FORÅRSUDSTILLING 2022: 19 MARTS - 18. APRIL OG 23.-24. APRIL, ÅBENT/ÖPPET 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

19. maj 2022

DAGENS HIT PÅ NATURMØDET ER STIKKELSBÆRGOPLE

 


Jeg kan godt se, at jeg ikke er vant til dette her. Alle andre har nogle meget smartere ting end jeg, i deres stande. Jeg har to borde og to bænke af den type som tipper, når man sætter sig i den ene ende. Jeg har nogle bøger og nogle malerier, og så kan man sætte sig og tale med mig, hvis man har lyst. Det er der heldigvis nogle som har. En hel del spændende, lange samtaler er det blevet til i dag. Væsentligt indhold, som jeg tager med mig. Og jeg får da også fortalt hvorfor jeg er her, selvom det bliver til de få. Måske mangler jeg noget materiale at dele ud. Det bliver ikke denne gang, men min blyant bliver i hvert fald spidset.

Dagens nye art for mig var en stikkelsbærgople, som svømmede i havnen. Rider flyver over. Langs kajen vokser tarm-rørhinde og "sukkertang" (vel egentlig fingertang) og der svømmer store berggylter og små havkarudser (?). Fiskeristandene har spændende fisk på is - en sindssygt flot fløjfisk, rød knurhane, lange, kulmule, tunge, pighvarre, rødtunge osv. Kunstneren Thomas Nielsen, som også er med i DANE lærte mig at bestemme ranunkler: Lav, bidende og knold.  

På fyrbakken syd for havnen er blodstorkenæb ved at springe ud, knoldranunkel er almindelig og kokleare står tæt på erosionsskrænterne, sammen med engelskgræs, som er i knop, og følfod, som er afblomstret, men som nu er ved at folde bladene ud.Fuglekadavere ligger der en del af. Alk og mallemuk, bl.a.

Hvis jeg havde troet at jeg skulle tegne, er det blevet anderledes. Alt jeg har gjort er at skitsere et par ålekvabber, som Statens Naturhistoriske havde gående i en balje, og der er ikke meget at se endnu. Derfor viser jeg i stedet en skægflagermus.

 


18. maj 2022

CARL CHRISTIAN TOFTE PÅ NATURMØDET

 


I år deltager jeg på Naturmødet i Hirtshals. Og det er ikke for sjov. Jeg er blevet træt af, at debatten om klimakrisen og debatten om biodiversitetskrisen foregår fuldkommen parallelt. Efter min mening er det kriser som hænger sammen, og skal løses samlet. I klimadebatten bliver kvæg fremstillet som en skurk, der skal elimineres. I den debat har jeg aldrig hørt ét ord nævnt om det faktum, at en forudsætning for bevarelsen af en anseelig del af Danmarks biodiversitet netop er kvægafgræsning. Denne viden må etableres i befolkningen, i den agrarøkologiske forskning og i klimadebatten, og det er dét, som er min mission på Naturmødet.

Der er forsket meget i hvordan udslip af drivhusgasser kan begrænses i konventionelle kvægbesætninger. Fremtiden bliver lukkede systemer og kvæget skal fodres med tang. Forskning i tiltag i forhold til det økologiske kvæg er endnu ikke veletableret. Min holdning er, at det økologiske kvæg skal bevare- og udvikle Danmarks lysåbne natur.

Personlig anser jeg den positive rolle kvæget (det økologiske) spiller i forhold til bevarelse og fremmelse af biodiversitet for så væsentlig, at den mere end opvejer de negative effekter af de klimagasser dyrene udleder. Det er ikke ved at fjerne kvæget fra naturen, at vi skal begrænse udslippet af klimagasser, og nu skal jeg fortælle hvorfor:

1) Selve græsningen holder vegetationen lav og udpiner efterhånden jordbunden til fordel for konkurrencesvage plantearter. Adskillige naturtyper, f.eks. forskellige kærsamfund, enge og overdrev, kan kun bestå såfremt opvækst holdes nede. Overladt til sig selv springer de ultimativt i skov, og artssammensætningen bliver en fuldkommen anden.

2) Kvægets trampen giver engen tuestruktur, som skaber mikrohabitater og dermed livsbetingelser for flere arter. Tuer har en solside og en skyggeside samt variation i tørhedsgrad og mineralindhold i jorden - tuens top bliver f.eks. efterhånden kalkfattig og man kan se tuer med lyng på toppen og kalkelskende arter på siderne.

3) Kvægets optrampning af jorden fremmer spiring af frø og bringer mineraler op til jordoverfladen, f.eks. kalk, både når de tramper stier gennem engen, træder i våd jord og når de laver større gruber, som de ruller sig i.

4) I den blottede jord, som kvæget skaber ved ovennævnte aktiviteter, bygger bl.a. bier af mange arter deres reder.

5) I den græssede eng blomstrer gennem hele vækstsæsonen den ene art efter den anden; fra det tidlige forårs vårgæslingeblomst, engkarse m.fl. til djævelsbid, lav tidsel m.fl. helt fremme i oktober. Det er ikke blot vigtigt for diverse planter, men i særdelsehed også for  bier og andre pollinatorer, som i de vilde blomster har en stadig fødekilde sommeren igennem.

6) Kvæget har en vigtig rolle som frøspreder.

7) Kokager er levested for en mængde biller og andre insekter, f.eks. fluer, som igen er en særdeles vigtig fødekilde for svaler og mange andre insektædende fugle og dyr. Ved en DNA-undersøgelse af kokager fra Molslaboratoriet fandt man f.eks. DNA fra 54 arter af gødningstilknyttede leddyr.

Jeg kunne godt komme på mere, men vil blot runde af med at påpege, at kvæget, inklusive dets stamform uroksen, har 11.000 års anciennitet i Danmarks natur. En anseelig del af Danmarks flora, funga og fauna må formodes at være tilpasset til netop kvægafgræsning. En erstatning for kvæg i en skala, som har en impact på naturforholdene, som på nogen måde kan sammenlignes med den kvæget har og kan få, findes ikke. Du kan foreslå lige den art du vil; det er IKKE realistisk.

Til gengæld er der jo al mulig grund til at indrette driftsformen så udslippet af klimagasser fra det økologiske kvæg begrænses mest mulig. I dag arbejder en del økologiske kvægbrugere med metoden "holistisk kvægbrug", hvor idéen bl.a. er at sikre kulstoflagring i jorden. At metoden kan bruges til at lagre kulstof står fast. At effekten af dette kan overstige kvægets udslip afvises dog pure af Jørgen E. Olesen, (institutleder, agroøkologi Aarhus universitet), men i hvor høj grad denne- eller andre metoder kan begrænse udslip, kunne man jo f.eks. forske i. 

I mit arbejde med at forberede mig på naturmødet har jeg lært meget, jeg har mødt velvilje hele vejen rundt, og jeg har erfaret noget som virkelig glæder mig. Nemlig at der blandt de økologiske kvægavlere er en virkelig entusiasme for at indarbejde beskyttelse og pleje af naturen i driften. Det er noget der brændes for og arbejdes målrettet med. 

Jeg er gået fra at være desperat sur til fortrøstningsfuld, jeg tror på, at biodiversitet kan bevæge sig fra at være en floskel, til noget der tages hensyn til i samfundsudviklingen. Mit engagement er voksut ud af 15 års samliv med Pulken, engene, orkidéerne, skjalleren, de græssende køer og timer tilbragt i felten med akvarelfarver og kikkert. Det har givet mig en forståelse af, at man skal se hele horisonten rundt, når problemer skal løses.

 

MORGENSTANDEN v. Carl Christian Tofte

På Naturmødet kan du møde mig på min stand, Morgenstanden - den har nr. 59 og ligger nede ved havnebassinet. 

Jeg har også arrangeret en debat - den hedder:

HVORDAN KVÆGET KAN BEVARE SIN NØGLEROLLE FOR BIODIVERSITETEN

I den deltager Phd i biologi ved Aarhus Universitet Pil Birkefeldt Møller Pedersen, Professor og leder af institut for agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen, Næstformand i Økologisk Landsforenings Kødudvalg Michael Kjerkegaard samt jeg selv. Det er lørdag den 21. maj kl. 15:00 - 15:45 på Learn scenen.

 I de kommende dage er det mit mål at opdatere bloggen med hvad jeg oplever her på Naturmødet, lad os håbe jeg kan holde til det! Jeg er allerede godt træt - det var en lang og udmattende tur til Hirtshals og jeg holdt også en såkaldt "pause" på vejen her op, hvor jeg tegnede den spirende fruesko ved Buderupholm; allerede dér kunne jeg knapt stå på benene.

 





19. april 2022

CCT LAVER NY ART FOR PULKEN IGEN

 

Én af de seneste dages sjældne fugle i Pulken. 18/4 2022

Med varmegennembruddet i Påsken er der taget hul på den tid på året, som gennem årene suverænt har budt på flest sjældne fugle i Pulken. Det er perioden fra varmegennembruddet til medio maj. Som jeg allerede sagde, da jeg i februar holdt foredrag i Fågelklubben, under overskriften "Pulkens Fågelliv Året Runt" er det en periode, hvor Pulken bør være dækket fra morgen til aften, og de seneste dage taget i betragtning, kan vi sådan set udvide dette til: Dækket døgnet rundt. Min strategi er at afsøge himmelen igen og igen, lytte, og i øvrigt tjekke så meget som muligt - en glente kunne jo være sort, en måge kunne være noget andet end en hættemåge og er der mon en rødhalset gås mellem bramgæssene? Hvis jeg kigger mere finder jeg mere, og det er jo dét, som er noget af det sjoveste: Øjeblikket hvor det sker.

Jeg rekapitulerer lige de seneste tre dages hændelser:

17. april: Under totaloptælling af Pulken fandt jeg, som allerede nævnt, en rødtoppet fuglekonge som ny art for lokaliteten. Senere på dagen ses en nordtrækkende sølvhejre.

18. april: Der arbejdes til de små timer, og kl. 01:12 går jeg ud på terrassen, hvor jeg straks hører en overflyvende plettet rørvagtel. Den noteres som trækkende. Noget senere, nemlig kl 11:50 er jeg i fugletårnet, og opdager en adult dværgmåge. Det er slet ikke nogen almindelig fugl her; faktisk blot min anden observation gennem femten år.

19. april: Igen bliver det sent, før jeg kommer i seng og klokken 01:10 går jeg ud for lige at tjekke om den plettede rørvagtel mon skulle være landet. Der er en del støj, for der forårspløjes nord for Graften, men da traktoren fjerner sig begynder jeg at opfatte en rytme, og da traktoren kommer over i den fjernere ende af marken trænger den plettede rørvagtel tydeligt igennem. Dagen bliver solrig med østenvind, og der er klart færre fugle på vandet end i de forudgående dage. Marken syd for huset bliver harvet, jeg maler, men spejder ind imellem.  Klokken 17 kigger jeg op, og ser at marken nu er fuld af måger. Selvom jeg nu er lidt blæst, siger jeg til mig selv, at de i hvert fald skal tjekkes igennem - og gerne tælles. Jeg begynder i den ene ende og efter 35 stormmåger og 7 hættemåger står den der: En 4K- sorthovedet måge i perfekt lys og på ca 50 m afstand. Så overordentligt fed og almægtig - endnu en art, som aldrig før er observeret i Pulken - og naturligvis tomtkryss.

Pulken 19/4 2022

Pulken 19/4 2022


18. april 2022

NY ART FOR PULKEN OG HØJE TAL

 

Rødtoppet fuglekonge, Pulken 17/4 2022.

Mandag annandag påsk /2. påskedag får jeg nogle gæster, og vi skal rundt og kigge på et par andre steder i Vattenriket, så jeg regner først med at være ude hele formiddagen og tilbage ud på eftermiddagen. Jeg kan altid træffes på +45 31 69 47 26, hvis der er spørgsmål.

 

Påskedag har været forrygende i Pulken. Jeg har talt hele lokaliteten op. Det gav et impornerende højt antal krikænder, hele 502 rastende, og det er muligvis rekord for Pulken. Hele 72 rastende skeænder er også mange. Jeg tænker, at det kan tilskrives det pludseligt varme vejr. Jeg kunne også notere årets første løvsangere og skovpibere og det at komme lidt ud i terrænet gav også en til to trommende lille flagspætte, samt ikke mindst en helt ny art for Pulken, nemlig en rødtoppet fuglekonge. Tællingen gav desuden bl.a. 3 hanner og en hun atlingand, 170 pibeænder og hele 17 gransangere, ynglefund af træløber, syngende lille gråsiskenn og ca 2500 bramgæs.

Der har været stort småfugletræk hele dagen, særlig pibere, men da der ikke var nogle kald at høre pga. afstand, kunne de ikke bestemmes. Dog er som nævnt skovpiber ankommet, nemlig en trækkende fugl, som landede kortvarigt i vores store birk, inden den kort efter trak videre. Også kvækerfinker i flot yngledragt er trukket igennem og en sølvhejre trak nord kl. 12:08. Den slutter sig til næsten daglige observationer af arten i de seneste dage - op til fem fugle er set.

Tranerne er begyndt at strejfe, her kan være helt tranetomt, men pludselig kommer de så væltende i hundredevis - hvilket også er den størrelsesorden vi nu er nede i, hvad angår antal, det er som det skal være, og det er ligeledes helt efter bogen, at mange af de tilbageværende er 2k-fugle. 

Et par pudsige gåseobservationer i dagens løb var en blisgåsefamilie - far mor og 2k - og 13 tajgasædgæs. De sidste har strejfet rundt i området i en tid, men først i dag lykkedes det at få dem artsbestemt. Og så er grågæssenes gæslinger klækket.

13. april 2022

KOLD APRIL

 


Der er opbrudsstemning blandt tranerne. I det flotte solskin, som har præget billedet i de seneste dage, har tusinder forladt Pulken. Her er dog stadigvæk ganske mange. I går således 3000, og Kl 19:25 i dag talte jeg 1250. Bramgæssene har været stort set borte indtil for et par dage siden, men nu er nye forsyninger ankommet. De strejfer omkring i området, men indimellem græsser ca 1000 i engen. 

Det er ved at være på tide med en ny totaltælling af vandfugle. Jeg har indtryk af, at gråænderne nu aftager i antal, mens krik-, ske- og knarænder tiltager. I dag hele 41 skeænder og 17 knarænder. Også atling- (i går tre, i dag 2) og et par spidsænder, og fortsat nogle og tyve blishøns, men jeg vil gerne have talt det hele op grundigt.

Årets første landsvale fløj over Pulken i dag kl. 12:37, rørhøg og fiskeørn er ankommet for alvor og vipstjerterne tripper omkring på græsplænen (skulle jeg til at sige), selvom vores såkaldte græsplæne er godt på vej til at blive noget andet. Jeg har nu renset førne bort i to år i træk, og haven blev, for første gang, slået med le sidste efterår. Flere steder i "græsplænen" har der nu været dyrket - bl.a. kål, kartofler, gulerødder og græskar - altsammen med det formål at udpine jorden, så urter og blomster kan få bedre muligheder. I de tidligere dyrkede tægter blomstrer nu vårgæslingeblomst medens hvid okseøje, røllike og blæresmælde spirer flittigt. Agerpadderokke sender sine blege sporehuse op og violer breder sig mere og mere. Nå. Men det vi mangler er et varmegennembrud. Stemningen er endnu tidligt forår, og vadefuglene er altså ikke rigtig kommet på plads. Her er et par rødben og nogle få viber, men dobbeltbekkasinens brægen mangler og vibesang er stadig en mangelvare. Årstidens lydbillede er simpelthen endnu ikke på plads.

De seneste dage har storken SVS 2505, med hvid over lyslilla på venstre ben haft for vane at stå på vores skorsten. Inde i stuen hører man et "klonk" fra kakkelovnen og så en forbavsende høj knebren. Så ved man, at den er landet. Det er rigeligt, at holde allikerne fra skorstenen. Hvis storken nu også skal begynde at smide pinde ned synes jeg det bliver for meget. Overvejer om man skulle få sat et hjul op på tagryggen, og min erfaring fra allikerne siger mig, at man ikke skal vente for længe. 

Af sjældnere fugle er sølvhejrer set ved et par lejligheder i de seneste dage og jeg er forberedt på, at der snart kan være chance for steppehøge. Der sidder allerede en han oppe nord for Stockholm, så sådan en kan komme fræsende når som helst. Min spejden efter trækkende kærhøge har foreløbig givet én blå kærhøg og nogle rørhøge, men håbet lever.

Elg så jeg senest i søndags, da jeg tjekkede det sædvanlige stake-out og jeg har hørt, at en sås samme sted mandag, hvor der også blev iagttaget en et par hundrede meter øst for vores hus langs Härnestadsvägen.

8. april 2022

OVER 10.000 TRANER I PULKEN OG ET HIT I VINDUESKARMEN

 

 


Her er masser af traner - i går taltes 10.300 om aftenen, tidligere på dagen talte jeg selv 7000. I dag har jeg også talt tranerne midt på dagen. Jeg kom til ca 6500. En del fugle søger åbenbart ud i Pulkens opland i dagtimerne, så måske er der ikke helt styr på fodringen i år. Visse år har tranerne næsten været fuldstændig koncentreret i Pulken. 

Hvor om alting er, så er antallet af traner i disse dage meget nær et rekordniveau og jeg er ganske overbevist om, at her vil være tusinder vel ind i næste uge og muligvis til efter påske. Jeg tænker, at det kolde og blæsende vejr i kombination med gode fourageringsmuligheder gør, at tranerne ikke har særlig travlt med at komme videre. Det ser dog ud til, at vi får tørt vejr i weekenden, og selvom nedbøren var stærkt tiltrængt, er det noget jeg ser frem til. Der har været dage, hvor det simpelthen har været for surt at være ude.

Her er for tiden rigtig gode muligheder for at se elge, jeg så f.eks. tre i går aftes. Elgene kommer frem fra sen eftermiddasg, og fouragerer i det åbne land til om morgenen. Det vil sige, at hvis man gerne vil se elg, så skal de eftersøges fra kl. ca 17:30 til mørkets frembrud og igen fra daggry til ca kl. 7. 

Et sjældent dyr er dukket op i vores vindueskarm: Leptoglossus occidentalis hedder den, og det er en stor tæge, som har sin naturlige udbredelse i Nordamerika. Indenfor de senere år er arten truffet i både Danmark og Sverige, sandsynligvis er den indslæbt på en eller anden måde. Leptoglossus lever på fyrrekogler, og dem har vi da rigeligt af i haven. Her er et billede af den - den er gået noget fra hinanden, hovedet mangler, det skulle have været for neden. Benene er også knækket af, men man ser tydeligt den tilspidsede bagkrop og det sort-hvid-stribede mønster langs kropssiderne:


6. april 2022

OPTÆLLING AF FUGLE I PULKEN 6. APRIL

 For det tilfældes skyld, at der mod forventning skulle dukke gæster op i dag, må jeg hellere oplyse, at eg nu går ud og tæller fugle. Klokken er 15:34 og det er den 6. april.


CCT