EFTERÅRSFUGLE I PULKEN

 

Bjergpiber, Pulken 17. oktober 2023

Det har været nogle rigtig gode fugledage i Pulken. I forgårs, den 16/10, drog en voldsom trækbevægelse ind over sletten. Jeg var ude fra solopgang, der var masser af småfugle i luften, masser af ænder i sjapvandet, 726 rastende traner og snart viste mindre, men ganske pæne, ringdueflokke sig på himmelen. Ringduetrækket accelererede hurtigt,  og snart kom flokke på over 1000 fugle, alt imens småfuglene piskede afsted. Jeg prøvede at følge med, men valgte snart, at satse på ringduerne, som efterhånden bølgede afsted i tusindtallige formationer, og på sanglærkerne, som det kostede en del anstrengelse at pille ud. Trækket klingede af omkring kl 9:30 og jeg indstillede tællingen kl. 10:16. Da var 37330 ringduer og 507 sanglærker kommet i bogen, samt lidt småt og godt i form af bl.a. 6 sydtrækkende sølvhejrer, 60 hulduer og to misteldrosler. Da jeg gik hjem var ringduetrækket nærmest fuldkommen overstået - i løbet af resten af dagen sås kun ca 150 trækkende!

Rovfugletrækket fortsatte til midt på eftermiddagen. Gode rovfugletrækdage er ikke almindelige her ude østpå, så en dagstotal på 36 spurvehøge, 20 musvåger og otte fjeldvåger var ganske udmærket. En enkelt vandrefalk gled også lavt sydpå. En hel del bramgæs trak, men her koncentrerede jeg mig kun om at tjekke de flokke, som indimellem landede for at raste kortvarigt. Blandt dem kunne jeg pille en enkelt mørkbuget knortegås ud; den er ikke almindelig i Pulken.

I går var ikke nogen stor trækdag, bedst i dagens løb var en dværgfalk mod syd, samt lidt rastende fugle, bl.a. 220 hjejler, to sølvhejrer og ankomst af tajgasædgås. Vi skulle hen på eftermiddagen før det blev rigtig spændende. Sammen med Birte Andersen og ungerne gik jeg til syd-Pulken, Mens ungerne samlede lerdueskår gik Birte og jeg ned til søen, hvor jeg benyttede lejligheden til at tælle skeæder. På en pæl bag skeand nr. 53 stod der en lys piber med nærmest vipstjertagtig ansigtstegning. I stråelende halvt modlys lignede den nærmest en korthalet gul vipstjert. En sky for solen hjalp på det og Pulkens andet fund af bjergpiber var en realitet. Den var heldigvis utroligt stationær og stod i lange perioder helt stille på noget flydende vegetation, så karakterer som kødfarvede ben, ustribet, gråbrun ryg og hvid underside med stribning koncentreret til brystsider og bagflanker, hvide yderhalefjer og - ikke mindst - kraftigt, hvidt bryn kunne ses fint. 

I dag begyndte jeg før solopgang, med en optælling i syd-Pulken. Særligt pibeand var talrig, med 421 rastende, mens kun én trane tilsyneladende havde overnattet (mod over 500 for blot et par dage siden). Allerede tidligt stod det klart, at det ville blive en stor bramgåsedag. Jeg havde ikke tid til at sætte en dag af til at tælle gæs, og valgte at tage det som en oplevelse, men for at give en idé om omfanget, så er der næppe gået et minut, uden at en flok er passeret. Mit forsigtige skøn til aften lød på minimum 70.000 trækkende over Pulken. Senere så jeg, at der i Äspet taltes ca 100.000 i løbet af nogle timer. Dagstotalen kan vi kun gisne om, men den er helt klart sekscifret.

En times ufrivilligt ophold i Åhus, mens bilens motor kølede af, afslørede et usædvanlig koncentreret rovfugletræk: 97 musvåger, tre fjeldvåger og 27 spurvehøge

UPPTÄCKARBERÄTTELSE - *CCT UPPTÄCKAR HÖKÖRN, NY FOR FALSTERBOHALVÖN

Att upptäcka en ny rovfågelart på Falsterbohalvön, som varje år besökas av tusentals skådare och även husar en stam av fastboende hårdskådasre, borde knappast vara möjligt. För mig hände det ändå i torsdag 14/9. Har du twitchat hökörnen på Falsterbohalvön? Här är berättelsen om hur den upptäcktes:

Fyra molniga, småkyliga dagar i rad, följda av en lovande väderprognos gällande torsdagen 14 september gör, at Dan Eggers och jag riktar os in på att skåda i Falsterbo just denna dagen. Vi måste bägge börja dagen med att följa barn till skola, så inte förän 09:15 kan vi åka från Köpenhamn. 

Framme på halvön konstaterar vi, att eagle hour redan är annalkandes, samt att västvinden, som är lite kraftigare än vi hade hoppats, känns skitkall i nacken, när man sitter på Kolabacken. Det är egentligen väder, som passar bra på Lotsvillan, men det är så fult och industriellt att sitta där, så jag lägger biljett in på Ljungen, där det är fint och där man står i lä av björkarna. Det blir så.

Även i denna något nordvästliga vinden kan Ljungen duga, om bara man hittar sträckspåret. Till en början  går rovfåglarna mest inne i motljuset över campingplatsen, men vi chansar på, att det kan ändra sig. Runt 11:45 flyttar spåret in över Ljungen, och 11:48 kommer den första bruna glada, som snart följs av två artfränder. Omedelbart innan kl. 12 har en större grupp kretsande vråkar och glador byggds upp rakt fram för raden av skådare, och jag håller på att kolla dom igenom. Skrikörnar och annat gott kan lätt gömma sig bland kretsande vråkar, så det är bara att kolla alla noggrant. Kl. 12 upptäckar jag en större rovfågel. Först är det storleken och den ljust rosttonade buken samt undervingarnas teckning, som jag häpnar över - vingteckningen påminner om en ung bivråk, men de ljusa vingtäckare omfattar även knogen, där en bivråk visar smörk knogfläck. Fågeln är ca 1/5 större än ormvråkarna och är bukig, bredbröstad och örnaktig. Jag misstänker strax immatur hökörn, och är inom sekunder övertygad. Jag uppmanarl raden av skådare: till att kolla denna rovfågel, som nu glider mot Rondellen, medan jag samtidigt spejar efter det känntecken som jag tycker mig sakna, innan jag törs utropa arten: Svarta fjädrar bland undervingens större täckare. Då jag sekunder efter konstaterar et svart område i ytterdelen av dessa fjädergrupper utropar jag "HÖKÖRN!" på tre språk. Så borde alla vara med. 

De följande minuter går med att se till att få sett så många känntecken och detaljer som möjligt, med hänblick på RK-rapporten. Då klickande kameror hörs runtom väljar jag att låta bli att fota, även för att undvika den situation, att jag tappar fågeln. Då jag har sett nog till att mena på att kunde göra en beskrivning skickar jag ut mitt första larm någonsinn på "band". Det har jag just laddad ner.

Klockan är nu 12:10 och jag släppar hökörnen, som har gått långt österut. Jag är ganska skakad och euforisk, för jag har en rätt klar idé om, att jag troligen har gjort första fyndet av hökörn på Falsterbohalvön; vilket jag sedan har fått bekräftad. Senast en ny rovfågelart hittades på denna rovfågellokal över dom alla var, skulle jag mena, svartvingad glada i 2014 - om inte tofsbivråken från 2016 har blivit godkänd? 

Hökörnen kunde avnjutas i flera omgångar under eftermiddagen, tils dess att den försvann tilbaka in i Skåne. 

Direkt kopia från min rapportering i artportalen.se:

Kl. 12:00 (+/- en minut) upptäcker jag, kretsande bland ormvråkar, en något större, ljus rovfågel med plan vingställning, kolsvarta handpennespetsar, ljusa handflator och lite mörkare armpennor. Den förekommer mig bred över både nacka och stjärtbasis och har ljus övergump och undre stjärttäckare. Jag misstänker strax hökörn. Den börjar glida sakta NV , och jag ropar ut, att raden av skådare ska kolla den större ljusa rovfågel, medan jag kollar, om den har innslag av mörka/svarta större täckare på vingundersidan. När detta, ett par sekunder senare, kan bekräftas, är jag 100% säker och utropar HÖKÖRN! HØGEØRN,! BONELLI´S EAGLE. Jag iagttar fågeln fram till 12:10, där jag släpper den, för att kolla upp om någon har fotograferat. Jag väljer att inte själv fota, då jag hällre vill se så mycket som jag kan Lennart Risberg och Gene Cunningham bägge har tagit några doku-kort. Fågeln ses i ytterligare några omgångar fram till ca 14:00.

STOPPA STÖLDERNA I FALSTERBO

 

Feltskitser af høgeørn, Skanörs Ljung 2023-09-14

 

TEGN MED CCT PÅ BLOOMFESTIVAL

 

 Kl 12:00 i dag og kl. 15:00 i morgen kan du møde mig på Bloomfestivalen i Søndermarken. Det foregår som et så kaldet Wanderlust-arrangement. Vi mødes altså ved Wanderlust-mødestedet og går derfra ud i Søndermarken, hvor vi skal opleve, lære og skærpe vore sanser og vores nysgerrighed ved at tegne. 

Ved at tegne tvinger man sig selv til at se, og til at stille spørgsmål. Man bringer de ting man sanser op på det bevidste plan, og det er i al sin enkelhed noget, som kan gøre en græstue til en uforglemmelig oplevelse. Den mentale og fysiske anstrengelse, som tegneprocessen faktisk er, gør desuden oplevelsen kropslig; altsammen noget, som befordrer både hukommelse og tilstedevær.

Hvad er Søndermarken for et sted? Er der overhovedet noget at opleve? Jeg gik en runde i forgårs og så hele 98 arter i løbet af blot ca halvanden time - men så talte jeg også mig selv med. Der var alle mulige livsformer: Både karplanter, og sporeplanter og et rigt dyreliv, som omfattede både fisk, insekter, bløddyr, fladorme, pattedyr og fugle. Langt de fleste arter var vilde, spontant forekommende arter, men Søndermarkens kulturhistorie satte da også sit præg på artslisten.

Når jeg ser på et sted, i dette tilfælde Søndermarken, så prøver jeg at forstå- og opleve det i forhold til dets natur- og kulturhistorie og dets naturindhold - Er det et sted som besidder autenticitet?. Jeg er interesseret i det spontant forekommende, i det autentiske; og her kan min skrivelse stikke af til en regulær afhandling. Det skal vi undgå, så: Kort sagt, det at tegne naturen, det at se andres tegninger af den, spiller en vigtig rolle for mit natursyn. Og mit natursyn, dét er noget jeg arbejder med til stadighed. Kom og tegn, og skærp dit;  KOM OG SE!

DET ER SAGT FØR, MEN: PULKEN STYRE!

 

 

Ovenfor ses et foto af mit tegnebord, som udmærket afspejler dagens hændelser. Efter at have besøgt Äspet sammen med Peter Ruegaard, et besøg som bød på et gensyn med den amerikanske krikand samt hele 45 - femogfyrre - rastende nordiske lappedykkere i sommerdragt, gik vi ud til Pulkens fugletårn for at kigge på de godt 9000 traner. Mit teleskop blev dog snart indstillet på vandfladen, hvor ænderne sås super fint. Spidsænder, krikænder, atlingænder, knarænder m.m. i smukke pragtdragter på nært hold. En sølvmåge fangede min opmærksomhed, og jeg studerede den en rum tid. Til sidst faldt det mig noget langweiligt, og jeg panorered videre. Snart efter sagde det BUM Carlo. Dér stod en ægyptisk gås, som blev min Pulken-art nr. 202. Så var det bare med at komme hjemad, og efter en løbetur kunne jeg notere matrikelart/tomtkryss nr. 184.

Den ægyptiske gås var så god som den kan blive, en fugl uden ringe, og sandsynligvis en art som det kan blive svært at få på listen i de kommende år, da den jo er dødsdømt i EU. Oplevelsen ved at finde endnu en sjælden fugl i Pulken fejlede ikke noget, og i artportalen kan jeg se, at min radio-silence-strategi kører udmærket. Det bedste jeg ikke har kunnet finde selv i Pulken i dette forår, er foreløbig almindelig ryle. 

Bank under bordet, ta i trä. Den udtalelse kan hurtigt hævne sig.

Jeg cyklede ud til Peter efter at have fået mit tomtkryss, og foretog lidt yderligere mågestudier. Se fotos nedenfor.

Dagen begyndte tåget, så selvom jeg var på plads før solopgang lykkedes det ikke at få tjekket gæs. Det var bare hvid mur, så jeg gik hjem igen, men hørte dog en lille flagspætte tromme ovre fra elletræerne ved Graften. Senere lettede tågen, og så blev det, som sagt, spændende. Øvrige obs fra dagen, som bør  nævnes, er at Peter fandt årets første landsvale, årets første rødstjert samt en vandrefalk, som jagede stære foran fugletårnet, Jeg fandt årets første bysvale, talte 533 krikænder i Pulken, som er mange, og her til aften raster to sølvhejrer. 

 

 Og måger 

Det er den til venstre, som jeg mistænker for at være en kaspisk måge fordi: den er langnæbbet, slank og langhalset, har mørkt nakkebånd, næsten hvidt hoved, tilsyneladende ubåndede armsvingfjer og tilsyneladende mørke tertialer med hvid spids. 

Jeg er alligevel meget i tvivl fordi: Den har mørkt felt om øjet, den er ret lille, den er temmelig grumset på undersiden og dens undervinger forekommer mig at være alt for mørke til en kaspisk.

Desuden synes jeg egentlig at fuglen til højre, som jeg aldrig ville mistænke for at være andet end en sølvmåge, har en temmelig identisk dragt. Den har blot et helt andet udtryk, som siger klassisk sølvmåge. Hjælp ønskes.

SEN TRANEKULMINATION - NU 9000

 

 

 

Tre tågede dage trækker lidt på ens tålmodighed. Indimellem er horisonten næsten til at tage at føle på, Det ligner et varmegennembrud, men havgusen er kold. Kold som Østersøen.

Havørnene jager under dække af tågen, de ved nok hvor fuglene er at finde og angriber lidt på må og få. Pludselig dukker en ørnesilhouet op helt nærved, lige ude over marken, hvor en trofast gåseflok har holdt til i mange dage. Eller man ser ørnen flyve frem og tilbage over rørskoven, som var den en kærhøg, og gøre udfald efterhånden som ænderne letter. Én havde heldet med sig i går, en gammel fugl, som kom strygende lynhurtigt ind fra venstre med fremstrakte kløer. Det så ud som om det var en krikand den fik fat i.

Tranerne kommer helt tæt på i tågen. Der er mange nu, 9000 er vi oppe i. Det er sent, men de har jo også været forsinkede. Usædvanligt er det nu alligevel, at de kulminerer så sent. Vi er midt i april, hvor det normalt plejer at være ved at klinge af. 

De rødhalsede gæs veksler mellem Pulken og Äspet. Hvis de ikke er det ene sted, er der en god chance for, at de er det andet sted. De følges med en mægtig flok bramgæs - og en enkelt tundrasædgås. Äspet er virkelig et besøg værd for tiden, klyderne er for længst ankommet og i de seneste dage har en amerikansk krikand rastet derude. Af og til ligger den ved Karet, det stenede skær ud for åmundingen, men i går aftes var jeg heldig at se den på helt nært hold, da den lå i lagunen nær fugletårnet.

Det er lige nu, at man skal opleve de nordiske lappedykkere, som overvintrer i Hanöbugten. De fleste er nemlig nu i fuld yngledragt, vildt flotte, og de ligger og kalder og udfører komplicerede ritualer; pingvindans blandt andet. Hele 23 så jeg selv for et par dage siden ved Yngsjö strand, som er et godt sted at se dem, og de ligger gerne helt nær land.

Jeg har åbent i weekenden, altså 15.-16. april, Der er heldigvis huller i tågen, selvom det da var lidt træls, at den ødelagde min gåsetælling her til morgen, og jeg regner med, at det bliver en spændende weekend. Her er rigtig gode fugle, rigtig mange traner, op til seks sølvhejrer, atlingand, spidsænder, brushaner og som sædvanlig chance for alt.

ET PAR FELTSTUDIER

 

Sølvhejre, aftenlys 7. april

Der er megen vindrosselsang i disse dage. De kan godt lide at snige sig omkring på marken nord for huset. Et enkelt hoved stikker op over det spirende korn, man ser efter, og tæller otte fugle. Men det slår ikke til. Jeg har fundet på et trick - jeg åbner badeværelsevinduet, og stiller mig op på toiletbrættet. Så kan jeg nemlig se ned på marken, og fra den vinkel viser det sig, at der er ikke otte, men 48 vindrosler.

Langfredag var en temmelig stille og rolig dag. Overskyet, ikke noget videre fugletræk, traner på engen, gæs på marken. Når der ikke lige sker noget særligt, må man hygge sig med hvad man har. Jeg fik malet et par studier af den sølvhejre, som rastede hele dagen.

Her kommer et par malerier fra den forgangne uge:

Sølvhejre, aftenlys 7. april

Rødhalset gås og bramgæs 2. april

ER DER TRANER I PULKEN I PÅSKEN?

 

Den 6. april blev dagens bedste fugl en pibesvane.

I dag har landskabet lignet det normale for årstiden. Engen har nemlig været dækket af traner i tusindevis og da her nu bliver fodret, er jeg ganske sikker på, at den situation vil bestå henover påsken. Det vurderer jeg ud fra, at her er talt ca 6800 traner samt ud fra, at de enkelte fugle raster mellem en enkelt dag og ca tre uger. Der må således være en hel del, som får lyst til at blive en tid, inden sidste etape af rejsen mod ynglepladserne mod nord.

I dag har vi haft besøg af en delegation fra Kranichschütz Deutschland. Jeg fik luftet mit skoletysk, og de kunne berette, at de fleste traner nu, langt om længe, har forladt Tyskland. Gross Mohrdorf har endnu omkring 3000, og der er også flokke i Diepholz m.fl. steder. Der er således ikke ret mange fugle syd for os. Trækket er gået hurtigt i år, det er nærmest gået hen over hovedet på alt og alle. Det var sent til at komme i gang, og antallet af rastende fugle har været en hel del under normalen, både i Pulken og da især i Hornborgasjön. 

Foråret er i det hele taget præget af sene ankomstdatoer. Således ankom f.eks. storspove i går, og to nordtrækkende hvide vipstjerter, som sås i dag, blev årets første for mit vedkommende. Det gør dog ikke så meget, for hidtil har det været et spændende forår. Det kan jeg ikke mindst takke de mange bramgæs, som er begyndt at raste her, for. Først trak de en hybrid blisgås x bramgås med sig, så en super fed rødhalset gås. I dag har det mest spændende været en pibesvane, som rastede hele formiddagen. Pibesvane har i nogle år været et sjældent syn i Pulken, så den var jeg glad for. I går morges paukede en rørdrum kortvarigt. Som vanligt fra den store rørskov ovre i Yngsjön. Jeg har ikke hørt den siden, så måske var det blot en trækgæst. En anden fugl, som man altid konstaterer med glæde, er sølvhejre. Enkelte lægger vejen forbi Pulken nærmest daglig. Fiskeørn og rørhøg er kommet og så er her virkelig mange krikænder. Jeg talte f.eks. 578 stk den 3. april, og det er lige ved at jeg tror, at det skan være ny rekord.

Storkene har endnu ikke taget redeplatformen i besiddelse, men de lægger ret ofte vejen forbi og lander på den, så det er i hvert fald et sted, som de har med i deres overvejelser  angående familieplanlægning.