18. juli 2018

REGN

Jeg vågnede klokken fem og hørte regn mod ruden. Det gjorde mig straks lysvågen, for denne her dag har jeg glædet mig til. Det har jo for katten ikke været til at holde ud. Alene ensformigheden har været dræbende. Blandt de ting, man har savnet på Pulken i denne sommer er gul vipstjert, karmindompap (sidst set 11. juni), en hver form for rastende vadefugle (bortset fra nogle få viber) samt noget så grundlæggende som landsvale. Den sidste burde nu have andet kuld på vej oppe under tagskægget, men svalerne har opgivet ævret, og jeg savner deres kvidder udenfor vinduet.

Pulken er tørlagt og kæret i syd ligner en udtørret oasebund, så jeg drog til Äspet for at se om der var vadefuglefald, og det var der vel egentlig ikke, når jeg sammenligner med hvad folk har set i de forudgående dage, men jeg var meget godt tilfreds alligevel, for man kunne mærke trækbevægelsen; der var udskiftning blandt rylerne, en trækkende stenvender. og en lille flok tinksmede kom ind fra havet.

Jeg kørte så til Friseboda af bare trækdrift. Naturligvis var vestenvinden ikke ligefrem produktiv, men jeg så dog en fjern vadefugleflok, en 20-30 stykker i kobbersneppe/regnspovestørrelse, 30 sydtrækkende troldænder og nogle flotte fiskende sortstrubede lommer, som lå helt inde under land.

Regnen blev ved, og først på eftermiddagen måtte jeg simpelthen ned i syd-Pulken for at se om der var kommet vandflade. Det var der ikke, men jeg gik alligevel en stor runde. Ud til Helge Å, hvor guldstånds blomstrede og hvor skægmejserne kaldte fra rørskoven. Længst ude i vest lettede jeg to svaleklirer, ja, ja, det er den rigtige vej!

Utroligt hvad man tramper op af blåfugle ude langs Graften. Jeg tjekkede én, og den var almindelig - og det regnede jo. Og så var der køerne. Dem er jeg jo bange for, og en af kalvene ville søreme gerne hen og snakke. Og så kommer alle kvierne. Og så kommer alle køerne. Og tyren står stor og sort i baggrunden. Så er man glad, når man når færisten. 

Vel hjemme igen var jeg helt svedt af at gå omkring i gummistøvler og regnjakke, så jeg tog et bad. Vinduet var åbent. Og dér - pludselig synger karmindompappen!

Klokken 18 regnede det helt afsindigt. Indkørslen var en vandpyt og på Härnestadsvejen kastede de forbikørende biler kaskader ind på marken. Bøtten med tøjklemmer ude på græsplænen nærmede sig 40 mm regn, hvis man ellers kan stole på en matadormixdåse. På vej ned til syd-Pulken for anden gang i dag, hører jeg en værling sige "tzlick". Den flakser besværet op og lander nærved. Den er nærmest sort. I kikkert ligner det verdens mørkeste rørspurv, men hvorfor siger den sådan? Jeg går nærmere, og kan se på fuglens reaktion, at den knapt kan lette. Måske er den syg? Vi har fugleburet klar, vi har faktisk lige haft en trafikchokeret skovspurv i pleje, som fløj frisk ud igår. Jeg sætter efter, og har snart fanget verdens vådeste adulte han rørspurv med hænderne midt på en rapsmark. Den er ikke en skid syg, den er bare fuldkommen gennemblødt, og i kraftig fældning. Jeg må sande, at det faktisk regner så kraftigt, at småfuglene knapt kan flyve! Siden ser jeg flere rørspurve med samme adfærd, sikkert fordi de, i modsætning til f.eks. torniriskerne, er i det åbne konstant. 

Da jeg når ned i syd-Pulken kan jeg konstatere, at der er vandflade! Der er allerede to dobbeltbekkasiner og en tinksmed. Nu håber jeg, at denne kedelige tørke kan blive erstattet af normalt dansk sommervejr.

Solen går dog ikke ned i en sæk, der er en rosenrød rand over Linderødsåsen. Solen sender en orange spot ind på bogryggene i min reol. Men landet virker lettet.
Her dufter.


11. juni 2018

KALKRIGKÆR















'
Hvid vipstjert, 1k, stadig varm, men stendød.
salepgøgeurt

gøgelilje

En pletvinge - hvilken?

amandus
En ugle, som jeg ikke før har set. Det ser lidt barskt ud, men den led ingen overlast.


Jeg er skide bange for køer.
Og jeg er skide bange for flåter.
Sommeren er nærmest mediterran, men jeg har lange underbukser under mine shorts, og de er stoppet godt ned i sokkerne.
Jeg har også gummistøvler på, og i hånden et sommerfuglenet. Dét er et billede, og Gärdsköpinges forsamlede ungdom - to drenge - kigger langt efter mig, mens jeg stiger ind i volvoen og svinger ud fra genbrugspladsen.
Det er utroligt så mange aviser postkassen opsamler i løbet af en maj måned.

Målet er Mosslunda, eller Vä Utmark, som det også hedder. Her ligger et helt fantastisk kalkrigkær, og at det stadig eksisterer er en solstrålehistorie - i 1970'erne blev det i Kristianstads kommunalplan udpeget til at skulle være losseplads - området var jo "tassemark", helt umulig for både skov- og landbrug. I 1980'erne var planerne heldigvis endnu ikke bragt til udførelse - og så opdagede man, at her voksede 3500 salep gøgeurter samt bl.a. bakkegøgeurt, plettet gøgeurt og melet kodriver. Området blev fredet og bliver nu plejet med bl.a. sen afgræsning, som skal gøre det ud for det høslæt, som engang var normen.

På vejen ned mod kalkrigkæret kommer man først igennem Tjörnelyckan, Her blomstrer nu den smalbladede klokke, og man river sine lægge på de mange vildroser, som er græsset godt ned, og derfor gemmer sig i græsset. Bynkefuglene varsler, og man kommer over et stengærde, hvorefter engen forude lyser i den særlige hvidgrønne farve, som karakteriserer kalkrigkæret. Det er en særlig nuance, som jeg også kender fra Pulken, Gyestorpskäret og Yngsjön; hvad det er som skaber den ved jeg faktisk ikke, men vi er ovre i noget star eller sådannoget. Det er i hvert fald meget karakteristisk, og nu skal man for alvor til at passe på hvor man træder. Plettet gøgeurt (ssp. maculata, tror jeg det må være) og kødfarvet gøgeurt står tæt. Melet kodriver er ved at være afblomstret og det samme er knoldet mjødurt, hvis smukke, svenske navn er brudbröd. Det normalt våde kær er helt tørt - i bunden af høllerne er grunden krakeleret i polygoner. Så tørt har jeg aldrig før oplevet Mosslunda.
Men gøgeliljerne er på deres højeste. De er dog et nærstudie, som jeg ikke orker; dem nyder jeg blot. Salepgøgeurt må jeg lede lidt efter. Det viser sig, at de desværre alle er afblomstret i det hede forår, og flere er endda godt på vej til at sætte frøkapsler. På de indtørrede, visne blomster ser man tydeligt de karakteristiske længdestriber. Jeg tæller 36, men de er lidt svære at spotte i deres vissenhed, og der er også andet at se - en blåfugl, en art jeg ikke har set før. Den blå farve er næsten som morphoens. Det er en amandus! Ikke en sjældenhed, men i dag så jeg den.
'
Og der var en pletvinge, og der var en ugle, der er så meget at se og opleve - og sommeren har alt for travlt i år.

I haven har jeg slået græs, da kom vipstjerten. Rapsen er for længst afblomstret og gået i frø. Den danner en forbløffende jævn, grøn flade, hvor frøæderne sætter sig til skue. Rørspurv, tornirisk, karmindompap og stillits.

I går gik jeg en tur langs Tolebäcken. Her sang flodsanger og kærsanger, sortmålere lettede overalt og pludselig også fem røde glenter og to ravne. En gusten stank; resterne af et opbrækket vildsvin, en bunke henrådnende indvolde, afskårne klove, en sky af spyfluer. Pragtvandnymfderne søgte nattesæde i bækkens rørbræmme. Senere var aftenen forbavsende stille - jeg havde ventet nattergale, men en sivsanger fik lov at optræde som solist.

Og så var jeg lige ude at hente post. Overraskelse. Renhållningen i Kristianstad har byttet mine to skraldespande ud med et nyt "fyrkammearersystem" - men hvad er nu det? der er ingen huller i kompostafsnittet - det kan få følger, for hvordan skal nu de hundreder af små fluer, som det gamle system, med lufthuller, tiltrak, komme ind? Jeg må ud med boremaskinen, for line-upèt af fluesnasppere, rødstjerter og nattergale vil jeg nødig undvære. At det er nær vejen lever og dør vi med. En endnu varm 1k hvid vipstjert lå allerede derude. Det er den, jeg har tegnet.



11. april 2018

TRANEOPTÆLLING OG LUKKEDAGE

Jeg er simpelthen gået hen og blevet syg, og holder derfor lukket til og med fredag.

Jeg var ellers rundt i området her til morgen for at få et overblik over situationen. Der var traner på følgende steder:
Pulken - ca 30
Yngsjö Kapell - 283
Frisebodavägen - ca 150
Ripavägen, Härnestad - 308

Ruten var Härnestadsvägen - väg 118 - Frisebodavägen. Derfra via Söderäng til Vittskövle, videre til Sjögård og derfra Ripavägen og videre op til Hovby. Endelig tilbage til Pulken via Åhus og vej 118.

Det giver i alt ca 770 traner i området. Stänkeryggen og Everöds Ängaväg besøgtes ikke, og der kan der eventuelt stå traner.

Venlig hilsen

Carl Christian Tofte


9. april 2018

Pulken 20:40
Elgen vandrer lige nu frem over marken og gør sig til gode med vinterrapsen. Elgens sorte silhouet i skumringen er snart det eneste man kan regne med her.

Tranesituationen, derimod, er uoverskuelig. Vist er her traner, men hvor mange - og hvor?

Midt på eftermiddagen tonede himmelen pludselig fuld af traneråb, i det op mod 200 traner landede.

Det har været en varm dag. Ved en hver lejlighed har jeg kigget himmelen igennem for trækkende fugle, for det er klart, at en dag som i dag, hvor vi har varmegennembrud fra sydøst, giver mulighed for snart sagt alt. Jeg har dog ikke formået at pille noget estraordinært ud. Et par fiskeørne og en fjeldvåge markerer dagens højdepunkt på trækfronten.

I år er Pulkens vandflader usædvanlig store. De rastende svømmeænder er nu fuldtallige, inklusive atlingand, som ankom i går. Ænderne ligger herrude og gantes. Hannerne er i deres smukkeste skrud,
Også de vadefugle, som yngler her, er ved at ankomme. Rødben optræder lydeligt, strandskaderne skælder ud, og dobbeltbekkasinen bræger nu over Pulken.
 

8. april 2018

UOVERSKUELIG TRANESITUATION

Jeg var i går aftes omkring kl. 20 nede på Frisebodavägen for at se, om tranerne var ved at flyve ind til overnatning. Til min overraskelse så jeg blot fire traner! Tidspunktet var faktisk noget senere, end da jeg sidst besøgte stedet om aftenen og så tusindvis af traner, så nu må jeg erklære, at jeg intet overblik har over hvor mange traner vi har i området, og jeg ved heller ikke hvor de befinder sig. Det vil samtidig sige, at jeg heller ikke ved, om antallet af traner er på vej op, eller ned.

I Pulken overnattede i nat mindst 1000 traner, ikke talt grundigt, men et kvalificeret skøn foretaget af Jessica kl. 06:05. Deres antal reduceredes i løbet af den næste time til ca 100.

Samtidig med at jeg skriver dette står mindst 92 fuglekiggere og spejder ud over Pulken - hvor 15 traner raster.

Det er situationen nu. Jeg modtager daglig op imod 50 forespørgsler om hvor tranerne kan ses, så jeg modtager meget gerne meldinger på tlf. +45 31 69 47 26 /+46 (0) 705229726

Og nu vil jeg gå ud og spørge en af Vattenrikets Tranvärder, om de har nogle idéer om, hvad jeg skal sige til folk.

6. april 2018

NY TRANEOVERNANTNINGSPLADS VED ÅHUS KÄRR! (MED SVENSK RESUMÉ)










Denne akvarel kan meget godt illustrere tranernes indflyvning til den nye overnatningsplads syd for Åhus Kärr i går aftes.



Klokken 19:15 i går aftes: Der står nul traner i Pulken. Til gengæld kommer småflokke flyvende fra vest, lavt over Pulken, hvor de så drejer, og fortsætter mod syd. På dette tidspunkt skal indflyvningen til overnatning i Pulken være i fuld gang, men disse her traner flyver bare forbi. Hvad er i gære?

Dette må opklares, og jeg sætter efter - i bilen, sydpå ad vej 118. Lige nord for Yngsjö Kapell står nogle hundrede traner på en spirende mark, men der må være mange flere traner i området, Evert talte 4500+ i Pulken i går. Hvor er de nu?
Først syd for Åhus Kärr støder jeg igen på traner, og her er mange! Tusinder. Jeg holder på Frisebodavägen og kan se ud over en stor markoversvømmelse, hvor det grangiveligt ser ud som om tranerne er ved at gå til overnatning! Samtidig kommer store flokke flyvende til fra nord og vest. Også disse lander. Det bliver efterhånden mørkt, men jeg har allerede besluttet, at jeg i morgen tidlig skal have opklaret om en ny overnatningsplads virkelig er opstået.

Her til morgen begynder jeg med at tælle hvad der står af traner i Pulken. I det første lys - kl. 05:55 - 05:59 tæller jeg 930 rastende, langt hovedparten i syd-Pulken. Så kører jeg til Frisebodavägen, hvor jeg ankommer 06:10. Ganske rigtigt. Traner i tusindvis har i nat overnattet syd for Åhus Kärr. Udflyvning var begyndt, men med mit kendskab til tranens døgnrytme vil jeg mene, at den næppe havde stået på i mere end et par minutter. Jeg talte minimum 3000 traner. Imens holdt Jessica Pulken under opsyn og talte 1000 traner rastende der. Det kan altså konkluderes, at der  ingen udveksling af traner har været mellem Pulken og Åhus Kärr her til morgen. En ny traneovernatningsplads er opstået!

Her et svensk resumé:

3000 rastande tranor på övernattningsplats söder om Åhus Kärr.  Jag bevakade lokalen kl. 06:10 - 06:29. Räknade från mötesplats strax nord om Frisebodavägen 268. Efter kl. 05:59 att hava räknat 930 tranor stående på övernattningsplats i Pulkens vattenytor åkte jag till området mellan Åhus Kärr och Friseboda. Jag anlände 06:10 och såg tranor flyga lågt mot NNW medan min. 3000 tranor fortfarande stod på översvämmade fält (sydväst om Frisebodavägen 257-8 och 257-14), där de utan någon tvekan hade övernattat. Medan jag räknade vid Åhus Kärr höll Jessica Lee Hjort Pulken under bevakning och räknade oavhängigt av mig 1000 tranor där, räknade när de flög från nattesätet till matningsfältet, där alla landade för en stund innan de flög bort från Pulken. Kl 06:30 var ca hälften av dom kvar där och 06:35 var bara ca 100 stk. kvar på Pulken."

4. april 2018

INTENSIVT TRÆK










Jeg er lidt bagud på billedsiden. Dette er svaner på marken for et par dage siden, da det stadig var vinter!
I dag vælter trækket op over Skåne, med ankomst af flere arter til følge, godt hjulpet af en jævn sydvestenvind og det solskin, som vi har haft det meste af dagen.

Småfugletrækket begyndte allerede i nat. Her til morgen var haven fuld af rastende trækgæster, bl.a. 6 rødhalse, en misteldrossel samt ankomst af sangdrossel (2). Rødben høres ude fra engene og det er også årets første her. I løbet af morgenen og formiddagen lettede mængder af traner, som har rastet i området, og stak nordover. Fra kl. 10:40 til 11:30 talte jeg 1385 nordtrækkende. Så kom der en melding om en nordøsttrækkende stor skrigeørn fra et sted ca. 15 km syd for Pulken, og dermed  vendtes min opmærksomhed 100% mod trækkende rovfugle. Selvom skrigeørnen ikke sås, var der fint rovfugletræk at se, og det stod sådan set på til sidst på eftermiddagen. Mindst to havørne og 21 spurvehøge er det blandt andet blevet til. Musvåger og rørhøge er helt sikkert også trukket, men de er meget svære at notere som sikkert trækkende, fordi så mange yngler i området. Særlig de lokale rørhøge har det med at gå på vingerne og flyve op til overtrækkende rovfugle - blot for at hilse dem "uvelkommen".

Også ringduer og finker stryger forbi i dag, årets første jernspurv er noteret, og siden først på eftermiddagen er nye traner begyndt at ankomme. Jeg har talt lidt nu og da, og foreløbig er 1172 kommet i bogen i løbet af eftermiddagen. Jeg har dog overset mange, da jeg jo har mange jern i ilden, så dét tal fortæller blot, at rigtig mange traner er ankommet i dag.

Det leder mig hen til, at jeg nok bør fortælle lidt om forholdene i Pulken her i foråret 2018, for de adskiller sig markant fra det, som har været normen hidtil. Besøgende i Pulken har været vant til, at kunne ankomme midt på formiddagen, og finde Pulken dækket af traner, som har stået tæt på fugletårnet ("Utemuseet"). Når dette har været tilfældet, var det på grund af, at tranerne blev fodret med byg netop der. Fodringen af traner i Pulken er noget som foregår for at holde dem borte fra bøndernes nytilsåede marker - og da dette forår har været ekstraordinært koldt, har bønderne endnu ikke sået markerne til. Derfor bliver der heller ikke fodret traner i Pulken endnu, og dette gør, at tranerne i år primært opholder sig i Pulken fra sidst på eftermiddagen, omtrent kl. ca 17:00, til kl. 09:00 den følgende morgen. Natten tilbringer tranerne i Pulkens åbne vandflader. Man får altså  bedst udbytte af et besøg morgen eller aften. Resten af dagen står fuglene spredt rundt i et stort område - mange kan f.eks. ses langs vej 118 fra Yngsjö og sydpå, samt langs Everöds Ängaväg vest for Pulken.

En særlig attraktion i år er, at tre elge optræder meget synligt langs Härnestadsvägen. De er meget glade for at spise vinterraps på marken umiddelbart syd for mit hus, Härnestadsvägen 127, og her ser jeg elg nærmest daglig. Især i skumringen, men under tiden også i fuldt dagslys sidst på eftermiddagen. Dette betyder i øvrigt, at:
JEG OPFORDRER PÅ DET KRAFTIGSTE TIL AT MAN KØRER LANGSOMT PÅ HÄRNESTADSVÄGEN! Et sammenstød med en elg er ingen spøg og risikoen er absolut reel. Sidst elge færdedes på denne måde i området, endte det med en ulykke.