KONSTRUNDAN 2019. ÅBENT 19.-22. APRIL, KL. 10-18. VELKOMMEN!

TAK TIL ALLE BESØGENDE TRANEVÅR 2019!

29. april 2019

F.O.M.O. SPOLERER (NÆSTEN) EN SMUK FORÅRSDAG





Det har været en sommervarm forårsdag, og i formiddags meldte en observatør både aftenfalk han og hedehøg hun fra Pulken. Det hændte netop som jeg skulle ud for at kigge på brushøns, som jeg kan afsløre, er en af mine yndlingsfugle. Så er man straks bagud. Det har selvfølgelig gjort, at jeg har spejdet endnu mere hidsigt end normalt op i den lysende himmel. Dagen var dermed egentlig spoleret.

Trods idelig spejden, er det altså ikke lykkedes mig, at se andet end en falk, som sandsynlig var en lærkefalk, og så her til aften den kærhøg, som ses på billederne ovenfor. Jeg har ikke den store tiltro til, at de tre fotos viser andet end en blå kærhøg adult hun, som har fældet p5 (talt udefra). Kommentarer er meget velkomne.

Derfor kan her naturligvis sagtens have været både en aftenfalk og en hedehøg, men hvad her i hvert fald er lige nu, er det højeste antal af brushøns, jeg nogensinde har set i Pulken: 140 rastende, og der er stadig danseplads i det centrale kær. Jeg ser frem til at nyde spillet i morgen tidlig!

Udover brushønsene er her 12 hvidklirer, 2 sortklirer, et ikke talt antal af tinksmede, rødben og, ikke mindst, viber. 361 krikænder har jeg talt, og vandstanden i Pulken er stadigvæk ekseptionelt høj for årstiden. Alt lader til, at være til den lidt tidlige side i år, så i aften skal jeg ud for at lytte efter tredækker.

Her er så smukt. Kræge og spidsløn blomstrer. Kabbelejerne står sprøde og gule, og vandfladen i kæret er nu grønblå af spirende grøde.

22. april 2019

AFRUNDING AF TRANEVÅREN, PULKEN STYRE NU VIDERE


BUM!


Brushanerne har siden i går morges haft danseplads i Pulkens centrale kær. I aftes talte jeg 21 haner og det er ikke så tit de ligefrem opretter danseplads her. De fleste er stadig i overgangsdragt, men enkelte er i næsten fuld yngledragt - og flotte! Det er fantastisk at kunne sidde på sin terrasse og nyde brushanedans, men jeg ville gerne se det ordentligt, og uden varmeflimmer, så jeg stod tidligt op i morges for at se dem i det fine morgenlys. Da var der kommet en høne til, og det satte virkelig gang i gemytterne. Efter at have kigget på dem cyklede jeg ned til syd-Pulken. Her var der hvidklirer og en lille præstekrave, men også mange vin- og sangdrosler, så jeg gik ned igennem beteshagen i håb om at finde en ringdrossel.

Løvsangerne sang, årets første rødstjert, en fin han, blev set og en lille flagspætte trommede. Da jeg var helt nede for enden af beteshagen bemærkede jeg et par fugle, som bevægede sig i en pilebusk. Jeg løftede kikkerten, en rødhals og en fluesnapper han, som jeg så lige forfra. Årets første brogede fluesnapper, nåede jeg lige at tænke, inden det slog mig, at den hvide plet i panden var på størrelse med en lillefingernegl. Forklaringen skulle lige synke ind, som en faldende bombe der piver og så eksploderer i det, den vender siden til og viser bred, hvid halsring og kæmpestort hvidt felt i vingen. Piiiiiiiiiuuuuuu BANG. Adult han hvidhalset fluesnapper! Jeg tabte kontakten med den, mens jeg sendte alarm ud, gik en lille runde i håb om at relokalisere den, men besluttede så at vente. Det gav pote, og i ca halvanden time kunne jeg, sammen med en lille skare twitchere som dukkede op efterhånden, følge fuglen. Det var ikke så svært, for i den åbne, elledominerede skov sad den lavt, og foretrak at opholde sig nær nyudsprungen hæg og pil.

Dokumentationsfotoet viser den egentlig meget godt.


Pulken er godt nok et skønt sted. De viber, som er her nu, må vel være ynglefugle - jeg talte 28 i går. De står rundt i engen og flager med vingerne, vælter rundt i luften og synger dag og nat. Dobbeltbekkasinerne bræger, tinksmedene kom i går og rødbenene flyver deres parringsflugt, lave buer på stift vibrerende, nedadbøjede vinger. I vandhullerne ligger, blandt meget andet, idag 150+ krikænder, her er et atlingandepar og en enlig han. Grågæssene har allerede små gule gæslinger, som triller omkring i vandkanten. Lille lappedykker lader til at ville yngle, selvom vandstanden er faldet markant gennem den seneste uge. Endnu en ynglefugl er rørhøg, hvor nu 2-3 adulte og en 2k han lader til at holde territorier - i aftes udførte 2k hannen og en hun det mærkeligste "tjurspil" ude på marken, men det er en længere historie, og der er en ting, som skal rundes af - tranesæsonen.

Brushanernes danseplads. Her er den hidsige hane med rødbrune toppe og hvid krave i gang.


Tranesæsonen 2019
Tranesæsonen 2019 var usædvanlig lang. Den 6. marts begyndte det at føles virkeligt, trækkende småflokke og 74 til overnatning. Den dag var her i øvrigt også sort glente. Min første notering med over 1000 stk. var 1420 den 12. marts, men da havde jeg været væk et par dage, så de tusinde blev nok rundet inden. Den 16. marts passerede vi 2000 rastende. Aftentællingen blev 2120 traner. Der kom for alvor skred i tingene den 23. hvor der var indtræk sydfra og 3500 overnattende fugle. Tiltrækket fortsatte i den grad den følgende dag. 24. marts overnattede 9900 traner, en ny rekord, som blev slået allerede et par dage senere, hvor fågelklubben kom frem til det helt ufattelige tal 10500!

Her blev ved med at være rigtig mange traner til i hvert fald en uge ind i april, hvorefter antallet faldt. 9. april talte jeg 2400, men endnu den 14. kunne jeg notere 1500 overnattende traner.

16. april udgjorde 2k fuglene en meget stor andel af de ca 1000 traner. Dagbogen for den følgende dag, 17. april, lyder:  "Til morgen ca 1000 traner stående i nord- og syd-Pulken. I eftermiddagens løb blev de urolige og flyttede sig (fra Matningsfältet) til Pyramideengen. Kort efter forlod en stor flok Pulken mod øst. Om aftenen stod blot 30 traner på Pyramideengen".

18. marts stod ingen traner i Pulken, og siden da ser jeg blot traner sporadisk (men dog daglig). Mest par som flyver forbi, men i går, hvor vinden var i vest, kom der rent faktisk 4 efternølere trækkende sydfra!

Pulken styre nu videre, tranesæsonen 2019 er bag os. Men Gu' styre den.

Pulken i forårsdragt, set fra fugletårnet i dag.


Solveig blev inspireret af den megen snak om hvidhalset fluesnapper. Hun tegnede efter min lille skitse nedenfor. Det pudsige er, at hendes tegning faktisk er mere træffende end min. Proportionerne er f.eks. bedre. Hun bliver 11 år i næste uge.


Slacker-Elg.


14. april 2019

APRILMORGEN



Tidlig morgen. Tranerne står tæt på overnatningspladserne i Pulkens lave vand. På marken græsser to elge og fire rådyr. Gravænderne er nærmest selvlysende i daggryet og bramgåsetrækket er for alvor i gang, ikke direkte, men 290 overnattede bramgæs er noget nyt. Jeg går en runde omkring parkeringspladsen for at se efter småfugle. Bilerne har smadret græsdækket, og det er godt. Det har bragt bar sandjord i dagen, og her kan urter og enårige få fodfæste. En plante, som har haft glæde af at græsset hvert år får nogle høvl i det tidlige forår, er malurt, ikke strandmalurt, men den ægte. Denne lille "ørken" i kombination med det tætte krægekrat og stensætningen er en spændende lille biotop, som skiller sig ud. Man kunne godt forestille sig en ringdrossel her, men i dag er her kun skadeparret og så det halstørklæde, som jeg nu har set flagre i en busk i flere uger. Det er hermed konfiskeret.


Tranernes udflyvning fra overnatningspladsen begyndte 05:35, og nu, hvor jeg afslutter min lille epistel, står de fleste på Matningsfältet. Brushanerne er også vågnet. Haner allesammen, og selvom de fleste endnu ikke har anlagt fuld krave danser de alligevel.

Én ting jeg lige skal nævne, er en overraskelse jeg fik onsdag formiddag. Klokken 9:41 løber alle harerne ud af skoven som om fanden var løs, og et øjeblik efter følger et stort dyr efter og traver ud over marken. Min første tanke er elg, men den ser nu anderledes ud, og det er ikke så underligt, for det er nemlig en enorm kronhjort, en han med busket hals og lysende orangebrunt spejl, skarpt afsat mod den store, rødbrune krop. Hjorten traver i lige linje hen over marken, ind gennem den lille lund og videre ud over syd-Pulken, for så at forsvinde ind i elleskoven nede mod Helge Å. Det er første gang jeg ser Skånes "landskapsdjur" her. Skånes kronhjorte er ikke dyrehavehjorte, men ægte, vilde dyr af nominatformen, som Linné beskrev tilbage i 1700-tallet, og som vel må være den form, som også overlevede på Bornholm frem til middelalderen.

9. april 2019

EN STOR AFREJSEDAG

Atlingand og brushane i Pulkens nordlige vandhul. Aften, 8. april.

En høj, blå himmel med lammeskyer og svag østenvind gjorde, at rigtig mange traner valgte dagen til at sige farvel til Pulken, og fortsætte rejsen nordpå. Store flokke lå fra om morgenen og skruede sig op, og et blik på den nordlige himmel viste kile efter kile på vej bort. Den gode termik fik også rovfuglene på vingerne, på et tidspunkt lå fire havørne over Egeside og Pulken og gjorde udfald mod hinanden med udstrakte fangere.

Engfuglene er ved at være på plads. Dobbeltbekkasinens brægen og monotone sang har jeg savnet, men her til aften er også den med i lydbilledet, forårsaftenens fuglekor: Sangdrossel, svaleklire, vibe, rødben, gravand og krikand foruden mumlen og spredt trompeteren fra tusinder af traner. Trods det meget omfattende borttræk er her stadig flere end det er sjovt at tælle. Jeg foretog en meget grov optælling og kom frem til tretusinde, og da Ulf en halv time senere var færdig med at fodre, spurgte jeg ham, hvor mange han vurderede her var. Tre tusinde var også hans bud, så det er nok ikke helt ved siden af.


Når jeg ikke rigtig gad tælle traner, var det også fordi der faktisk var rigtig meget andet at se. To sølvhejrer i smuk yngledragt, et brus af hvide prydfjer vajende i vinden. Pludselig lød det "tju-it" - sortklire?! Det lød igen nogle gange, og endelig lykkedes det at få øje på den, endnu i fuldstændig vinterdragt, stående i den lille vig nærmest tårnet.
Hele tre hanner og en hun atlingand snadrede fredeligt i det lille vandhul nærmest stien til tårnet, hvor også en brushane holdt til, alt imens viberne stod i engen og viste hinanden, hvor de syntes reden skulle placeres. Spidsænder, skeænder, krikænder og gråænder, små lappedykkere, spillende rødben, og i forbindelse med fodringen kom der for alvor liv i tranerne, som havde et større danseudbrud, mens solen sank i en aften så klar, at den næsten rørte horisonten før den blev rød.

TRANEPROGNOSE
Nu bliver det koldt. Tirsdag skal vinden fra nordvest og via nord hele vejen ned i sydøst, hvorefter den vil ryger op og låser sig fast i øst-nordøst. Det er ikke en vind som giver tiltræk af traner sydfra, og spørgsmålet er da også, hvor mange der egentlig stadig står syd for Østersøen. Mine spekulationer går mere på, hvordan de traner som er her, vil reagere på kulden. Morgendagen ser egentlig ud til, at byde på udmærket trækvejr, om end koldt. De fugle, som ikke kommer af sted i morgen formiddag, kan eventuelt finde på at blive til kuldeperioden er forbi, men da vi nu er godt inde i april, er det muligt, at de føler, at de har travlt, og derfor vælger at trække, trods kulden. Det er ved at være på tide, at komme på plads i yngleterritoriet. Mit gæt er, at mange af de unge traner bliver her i hvert fald ugen ud. De skal ikke yngle i år.
Østenvinden varer ved så langt vejrudsigten rækker. Lad os bede til den gode Gud, at det ikke går som sidste år, hvor et stabilt højtryk bed sig solidt fast, varede ved frem til starten af august, og gav os en trist, knas tør sommer, som de har dem på Rivieraen.

Tranedans. Den hoppende fugls partner står til højre, med let udbredte vinger. Den vender ryggen til, for at vise magen det røde felt i nakken.

Næbhug. Dette er ingen dans, men slåskamp.

Tranerne står ofte i vandkanten, meget tæt på tårnet. Tranen i midten slapper bare af - bemærk hvor lille det røde felt på issen er. Det kan strækkes ud ved hjælp af nakkemusklerne, sammenlign med billederne ovenfor, hvor fuglene er ophidsede.

Det har været skønne forårsdage, her er det lørdag aften og vi ved at bage kartofler på bålpladsen. Det er efter solnedgang, og elgen er kommet frem for at kigge på.



5. april 2019

TRANEPROGNOSE FOR DEN KOMMENDE WEEKEND

Bagefter sled jeg i timevis for at dæmpe den blå farve...





Den seneste tranetælling fra Pulken, som jeg har kendskab til, var ca 6500, og når jeg kigger ud ad vinduet ser det ud til, at det sikkert stadig gælder. I dag har jeg set den første brushane, tre hanner og en hun atlingand raster, her er knarand, spidsand osv. og stor tornskade sidder trofast på hegnet ved p-pladsen.

Havørn ses omtrent daglig ligesom fiskeørn. Vandrefalk er mere uregelmæssig, men for et par dage siden sad en gammel fugl midt i Pulken og spiste morgenmad. Rørhøgene har jeg megen fornøjelse af, især den han, som hver dag jager på kloshold langs markskellet. Hvis man panorerer ud over Egeside ser man rørhøgehannerne slå kolbøtter højt over sumpen.

Elgene kommer gerne frem på marken i skumringen, alene eller to sammen. Ikke hver dag, men af og til er de fremme flere dage i træk. Især hvis man ikke kun tjekker marken bag mit hus, men også de andre åbne områder langs Härnestadsvägen har man stor chance for at se dem. Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om noget sted, hvor man i senvinteren og det tidlige forår har så stor chance for at se elg, som langs Härnestadsvägen, og jeg har faktisk en del erfaring i at lede efter elge.

Østenvinden, som har rådet hele ugen, har gjort det spændende at kigge på fugletræk. Den har givet en række observationer af arter, som er sjældne her. Jeg har allerede nævnt sortstrubet lom, og dagen efter kom en dværgmåge lavt over Pulken, før den trak videre mod øst. Det blev "tomtkryss" nr. 176 og selvom man i bogen "Skånsk Skådarguide" kan læse, at den noteres her hvert forår, så er det i hvert fald ikke noget, som har været tilfældet de sidste 12 år. Senere samme dag trak endnu en lom over Pulken, denne gang lykkedes det dog desværre ikke af fange den i teleskop. I går kom en flok ederfugle forbi, heller ikke hverdagskost. Østenvinden får mange måger til at søge ind i land, og når de om aftenen flyver ud mod havet igen, bruger de Helg Å som ledelinje. Derfor kommer de lige over haven, og så sidder jeg og tjekker dem. Sorthovedet måge er en af de arter, jeg håber på at finde på denne måde, og at jeg ikke er helt galt afmarcheret bekræftes af, at to sorthovedede måger for et par dage siden sås rastende ved Norra Åsum.

Andre sjældne arter, som det er værd at holde udkig efter nu, er f.eks. rovterne og enkeltbekkasin. Enkeltbekkasin finder man ved at holde øje med jagende rørhøge over kæret - de skræmmer gerne bekkasiner op. Rovterne fisker nede over Helge Å, eller raster i vandkanten.

Vejrudsigten for den kommende weekend siger nordøstenvind, så hvis der er traner syd for Østersøen endnu, kommer de i hvert fald næppe til Pulken. Til gengæld er her rigtig mange, og jeg vil tro, at her vil være mange i hvert fald weekenden over.



1. april 2019

VINDEN VENDER

Ny art for Pulken!


Vinden begyndte i nordvest i dag, ganske svag, tog så af, til der næsten ingen vind var tilbage. Da den tog til at blæse igen, var den vendt.
Helt skyfrit var det også, men selvom solen varmede, kunne man godt mærke det lille kuldebid, som vinden får, når den kommer ude fra Østersøen.

Jeg har allerede nævnt, at dette skifte i vindretningen, til sydøst, kunne tænkes at føre noget med sig. Bl.a. derfor har jeg kigget en del efter fugletræk ude fra terrassen i dag. Enkelte bogfinker trak nordpå, endnu en tidlig landsvale og også småflokke af skarver. Mange musvåger på himmelen, fiskeørn over Helge Å (årets tredie - de to første her så jeg igår). En huldue fløj forbi og vindretningen til trods kom også enkelte traneflokke ind sydfra. Da jeg kl. 12:30 stod og afsøgte himmelen, fik jeg så øje på to fugle, som godt nok var langt borte, men de lignede lommer. De var på vej ind bag birken, så jeg måtte løbe frem og forsøge at fange dem i teleskop, men nåede først at bemærke, at de havde kurs mod en flystribe; det eneste pejlemærke på en iøvrigt skyfri, blå himmel. Derfor lykkedes det at fange dem i teleskopet med det samme - to sortstrubede lommer! Det er så art nr. 194 i Pulken for mig, og samtidig nyt "tomtkryss" - art nummer 175 for Härnestadsvägen 127. Arter som det tager 12 år at få i bogen er ikke nemme at få at se, selvom der stadig er et par pudsige huller på "tomtlistan" (f.eks. kærsanger, som alle årene har haft revir nogle få hundre meter nede ad härnestadsvägen. Men da det er på den anden side af den smalle elleskov, kan jeg simpelthen ikke høre den hjemmefra, og nok kommer der hvert år acro'er ind til mine kvasbunker i haven, men jeg har endnu ikke kunnet pille en sikker kærsanger ud blandt dem). Lommerne er jeg glad for, især fordi jeg netop var forberedt på, at jeg i den nye vejrsituation skulle være ekstra opmærksom. Det er netop én af mine yndlingsfugleoplevelser: At have en strategi, som så viser sig, at give pote.

Sortstrubet lom er her ellers nok af nede på kysten. Jeg var lige et smut ved Friseboda til aften, for at se, om sydøstenvinden kunne give noget. 15 sortstrubede, en nordisk lappedykker i sommerdragt, havlit, fløjls- og sortand m.m. var dog helt normalt. Hvad der gik af træk foregik hovedsagelig helt ude i kimingen.

Luften er krystal klar, og vindmøllerne på den fjerne Linderødsås står og blinker rødt, som en defekt juletræskæde. Det ser rædsomt ud. Det minder mig om "Van massage" i etableringsfasen, et horehus som vi havde til nabo, dengang vi boede ude i Norvest - i øvrigt en  ekspansionshistorie i dansk erhvervsliv: Først, i etableringsfasen, havde de et papskilt og en juletræskæde, så et lysende "open" og endelig et rigtigt skilt.

I dag raster 8900 traner i Pulken, det er omtrent det samme som igår, hvor i øvrigt elgene var fremme igen, denne gang i fint aftenlys. Havørn ses daglig, hvis blot man leder et stykke tid dukker der én op før eller siden. Et par atlingænder er her, men spidsand lader til at mangle endnu. Stor tornskade er her igen, dem er der sikkert udskiftning i. Det er nu, de trækker igennem.