at postnummeret er 296 91 Åhus. Det sidste har før forvirret en og anden, for vores hus ligger absolut IKKE i byen Åhus, men langt ude på bøhlandet. Der er faktisk ca 7 km fra vores hus til selve Åhus, men sådan lyder adressen nu en gang:
Härnestadsvägen 127, 296 91 Åhus.

Så er dét på plads.

Sensation på sensation
Det har været endnu en mindeværdig dag i Pulken. Det her er stor natur, og der er hele tiden noget at se. Jeg kunne stå hele dagen ude på terrassen uden at blive træt af det - som min svigerinde sagde engang, efter at have oplevet min nærmest kontinuerte begejstring: "Det är jo sensation på sensation!". Og det er jo dét, det er. At se to rørhøgehanner glide ud over engen, hvor vandfladerne kun langsomt vinder ind på den tykke is, elgen, som i dag har været fremme på marken to gange ved højlys dag, skovhornuglen, som sang i nat, en fjern ørn, som garanteret var en kongeørn, havørnen, som med rolige vingeslag åd sig ind over marken, bjergvipstjerten, som trak over - kun min anden eller tredie i Pulken, syv storke kredsende over huset, hulter til bulter, som storke netop skal - alt imens tranerne i velordnede bånd fløj ind for at lande.
Tranerne.
Tællingen af traner, som idag fløj ind til overnatning, endte på 293. Indflyvningen sluttede 18:49, samtidig med at det begyndte at regne inderligt. Det svarer nærmest præcis til gårsdagens antal, egentlig lidt overraskende. Jeg havde forventet flere, vinden har hele dagen holdt sig i den WSW-lige sektor, og traner er trukket over siden sidst på formiddagen. Langt flere end de 293, som gik til overnatning. Men ærlig talt er her jo heller ikke så meget for en trane at gøre endnu. Det lader ikke til, at bønderne er begyndt at så, og tranefodringen på Pulken begynder (i modsætning til ved Hornborgasjöns turistcirkus, hvor man bevidst lokker tranerne til) ikke før bønderne rapporterer, at tranerne er ved at forgribe sig på udsæden.

Traneprognose
Det jeg har som succeskriterium i det følgende, er tiltræk af traner sydfra. Den gunstige udsigt for torsdag-fredag er aflyst, desværre. Vinden bliver god - sydvestlig, nemlig, men desværre bliver det overskyet. Der vil afgjort komme traner, men det bliver ikke bonanza. Til gengæld ser lørdag moderat lovende ud, mens søndag, og mandag, såfremt vejrudsigten holder. kan blive dage, hvor det regner med traner.

Ud over lokalvejrmeldingen for Åhus er der, som jeg vist har nævnt, to vejrudsigter, som jeg især holder øje med. Nemlig Stralsund og Gdansk. Både lørdag og søndag ser interessante ud: Stralsund lørdag: S drejende WSW 3m/s, først skyet, fra kl. 13 vekslende skydække med solchance. Det kan godt give noget - dog møder tranerne sydøstlig vind over Skåne, og det er knapt så godt. Søndag ser  bedre ud, for da varsles der for Gdsansk tilsvarende vind, men desuden vekslende skydække fra om morgenen - samt vekslende skydække og sydvestenvind over Åhus. Det betyder, at tranemotorvejen er åben!. Mandag ser endnu bedre ud.

Jeg tør hermed godt anbefale et besøg i Pulken i den kommende weekend, mandag med. Her kommer garanteret til at være traner at se på, flotte misteldrosler tør jeg osse love. Evert har set spidsænder i dag, ørne er her - og så er der jo den elg, som med ret stor sandsynlighed vil komme frem nu og da. Lennart Johansson, vores lokale naturfotograf, har desuden fotograferet en elgko med to kalve herude på marken for nylig, så de er her, mindst fire, og de er sultne efter rapsen!

15. marts 2018

ÅBNING AF UDSTILLING UDSKUDT!









Forårstrækkets første traneovernatning i Pulken


Der er opstået en situation som gør, at jeg er nødt til at udskyde åbningen af årets forårsudstilling i Pulken. Vores fireårige dreng har brækket benet. Det skete i forgårs, og han har nu benet i gips. Det skete i børnehaven i leg, et uheld af den slags man ikke kan gardere sig imod. Han skal til opfølgende røntgenundersøgelse på mandag. Derfor kan jeg tidligst åbne årets udstilling tirsdag den 20. marts – og senest den 22. marts!
Hvis du/I planlægger at besøge mit ateliér i i dagene frem til onsdag den 21. marts, vil jeg derfor opfordre til at man konsulterer denne blog!

Jeg beklager hvis nogle kommer til at opsøge mig forgæves i de kommende dage, men at det primære hensyn må være, at vores dreng kommer bedst muligt igennem den næste tid, kan ingen vist være uenige i.

Det er rigtig synd for den lille dreng, som nu knapt kan røre sig. Han synger en sang, som bruges flittigt i diverse daginstitutioner – og at han er i stand til at bearbejde det på dén måde, er jo glædeligt. Teksten går sådan her: “De knogler, de knogler, de skøre knogler” osv. Og så læser han i vore børnebøger om kroppen.

Nu nok om det og videre med forårets udvikling her i Pulken: Nu trækker misteldroslerne igennem. De store, smukke drosler hopper omkring på brakmarken, kendeligt store og kraftige. De er sky, og selvom der er flere hundrede meter over til dem, flyver de op i elletræerne, blot jeg går ned til min hæk for at kunne tælle dem ordentligt. I dag er her 11. Om aftenen giver de et par strofer, en mellemting mellem solsort og sangdrossel, kunne man sige. Straks det bliver mørkt går skovhornuglen i gang med sin sang og den er flittig. “HUUH...HUUH...HUUH...” lyder det i timevis. En tredie fugl som synger nu er kernebideren. I forgårs, da sneen forsvandt, sang den i toppen af vores store birk, jeg skulle lige vende i hovedet hvad det var, først troede jeg det var stæren. Kernebideren har en sær sang, en halvkvalt cykelpumpe blandet op med kernebiderkald. Det ligger ikke lige for, at der skal komme pivedyrslyde ud af så mægtigt et næb.

Sneen ligger stadig på åsen, men her er den, som sagt, stort set borte. Lærke, vibe og stær ankom så snart den var væk, men de to sidste holder vist stadig vinterferie. De fouragerer på engen men synger endnu ikke. I går åbnede en våge i Pulken og da ankom også gravand, endnu kun to.

Og traner? Forårets første traneovernatning indtraf i går, 14. marts. 21 traner. I løbet af eftermiddagen noteredes en smule tranetræk, 4+23 nordtrækkende 14:08 og 10 indtrækkende til rast i Pulken 16:45.
Nordtrækkende traner sås også i forgårs, 13 stk. 15:30.

TRANEPROGNOSE
Nu er vi ved at være der henne hvor der kan forventes store antal, hvis blot vejret er det rigtige. 
Hen over weekenden fortsætter østenvindsperioden. Det betyder at der ikke kommer til at ske en skid i Pulken. Bevares, måske 30 traner til overnatning, 6 hvide storke, syngende skovhornugle osv. men intet indtræk af traner af nogen betydning. 

Ifølge lokalvejrudsigten for Åhus går vinden i vest fra mandag og det er godt. Men hvis man skal spå om hvornår tranerne kommer, skal man også se på vejrudsigten for Tyskland og Polen. Det ser ud til, at det bliver torsdag den 22. marts og fredag den 23. marts! Da er udsigten for Danzig/Gdansk vekslende skydække 8°C, SW moderate breeze hhv. 9°C, SW fresh breeze. Stralsund varsler torsdag 5°C SSW light breeze (overskyet fredag). Hvis denne udsigt kommer til at holde stik kunne der meget vel komme nogle tusinde traner op over Østersøen. 

Onsdag den 21. marts får tranerne fint trækvejr over skåne, men spørgsmålet er, om tranerne har travlt nok til at de trækker ud over Østersøen i det gråvejr som er varslet for både Stralsund og Gdansk.

13. marts 2018

VILJELØST LYS








Traner langs Härnestadsvägen 2018-03-12


Vårvinteren er ved at fordampe. Tågen tager til over dagen. Sneen har tyngde. Isen rådner på markerne og rapsen fylder den af fugtighed nærmest håndgribelige luft med en dunst af hengemt kål. Lyset er viljeløst og uden retning, men i dette grå rum står birken netop så klart frem, i alle detaljer. Vindstille er det, og musvittens vingeslag bliver et bulder. Skovspurvenes sang en provokation.
Fire traner gik ganske nærved vejen, da jeg før var ude. I tågen gælder andre regler, og de lod mig passere uden at gøre mine til flugt.

Og hvad har vi i vente? Bortset fra i morgen, hvor vinden skal blive let og nordvestlig, og hvor tågen er spået at holde ved, er der lovet østenvind i de følgende 10 dage. Tranerne har endnu god tid, men med det klare vejr, som er forudsagt for næste weekend, ville det undre mig, om ikke nogle ville tage turen over Østersøen. Det som går mig mest på, er isen. Jeg håber, at dagene vil blive tilstrækkelig lune, til at nattefrosten ikke kan nære den. Foreløbig har isen spoleret svanernes gennemtræk for mig. I mildt vejr er det ellers en dagligt tilbagevendende fornøjelse, at have sang- og pibesvaner liggende i de åbne vandflader til ud på formiddagen. Svanetrækket er forårstrækkets ouverture, en vellyd og et skuespil, som jeg i år har måttet savne.

Nede i Europa venter krikænderne, skeænderne, alle vadefuglene. Viberne venter på at indtage engen og fylde natten med sang. Gid isen ville slippe.

11. marts 2018

UDSTILLING I PULKEN 17.MARTS - 15. APRIL 2018







For tiende år i træk holder jeg udstilling i vores hus I Pulken, Härnestadsvägen 127, 296 91 Åhus. Vores hus ligger 100 meter øst for Pulkens parkeringsplads, velkommen!. I år holder jeg åbent 17. marts - 15. april kl. 11-18. Her på bloggen kommer jeg til løbende at orientere om tranevårens udvikling, hvad der er at se i øvrigt i området osv.

I år har vi som bekendt en kold vårvinter, og det har lagt en dæmper på forårstrækket. Nogle traner er dog på plads, sandsynligvis lokale ynglefugle. I øvrigt har jeg i løbet af den seneste uge set en del havørne samt kongeørn, skovhornugle og vandrefalk. Mosehornugle er også i området, to fugle jager for tiden daglig over Köpinge Ängar. På grund af kulden er der endnu tusindvis af sædgæs. Mellem de mange sædgæs er det muligt at pille enkelte kortnæbbede gæs ud og en enkelt dværggås er også set. Den er det ikke lykkedes mig at finde, men det er absolut muligt, at den er her endnu.

Jeg håber vi ses!

Venlig hilsen

Carl Christian Tofte


3. marts 2018

TÆT SNEFALD, OPKLARING






Hen under aften 1. marts.


Har det nu ikke sneet uafbrudt i over et døgn? Det tror jeg bestemt det har. Undertiden store, vidtløftige fnug; så kraftig vind, med små, hårde kugler et sted mellem hagl og fnug, som blev kastet mod en, som riskorn på et brudepar. Da jeg sad på dørtrinnet og kiggede i Niels Peter Andreasens bog om hans liv med vandrefalken lagde en stor stjerne sig til hvile på side 198. Og det sner endnu. Hvis jeg tidligere på vinteren, hvor barfrosten lukkede vandfladerne, har fundet fuglelivet lidt kedeligt, så var det da intet imod nu. Pulken er nediset og dækket af dyb sne, Helge Å er næsten tilfrossen. Ingen vandkanter med spankulerende krager, intet at hente for havørnen.

Men en markmus kiggede nysgerrigt op fra sit hul i sneen, da jeg før var ude med fuglefrø. En aften kom skovhornuglen lydløst forbi – det er snart en hel fødekæde. Den ugle har garanteret sin dagrasteplads i naboens fyrretræer. Her ville det være en hjælp, hvis det ville holde op med at sne, for eventuel uglegylp, som kunne afsløre dagrastepladsen, dækkes hurtigt til.

Smuk er den nu, sneen. Jeg har malet det ene landskab efter det andet i disse dage. Her er groft sagt tre elementer, sneflade, elleskov og himmel, og alt efter lyset ændrer de farve. Når det er klart nok, er der yderligere den fjerne ås, hvor sneen lige nu er rosa, mens den ude på marken er ved at kamme over i turkis, med en koboltblå stribe langs skovkanten. Det sidste er i virkeligheden en hallucination. Det er øjet, som ikke magter overgangen mellem mørk skov og blændende sne og så skaber en farve ind imellem. Prøv selv at se efter! Hvis man først bliver opmærksom på fænomenet, vil man bemærke det i mange sammenhænge, jeg bruger disse hallucinationer aktivt i mit arbejde. Og det er vel egentlig surrealisme, eller hvad?

Og så holdt da sneen endelig inde. Der skal ikke andet til end en lille opklaring før ravnene, som lader til at være kloge nok til at nyde flugten for dens egen skyld, leger mod himmelen. En havørn lander pludselig i sneen, ganske nærved, og den sidder længe nok til at blive tegnet. Der er et fantastisk lys på undersiden af rovfuglene, som nu igen er på vingerne, havørn, musvåge og rød glente. Fire traner i disen over Egeside Träsk med snedækkede enge i forgrunden. Døde elletræer med sne på nordsiden. Det er et syn jeg vil huske, det kommer jeg nok til at male. Straks efter kommer en kongeørn flaksende over skoven, skarpt forfulgt af en ravn.
Det bliver sværere og sværere, at holde modet nede.

Jeg er blevet rigtig glad for at inddrage vejret i mit arbejde. Helt konkret: bemærk hvordan kulden har tegnet iskrystaller i den mørke sky.

Gammel havørn i sneen.

16. februar 2018

VEJRFUGLE







Natligt snefald efterlod de frosne vandflader hvide. Vinden var i midlertid sydvestlig, og tøvejret trak i dagens løb mørke faner i den snedækkede is. Pulken i kold østenvind er et frossent øde, begivenhedsløse dage, hvor fuglene er som sunket i jorden, men idag var her en duft af nylig tøet jord, græssende sædgæs og sangsvaner på himmelen.
Og så klokken 14, da jeg kiggede op fra "årsbokslut", den store, årligt tilbagevendende, skæbnesvangre blækregning, traner!
Tidlige traner, en flok på 10. Der var både dans og duetråb og senere sås en trane i "paradeflugt", en adfærd, som jeg har indtryk af nærmest kun ses på ynglelokaliteten. Disse tidlige traner er efter al sandsynlighed lokale ynglefugle. Det må de være. Det er ikke den første milde vinter jeg oplever i Pulken, og min erfaring er, at selvom de lokale ynglefugle ankommer nok så tidligt, så skubbes kulminationen af de nordligere ynglefugles træk kun marginalt. Den venter jeg ikke før vi når ultimo marts.

Grønirisk og musvit har sunget idag, men småfugle ser man ellers ikke meget til i en have med græs, muldvarpeskud og nogle birketræer. Først om aftenen giver de sig til kende, når de søger nattesæde. I svalerederne under tagskægget overnatter de lokale gærdesmutter. I tusmørketimen bliver de pludselig meget synlige, når de sidder på den ledning som slår en sløjfe lige udenfor mit vindue. Ledningen forbinder en parabol med ingenting. Parabolen hænger der som en mulighed; ledningen fordi den om sommeren er svalernes foretrukne siddeplads, og om vinteren altså gærdesmutternes. I går var en af smutterne endda kommet ind i stuen, hvor den havde søgt nattesæde i mappen med mit danske årsregnskab for 2017. Der blev den naturligvis forstyrret, og den måtte indfanges med insektnet og lukkes ud.

Ud over den obligatoriske blækregning er jeg nu i gang med at forberede min tiende forårsudstilling i Pulken. Og det er ikke den eneste udstilling jeg forbereder, den 18. marts åbner Geocenter Møns Klint for sæsonen, og der har jeg i år fået lov til at udstille Tranefrisen, min 15 meter lange akvarel. Jeg vil gerne supplere tranefrisen med andet materiale fra Møn, så jeg har malet lidt i området, bl.a. nedenstående lille akvarel fra Jydelejet Fald, den er malet i frostvejr, så det var ikke helt let. Farverne frøs hurtigt til farvede iskrystaller, som snarere end at smøres rundt, måtte skubbes omkring:



22. januar 2018

SKÅNEVINTER






Skånevinter. Hvis man smager lidt på ordet, kunne det vel være en vinter, som skåner os for kulden - den kulde som man snart kunne savne. Sne har jeg ikke set meget af denne vinter, faktisk først idag, hvor jeg kører østpå gennem Skåne, ser jeg sne. Et vist snedække begynder umiddelbart øst for Malmø. Jeg er søgt til Toarp, for her har en stor skrigeørn holdt til i en tid. Jeg så den i sidste uge, men blot kort. Alt for kort.

Her, i skovbrynet, er en grube gravet ud, en ådselkule med døde dyr, som nu tiltrækker en sværm af rov- og kragefugle. I sidste uge så jeg den store skrigeørn sidde  i skovkanten, da jeg kørte ud fra Törringe Gård. Jeg så den i håndkikkert gennem forruden, men mens jeg steg ud, og tørrede dug af teleskopet, forsvandt den. En udebleven oplevelse.
Det blev der rådet bod på idag.

Ved Toarps järnvägskorsning står man, så vidt jeg har forstået, primært hvis man synes, at det er vigtigt, at se stor skrigeørn i Malmø Kommune (det er faktisk vigtigt for mange, og fred være med det; se microbirding.se). Dagens vejr var egentlig ikke velegnet til ørneflugt, Jeg kiggede lidt, men rykkede snart videre til sidste uges åsted ved Törringe. I skovbrynet, over ådselkulen, sad rigeligt med rovfugle, dog var alle musvåger og røde glenter.


Mange minutter skulle jeg imidlertid ikke vente. Ude i syd fangede jeg snart den krakteristiske silhouet af den store skrigeørn, svævende over et skovbryn med sneklædte træer.

Selve idéen om stor skrigeørn i Skåne er større end det, blot at sé fuglen. Jeg havde allerede set den. Det at se den kredse over et skånsk vinterlandskab var en indfrielse af en større forventning - forventningen om engang at få den ikoniske oplevelse af overvintrende stor skrigeørn i Skåne, et set-up, som nok er klassisk, men imidlertid ikke helt let, at få lov at opleve.

Efter at fuglen var forsvundet bag Törringe Lund for anden gang tog jeg chancen, og kørte ned mod Käglinge og Arrie. Her er både åben slette, morænebakker og et mosedrag. Det var mosedraget, som gav bonus. Snart genopdagede jeg den store skrigeørn flyvende lavt over terrænet; flere gange satte den sig, jeg fandt kuglepennen frem og tegnede til fingrene smertede i frostvejret - ikke mindst dét, at komme tilbage til bilens varmeblæser var smertefuldt!

Østpå gennem Skåne tiltog snedækket, men som forventet aftog det igen på Kristianstadsslätten. I Pulken var sneen primært begrænset til muldvarpeskuddene. Vel hjemme igen var billedet således typisk: En nærmest snefri slette med Linderödsåsen stående i syd, som et sneklædt bjergmassiv.

Pulken er totalt islagt og opviser pt. høj vandstand, dog lavere end for et par uger siden. At der er is på gør, desværre, at fuglene koncentreres i Helge Å, hvor jeg ikke kan se dem hjemmefra.

Jeg kan til gengæld høre både overnattende gæs og svaner, - det er tydeligt, at de for tiden overnatter i stort tal. De tusinde skovsædgæs, som græssede på Pulken i forrige uge, giver en idé om omfanget. Det lokale hit her i vinteren, har været en sort glente, som sammen med ca 40 røde glenter, er set flere gange nede ved Yngsjö Kapel. Her ligger der efter al sandsynlighed et eller andet ådsel.

Noget af det mærkeligste jeg har oplevet i denne vinter var dog da jeg ca tredie juledag kunne tælle syv rastende traner ved morgenoptællingen i Pulken. Af disse var de fleste adulte, én definitivt 1k. Det var således ikke en flok idioter, men et genuint forsøg på overvintring i en skala som jeg aldrig har oplevet før!