DENNE GÅS ER SIMPELTHEN SET FOR GODT

Ingeborg og jeg var ude i morges, for at tælle Pulkens overnattende fugle. Jeg så bl.a. mindst 1400 sædgæs, 24 grågæs, 153 sangsvaner og en blå kærhøg, mens Ingeborg ikke så noget, før jeg foreslog, at vi gik ud og tjekkede den døde gås, som jeg kunne se ligge på odden i nord-Pulken (jeg kalder, rent privat, stedet for Vibefedtengen).
Da begyndte det først for alvor at være spændende for hende. Gåsen var både flot og blød, og hun ville gerne have den med hjem. Der satte jeg dog grænsen. Jeg kunne høre, at der var jagt, og det kunne vel være en skudt gås, som nogen ville komme og hente senere, og hvis der er noget jeg ikke vil, så er det at stjæle mine naboers jagtbytte, så gåsen fik lov at blive.

Det viste sig senere på dagen, at ingen naboer savnede dén gås, for den blev liggende - i hvert fald et stykke tid, indtil den blev ædt - af ti havørne!
Det var så også en udmærket kompensation for en gås, som ellers kunne være blevet min nytårsmiddag.

Her ser man, hvorledes gåsen bliver ædt af ti havørne (otte ses på billedet); det er en adult fugl, som spiser. Bemærk iøvrigt Aythya-kragen, som flyver forbi.

Ingeborg med sædgås på Vibefedtengen. 

Men hvad er det for en gås? Det er det klassiske problem: Fuglen er simpelthen set for godt. Det vidt udbredte orange på næbbet tyder på en 1k fugl. Overnæbbets cutting edges slår definitivt et sving. Hovedet er ret fuldfjedret og halsen virker kompakt. Disse ting tyder på tundrasædgås. Det vidt udbredte orange, leder dog tanken hen på 1k skovsædgås, men udbredelsen af orange på næbbet er en meget variabel karakter. Jeg tror det er en tundrasædgås, men hvor lige er cutting edges på en skovsædgås egentlig? Jeg vil meget gerne høre nogle kvalificerede bud på bestemmelsen.

Hel Figur. Oversiden bør kunne afsløre alderen.

Er sådan en gåsefod ikke bare smuk? I virkeligheden er den mere kontrastløs og voksagtig, og dermed langt dybere og mere koncentreret i farven, end fotoet her (taget med blitz) viser.

Vandstanden i Pulken er igen høj. Østersøen var igår 65 cm over normalvandstand, hvilket betyder, at vandet stuver op i Pulken. Samtidig har det jo, som bekendt, regnet helt vildt, i den seneste tid. Alt i alt har det resulteret i ekstremt højvande her, og Pulken er mindst 50% vanddækket og står i forbindelse med Egeside Sjö og Yngsjön. Det giver et smukt naturbillede, hvor engens små niveauforskelle står tydeligt frem. Man ser, at det lille kalkrigkær lige syd for krægekrattet nu er oversvømmet, og forstår lidt mere af detailforskellene i engen.

Intet nordlys, men månen stod op orange, overskåren, og hævede sig op i sydøstenvinden, omkranset af en orange halo, som var udfyldt med tyrkis. Sorte skyer drog hastigt mod nord. Vi er nu på nul grader.

Solopgang over eversvømmede enge, Pulken 30.12.2015

ØRNE, ÆNDER OG OVERSVØMMELSE - MASSER AF FUGLE I PULKEN

Havørnene bruger megen tid på at sidde
og tørre vinger op mod vinden

Der forekommer vinterdage i Pulken, hvor der stort set ikke er andre fugle i engen end vandrefalken på sin pæl og en flok kragefugle, som søger føde i vandkanten og hvor gæssene kun ses morgen og aften. Men der er også dramatiske vinterdage, hvor her koger af fugle, og sådan er det lige nu!

I løbet af weekenden kom der for alvor vand på Pulken igen. Søndagen bød på et ualmindeligt råt vejr: hård nordøstenvind med slud- og haglbyger gjorde fuglekigningen til en udfordring, og i dagens løb steg vandstanden synligt fra time til time. Blandt årets omskiftelser er vandstandsændringerne markante begivenheder. Særlig de pludselige vandstandsstigninger er spektakulære. Når jeg noterer fugle i Pulken noterer jeg også vejrforhold og vandstand. Til det sidste opererer jeg med to "normalsituationer" - normal sommervandstand og normal vintervandstand, som noterne referer i forhold til (f.eks. "lidt over normal…" osv.). Visse år kommer efterårets vandstandsstigning gradvis; i år kom den lige så pludseligt som nogen vårflod. Søndagens vandstandsstigning falder sammen med et kæmpe snefald, som har begravet store dele af Danmark og Skåneland. Ude hos os kom nedbøren imidlertid i form af regn, slud og hagl. Pulken ligger lunt, og snedækket begyndte først halvvejs inde mod Lyngby - ca 7 km fra østersøkysten.

Søndag var jeg ude fra det blev lyst, og der var mængder af fugle, som fordelte sig lidt ejendommeligt, om det så var den høje vandstand, eller de mange ørne, som havde ansvaret for dén ejendommelighed. Sædgæssene havde overnattet både i syd-Pulken, i Helge Å og på den oversvømmede eng ude i vest, så de var svære at tælle. Mindst 500 sædgæs kom i bogen, og udflyvningen begyndte kl. 07:13, da en af havørnene tog morgenens første flyvetur. Der var mindst syv havørne i Pulken fra den tidligste morgenstund og i dagens løb var den højeste tælling 18 stk, alle yngre fugle, omkring søen i syd-Pulken. Blandt de øvrige overnattende fugle var to blå kærhøge, 9 pibesvaner og 29 sangsvaner. Der var skyer af ænder i luften, hundreder af viber og efterhånden begyndte musvåger, glenter, måger og kragefugle at indfinde sig, for at søge føde i det stigende vand.

I dagens løb lagde jeg en del kræfter i at få en slags overblik over de tusinder af bl.a. vandfugle, som opholder sig i- og omkring Pulken-Yngsjön-Egesidereservatet netop nu. Især var jeg interesseret i racefordelingen mellem skov- og tundrasædgås samt i at få et indblik i, hvor mange ænder der egentlig er i området. Nedenfor ses nogle tal:

Sangsvane: 29
Pibesvane: 9 adulte i syd-Pulken om morgenen samt 8 adulte + 2 1k ved Sjögård kl 14:13, hvoraf en halsmærket adult.
Knopsvane: 9
Sædgås ssp: bl.a. minimum 500 overnattende i Pulken, minimum 800 ved Yngsjö Kapel 09:30, ca 300 i Pulken 12:00-14:00. Væsentlig flere i området - konstant flokke i luften overalt.
Tundrasædgås: Ved Yngsjö Kapel kunne 20 tundrasædgæs pilles ud af flokken, når haglbygerne tillod det.
Skovsædgås: 20 ved Yngsjö Kapel, incl. en halsmærket - RØD N1. Af de 300 sædgæs, som græssede i Pulken om eftermiddagen kunne ca 40 bestemmes til skovsædgås.
Bramgås: ca 50
Kanadagås: ca 10
Pibeand: 3 Pulken
Krikand: 50 Pulken
Gråand: 650 i Helge Å og dens oversvømmelse ind over vest-Pulken, minimum 200 Helge å ved Yngsjö.
Knarand: 6 i Helge Å og dens oversvømmelse ind over vest-Pulken
Havørn: minimum 18 rastende immature fugle i Pulken
Rød glente: minimum 3 Pulken
Musvåge: minimum 3 Pulken
Fjeldvåge: 1 1k Allebodavägen
Blå kærhæg: 2 1k morgen og 1 ad han eftermiddag, Pulken
Vibe: 210 langs Helge Ås oversvømmelse ind over vest-Pulken
Måge sp: 70 Pulken
Ringdue: ca 100 Pulken
Sjagger: 80 Pulken
Blåmejse: 15 Pulken
Stær: minimum 50 Pulken
Krage: 93 Pulken

Weekendens masseforekomst af havørne kræver lidt fundering. Det er ikke usædvanligt, at se fem rastende havørne i syd-Pulken, men 26 fugle, som i lørdags, er meget specielt. Jeg talte med en gut, som havde været ved Tosteberga Bodar lørdag, og der havde der blot været fire havørne. Jeg tænker, at det kan være vejrets fortjeneste. Det er et velkendt fænomen, at mågerne søger ind i landet i østenvind - altså pålandsvind. Måske gælder det samme for de havørne, som ellers holder til på skærgårdskysten?
Ellers er det normalt i vestenvind, at man ser flest rovfugle i Pulken-Yngsjön-Egesidereservatet, men det kan jo være, at havørnene har det mere som mågerne. Det skal jeg holde øje med.
En anden faktor er naturligvis, at der simpelthen var masser af føde at finde i det stigende vand. Det har ikke været sjovt at være regnorm, markmus eller muldvarp under de herskende forhold og jeg så også en havørn, som snuppede en fisk i syd-Pulken, som nu for første gang siden foråret står i forbindelse med Helge å, så der kan komme fisk ind.

Vue mod sydvest over skjallerengen i Pulkens sydøsthjørne. Risbunken er de opvoksende elletræer, som blev klippet af i foråret. Nu er de såmænd på vej op igen. Lad os håbe, de drukner i oversvømmelsen, så engens rige urteflora ikke bliver skygget ihjel. Havørnene sidder især i de døende elletræer midt i baggrunden.

Syd-Pulken set fra øst, nær stenten…..

Stenten ses her; i baggrunden skjallerengen og Pyramiderne - de opvoksende tjørnekegler. Mågerne er på rov i engen. 

Dette er udsigten mod nord fra min hoveddør. Graften svulmer, og bag den er engen totalt oversvømmet.

STORT TRANEINFLUX IDAG!

Traner flyver til overnatning i Pulken den 11. marts 2014

Det er med blandede følelser, at jeg ser traneflok efter traneflok trække ind sydfra.

Normalt er den første store dag, hvor traner i tusindtal ankommer til Pulken, en festdag, men i år har de taget mig på sengen! En hurtig optælling kl 18 gav 1380 rastende traner - sikkert en grov undervurdering - men jeg  knokler endnu, for at få min udstilling klar til weekenden. Der er billeder som skal rammes ind og hænges op, og så sent som nu i eftermiddag færdiggjorde jeg et stort maleri, inspireret af gårsdagens indflyvning til overnatningspladsen i Pulken - en traneflok i silhouet mod den orange aftenhimmel.

Lige nu lander 20 traner på marken udenfor mit ateliervindue og flere kredser højt oppe i den  klare himmel, før også de lægger an til landing. Vi skriver idag den 12. marts, og dette er så langt det tidligste masseinflux jeg har oplevet i Pulken. Sidste år skete det 1. april!

Jeg åbner udstilling på fredag, den 14. marts, åbningstiderne er 11 - 17, med forbehold for evt. udvidelser og lukkedage, og jeg kommer til at have åbent i hvert fald til og med Påsken. Adressen er Härnestadsvägen 127, 296 91 Åhus, Sverige

Hold dig orienteret her, på www.carlchristiantofte.blogspot.com

Iøvrigt har dagen budt på en stor sjældenhed i Pulken, en ederfuglehan, som hele dagen har rastet i nord-Pulken, sammen med grå-, krik- og gravænder! Det er helt usædvanligt, faktisk sjældnere end amerikansk krikand! 

Hele eftermiddagen har den adulte vandrefalk rastet på pælene ude i engen, noget som ikke anfægter tranerne. Også den store tornskade er på plads - den holder til ca stik syd for parkeringspladsen. 

Nedenfor ses en serie billeder fra idag - udstillingsforberedelser og indflyvende traner!

udstillingsforberedelser, der vælges ud.

Traner lægger an til landing

En traneflok med kurs mod Pulken

Traner trækker ind over marken syd for huset

Tranekile over marken, hvor andre traner søger føde

Der rammes ind på terrassen i det varme vejr

Carl Christian Tofte

TRANEVÅREN NÆSTEN FORBI, FORÅRET LIGE BEGYNDT

Nu tror jeg man kan sige, at tranevåren synger på sidste vers. Igår 190 og idag 170 traner i Pulken. Det er ved at være forbi for denne gang.

Blandt de traner som nu er tilbage, er andelen af etårige fugle høj. De leger og laver ballade. Jager stære og gæs omkring og undersøger nysgerrigt alt hvad de støder på. Det kan ikke betegnes som andet end leg, og det bidrager til, at tranevårens afslutning også rejser nye spørgsmål og byder på interessante observationer. Den 20. marts var her stadig 500 traner, ikke mange, men når alle pludselig går på vingerne på én gang og lægger sig til at kredse over haven, er det nok til et spektakulært show!

Den dag havde vi også simultan optælling af stor kobbersneppe på alle egnede lokaliteter i Vattenriket. Resultatet var nedslående, men nedgangen i forhold til sidste år svarer nogenlunde til, hvad vandrefalkeparret i Kristianstad åd! Tankevækkende. Måske kan vi simpelthen ikke forvente, at en forarmet natur (færre enge, giftigt landbrug etc.) kombineret med flere rovfugle (for vandrefalkens vedkommende støttet af et stadigt pågående udsætningsprogram), giver plads til en livskraftig vadefuglestamme? I Pulken så jeg ingen kobbersnepper, men de kan dog nå at indfinde sig endnu.

Til gengæld så jeg to tundrasædgæs. Jeg har det privilegium, at jeg ikke skal forvalte. Des mere nyder jeg, og denne uge har været et sandt festfyrværkeri.

Varmegennembruddet kom i mandags og siden da, har vi væltet os i sjældenheder! Jeg skal forsøge at rekapitulere: Mandag formiddag møder jeg, på vej ind til Åhus, en adult han steppehøg. Senere på dagen laver Rune sort glente i Pulken, en fugi jeg desværre misser, og på Sånnarna opdages hærfugl. Mandag eftermiddag sidder Christian og jeg på terrassen og mærker varmegennembruddet som en føntørrer i ansigtet og på forkanten af varmefronten ligger årets første landsvaler! Tirsdag er der stadig hærfugl på Sånnarna, suppleret  med endnu en steppehøg og sort glente, og i de følgende dage ses her desuden ringdrossel, vendehals, sortstrubet bynkefugl og rødtoppet fuglekonge. 

Et par dage med hård vestenvind sætter derpå ind, men fredag er vinden løjet af og på Isternäset opdages en damklire, jeg finder en ny ringdrossel på Sånnarna og langs kysten ses yderligere fem ringdrosler. Weekenden byder på tre rødtoppede fuglekonger og fredag aften og hele lørdagen raster en vendehals i min have. Søndag eftermiddag ser jeg så (endelig!) sort glente fra haven, mandag er der vendehals på Fjälkinge backe og i Yngsjö, samt fortsat rødtoppet fuglekonge i Äspet.

Idag er det tirsdag og det blæser friskt fra sydvest. Der sker ikke så meget - dog begyndte jeg dagen med gråspurv i haven, en syngende han, og kun tredie fund her. Jeg har arbejdet hele dagen, men til aften var jeg ude for at lede efter traner i Egeside Träsk og Yngsjön. Vandstanden er lav og det lykkedes mig, for første gang, at trænge gennem rørskoven og se Yngsjön. Det var endda en oplevelse. 

Men det kommer til at blive et problem at finde de lokale tranepar. Egeside träsk er et morads, som holder på sine hemmeligheder. Jeg prøvede flere angrebsvinkler, uden resultat, men havde dog en fin oplevelse med en trommende lille flagspætte nede ved Tolebäcken.

Blandt de sjove småobs fra den seneste uge, vil jeg fremhæve en ny måde at luske enkeltbekkasin: Jeg sidder på terrassen og følger rørhøgen, som flyver ude over Pulken. Den flyver langsomt, søgende, og står næsten stille ind imellem - og dér, flyver så pludselig enkeltbekkasinen op. Nu har jeg set det to gange og Evert har set det én gang. Det spiller! Foråret ligner stadig marts, men lyset er april... snart er det maj!

I løbet af tranevåren har vi haft 990 gæster. Tak til alle som kom forbi og delte oplevelsen med os!

Tundrasædgås, Pulken 20.04.13

Her er min grenbunke, incl. vendehals. 20.04.13

Vendehals på græsplænen - eller hvad man nu skal kalde dét, som dækker jorden i min have.
20.04.13

Dette er vendehalselort. Dagen igennem sad den og hyggede sig på muldvarpeskuddene og man kunne tydeligt se dens kamæleontunge i aktion, når en lækker myre kom forbi. 23.04.13

Traner over haven, skræmt op af et eller andet. 20.04.13

Traner over haven 20.04.13

Traner over haven 20.04.13

Flere traner over haven. 20.04.13

Endnu flere traner over haven. 20.04.13

Traner over haven - her kan man endda SE haven, i form af en af birkene ud mod vejen. Bemærk i øvrigt de flotte heksekoste, som definitivt bestemmer min birk til dun-birk Betula pubescens. 20.04.13

Og her er min vestgavl kommet med; bemærk svalereden.
20.04.13

Samme aften var der spotlight på dansen ved Matningsfältet.
20.04.13

Yngsjön. Nu har jeg boet her i seks år og det er første gang jeg ser den!
23.04.13

Yngsjön 23.04.13

Jægerinfrastruktur ved Tolebäcken 23.04.13

Sandflugt mellem Kärrfästorna og Yngsjö Kapell. Her findes indlandsklitter, som ligger som et tydeligt hvidt bånd gennem markerne. Jeg håber virkelig, at det betaler sig godt, at opdyrke jord af denne bonitet.

Sort og rød glente, et sammenlignende studie i progression.
21.04.13

Et hedelærkepar Sånnarna, 22.04.13. Hedelærke er, sammen med stenpikker, Sånnarnas karakterfugl. Misteldrossel er et andet typisk indslag.

LIGE NU I VATTENRIKET: STADIG TRANER OG HITS

Ringdrossel han, Sånnarna i eftermiddags.

Vinden er gået i vest og dét så det forslår. Igår blæste det så kraftigt, at man ikke kunne se Sjögård fra Pulken pga. sandfygning. Sådan er det ikke idag, men det blæser stadigvæk fra vest og om det nu er derfor, så har vi i hvert fald stort fald af ringdrosler. Jeg stødte selv på en ved Sånnarna. Den sad der hvor jeg havde forventet at sådan én ville sidde, nemlig i pilekrattet på læsiden nede i den lille grusgrav ved p-pladsen. Sortstrubet bynkefugl og hærfugl kunne jeg ikke finde, men derimod årets første bynkefugl - og så en mængde hedelærker og stenpikkere, naturligvis. De to er Sånnarnas karakterfugle.

Ringdrosler er osse set ved Miklagården (3) og på Landön (2).

På Isternäset, engene lige nord for Kristianstad, var vi en del som mødtes for at se på en damklire, som fouragerede i kanten af søen ude i engen, sammen med brushaner og rødben. Den blev opdaget i morges og er set dagen igennem. Angående de seneste dages regn af sjældenheder i Vattenriket henviser jeg til mit seneste indlæg.

I Pulken stod i eftermiddag fortsat 450 traner og rundt om i landskabet støder man på flokke, som plyndrer i udsæden, f.eks. langs Hammarsjöns sydbred omkring Hovby. Igår aftes taltes 750 i Pulken.

Vinden skal tage af imorgen og dreje mod nordvest. Vi får se, om der stadig er traner længre sydpå, som vil lægge vejen forbi Pulken. Hordvestenvind er godt for rov- og småfugletræk langs den skånske østkyst.

FORTSAT TRANER, HÆRFUGL OG GIFTIGT VEJR

Björns hærfugl på Sånnarna udløste en større tilvandring af folk.
Under normale forhold er Björn stort set den eneste som birder på Sånnarna - det sandsteppereservat, som ligger lige vest for Åhus. Det kan jeg vist godt tillade mig at sige. Sidst jeg f.eks. selv var der, havde jeg syngende pirol og så er det afsløret, at det i hvert fald var sommer sidst jeg besøgte lokaliteten.

Tilvandringen af folk med lyst til at se på hærfugl fik den følge, som man så ofte har set: Der bliver fundet flere sjældne fugle på lokaliteten. Idag er der på Sånnarna, ud over hærfugl, således set adult han steppehøg, sort glente og rødtoppet Fuglekonge. Sådan en dagsliste kan ingen fuglelokalitet skamme sig over.

Tænk engang hvor mange spændende fugle man ville se, hvis man var lidt mere aktiv, hvis flere så på fugle, hvis lokaliteterne var bedre dækket.

Inspireret af de spændende meldinger fra Sånnarna og min generelle optur efter oplevelsen med steppehøgen igår, har jeg selv kigget en del idag. Et besøg ved Yngsjö Strand gav 21 nordiske lappedykkere i sommerdragt, som med ødsel hånd var spredt rundt over havet. Det er et usædvanligt højt tal for Yngsjö strand, men ret normalt for Friseboda få km længre sydpa langs Ålakusten. Dét syn kan godt anbefales.  Og hvor i verden ser man ellers dét? Havlitterne var nu i deres sorte sommerdragt og der var rigeligt med sortænder på havet.

Det meste af dagen har jeg tilbragt på terrassen, spejdende efter spændende fugle. Pludselig fik en lavtflyvende rørhøg over Pulken en bekkasin til at gå på vingerne - enkeltbekkasin! Det er faktisk anden gang, at jeg ser denne art fra toften, men jeg synes stadig, at det er utroligt, at det overhovedet kan lade sig gøre.
Blandt de mange oplevelser fra terrassen vil jeg osse fremhæve den lille flagspætte, som pludselig lod sit skrig gjalde fra toppen af birketræet.

Det er ret magisk lige nu. Man tror på at alt kan ske - det spiller!

Blandt de mere almindelige fugle i Pulken kan jeg fra idag nævne massiv ankomst af stenpikker, de første landsvaler, trækkende fiskeørne, rastende spidsænder og en spillende stor kobbersneppe, som fløj i sangflugt over nord-Pulken. Det er vist i øvrigt en tilsnigelse, at kalde den art almindelig.

Traner står her stadig i nogenlunde uændret antal, men de har det i år med at stikke af og plyndre på de nysåede marker. Det er jo ikke så godt, men jeg må sige, at det ser flot ud, når 2-300 traner, som er blevet skræmt op langs Härnestadsvägen, pludselig kommer ind over haven i 20 meters højde.

SANDSTEPPEHØG

Så ekstremt og unødvendigt smuk er steppehøgehannen. Åhus 15.04.2013.

VARMEGENNEMBRUD

Diset, svag sydøstenvind og varmegennembrud.

Blandt formiddagens ærinder var indkøb i Åhus. Jeg kører ad vej 118, det er et giftigt vejr og jeg tænker ringdrossel og spejder ivrigt. Spotter en sort drossel på en sandet hesteeng og jeg standser, bakker ind til siden og konstaterer solsort. Jeg passerer Helge Ås nordlige gren, straks efter åbner landskabet sig igen - sandede brakmarker, hvor de blå kærhøge holder af at jage. Pludselig får jeg øje på en kærhøg, som flyver lige over rabatten i den modsatte side af vejen, så lavt, at jeg ser ned på dens overside. Ikke meget sort på de vingespidser. Sekundet efter er jeg oppe på siden af den, og kører nu parllelt med en adult han steppehøg i øjenhøjde på 10 meters afstand!

Jeg får lavet det, som på svensk hedder en "fulparkering" og kaster kikkerten til øjnene - et gyldent syn. Helt lys og kontrastløs med gult, stikkende øje og sorte håndkiler, så pisset i sne som noget vejskilt og med den frostsvedne sandsteppe som baggrund. Sandsteppehøg!

Steppehøgen tog højde og røg ind over poplerne ved den sydlige indfart til Åhus. Den fortsatte nordøst på, langs åens ledelinie og var borte.

Hvor heldig kan man være. Hvis jeg ikke havde tjekket den solsort, havde jeg passeret høgen mens den var skjult bag Helge ås ellegalleri.

Hit på hit
Hjemme igen dukker så Rune op, det er hans første besøg ved Pulken i tranetiden, mens jeg kører på sjette år. Rune går ud til fugletårnet. Desværre ser jeg ingen af hans sms-beskeder om at der ligger en sort glente og kredser over mit hus. Jeg har nemlig telefonen liggende inde i stuen og står selv i haven og fremviser  en gammel havørn, som finder det for godt, at slå et sving over mit birketræ - og jeg har, for at komplettere billedet, lånt min kikkert ud.

Til aften melder Björn hærfugl fra Sånnarna, der er rødhalset gås på Isternäset og i Pulken står der stadigvæk 1000+ traner. Der gik en bølgende dans i syd-Pulken til aften.

Tranevåren i år bliver bare ved - der har ikke været nævneværdigt tiltræk idag, men igår kom en hel del traner ind fra stik vest, hvilked var en overraskelse for mig. Jeg havde spejdet en del fra haven uden at se en eneste - men de kom så også fra netop den vinkel, som jeg har dårligst udsyn til.
Jeg har holdt åbent idag og kommer også til at have åbent imorgen og næste weekend. Overvejer om jeg skal ta hele ugen med. Jeg har ikke haft så mange gæster idag - måske ville det hjælpe, hvis jeg fik ændret min udstillings slutdato på plakaten henne på Pulkens p-plads. Dér står, at jeg lukkede igår.

SENESTE NYT - RYD BAGSIDEN! ÅRETS REKORDTÆLLING ER IGANG

Så. Så, for pokker. Det vælter ind med traner nu. Som forudsagt har vestenvinden udløst massivt tranetræk og mens jeg sidder og skriver toner en ny flok frem over Ulf Børjessons ramponerede golf, som holder derude i vinterrapsen og agerer fugleskræmsel.
Det er med at være på pletten. For et øjeblik siden var jeg ude i haven for at se, om der skete noget. Selvfølgelig gjorde der dét. En mosehornugle passerede direkte over mig i ti meters højde. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg laver i haven uden kamera og kikkert på en dag som denne.

Lille flagspætte skriger fra Gamla fåran, der er fald af drosler og rødhalse. Forårets tidlige trækfugle ankommer nu i mængde, igår var her massivt fald af jernspurve - det må jeg vel have lov at kalde det, når jeg får den som årsart i form af en flok på fire i en kvalkved ved Graften.

Vi har sat en fuglekasse op, en fluesnapper/rødstjertekasse, som har stået i kælderen i snart tre år. Nu var pigerne med til at slå søm i - det gik uden ulykker!
Vi læste brugsanvisningen. Mellem en og tre meter oppe skulle den sidde. Ingeborg tænkte sig lidt om og sagde så; "Far, hvordan læser fugle? - Læser de med sin stemme?". Jeg forstod først ikke hvad hun mente, "fugle kan slet ikke læse", sagde jeg. "Hvordan ved de så, at det er en kasse til dem?" undrede hun sig. Naturligvis gik hun ud fra, at brugsanvisningen var rettet til fuglene. Jeg håber virkelig, at jeg ikke grinede for meget. Jeg forklarede, at fuglene selv kunne se, at det var en kasse med det rette hul, som passede til dem. Jeg bliver igen og igen overrasket over børnenes fuldstændig logiske sans. Hvordan fanden skal de vide, at fugle ikke kan læse, når Ariel er ven med en fisk og en krebs og askepot taler med mus og fugle? Jeg er glad for deres spørgsmål, som viser mig hvor bundet til antagelser jeg selv er.

Hvor vil verden hen, med sine fire fjerdedele?

SENESTE NYT - RYD BAGSIDEN!
MINE UDSTILLINGSGÆSTER SIGER, AT DE NU ER OPPE I 2300 TRANER PÅ PULKEN, DE SOM HAR TID AT TÆLLE. DET ER ÅRETS HØJESTE TAL.

Traner lander ,på typisk vis, med "svanehals" og udslået landingsstel. Dette er fugle som har været på langfart.

Som man ser, er det ikke sol og høj himmel, som nødvendigvis skal til, for at se tranerne ankomme til Pulken. Det er vestenvinden, som bringer dem hertil. Det har været solskin og østenvind siden i søndags, bortset fra tågedagen fredag den 12. På jorden ses Ulf Børjessons gåseskræmsel, vi regner med, at den er rustet bort om nogle år.

Tåget aften i Pulken i torsdags.

Ulf kører ud med tranemad, torsdag morgen.

Ingeborg ser på indtrækkende traner - det var for en uge siden, sidst de ankom.

TRANEPROGNOSE FOR DEN KOMMENDE UGE M.M.

Her til morgen talte jeg 1900 traner på Pulken, et tal som nok skal tages med et gran salt. Umiddelbart syntes jeg det var let undervurderet (talte 10 og 10) men jeg kan se, at gårsdagens højeste tælling er 1400 og vinden har siden igår formiddags været ugunstig for indtræk - østlig. Det er, kort sagt svært at tælle traner som står på jorden, det bedste er at tælle udflyvning fra- eller indflyvning til overnatningspladsen og lige dét, har jeg i år næsten ikke orket. Der er SÅ meget andet interessant ved tranen end flokstørrelsen og i år er jeg mest af alt interesseret i at se på tranernes adfærd.

Jessica og jeg har i løbet af vinteren og det tidlige forår lavet en folder som beskriver og illustrerer de adfærdsformer som man ser almindeligt blandt de forårsrastende traner i Pulken. Denne folder bygger på fem års iagttagelser af traner i (blandt andet) Pulken, sammenholdt med videnskabelige artikler om emnet, analyse af film og fotoserier m.m.  Nu er det interessant at konstatere, om de adfærdsformer vi har valgt ud er de rigtige. Det lader de til at være, men det er alligevel muligt at se flere og flere detaljer og variationer. Jeg har også set adfærd, som jeg ikke umiddelbart kan forklare ud fra den videnskabelige litteratur. Det er som om, at flere og flere spørgsmål melder sig, jo mere man iagttager og for mig som feltornitolog er dét at iagttage tranernes adfærd blevet fuldt så spændende som at kunne se forskel på en brun- og schwarz løvsanger.

Lige nu, kl. 19:52, kan jeg tælle til 1300 traner i Pulken, nede fra min havestol ved legehuset. Hvor mange traner, som har været igennem i løbet af dette forår må bero på et skøn. Et slag på tasken kunne være 3000-5000 og jeg er ret overbevist om, at der endnu er mange traner i vente - et eller andet sted har jeg set det samlede skøn over det antal traner, som skal passere Pulken i løbet af et forår, sat til ca 15.000.

TRANEPROGNOSE
Kraniche.de brillerer stadig med deres langsomme opdateringer, intet er sket fra den kant siden sidst - bortset fra nye opdateringer fra Vattenriket og Hornborgasjön, som de har ført ind! Det er næsten morsomt. Derfor er min traneprognose baseret på en antagelse om, at der stadig står tusinder af traner syd for Østersøen. Der må simpelthen være traner i Tyskland stadigvæk. Hvor er de 26000 traner, som stod i Hornborgasjön en dag sidste forår? Hvor er de 7000 traner som stod i Pulken en dag sidste forår? Jeg tror på et seriøst influx med næste vejrskifte.Vejrudsigten for Ostseebad Prerow siger, at vinden drejer om i vest fredag. Frem til torsdag i næste uge holder vinden sig, stort set, i retninger mellem vest og syd. Dette er meget gunstigt for tranetræk, Fredag kommer et regnområde som aftager i løbet af lørdagen. Hvis traner når at komme afsted lørdag, kan lørdag aften blive god, præget af indtrækkende traner. Hvis tranerne, som det var tilfældet i forgårs, føler at de har travlt, kan hele søndagen (sol og vestlige vinde) blive aldeles fantastisk.

I mellemtiden iagttager jeg traner. Der bliver filmet og analyseret og andet oplag af vores tranefolder er allerede i trykken!

Jeg har i de seneste dage interesseret mig særligt for den positur, som vi har valgt at kalde næb mod bryst (Hoved ned-næb op, Holger Poulsen, DOFT 1975). Denne positur findes hos tranen dels som en adfærd som kan stå alene, dels som inkorporeret afslutningspositur i den agonistiske adfærd som vi har valgt at kalde rituel fjerrystning (Ruffle-bow D.H. Ellis et al. 1998).  Ellis et al. skelner mellem Ruffle-bow-up og Ruffle-bow-down og vores trane viser begge typer.

1. version, her er det røde felt på hovedet for lille.

2. og 3. version. På den nederste illustration har jeg tilføjet mere rødt på issen. Den øverste viser , sådan ca, forskellen på slutpositionen i Ruffle-bow-up og Ruffle-bow-down. I Ruffle-bow-down går den fremstrakte halsposition umiddelbart forud for den nedstrakte halsposition (øverste illustration). Nederst ses næb mod bryst. Der er nok ingen evident forskel på afslutningsposituren i Ruffle-bow-down og næb mod bryst. Forskellen på tertialerne er ikke noget konstant, det har mere at gøre med slid. 

PULKEN OG VATTENRIKET
I disse dage raster der rødhalset gås på Håslövs Ängar, høgeugle i Fjällmossen og i Pulken ses nærmest daglig stor tornskade, kongeørn og lille flagspætte. De fleste tidlige trækfugle er ankommet til Pulken: Stor regnspove, stær, vibe, gravand, blisgås, rørhøg etc.
En del havørne ses endnu - 4 forskellige individer sås i forgårs.

SORTLÆRKE CLAIMER SORTKRAGE!

Der sker meget og det er på tide med en opdatering. Poesi blir det ikke denne gang, men kontant brugeroplysning: Allerede for nogle dage siden begyndte man at bemærke, at rene flokke af blisgæs passerede. I de seneste dage har omkring 1000 blisgæs så rastet på Håsløvs Ängar og idag har de haft selskab af en rødhalset gås! Den blev fundet af to danskere, som IKKE ringede til undertegnede straks, men dog fortalte om fundet til Josse, da de var nået frem til Pulken senere på dagen. Josse sendte fuglen ud, så mange fik glæde af den sjældne og smukke gæst.
Den rødhalsede fløj nordpå 16:37, evt. trækkende, men da gæs jo kan skifte mellem flere fourageringsområder i dagens løb, er det absolut værd at eftersøge den imorgen.

På Pulken har 224 sædgæs græsset idag og tranefodringen fortsætter. Tranernes antal øges blot langsomt - nu raster omkring 350 i Pulken, men jeg forventer et influx sydfra med næste vejrskifte. Det forlyder von hören sagen, at mængder af traner stadig står og venter på bedre vejr i Tyskland. Jeg ville gerne kunne referere hvor og hvor mange, men tysk effektivitet gælder åbenbart ikke for rapportering af fugle - seneste opdatering fra Rygen på kraniche.de er stadigvæk 2050 den 22/3. På den hjemmeside har Vattenriket opdateret til og med igår, så webmasteren på kraniche.de ER åbenbart levende. Hvis nogen, som læser dette, gider ta' en smut til Tyskland og tælle traner, hører jeg gerne lidt nyt fra den store fodboldnation.

Isen er langt om længe tøet bort og arter som dobbeltbekkasin, rødben og gravand har reageret prompte.  Idag gantedes 71 gravænder på Pulken og indenfor de seneste dage er rørhøg og fiskeørn ankommet. En 4K havørn og mindst én kongeørn holder osse til i området og ses dagligt.

Hver aften i den seneste tid har en mosehornugle jaget over Pulken, den store tornskade er på plads på 11. dag lige syd for p-pladsen og i de sidste to dage har en yderst vokal lille flagspætte holdt til i elletræerne langs Graften.

Og så er der set sortkrage i Pulken. Det var Poul Holm som producerede og jeg har spejdet på livet løs efter en potentiel tomt-art nr. 167, men det er endnu ikke lykkedes mig at spotte den.

Bum bum bum... hvad mere?
Jo: Høgeuglen er set i Fjällmossen også idag.

Slut på kort nyt fra Pulken 5/4 2013.

Jeg kan på tredie uge ikke finde min svenske mobiltelefon og får ingen birdcalls. Derfor missede jeg rødhalset gås idag. DERFOR: HVIS DU SER NOGET SPÆNDENDE: RING TIL MIG PÅ +45 31 69 47 26 - så ringer jeg nok osse til dig, når jeg finder et hit.

TRANERNE ER HER - 220 TIL AFTEN.

Trækkende traner over Pulken 01.04.13, malet 02.04.13.

Dagen begyndte med let nordvestlig vind og solskin. Jeg havde egentlig regnet med, at der ville komme en del traner ind fra syd. Det gjorde der ikke, men nogle få har trods alt vovet turen over havet og de rastende traners antal er vokset noget i dagens løb. Til aften var ca 220 fugle på overnatningspladsen kl. 20:30.

Fodringen på Matningsfältet er nu begyndt, hvilket nok vil berolige mange, som har planlagt tranetur til Pulken.

Her er stadigvæk utroligt få traner, tidspunktet taget i betragtning. Det gode ved det er, at vi efter al sandsynlighed har en fantastisk dag i vente, nemlig den dag hvor tusinder af traner ankommer sydfra og slår sig ned i Pulken.

Idag har Evert Valfridsson set mosehornugle og den store tornskade huserer stadigvæk på pælene syd for P-pladsen. Viberne har sunget, det er første gang i år jeg hører dét, og stærene er glade for at fouragere i den optøende eng.
Men her er gudsjammerligt tørt! Vandstanden på Pulken ligner mest af alt noget man ville forvente i juli måned. Jeg håber, at voldsomme mængder af sne ligger og venter på at smelte oppe i Småland, så vi kan få noget vand ind på engene. Tørre enge er ikke min livret, der er ikke megen plads til ænder og vadefugle som det ser ud nu og hvis intet sker, vil her være knas tørt om en måneds tid.

At en del traner nu er synlige i Pulken dagen igennem giver lejlighed til at kigge på traneadfærd. At jeg nu har læst lidt på det, gør det meget mere spændende at kigge på fuglene. Jeg genkender mange forskellige displays umiddelbart og bemærker også nye, mindre iøjenfaldende, som jeg genkender fra  beskrivelser i litteraturen. Idag har jeg f.eks. set næb-mod-bryst, trusselbuk-rejsning, rituel rygpudsning, præsentation af rødt felt m.m. Desuden mener jeg, at jeg har set noget, som Ellis et al. kalder for Horisontal-strut (så vidt jeg husker). Jeg har tegnet det - se nedenfor. Det foregik som en synkroniseret stoltseren, udført af to mager, den ene i typisk stoltseren, den anden havde en lignende gangart og højt løftede tertialer, men holdt hals og hoved horisontalt fremad, uden den vinkling af nakken, som er karakteristisk for stoltseren - se fuglen til højre.

Denne adfærd (fuglen til venstre) er muligvis Horisontal-strut (Ellis et al.) eller horisontal threat walk (Yuncker/Happ). Set og malet om formiddagen 02.04.13 

Jeg maler trækkende traner 02.04.13

KONSTRUNDA

Tranerne venter vi på endnu, men her er andre tobenede gæster. Konstrundan er begyndt, og mange lægger vejen her forbi. Solveig og Ingeborg har nu ændret opfattelse fra, at far leger at han holder udstilling (se forrige indlæg), til at far har en slags "Tranebutik".
Denne tid byder på mange kære gensyn; folk som har besøgt os under de tidligere udstillinger, venner og gode gamle kendinge. I dag var bl.a. foreningen Hellebæk Kohaves Venner forbi. De har været her på tranetur vistnok hvert eneste år jeg har udstillet og i år kunne vi dele den mærkelige oplevelse, at skue ud over Pulken den 30. marts uden traner! Bedst som jeg sad og skrev fakturaer inde ved skrivebordet lød et råb ude fra haven: "Traner!" og ind over Pulken fløj et tranepar i paradeflugt med kippende vingeslag. De vendte og slog et sving ind foran haven. Trane fik Kohavevennerne trods alt i bogen!
I dagens løb har jeg også kunnet vise mine udstillingsgæster kongeørne, havørne, glenter og musvåger. Vist er her fugle, selvom hovedpersonerne tøver med at indfinde sig.

Jeg ved ikke om DMI's tidøgnsprognose gør hverken til eller fra. Den ændrer sig som vinden blæser, men nu begynder den at se lovende ud - Ostseebad Prerow får noget der ligner gunstigt trækvejr næste weekend - let vestlig vind og solskin.

Jeg sidder alligevel bare her, så jeg tager hvad der kommer. Nu til aften lød traneråb fra syd-Pulken. Skønt at høre, det har man ikke hørt længe. En stille aften! Vindmøllerne står stille, peger hver sin vej, men mest mod nordøst. Solsorten synger.
Bedst som himmelen bliver rosa over Linderødsåsen stryger en mosehornugle ned langs stendiget, lander på en pæl og pudser sine fjer.

Nyt skilt!

Hele huset med skilte, heksekoste og skraldespande.