KONSTRUNDAN 2019. ÅBENT 19.-22. APRIL, KL. 10-18. VELKOMMEN!

TAK TIL ALLE BESØGENDE TRANEVÅR 2019!

14. april 2019

APRILMORGEN



Tidlig morgen. Tranerne står tæt på overnatningspladserne i Pulkens lave vand. På marken græsser to elge og fire rådyr. Gravænderne er nærmest selvlysende i daggryet og bramgåsetrækket er for alvor i gang, ikke direkte, men 290 overnattede bramgæs er noget nyt. Jeg går en runde omkring parkeringspladsen for at se efter småfugle. Bilerne har smadret græsdækket, og det er godt. Det har bragt bar sandjord i dagen, og her kan urter og enårige få fodfæste. En plante, som har haft glæde af at græsset hvert år får nogle høvl i det tidlige forår, er malurt, ikke strandmalurt, men den ægte. Denne lille "ørken" i kombination med det tætte krægekrat og stensætningen er en spændende lille biotop, som skiller sig ud. Man kunne godt forestille sig en ringdrossel her, men i dag er her kun skadeparret og så det halstørklæde, som jeg nu har set flagre i en busk i flere uger. Det er hermed konfiskeret.


Tranernes udflyvning fra overnatningspladsen begyndte 05:35, og nu, hvor jeg afslutter min lille epistel, står de fleste på Matningsfältet. Brushanerne er også vågnet. Haner allesammen, og selvom de fleste endnu ikke har anlagt fuld krave danser de alligevel.

Én ting jeg lige skal nævne, er en overraskelse jeg fik onsdag formiddag. Klokken 9:41 løber alle harerne ud af skoven som om fanden var løs, og et øjeblik efter følger et stort dyr efter og traver ud over marken. Min første tanke er elg, men den ser nu anderledes ud, og det er ikke så underligt, for det er nemlig en enorm kronhjort, en han med busket hals og lysende orangebrunt spejl, skarpt afsat mod den store, rødbrune krop. Hjorten traver i lige linje hen over marken, ind gennem den lille lund og videre ud over syd-Pulken, for så at forsvinde ind i elleskoven nede mod Helge Å. Det er første gang jeg ser Skånes "landskapsdjur" her. Skånes kronhjorte er ikke dyrehavehjorte, men ægte, vilde dyr af nominatformen, som Linné beskrev tilbage i 1700-tallet, og som vel må være den form, som også overlevede på Bornholm frem til middelalderen.

9. april 2019

EN STOR AFREJSEDAG

Atlingand og brushane i Pulkens nordlige vandhul. Aften, 8. april.

En høj, blå himmel med lammeskyer og svag østenvind gjorde, at rigtig mange traner valgte dagen til at sige farvel til Pulken, og fortsætte rejsen nordpå. Store flokke lå fra om morgenen og skruede sig op, og et blik på den nordlige himmel viste kile efter kile på vej bort. Den gode termik fik også rovfuglene på vingerne, på et tidspunkt lå fire havørne over Egeside og Pulken og gjorde udfald mod hinanden med udstrakte fangere.

Engfuglene er ved at være på plads. Dobbeltbekkasinens brægen og monotone sang har jeg savnet, men her til aften er også den med i lydbilledet, forårsaftenens fuglekor: Sangdrossel, svaleklire, vibe, rødben, gravand og krikand foruden mumlen og spredt trompeteren fra tusinder af traner. Trods det meget omfattende borttræk er her stadig flere end det er sjovt at tælle. Jeg foretog en meget grov optælling og kom frem til tretusinde, og da Ulf en halv time senere var færdig med at fodre, spurgte jeg ham, hvor mange han vurderede her var. Tre tusinde var også hans bud, så det er nok ikke helt ved siden af.


Når jeg ikke rigtig gad tælle traner, var det også fordi der faktisk var rigtig meget andet at se. To sølvhejrer i smuk yngledragt, et brus af hvide prydfjer vajende i vinden. Pludselig lød det "tju-it" - sortklire?! Det lød igen nogle gange, og endelig lykkedes det at få øje på den, endnu i fuldstændig vinterdragt, stående i den lille vig nærmest tårnet.
Hele tre hanner og en hun atlingand snadrede fredeligt i det lille vandhul nærmest stien til tårnet, hvor også en brushane holdt til, alt imens viberne stod i engen og viste hinanden, hvor de syntes reden skulle placeres. Spidsænder, skeænder, krikænder og gråænder, små lappedykkere, spillende rødben, og i forbindelse med fodringen kom der for alvor liv i tranerne, som havde et større danseudbrud, mens solen sank i en aften så klar, at den næsten rørte horisonten før den blev rød.

TRANEPROGNOSE
Nu bliver det koldt. Tirsdag skal vinden fra nordvest og via nord hele vejen ned i sydøst, hvorefter den vil ryger op og låser sig fast i øst-nordøst. Det er ikke en vind som giver tiltræk af traner sydfra, og spørgsmålet er da også, hvor mange der egentlig stadig står syd for Østersøen. Mine spekulationer går mere på, hvordan de traner som er her, vil reagere på kulden. Morgendagen ser egentlig ud til, at byde på udmærket trækvejr, om end koldt. De fugle, som ikke kommer af sted i morgen formiddag, kan eventuelt finde på at blive til kuldeperioden er forbi, men da vi nu er godt inde i april, er det muligt, at de føler, at de har travlt, og derfor vælger at trække, trods kulden. Det er ved at være på tide, at komme på plads i yngleterritoriet. Mit gæt er, at mange af de unge traner bliver her i hvert fald ugen ud. De skal ikke yngle i år.
Østenvinden varer ved så langt vejrudsigten rækker. Lad os bede til den gode Gud, at det ikke går som sidste år, hvor et stabilt højtryk bed sig solidt fast, varede ved frem til starten af august, og gav os en trist, knas tør sommer, som de har dem på Rivieraen.

Tranedans. Den hoppende fugls partner står til højre, med let udbredte vinger. Den vender ryggen til, for at vise magen det røde felt i nakken.

Næbhug. Dette er ingen dans, men slåskamp.

Tranerne står ofte i vandkanten, meget tæt på tårnet. Tranen i midten slapper bare af - bemærk hvor lille det røde felt på issen er. Det kan strækkes ud ved hjælp af nakkemusklerne, sammenlign med billederne ovenfor, hvor fuglene er ophidsede.

Det har været skønne forårsdage, her er det lørdag aften og vi ved at bage kartofler på bålpladsen. Det er efter solnedgang, og elgen er kommet frem for at kigge på.



5. april 2019

TRANEPROGNOSE FOR DEN KOMMENDE WEEKEND

Bagefter sled jeg i timevis for at dæmpe den blå farve...





Den seneste tranetælling fra Pulken, som jeg har kendskab til, var ca 6500, og når jeg kigger ud ad vinduet ser det ud til, at det sikkert stadig gælder. I dag har jeg set den første brushane, tre hanner og en hun atlingand raster, her er knarand, spidsand osv. og stor tornskade sidder trofast på hegnet ved p-pladsen.

Havørn ses omtrent daglig ligesom fiskeørn. Vandrefalk er mere uregelmæssig, men for et par dage siden sad en gammel fugl midt i Pulken og spiste morgenmad. Rørhøgene har jeg megen fornøjelse af, især den han, som hver dag jager på kloshold langs markskellet. Hvis man panorerer ud over Egeside ser man rørhøgehannerne slå kolbøtter højt over sumpen.

Elgene kommer gerne frem på marken i skumringen, alene eller to sammen. Ikke hver dag, men af og til er de fremme flere dage i træk. Især hvis man ikke kun tjekker marken bag mit hus, men også de andre åbne områder langs Härnestadsvägen har man stor chance for at se dem. Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om noget sted, hvor man i senvinteren og det tidlige forår har så stor chance for at se elg, som langs Härnestadsvägen, og jeg har faktisk en del erfaring i at lede efter elge.

Østenvinden, som har rådet hele ugen, har gjort det spændende at kigge på fugletræk. Den har givet en række observationer af arter, som er sjældne her. Jeg har allerede nævnt sortstrubet lom, og dagen efter kom en dværgmåge lavt over Pulken, før den trak videre mod øst. Det blev "tomtkryss" nr. 176 og selvom man i bogen "Skånsk Skådarguide" kan læse, at den noteres her hvert forår, så er det i hvert fald ikke noget, som har været tilfældet de sidste 12 år. Senere samme dag trak endnu en lom over Pulken, denne gang lykkedes det dog desværre ikke af fange den i teleskop. I går kom en flok ederfugle forbi, heller ikke hverdagskost. Østenvinden får mange måger til at søge ind i land, og når de om aftenen flyver ud mod havet igen, bruger de Helg Å som ledelinje. Derfor kommer de lige over haven, og så sidder jeg og tjekker dem. Sorthovedet måge er en af de arter, jeg håber på at finde på denne måde, og at jeg ikke er helt galt afmarcheret bekræftes af, at to sorthovedede måger for et par dage siden sås rastende ved Norra Åsum.

Andre sjældne arter, som det er værd at holde udkig efter nu, er f.eks. rovterne og enkeltbekkasin. Enkeltbekkasin finder man ved at holde øje med jagende rørhøge over kæret - de skræmmer gerne bekkasiner op. Rovterne fisker nede over Helge Å, eller raster i vandkanten.

Vejrudsigten for den kommende weekend siger nordøstenvind, så hvis der er traner syd for Østersøen endnu, kommer de i hvert fald næppe til Pulken. Til gengæld er her rigtig mange, og jeg vil tro, at her vil være mange i hvert fald weekenden over.



1. april 2019

VINDEN VENDER

Ny art for Pulken!


Vinden begyndte i nordvest i dag, ganske svag, tog så af, til der næsten ingen vind var tilbage. Da den tog til at blæse igen, var den vendt.
Helt skyfrit var det også, men selvom solen varmede, kunne man godt mærke det lille kuldebid, som vinden får, når den kommer ude fra Østersøen.

Jeg har allerede nævnt, at dette skifte i vindretningen, til sydøst, kunne tænkes at føre noget med sig. Bl.a. derfor har jeg kigget en del efter fugletræk ude fra terrassen i dag. Enkelte bogfinker trak nordpå, endnu en tidlig landsvale og også småflokke af skarver. Mange musvåger på himmelen, fiskeørn over Helge Å (årets tredie - de to første her så jeg igår). En huldue fløj forbi og vindretningen til trods kom også enkelte traneflokke ind sydfra. Da jeg kl. 12:30 stod og afsøgte himmelen, fik jeg så øje på to fugle, som godt nok var langt borte, men de lignede lommer. De var på vej ind bag birken, så jeg måtte løbe frem og forsøge at fange dem i teleskop, men nåede først at bemærke, at de havde kurs mod en flystribe; det eneste pejlemærke på en iøvrigt skyfri, blå himmel. Derfor lykkedes det at fange dem i teleskopet med det samme - to sortstrubede lommer! Det er så art nr. 194 i Pulken for mig, og samtidig nyt "tomtkryss" - art nummer 175 for Härnestadsvägen 127. Arter som det tager 12 år at få i bogen er ikke nemme at få at se, selvom der stadig er et par pudsige huller på "tomtlistan" (f.eks. kærsanger, som alle årene har haft revir nogle få hundre meter nede ad härnestadsvägen. Men da det er på den anden side af den smalle elleskov, kan jeg simpelthen ikke høre den hjemmefra, og nok kommer der hvert år acro'er ind til mine kvasbunker i haven, men jeg har endnu ikke kunnet pille en sikker kærsanger ud blandt dem). Lommerne er jeg glad for, især fordi jeg netop var forberedt på, at jeg i den nye vejrsituation skulle være ekstra opmærksom. Det er netop én af mine yndlingsfugleoplevelser: At have en strategi, som så viser sig, at give pote.

Sortstrubet lom er her ellers nok af nede på kysten. Jeg var lige et smut ved Friseboda til aften, for at se, om sydøstenvinden kunne give noget. 15 sortstrubede, en nordisk lappedykker i sommerdragt, havlit, fløjls- og sortand m.m. var dog helt normalt. Hvad der gik af træk foregik hovedsagelig helt ude i kimingen.

Luften er krystal klar, og vindmøllerne på den fjerne Linderødsås står og blinker rødt, som en defekt juletræskæde. Det ser rædsomt ud. Det minder mig om "Van massage" i etableringsfasen, et horehus som vi havde til nabo, dengang vi boede ude i Norvest - i øvrigt en  ekspansionshistorie i dansk erhvervsliv: Først, i etableringsfasen, havde de et papskilt og en juletræskæde, så et lysende "open" og endelig et rigtigt skilt.

I dag raster 8900 traner i Pulken, det er omtrent det samme som igår, hvor i øvrigt elgene var fremme igen, denne gang i fint aftenlys. Havørn ses daglig, hvis blot man leder et stykke tid dukker der én op før eller siden. Et par atlingænder er her, men spidsand lader til at mangle endnu. Stor tornskade er her igen, dem er der sikkert udskiftning i. Det er nu, de trækker igennem.

30. marts 2019

ENCORE


En stor, blå himmel trak dis mod dagens slutning. Mens solen sank opstod efterhånden virkeliggørelsen af et billede, som jeg malede i København i august 2017, sådan bare ud af hovedet. Solnedgangen over Graften sidst i marts. Det er naturligvis fordi jeg har set det så tit, at lige den solnedgang har mejslet sig ind i min underbevidsthed.

Dagen i dag levede ellers i den grad op til forventningerne. Trækvejret var perfekt, en tiltagende sydvestenvind, varme og klart vejr skabte perfekte forhold for tranetræk over Østskåne. Allerede ved halv ellevetiden i formiddags begyndte de at ankomme. Trækket gik så højt, særlig over middag, at det oftest var, når jeg forsøgte, at holde øje med det rovfugletræk, som også stod på, at jeg fik øje på tranerne. De gled ind som små knappenålshoveder, men pga. medlyset stod det grå i dragten alligevel frem i skarp kontrast til de sorte svingfjer, mod den blå himmel.

I går talte jeg 8400 traner, som gik til overnatning i Pulken. Gårsdagens gode trækvejr har møbleret rundt på tranerne, nye er ankommet, andre er trukket videre. I dag har det været lige sådan. jeg har ikke talt op her til aften, men mange er her fortsat. Det har været en smuk dag.

Rørhøgen har rigtig indfundet sig. Jeg har i dag set både hun og - især - han. En hanrørhøg har kastet sin kærlighed på vinterhveden, og ofte ser jeg den i ultra langsom flugt, på blot 30-50 m afstand, afsøge marken. Højdepunktet var, da den slog en mosegris på helt nært hold, mens jeg stod i haven med 25 udstillingsgæster. Indimellem får jeg pludselig øje på ham højt oppe i himmelen, hvor han slår saltormotaler over Yngsjöns rørskove.

Det varme vejr har gjort, at atlinganden allerede er ankommet. Martsfund er usædvanlige her. Dagens mest usædvanlige observation kan tilskrives det samme, en landsvale! Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde før har set landsvale i marts.

Øvrige småobs: Havørn har jeg set to gange i dag. Først en lysrygget 3k-fugl, senere en adult. I går aftes rastede en sølvhejre kortvarigt, for så at stikke af mod øst i kredsflugt. Det gode trækvejr mærkes også på småfuglefronten, I morges var her tre rødhalse i haven og syngende gransanger. Jeg spejder efter fiskeørn, som må være lige på trapperne.

Noget som i øvrigt har udmærket denne dag er, at det muligvis er den dag, hvor flest mennesker har besøgt Pulken. Den intermistiske p-plads måtte udvides til tredobbelt størrelse, så jeg pludselig kunne bruge parkerede biler som pejlemærke, når jeg skulle forklare mine gæster, hvor havørnen var. Det er hævet over enhver tvivl, at grunden er det direkte interview fra Pulken, med Evert, som Sveriges radios populære program "Naturmorgon" lavede i morges. Aldrig har jeg da set sådan et rend af mennesker ude ved fugletårnet. At Pulken efterhånden har svunget sig op til at være et seriøst alternativ til Hornborgasjön, har jeg vidst længe, men i dag var der da en hel del flere, som opdagede det. Jeg hilser dette velkomment, for den personlige naturoplevelse anser jeg for noget nær hellig. Det er den, som skal danne fundament i hver enkelt menneskes natursyn. Naturen skal opleves for at kunne blive forstået og værdsat.

TRANEPROGNOSE
I morgen søndag er der udsigt til optimalt vejr for tranetræk over Østskåne. Hvis der stadig er mange fugle syd for Østersøen, vil det tiltræk, som vi oplevede i dag, fortsætte. Mandag formiddag byder også på rigtig gode trækforhold. Hvor vidt de traner som vælger at forlade Tyskland og Polen mandag vil blive presset østpå af vinden, og dermed nå Pulken, afhænger af hvornår vinden slår om i sydøst. Det kan blive knald eller fald.


28. marts 2019

TRANEPROGNOSE, QUIZRESULTAT OG "SKÅDARTIPS"

Elgene så jeg daglig til og med i forgårs. Ud fra hvad jeg selv har set, og hører at andre har set, er her mindst tre voksne, én kalv og et yngre dyr, som vel så må være 3k nu. Størst chance for at se dem, har man på marken bag mit hus og på engen, som ligger syd for Härnestadsvägen mellem de to ellelunde. De skal eftersøges daggry og skumring.

Siden det enorme influx den 24. marts har der været en vis stilstand i tranetrækket. Tirsdag kom dog en del, hvilket bragte antallet af rastende traner i Pulken op på 10.500. De står nu tæt på Matningsfältet og antallet er fortsat højt, og dermed ganske uoverskueligt, sandsynligvis stadig omkring de ti og et halvt tusinde.

I går kom Göran Frisk (www.friskensfotogomsle.se) forbi. Han er både landmand og kommunens mobile fugleskræmsel og han kunne fortælle, at 2% af markerne var sået til. Den procentsats er øget i dag, for på vej til Everöd så jeg både såmaskiner på arbejde og nysåede marker. Det havde tranerne også opdaget - på en nysået mark ved Stänkeryggen gik mindst 1000 traner, så jeg går ud fra, at Göran har været på arbejde i dag. Meningen er jo, at tranerne skal holdes fra udsæden, og Ulf kører flere gange om dagen ud med korn til Matningsfältet. Jeg håber, at operationen lykkes også i år. Hvad jeg også kan konstatere er, at fodringen er gået tidligt i gang i forhold til såningen. Jeg tror det er heldigt, for det har givet tranerne tid til at opdage, at der bliver fodret i Pulken. Det opdager de ikke fra den ene dag til den anden jvf. situationen i lørdags, hvor 1400 ud af 3200 traner  endnu IKKE havde opdaget, at der var mad på Matningsfältet.

Skønt det har holdt tørt i den seneste tid er her fortsat høj vandstand. Det betyder, at ænderne fordeler sig noget anderledes i Pulken end normalt. De fleste ligger i syd-Pulken, udenfor synsvidde fra min terrasse. Dernede er der desuden blevet ryddet rør og krat, så der er meget mere lækkert eng-sjap til ænder og vadere. Lige nu er det lidt en hemsko for mig, men jeg regner med, at det bliver et eldorado  senere på året, når der ikke længere er "Fågelskydd". Pulken, specielt Syd-Pulken, er simpelt hen fremragende under vadefugletrækket. Foreløbig har jeg set 29 vadefuglearter her.

TRANEPROGNOSE
Imorgen fredag samt lørdag og søndag bliver vejret optimalt for tranetræk. Sol og vestlige vinde. Med andre ord: Hvis du går og overvejer at komme til Pulken i weekenden for at se på traner, så er svaret, at det lige præcis er hvad du skal. Vi plejer på det seneste at opleve to træktoppe og den næste kan meget vel falde en af de tre kommende dage.
Fra mandag ser vejret derimod ringe ud hvad angår tranetræk: en vind som drejer op i nord og efterhånden ned i sydøst og efterhånden skyet. Det er ikke vejr, som bringer mange traner til Pulken. Spørgsmålet er, om det mon ikke giver noget andet, f.eks. ænder, vadefugle og småfugle - i Pulken så vel som på hele Skånes øst- og sydkyst. Af spændende arter, som er set her på østkysten og som kunne blive aktuelle på denne tid af året kan nævnes ringdrossel, sortstrubet bynkefugl, alpejernspurv, hærfugl, rødhalset gås, islom, stillehavslom og steppehøg. Et par "skådartips" til en østenvindsperiode kunne være Stenshuvud, Juleboda og Friseboda. Hvis vejrudsigten holder kunne jeg f.eks. tænke mig at se på træk ved Friseboda mandag morgen og aften.

Af spændende fugle, som kan kombineres med et besøg i Pulken lige nu, kan nævnes laplandsugle, som i de seneste dage er set både ved Sankt Olof ca 50 km syd for Pulken og på Raftarpsvägen ved Snogeholmsjön.

DEN HVIDE BIL
Den hvide bil, som har holdt ude på marken her bag huset, blev flyttet i går. En gul gravko kom og bar den væk. Derfor skal vi nu ikke mere tale om dén, så jeg kan lige så godt afsløre svaret på quizzen med det samme:
Bilen holdt der for at skræmme gæs bort fra vinterhveden.
Når det er sagt, har jeg et ápropos, som jeg undrer mig over. Her den anden dag fik jeg at vide, at gæs, som græsser på vintersæd, ikke påvirker akssætningen før døgnets gennemsnitstemperatur er over 8°C (var det vist). At vintersæden udsættes for græsning af gæs kan derimod være en fordel, da det gør, at planterne bruger mere energi på at udvikle rødder - i forhold til at sende skud op. Det gør, at planterne f.eks. bedre tåler sommertørke. Det er ligefrem blevet brugt før i tiden, at man lod tamgæs græsse i vintersæden.
Når det forholder sig sådan undrer det mig, at man gider at køre bilvrag ud på markerne. At de holder gæssene væk har jeg i øvrigt kunnet konstatere er rigtigt. I hvert fald på marken bag Härnestadsvägen 127. Elgene skræmmer den derimod ikke, og harerne har ligefrem været glade for den, og har ligefrem foretrukket at opholde sig i dens umiddelbare nærhed, da ræven, som jeg tit ser luske rundt derude, har det som gæssene, og vogter sig for bilen. Man skal ikke sætte bilen til at vogte ræv.


En reprise af den famøse, hvide bil.







24. marts 2019

NY REKORD!






Jeg må sige, at jeg ikke bemærkede det selv. Hele dagen har jeg malet. Skindlagte fugle fra Lodbjerg Fyr, to par briller på, og nok har jeg skævet ud af og til, og set, at nu var der mange traner på Matningsfältet, men det var mine gæster, som måtte gøre mig opmærksom på, at Evert nu kunne tælle til fem og et halvt tusinde traner ovre fra fugletårnet.

I den sene eftermiddag blev det tydeligt, at noget var i gære. Da strømmede traner ind fra øst, i stor højde, for at lande i Pulken. Ved solnedgang lød pludselig et gevaldigt brus af traneskrig, som viste sig, at være forårsaget af Ulf og hans traktor, som kom med nye forsyninger af byg til Matningsfältet. Da var engene grå af traner, og jeg begyndte ærlig talt at få lidt dårlig samvittighed; stod Evert nu helt alene med den enorme opgave det er, at tælle til noget, som nu måtte være temmelig meget mere end 5500?

Fortsatte dog med at male de skindlagte.

Klokken præcis det samme som i går, emlig 19:01 vandrede de to elge ud af skoven, og gav sig til at græsse. Lidt efter kørte jeg ud ad Härnestadsvägen, og fik øje på endnu en elg. Det var et voksent dyr. Så er her tre.

Så ringede Evert: "Du skulde varit här ute i kväll! Det saknades 100 tranor, för att vara 10.000!"

Altså 9.900 traner til overnatning i Pulken her til aften. Det slår den hidtidige rekord med 1000 fugle. Jeg tænker tilbage på 2008, hvor jeg endnu var ny her, og hvor mine nye, svenske fuglevenner var tæt på at underkaste mig pinligt forhør, da jeg pludselig en dag talte 3600 traner, et tal som dengang var ny rekord. 2019 har, fra bekymringer om våde marker og bange anelser forårsaget af sidste års totale kaos, udviklet sig til en helt fantastisk tranevår.

Og heldigvis viste det sig, at Evert ikke var overladt til sig selv. Christer m.fl. var derude til at overtage, efter at han havde holdt styr på det det meste af eftermiddagen (hvilket i sig selv er en bedrift). 

I morgen bliver vejret i Härnestad godt til tranetræk, men mere tvivlsomt syd for Østersøen (mulighed for regn, men også for sol, og vidnen er god). Der er i midlertid ikke tvivl om, at her vil være rigtig mange traner i de kommende dage, da fuglene jo skal lagre ny energi til det fortsatte træk. Torsdag og fredag ser, hvis vejrudsigten holder, ud til at kunne give fornyet tiltræk sydfra, men da prognosen frem til onsdag ser lidt blandet ud, kan der allerede imorgen komme et stort rykind. Det er ærlig talt spændende.