10. APRIL

 

Hvordan skal jeg kunne komme i gang med at lave den selvangivelse, når Valo bliver ved med at bombardere os med digte? Som dette:

A pinch of pain, a dash of spit

Pickled tongues that cannot speak

The wine is tears, the bread is dread

Congealed regret, a bitter spread

Det er et lille uddrag, det har ligget og ulmet i hovedet på mig, og da en basgang meldte sig som det første her til morgen, kom den dér besættelse over mig, som hedder inspiration. Det er noget uafrysteligt, som gør, at man halvanden time senere har en ny yndlingssang. Vokset ud af pludselige indfald, men antændt af versenes hakkende og hvæsende raseri. I skulle prøve at høre det.

Men aller først var der én ting, som skulle undersøges: Er der stork i reden eller ej? Jeg har travlt, jeg arbejder, fuglekigning har begrænset sig til et par totaloptællinger i Pulken, hvilket er ærgreligt, for hver gang man går ud, er der ét eller andet fantastisk. I går holdt f.eks. et par agerhøns til i kanten af haven. At der kunne være stork i reden fik jeg en fornemmelse af, da en flok cykelryttere bremsede ind ude på Härnestadsvägen og stirrede op mod reden, og i aftes så jeg efter: Jo, der ligger sg'u en stork der oppe. Og her til morgen var den der også. Det kan betyde to ting: En ene og alenestork, som er skruk, eller at der ruges. Det er spændende nok, lige meget hvad.

Fred får man aldrig. Bedst som jeg lyttede til sangen kom elgene spadserende ude i solskinnet. Mor og barn. Mon ikke de har ventet på, at virakken på parkeringspladsen skulle høre op? Det tror jeg nok, for selvom begge græssede, stod moder jævnligt vagt, i flere minutter ad gangen stirrende, lyttende, altid mod p-pladsen. Det er dér det farlige foregår. Hunde, folk der filmer og himler. Det er klinget af. Nu er her kun fem-sekshundrede traner og vel en fire tusinde bramgæs. Her er også en fasan. Dobbeltbekkasinen er ankommet - det er sent! Det er noget underligt noget, og hvordan skal vi klare os uden viben? Krikænderne triller omkring på mudderet, det ser godt ud. Og mens jeg lavede kaffe kom så en gammel havørn forbi i trætopshøjde. Jeg bliver hele tiden distraheret med den selvangivelse.

JEG ÅBNER kl. 11:00 2. APRIL

 

2. april åbner jeg først klokken 11:00. 

1. april var her endnu mange traner, men der var også mange som benyttede det gode vejr til at trække videre mod nord. 

Der er ankommet flere bramgæs, og med dem en hybrid mellem bramgås og blisgås. Den er af samme størrelse som bramgæssene, og ligner i øvrigt meget en hybrid som var her i foråret 2023, og som der var generel enighed om var bram x blis.

31. marts var amerikansk krikand fortsat på plads og også en stor kobbersneppe rastede i Pulken. I dag, 1. april, var det svært at tjekke ænder. Solskin giver varmeflimmer, og en stor opflyvning i formiddags fik de fleste ænder til at lande i Syd-Pulken. Modlys, varmeflimmer, tagrør og afstand i forening gør det ret svært at se, hvad der foregår der nede.

STORK TILBAGE PÅ TAGET OSV.

Dagens første opgave var at få amerikansk krikand på matrikellisten, som snart burde renskrives af en kalligraf og hænges i guldramme. Den rummer alt fra sort stork og sortstrubet lom via vagtel og vibe til hvid vipstjert og hvidklire. 

Med det fra hånden skyndte jeg mig ud ad døren for at få et nærmere kig fra P-pladsen. Der var dog en ny distraktion, for der var stork i reden igen, og den skulle aflæses. Det var venstre ben: grøn-grøn-orange, som også var på besøg 20/3. Men så lykkedes det da endelig, at få set den and godt, tæt på og i medlys. Tegningen ovenfor viser dog samme and, i let forskønnet udgave, som den tog sig ud set langt fra og i modlys. Det er svært at følge med.

Op fløj så alle ænderne. En gammel havørn passerede Pulken med kurs mod Egeside. Det er spændende nok, i hvert fald til mig. I går var her stor kobbersneppe, vipstjerten kom i forgårs, jeg har intet vand i huset og må hente vand i åen og hos gode venner. Her er over 6000 traner og en fasan. Hvad bliver det næste? 

TRANER, AMERIKANSK KRIKAND OSV.

Her det billede jeg malede sidst her var amerikansk krikand

I går aftes, kl. 18:30, blev en amerikansk krikand opdaget i Pulken. Udmeldingen nåede desværre først min telefon et kvarters tid senere, og da var det så mørkt, at det knapt gik at skimte de to elge, som stod ude på marken. 

Her til morgen var jeg så fuldt indstillet på, at finde den and, men det var tåget, og før der var god nok sigt til at spejde efter krikænder havde jeg nået at vaske julens fedtaflegringer af fliserne over komfuret.   Tågen lettede og en seddel kom på hoveddøren med besked om, at jeg var på andejagt i fugletårnet. Fra fugletårnet var der modlys, men når man skal tjekke krikænder, som sover inde mellem tuerne, er det nødvendigt at stå højt. 

Der var ikke mange krikænder, men så landede nogle tusinde bramgæs, og mellem dem var det ikke svært at genfinde den leucistiske bramgås, som (vist nok) JaHC opdagede i går. Minutter senere opdagede jeg en sovende krikandrik uden vandret hvid stribe, og da den endelig vendte flanken til, viste den en lodret, hvid kile på brystsiden - bingo! I perfekt modlys og varmeflimmer var fuglen ikke let at fremvise til de omkringstående fuglekiggere; der var en håndfuld, som forsøgte, men jeg tror ikke det lykkedes dem. De fleste tilstedeværende i tårnet virkede ikke som om de forstod tyngden af meldingen "amerikansk kricka" og var åbenbart mere optagede af tranerne. 

Selvfølgelig blev den dokumenteret, jeg optog en film og her kommer et screenshot:

Amerikansk krikand, Pulkens fjerde, så vidt jeg husker.

Ellers er scenen sat. Her er tusinder af traner, og mon ikke de bliver noget længere end i fjor? Det er i hvert fald temmelig råkoldt. Jeg har lige set en sølvhejre og en spidsand og at foråret foreløbig har bud på rødhalset gås og amerikansk krikand viser, at Pulkens hitpotentiale er intakt, selvom her er usædvanlig lidt vand.

Ikke alle fugle med langt næb og rødt i nakken er traner...

 

En stor fugl med langt, gulligt næb, sort ansigt, stirrende øje og rødt i nakken? Så langt kunne beskrivelsen godt passe på en trane, men den passer også ok på både grønspætte og sortspætte. Sortspætterne har interesseret sig for min nabo Rebeckas fyrretræ. Eller nærmere højstub, for det er, eller var, en skovfyr som stod og hældte, og som er blevet kappet på midten, netop til glæde for spætter, svampe, insekter og hvad der ellers lever af dødt ved. 

Det tidlige forår er spættetid. I forgårs hørte jeg for første gang i år en lille flagspætte tromme. Visse år hævder flere par territorium her. Også vendehals optræder af og til i området, dels som en ret sjælden trækgæst og muligvis også som ynglefugl - jeg har i hvert fald set en vendehals flyve til et spættehul nede ved Egeside Gård, lige syd for åen, modsat Pulken. 

TRANEVÅR IGEN

 

Myldrende traner og ænder

20/3 2026

Fodringen af tranerne er gået i gang og i nærheden af 3000 traner rastede dagen igennem. 

I en ti dages tid har hanstorken (M251), som gjorde yngleforsøg her sidste år, bygget på reden, hvor den også har overnattet. Nu har den dog været borte i to døgn. Hvad det kan skyldes må blive gætteværk. Køligt vejr? Udeblivende mage? Hunstorken (sort-orange-grøn/1276SVS) har i hvert fald ikke vist sig endnu. Til gengæld landede en ny stork i reden i dag (grøn-grøn-orange). Denne stork har jeg også aflæst sidste år. Jeg håber selvfølgelig at der bliver liv i reden også i år. 

Sidst på eftermiddagen kørte jeg en tur for at lede efter elge og det gik udmærket: To stk. begge voksne dyr. 

19/3 2026

Jeg åbner udstilling lørdag, 21/3 åbningstiden er kl. 10 til 16, men man er absolut velkommen til at prøve at banke på også udenfor dette tidsrum, eller til at kontakte mig og lave en aftale. Kontakt: +45 31694726 eller e-mail ctofte@hotmail.com

Tranerne er kommet, i går kl. 13:30 talte jeg 2500 i Pulken, og der har været adskilligt flere i oplandet, for om aftenen landede den ene flok efter den anden. Der bliver ikke fodret endnu, men såningen på markerne er gået i gang, så det kan ikke vare længe, før det bliver nødvendigt.

I år lader det til, at jeg bliver nødt til at finde mig i, at skrive blog uden billeder. Dumme google vil ikke lade mig uploade dem. Hvis det bliver ved med at være på den måde, fortsætter jeg min blog her, altså i samme opslag, og så prøver jeg at uploade billeder på Facebook i stedet. Google er blevet rigtig smart - ændrer P u l k e n til Pulsen og s m a l d y r  til skaldyr, lige så snart jeg kigger væk. Nu er I advaret. 

Jeg ville f.eks. gerne vise et billede af den meget lille elgkalv, som var forbi her for et par dage siden. Nok det mindste smaldyr (og ikke skaldyr) jeg har set. Ja hvad kalder man sådan en "elgplag"? Det må vel være ligesom hos rådyrene. Den kolde vinter har vist været hård ved elgene - denne her kalv var så langt tilbage i vækst, at den ud over at være usædvanligt lille, stadigvæk også havde sort mule, og den elgko den fulgtes med var halt. Men de lader da til at have klaret sig igennem og i nat var de næsten inde i haven - der ligger en mægtig bunke elglort lige på den anden side af hækken.

10/3 2026

Så nærmer den sig, årets store begivenhed i Pulken: Tranevåren. Jeg er ved at gøre klar til endnu et forår fuldt af tranetrompeteren og, hvem ved, storkeknebren. Der er set rødhalsen gås i Pulken for et par dage siden, mindst fire elge er også på spil. Der er lys i den disede forårsluft, når vejret vil det sådan. I hvert fald fik vi lov at opleve et tøbrud, som var til at forstå, og jeg er i gang med forberedelserne. Jeg vender tilbage med åbningstider og så videre aller snarest.

Venlig hilsen

Carl Christian

ARTSRIGT LANDSKAB - EN FORVILDET DRØM