TAK TIL ALLE BESØGENDE TRANEVÅR & KONSTRUNDAN 2019!
PÅ GENSYN 2020!

17. september 2019

HAVFUGLEDAGE

Analyse af fotoet længere nede; Hvad er dette for en kjove?



I to dage har det blæst voldsomt fra nordvest. Det skal give nogle havfugle i Kattegat, og jeg har benyttet lejligheden til bl.a. at få studeret nogle arter, som jeg ellers ser alt for sjældent.

Det er, når man ser på havbundens topografi i Kattegat, ikke så underligt, at farvandet er så forholdsvis rigt på havfugle. Fra Skagerrak går et dyb ind mod Bohuslen. Fra dette dyb går en arm ned langs svenskekysten. Sådanne havdyb giver fødemuligheder for havfugle, og med tanke på dette, må disse farvande vel egentlig være mere interessante, set fra en havfugls perspektiv, end Nordsøen, som jo sådan set blot er en fladvandet slette, næsten hele vejen fra Jylland til nogle få kilometer fra den britiske kyst. Ja, hvad ved jeg - men det er da tankevækkende, at kuhls skråpe er set så ofte på den svenske vestkyst, og at de danske og svenske fund af petreller også er gjort i dette farvand - og netop ikke på den jyske vestkyst.

I går tog jeg til Rågeleje, og det viste sig at være et godt valg.
I gamle dage, i 1980'erne, var sule noget man meldte. I går gik der en konstant strøm. Det samme gjaldt storkjove. Jeg var ikke i stand til at holde styr på antallene, men det var der heldigvis andre som var (se DOF-basen), og så vidt jeg husker, kom tallet op på omtrent 700-800 hhv. ca 250. Andre fede fugle var en almindelig skråpe, en ret lys ung lille kjove og en super flot sodfarvet skråpe i et helt fantastisk lys, så man kunne se, at det rent faktisk er en brun fugl med gråvide felter på undersiden af hånden.

Ud over disse indlysende highlights var der også god mulighed for, at få kigget på trækkende almindelige arter som ederfugl, sortand og almindelig ryle. For mig er det vigtigt at se fuglene igen og igen - jeg kan li'det, men det er også en af de vigtigste elementer i min arbejdsproces. Når man maler fugle kan man jo altid tjekke diverse fotos. Så kan man se hvordan det er, men i felten kan man se hvordan det ser ud, og det er to forskellige ting. Med årene kan jeg se mere og mere, men jeg bliver stadig overrumplet af fuglene, hvis jeg virkelig ser på dem.

I dag gik turen til Båstad og Skummeslövsstrand. Det var langt fra samme fest som gårsdagen, men havde alligevel sine momenter. Sjovest var kjoven jeg har malet - den ovenfor. Det er en analyse af det temmelig dårlige foto jeg fik, og jeg har malet de detaljer, som jeg synes, at det viser - og gjort dem tydelige. Fotoet er her:



Jeg vil gerne vide hvad det er, så jeg kan lære noget, og jeg bliver glad for kvalificerede bud på en bestemmelse.

Det er mellem- eller almindelig kjove. Så langt er jeg med. Førsteindtrykket, da den fløj forbi Båstads havn på ganske nært hold, men meget, meget hurtigt, var mellemkjove. Den fløj ind mod Malen, ind i bugten øst for havnen, og jeg løb over og fandt den liggende på vandet. Siden lettede den, og begyndte at jage, og nu blev jeg i tvivl. Den var en del mindre end mågen som den var efter, men desværre havde jeg ikke åndsnærværelse nok til at bestemme mågen - det er jo ikke helt ligemeget, om det er en svartbag eller en sølvmåge, hvis man skal sammenligne størrelse. Jeg ser lidt modstridende karakterer: dobbelt hvidt vingefelt, fed mave og bånd på flanker og bryst peger alt sammen på mellemkjove, men den (eller de) forlængede halefjer ser spidse ud. Det passer på almindelig. Og næbbet - er det stort nok til mellemkjove? I øvrigt så jeg den ringe, da jeg partout skulle ødelægge oplevelsen ved at forsøge at fotografere.
Her er også et billede af fuglen på vandet (hvis det overhovedet er samme fugl, men det tror jeg nu det er, for den baskede på et tidspunkt, og viste da hvid bug):



Det var ikke blot kjoven som jog rundt efter havfugle, en ung vandrefalk var også i gang ude over havet, hvor den forsøgte sig med både måger og mallemuk.

Dagens mest mystiske obs var dog en fugl set fra Skummeslövsstrand. En stormfugl, minimum lige så stor som mallemuk. Den var meget langt ude, men de mallemukker, som fløj i samme afstand, var stadig helt karakteristiske og umiskendeligt mallemukker. Den sås i klart solskin og medlys, med mørkeblåt land som baggrund, og det af dragten man kunne se var følgende: kridhvid bug, ditto undervinger og brune vingeoversider. Hoved og hale kunne ikke ses, når man så rygsiden. Dertil var den for fjern.
Det lykkedes desværre blot én af mine medobservatører at se fuglen, og det meget kort. Selv så jeg den bedst, den var spidsvinget og fløj i meget høje buer, uden at slå med vingerne én eneste gang. Jeg så ca 8-10 buer, så snød den mig, og var væk. Dette er så langt dén observation når, men jeg er bange for, at der her røg noget godt i skraldespanden.

PS. Angående kjoven får jeg pludselig en tanke. Jeg har hele tiden taget det for givet, at det er en juvenil fugl, men måske er det i virkeligheden en 2k?

14. juli 2019

HØJVANDE


Store kobbersnepper og traner, Pulken 8. juli 2019


Til og med 8. juli var syd-Pulken en helt fantastisk vadefuglelokalitet. Den 9. juli var jeg ikke dernede, selvom det regnede voldsomt. Da jeg den 10. juli om morgenen var i syd-Pulken igen, var det en helt anderledes lokalitet. Hestehale og vejbred-skeblad var næsten oversvømmede, det samme var mudderbankerne. Hvor klirer og ryler havde myldret omkring, lå nu en lille lappedykker og dykkede! På min seneste blogopdatering kan man danne sig et indtryk af hvordan den østlige del af syd-Pulken så ud den 8. juli. Desværre tog jeg ikke andre billeder af hele søen end det. Dog tog jeg et par billeder af rastende vadere den 7. juli. De viser hvor højt vandplanterne ragede op. Den 10. juli sørgede jeg for at fotografere den østlige del i syd-Pulken ordentligt. Det havde været fint med mere sammenlignelige billeder, men forskellen fra den ene dato til den anden står i hvert fald temmelig tydeligt frem - især hvis man ved, at billedet med de fouragerende ryler viser et sted sådan ca midt ude i vandfladen. Hvis man ved dét, burde forskellen være til at få øje på.

Syd-Pulken, østlige fenne, 10. juli 2019

Syd-Pulken, østlige fenne, 7. juli 2019. Alm.- og krumnæbbet ryle.




Jeg vil lige følge op på de to store kobbersnepper fra den 8. juli. Jeg fik taget et par skud, så løb kamaraets batteri ud. Afstanden var ret stor. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide om det er juvenile eller adulte fugle. På fuglen som pudser sig ses enkelte rødbrune fjer med w-mønster i de nedre scapularer. Næbbasis er lyserød på begge fugle (dette konstateredes også i felten). Om det sidste kan bruges som alderskarakter ved jeg ikke; jeg har ikke tidligere spekuleret over hvornår yngledragtens orangegule næbbasis skifter farve til lyserød. De to skud nedenfor er de bedste i serien. Jeg mener at huske, at det er to forskellige fugle, men når jeg ser billederne må jeg indrømme, at jeg synes de står næsten præcis samme sted i forhold til vandplanterne, så måske forestiller billederne samme fugl. Ja, jeg ved godt, at det er noget rod.


Desværre løb jeg tør for batteri efter ganske få skud, taget fra stor afstand. Hvis nogen føler sig i stand til at aldersbestemme fuglen her, og den på billedet herunder, tager jeg meget gerne imod kommentarer. Stor kobbersneppe ses som en sjælden forårstrækgæst i Pulken og dertil har den ynglet én gang i løbe af de tolv år jeg har fulgt lokaliteten. Jeg har aldrig før set stor kobbersneppe under efterårstrækket. En aldersbestemmelse kunne måske give et fingerpeg om hvor vidt det drejer sig om strejfende fugle fra f.eks. Isternæset eller Håslövs Ängar, eller om det er trækgæster fra f.eks. Öland.

Tilføj billedtekst

8. juli 2019

FLERE FOTOUDOKUMENTEREDE KLYDECLAIMS FRABEDES

Fuglestudier i syd-Pulken 8. juli 2019, krumnæbbet ryle og spidsand.


Der er fire årstider, men langt flere sæsoner, og de skifter umærkeligt, men definitivt. Nu havde vi lige skærsommer, det var som om landet hvilede i fjorten dage, fuldt udfoldet og friskt. Nu er vi allerede videre og det varme vejr er afløst af rigtig atlantisk højsommervejr med frontpassager og regnbyger.  Det er som om flere tidsaldre er passeret, siden jeg skrev her sidst, så det ville være på sin plads, at prøve at skrive en kort opsummering om det sene forår og forsommeren. Jeg vil begynde med situationen lige nu; så får vi se hvor langt jeg når.

Selvom det var varmt og solrigt i juni holder Pulken en fin vandstand i år. Faktisk var det måske lige sådan en varm, tør periode som skulle til, for her skulle ikke være meget mere vand, før vadefuglene ville vælge et andet sted at raste. Nu er her i midlertid både mudderbanker til rylerne og store områder med en vanddybde på vel en 5-10 cm, hvor især klirerne render omkring blandt opvoksende hestehale og vejbred-skeblad. Scenen er således sat, og regnbygerne sørger for resten, ved at slå overtrækkende vadefugleflokke ned, så de vælger at raste. Her er konstant mange, og artsfordeling og antal veksler over dagen, efterhånden som nye vadefugle ankommer og andre trækker videre.
I løbet af den seneste uge er bl.a. følgende arter noteret - max. antal i parantes:

lille præstekrave (d. 8/7 2)
almindelig ryle (d. 7/7 83) - et meget højt tal i Pulken.
krumnæbbet ryle (d. 8/7 3),
brushane (d. 8/7 10) - så sent som i morges var her faktisk en spillende hane; det er sent, og dens kammerater var da også rimelig ligeglade.
tinksmed (d. 1/7 108) - ikke noget skidt tal.
svaleklire (d. 6/7 16) - svaleklirens yndlingssted er en mudret rende mellem sivene i pulkens centrale kær, og hvis man ikke har været omkring dét sted, ved man ikke hvor mange svaleklirer her er.
hvidklire (d. 7/7 15)
sortklire (d. 8/7 4)
rødben (d. 7/7 5)

Regnen hjælper som sagt til, og jeg har da også stået og spejdet lidt op i regnen efter trækkende vadere. Det bedste jeg har fået ud af det, er to hjejler. Oplevelsen består i at kigge op i regnen i håb om at se trækkende vadefugle, og så rent faktisk se to hjejler. Det er hverken sjældent eller usædvanligt - det specielle er oplevelsen af, at være i kontakt med tid, sted og vejr. At forvente noget, og at dette så rent faktisk indtræffer. Så ved man hvor man er.

Også i Äspet er der fuldt af vadefugle. Den 6/7 talte jeg hele 475 almindelige- og 15 krumnæbbede ryler dér, og i går talte Greger hele 830 almindelige ryler! Mens Äspet er velbesøgt af fuglekiggere har jeg stort set Pulken for mig selv i denne tid, De to lokaliteter supplerer ellers hinanden ganske godt. Nok er Äspet uomtvisteligt førende hvad angår ryler og andre kystbundne arter, men arter som svaleklire, tinksmed og hvidklire er faktisk talrigere i Pulken. Jeg gør hvad jeg kan for at dække lokaliteten alene, men den er svær at overskue! I dag skulle jeg f.eks. sidde ca halvanden time i syd-Pulken før jeg opdagede, at der var tre, og ikke to, krumnæbbede ryler og to, og ikke én, små præstekraver - og for at få et reelt overblik over mængden af tinksmede skal man have hjælp af en rørhøg.

Mens vi er ved vaderne ser jeg daglig omkring 10 viber. Pt. er de fleste viber i Pulken nok fra lokalområdet. Ynglefuglene er her endnu, og mindst ét par fører unger. En anden ynglefugl er dobbeltbekkasinen, som stadig spiller, hvilket også gælder skovsneppe. Spørgsmålet er, om ikke også det unge rødben, som går omkring i syd-Pulken, er "närodlad", som jo er så populært.


Via de lokale vadere kan jeg måske snige mig videre til de øvrige ynglefugle. Blandt dem er et af flagskibene karmindompappen. Artens kerneområde ligger langs Härnestadsvägen, nærmere bestemt mellem de to ellelunde, ca 600 m øst for Pulkens parkering. Her synger i år to hanner, begge røde; den ene mere end den anden; og en hun har jeg også set. Jeg er jævnligt der ovre, bl.a. i håb om at se ungfugle. Jeg kalder stedet Trekantområdet, afledt af mit tidligere navn til stedet:"Rørtrekanten". Det er et skønt sted, høslætenge, rørskov samt både våd- og tør eng, her og der under tilgroning med pil og rødel. Andre fugle i dette overdrevslandskab er græshoppesanger og nattergal (begge med to territorier i år), samt kærsanger og bynkefugl (begge med ét territorium i år). En art som også plejer at yngle her, er rødrygget tornskade, men den lader til at mangle.

Pulken har to andre overdrevsområder, som tidligere har huset alle de ovennævnte arter. Det ene er sydenden af den mark, som om foråret agerer midlertidig parkeringsplads. Her hørte jeg i går karmindompap, og bynkefugl holdt territorium i foråret. Det andet ligger langs kanten af elleskoven i Pulkens sydvestlige elleskov. Også her er der et bynkefugleterritorium i år, og det strækker sig ud i engen, hvor jeg tit ser bynkefuglene sidde i de tjørnebuske, som jeg en gang gav navnet "Pyramiderne", fordi de lignede pyramider. De blev klippet i bund for nogle år siden, men er nu igen på vej op.

På ture rundt i engene har jeg kigget lidt på hvordan floraen arter sig i år. Den 24. juni gik jeg hurtigt gennem skjallerengen i sydøsthjørnet, Blot ni blomstrende individer af pukkellæbe kunne jeg finde (mod ca 1000 andre år). Til gengæld er det lykkedes at finde hele tre nye voksesteder for arten, så tællingen er alligevel foreløbig oppe på 165 individer. Det drejer sig om næsset i det centrale kær (4), engen mellem stenten i sydvest-Pulken og "Krebseklo-kæret" (107) og endelig et lille rundt vandhul midt på "Pyramideengen" (54), langs kanten af hvilket også vibefedt er talrig. De to sidstnævnte steder blomstrer også sumphullæbe netop nu, foreløbig har jeg fundet 252 individer, langt de fleste i blomst. Ultimo maj fandt jeg mængder af en anden sjælden engplante, nemlig slangetunge. Det var nede i sydøsthjørnet. Man finder den lettest inden skjaller og hjertegræs bliver for højt.

Det er tydeligt, at planterne indtager forskellige mikrohabitater i engen. Den eng som adskiller søen i syd-Pulken fra det centrale kær er et godt eksempel. På de højestliggende dele er der så tørt, at der vokser harekløver og bidende stenurt, men blot den mindste terrænsænkning gør, at skjalleren tager over. Ind imellem kommer så dele, som lyser hvidgrønt på den specielle måde som gør, at man kan se, at det er et kalkrigkær. Her får man våde knæ, når man kryber om og studerer floraen, og det er her, at arter som vibefedt, "rosett-jungfrulin", sumphullæbe og pukkellæbe dukker op. 

Et sted ude i engen sidder der en vagtel. Kun i stille vejr lader den sig høre, helst sidst på den lange aften, men sidst jeg hørte den var i forgårs, halvsyv om morgenen. Tænk, om man en gang kunne få den at se! Min drøm er, en dag at støde på en hun med kyllinger, som hjuler afsted i hjertegræsset, men ind til dét sker, må man nøjes med at gætte på, om det er en tilfældig gæst, eller en travl far, som
slår derude.

                                                                 ***

Efter to dårlige somre viser Pulken sig i år fra sin bedste side. Pulken er netop så fin en lokalitet fordi den er dynamisk - modsat f.eks. Alsønderup Enge, som straks efter den blev naturgenoprettet havde nogle fantastiske år, men nu er blevet en stabil og temmelig ordinær nordsjællandsk slettesø med toppet lappedykker, skarv og rapænder. Dynamikken gør, at man kan komme ud for lidt af hvert; det kan være knald eller fald. Sidste sommer var den rene elendighed i Pulken. Alle vandflader var tørret fuldstændig ud. Søbunden i syd-Pulken lå forvandlet til en puslespilsudgave af sig selv. Man var heldig, hvis man så én svaleklire. Til gengæld gjorde tørken også kål på en del af de vandplanter, som havde nået at etablere sig i den alt for våde sommer 2017. Ja, den var heller ikke noget videre at tale om. Vandplanterne havde det alt for godt, og man blev nervøs for, at der ligefrem skulle komme fisk ind og etablere en tusindbrødrebestand.Vadefugle var der heller ikke mange af, da vandet simpelt hen var for dybt.


Jeg ved godt, at det kan være lidt svært, men på billedet ses altså både gravand og klyde. Se om du kan gætte, hvad der er hvad. Svaret er nederst i blogindlægget (*).


Flere fotoudokumenterede klydeclaims frabedes
Det kunne godt være overskriften på en opsummering af foråret, for efter i tolv år ikke at have set en klyde i Pulken undrede det mig noget, at folk, fra og med 22. april, begyndte at rapportere klyder her. Det kunne ikke andet end pirke lidt ved en mistanke om, at der var tale om "stor klyde", altså den med rødbrunt brystbånd, røde ben og rødt andenæb. Men endelig en dag lykkedes det. Den 3. juni fik jeg langt om længe set to stk. klyder i syd-Pulken, hvorved jeg også rundede vadefugleart nr. 30 på lokaliteten.

Andre højdepunkter har været, at man gennem en stor del af forsommeren har kunnet høre både flod-, græshoppe- og savisanger i Pulken-Yngsjön-Egeside-Reservatet. I selve Pulken har plettet rørvagtel kunnet høres. Lille flagspætte så jeg i haven her forleden, det er en art, som efterhånden er gået hen og blevet temmelig sjælden her. Äspet har også haft sit forsommerhit, en flot amerikansk krikand han, som blot rastede nogle få timer. Jeg nåede lige, at få den set, så jeg kunne tegne nogle skitser.
Ellers har her jo været alt det, her skal være. Atlingand har kunnet ses til ind i juni, gravand har ynglet med mindst to par og i forsommernætterne har lydbilledet været nattergal, gøg, stor regnspove, vibe, sivsanger, rødben og dobbeltbekkasin. Fiskeørn har været- og er endnu en daglig gæst, tårnfalk yngler i en gammel kragerede i et af naboens fyrretræer og lærkefalk må yngle et sted i nærheden. Senest så jeg den d. 30. juni og 1. juli, begge dage ved 19-tiden om aftenen, hvor den jagede fugle omkring det centrale Kær. En underlig jagt; nærmest som en kombination af dværgfalk (hidsig forfølgelsesjagt) og skovhornugle (meget langsom, søgende flugt med løftet hoved). Særlig det sidste var overraskende - og til en begyndelse noget forvirrende.

Amerikansk krikand han, Äspet.


Og nu vil jeg ned og se, hvad den seneste byge har bragt ned.

- Note 9. juli: 
Det var en helt eventyrlig aften i syd-Pulken. Tranerne var begyndt at gå til overnatning, og seks fugle stod i de grønne siv, bag et helt blankt vandspejl, hvor to store kobbersnepper fouragerede! Det er en meget sjælden fugl her, og det mest specielle er, at jeg synes det lignede ungfugle. Det har jeg dog stadig til gode, at få verificeret. De er utvivlsomt ankommet med den voldsomme tordenbyge, som passerede mellem kl. 16 og kl. 17. Det samme var en mængde hvidklirer; hele 22 stk. trippede omkring i fladvandet, sammen med et mylder af tinksmede og ryler.

Pludselig udbrød panik. En adult lærkefalk angreb og jog omkring med vadefuglene, hvorefter den satte sig til skue i en udgået el. Roen faldt på for en stund, men så var den gal igen. En ræv kom luskende langs søbredden, hvor den passerede mig på blot ca 20 m afstand.

Flere vadere kom hele tiden til nordfra, svaleklirer, strandskader, tinksmede - men så også traner, og de syntes ikke om, at jeg stod der, selvom deres artsfæller ude i sivene ikke lod til at tage notits af mig. Det var på tide at forlade stedet, og jeg gik lige i rette tid til at komme i ly af skoven, inden hundreder af grågæs, som også ville overnatte i syd-Pulken, fik øje på mig. Der var en kalden af vadefugle hele tiden, og solsortene sang, så selvom jeg er temmelig overbevist om, at jeg også kunne høre en pirol synge fra et sted mod sydvest, er jeg dog ikke helt sikker. Det må undersøges en af de kommende dage.


Her den rødeste af karmindompapperne. Bemærk, at den endda er rød på skulderen.

*Svar på gravande/klyde-spørgsmålet. Det er gravand i midten. De andre er klyder.

2. maj 2019

1. MAJ PÅ PULKEN






En fiskeørn flyver lavt over marken, sænker benene og skyder en ordentlig hvid ladning bagud. Så vender den om, som om den lige vil se, hvor klatten landede, vender igen og fortsætter videre ad Yngsjön til. Hvad det lige handlede om, skal jeg ikke kunne sige.

Den disede, stille morgen gav håb om et eller andet spændende. En lærkefalk fløj tæt forbi, mens jeg drak en tår morgenkaffe og derefter luskede jeg langs Graften og i Beteshagen. Jeg tjekkede trolig småfuglene som lettede foran mig på grusstien i håb om at finde en hortulan - det var nu altsammen stillitser og tornirisker. Jeg har tjekket gule vipstjerter - enkelte fine thunbergi-hanner imellem i disse dage - ja og svalerne har jeg kigget igennem. Dagens største sjældenhed havde dog meget lidt at gøre med morgentåge, det var nemlig to tyrkerduer, blot andet fund i haven. Det er den slags man kan more sig med, når man kender en lokalitet så godt, at man ved hvornår man skal blive overrasket.

Så blev det alligevel mere spændende kl. 12:58, da jeg får øje på to store kobbersnepper langt ude i engen. Stor kobbersneppe er vel en omtrent årlig gæst i Pulken, og har ynglet en enkelt gang i min tid. Den hører dog absolut til det usædvanlige. Jeg skyndte mig ud for at få et nærmere kig på dem, og så vidt jeg kan bedømme var det en han og en hun. De var stadig på plads ved 19-tiden. Jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvordan det fund skal tolkes. Det kan være trækgæster, men det kan også være et dårligt tegn, nemlig evt. fugle, som har opgivet Håslövs Ängar eller Isternäset, som er de to mest stabile ynglelokaliteter for arten i Vattenriket. Jeg har hørt, at situationen ikke ser god ud på Håslövs Ängar i år, dog blot en passant.

Hvordan det så end forholder sig så ser Pulken fantastisk ud i år, og hvis ikke det var for den forbandede ræv, kunne der nok produceres kobbersnepper her. Her er fortsat store åbne vandflader og desuden varierende græshøjde. Engen er åbenbart fuld af mad. Brushønsene bener omkring mellem mælkebøtterne og fouragerer og dobbeltbekkasinere står frit fremme på græsset og borer efter orm, Det gjorde kobbersnepperne sådan set også.

Vandstanden falder stadig og brushønsene foretrækker nu at danse ude på resterne af en gammel grusvej, som går hen over kæret, og nu er dukket frem, fordi vandet er faldet. Jeg glæder mig virkelig over dem. I dag har jeg talt 63. Der var et fint moment her til aften. Jeg hørte vingesus og kiggede op. Det var 40 brushøns som strøg lavt hen over taget og videre ud mod engene.

Detnn opfatter jeg som en hun
Og denne som en han. Stor kobbersneppe, Pulken 1. maj 2019
Kærhøgen til genbehandling
Vejet og fundet for tung, kunne man sige. Efter et nyt kig på billederne af kærhøgen fra i forgårs må jeg revidere min opfattelse. Man ser en lys streg i højre vinge, det troede jeg umiddelbart betød en manglende håndsvingfjer - men der mangler ikke nogen svingfjer, der er ti, som der skal være. En alternativ forklaring kan være, at en inderfane er kommet til at sidde forkert, og er kommet om på vingeoversiden. Den lyse streg fortsætter, så vidt jeg kan se, op i de store hånddækfjer, så en af disse mangler muligvis.
Men den svingfjersformel man ser, skal åbenbart tages alvorligt, og så bliver det svært at gøre fuglen til en blå kærhøg. Jeg arbejder videre med den.

29. april 2019

F.O.M.O. SPOLERER (NÆSTEN) EN SMUK FORÅRSDAG





Det har været en sommervarm forårsdag, og i formiddags meldte en observatør både aftenfalk han og hedehøg hun fra Pulken. Det hændte netop som jeg skulle ud for at kigge på brushøns, som jeg kan afsløre, er en af mine yndlingsfugle. Så er man straks bagud. Det har selvfølgelig gjort, at jeg har spejdet endnu mere hidsigt end normalt op i den lysende himmel. Dagen var dermed egentlig spoleret.

Trods idelig spejden, er det altså ikke lykkedes mig, at se andet end en falk, som sandsynlig var en lærkefalk, og så her til aften den kærhøg, som ses på billederne ovenfor. Jeg har ikke den store tiltro til, at de tre fotos viser andet end en blå kærhøg adult hun, som har fældet p5 (talt udefra). Kommentarer er meget velkomne.

Derfor kan her naturligvis sagtens have været både en aftenfalk og en hedehøg, men hvad her i hvert fald er lige nu, er det højeste antal af brushøns, jeg nogensinde har set i Pulken: 140 rastende, og der er stadig danseplads i det centrale kær. Jeg ser frem til at nyde spillet i morgen tidlig!

Udover brushønsene er her 12 hvidklirer, 2 sortklirer, et ikke talt antal af tinksmede, rødben og, ikke mindst, viber. 361 krikænder har jeg talt, og vandstanden i Pulken er stadigvæk ekseptionelt høj for årstiden. Alt lader til, at være til den lidt tidlige side i år, så i aften skal jeg ud for at lytte efter tredækker.

Her er så smukt. Kræge og spidsløn blomstrer. Kabbelejerne står sprøde og gule, og vandfladen i kæret er nu grønblå af spirende grøde.

22. april 2019

AFRUNDING AF TRANEVÅREN, PULKEN STYRE NU VIDERE


BUM!


Brushanerne har siden i går morges haft danseplads i Pulkens centrale kær. I aftes talte jeg 21 haner og det er ikke så tit de ligefrem opretter danseplads her. De fleste er stadig i overgangsdragt, men enkelte er i næsten fuld yngledragt - og flotte! Det er fantastisk at kunne sidde på sin terrasse og nyde brushanedans, men jeg ville gerne se det ordentligt, og uden varmeflimmer, så jeg stod tidligt op i morges for at se dem i det fine morgenlys. Da var der kommet en høne til, og det satte virkelig gang i gemytterne. Efter at have kigget på dem cyklede jeg ned til syd-Pulken. Her var der hvidklirer og en lille præstekrave, men også mange vin- og sangdrosler, så jeg gik ned igennem beteshagen i håb om at finde en ringdrossel.

Løvsangerne sang, årets første rødstjert, en fin han, blev set og en lille flagspætte trommede. Da jeg var helt nede for enden af beteshagen bemærkede jeg et par fugle, som bevægede sig i en pilebusk. Jeg løftede kikkerten, en rødhals og en fluesnapper han, som jeg så lige forfra. Årets første brogede fluesnapper, nåede jeg lige at tænke, inden det slog mig, at den hvide plet i panden var på størrelse med en lillefingernegl. Forklaringen skulle lige synke ind, som en faldende bombe der piver og så eksploderer i det, den vender siden til og viser bred, hvid halsring og kæmpestort hvidt felt i vingen. Piiiiiiiiiuuuuuu BANG. Adult han hvidhalset fluesnapper! Jeg tabte kontakten med den, mens jeg sendte alarm ud, gik en lille runde i håb om at relokalisere den, men besluttede så at vente. Det gav pote, og i ca halvanden time kunne jeg, sammen med en lille skare twitchere som dukkede op efterhånden, følge fuglen. Det var ikke så svært, for i den åbne, elledominerede skov sad den lavt, og foretrak at opholde sig nær nyudsprungen hæg og pil.

Dokumentationsfotoet viser den egentlig meget godt.


Pulken er godt nok et skønt sted. De viber, som er her nu, må vel være ynglefugle - jeg talte 28 i går. De står rundt i engen og flager med vingerne, vælter rundt i luften og synger dag og nat. Dobbeltbekkasinerne bræger, tinksmedene kom i går og rødbenene flyver deres parringsflugt, lave buer på stift vibrerende, nedadbøjede vinger. I vandhullerne ligger, blandt meget andet, idag 150+ krikænder, her er et atlingandepar og en enlig han. Grågæssene har allerede små gule gæslinger, som triller omkring i vandkanten. Lille lappedykker lader til at ville yngle, selvom vandstanden er faldet markant gennem den seneste uge. Endnu en ynglefugl er rørhøg, hvor nu 2-3 adulte og en 2k han lader til at holde territorier - i aftes udførte 2k hannen og en hun det mærkeligste "tjurspil" ude på marken, men det er en længere historie, og der er en ting, som skal rundes af - tranesæsonen.

Brushanernes danseplads. Her er den hidsige hane med rødbrune toppe og hvid krave i gang.


Tranesæsonen 2019
Tranesæsonen 2019 var usædvanlig lang. Den 6. marts begyndte det at føles virkeligt, trækkende småflokke og 74 til overnatning. Den dag var her i øvrigt også sort glente. Min første notering med over 1000 stk. var 1420 den 12. marts, men da havde jeg været væk et par dage, så de tusinde blev nok rundet inden. Den 16. marts passerede vi 2000 rastende. Aftentællingen blev 2120 traner. Der kom for alvor skred i tingene den 23. hvor der var indtræk sydfra og 3500 overnattende fugle. Tiltrækket fortsatte i den grad den følgende dag. 24. marts overnattede 9900 traner, en ny rekord, som blev slået allerede et par dage senere, hvor fågelklubben kom frem til det helt ufattelige tal 10500!

Her blev ved med at være rigtig mange traner til i hvert fald en uge ind i april, hvorefter antallet faldt. 9. april talte jeg 2400, men endnu den 14. kunne jeg notere 1500 overnattende traner.

16. april udgjorde 2k fuglene en meget stor andel af de ca 1000 traner. Dagbogen for den følgende dag, 17. april, lyder:  "Til morgen ca 1000 traner stående i nord- og syd-Pulken. I eftermiddagens løb blev de urolige og flyttede sig (fra Matningsfältet) til Pyramideengen. Kort efter forlod en stor flok Pulken mod øst. Om aftenen stod blot 30 traner på Pyramideengen".

18. marts stod ingen traner i Pulken, og siden da ser jeg blot traner sporadisk (men dog daglig). Mest par som flyver forbi, men i går, hvor vinden var i vest, kom der rent faktisk 4 efternølere trækkende sydfra!

Pulken styre nu videre, tranesæsonen 2019 er bag os. Men Gu' styre den.

Pulken i forårsdragt, set fra fugletårnet i dag.


Solveig blev inspireret af den megen snak om hvidhalset fluesnapper. Hun tegnede efter min lille skitse nedenfor. Det pudsige er, at hendes tegning faktisk er mere træffende end min. Proportionerne er f.eks. bedre. Hun bliver 11 år i næste uge.


Slacker-Elg.


14. april 2019

APRILMORGEN



Tidlig morgen. Tranerne står tæt på overnatningspladserne i Pulkens lave vand. På marken græsser to elge og fire rådyr. Gravænderne er nærmest selvlysende i daggryet og bramgåsetrækket er for alvor i gang, ikke direkte, men 290 overnattede bramgæs er noget nyt. Jeg går en runde omkring parkeringspladsen for at se efter småfugle. Bilerne har smadret græsdækket, og det er godt. Det har bragt bar sandjord i dagen, og her kan urter og enårige få fodfæste. En plante, som har haft glæde af at græsset hvert år får nogle høvl i det tidlige forår, er malurt, ikke strandmalurt, men den ægte. Denne lille "ørken" i kombination med det tætte krægekrat og stensætningen er en spændende lille biotop, som skiller sig ud. Man kunne godt forestille sig en ringdrossel her, men i dag er her kun skadeparret og så det halstørklæde, som jeg nu har set flagre i en busk i flere uger. Det er hermed konfiskeret.


Tranernes udflyvning fra overnatningspladsen begyndte 05:35, og nu, hvor jeg afslutter min lille epistel, står de fleste på Matningsfältet. Brushanerne er også vågnet. Haner allesammen, og selvom de fleste endnu ikke har anlagt fuld krave danser de alligevel.

Én ting jeg lige skal nævne, er en overraskelse jeg fik onsdag formiddag. Klokken 9:41 løber alle harerne ud af skoven som om fanden var løs, og et øjeblik efter følger et stort dyr efter og traver ud over marken. Min første tanke er elg, men den ser nu anderledes ud, og det er ikke så underligt, for det er nemlig en enorm kronhjort, en han med busket hals og lysende orangebrunt spejl, skarpt afsat mod den store, rødbrune krop. Hjorten traver i lige linje hen over marken, ind gennem den lille lund og videre ud over syd-Pulken, for så at forsvinde ind i elleskoven nede mod Helge Å. Det er første gang jeg ser Skånes "landskapsdjur" her. Skånes kronhjorte er ikke dyrehavehjorte, men ægte, vilde dyr af nominatformen, som Linné beskrev tilbage i 1700-tallet, og som vel må være den form, som også overlevede på Bornholm frem til middelalderen.

9. april 2019

EN STOR AFREJSEDAG

Atlingand og brushane i Pulkens nordlige vandhul. Aften, 8. april.

En høj, blå himmel med lammeskyer og svag østenvind gjorde, at rigtig mange traner valgte dagen til at sige farvel til Pulken, og fortsætte rejsen nordpå. Store flokke lå fra om morgenen og skruede sig op, og et blik på den nordlige himmel viste kile efter kile på vej bort. Den gode termik fik også rovfuglene på vingerne, på et tidspunkt lå fire havørne over Egeside og Pulken og gjorde udfald mod hinanden med udstrakte fangere.

Engfuglene er ved at være på plads. Dobbeltbekkasinens brægen og monotone sang har jeg savnet, men her til aften er også den med i lydbilledet, forårsaftenens fuglekor: Sangdrossel, svaleklire, vibe, rødben, gravand og krikand foruden mumlen og spredt trompeteren fra tusinder af traner. Trods det meget omfattende borttræk er her stadig flere end det er sjovt at tælle. Jeg foretog en meget grov optælling og kom frem til tretusinde, og da Ulf en halv time senere var færdig med at fodre, spurgte jeg ham, hvor mange han vurderede her var. Tre tusinde var også hans bud, så det er nok ikke helt ved siden af.


Når jeg ikke rigtig gad tælle traner, var det også fordi der faktisk var rigtig meget andet at se. To sølvhejrer i smuk yngledragt, et brus af hvide prydfjer vajende i vinden. Pludselig lød det "tju-it" - sortklire?! Det lød igen nogle gange, og endelig lykkedes det at få øje på den, endnu i fuldstændig vinterdragt, stående i den lille vig nærmest tårnet.
Hele tre hanner og en hun atlingand snadrede fredeligt i det lille vandhul nærmest stien til tårnet, hvor også en brushane holdt til, alt imens viberne stod i engen og viste hinanden, hvor de syntes reden skulle placeres. Spidsænder, skeænder, krikænder og gråænder, små lappedykkere, spillende rødben, og i forbindelse med fodringen kom der for alvor liv i tranerne, som havde et større danseudbrud, mens solen sank i en aften så klar, at den næsten rørte horisonten før den blev rød.

TRANEPROGNOSE
Nu bliver det koldt. Tirsdag skal vinden fra nordvest og via nord hele vejen ned i sydøst, hvorefter den vil ryger op og låser sig fast i øst-nordøst. Det er ikke en vind som giver tiltræk af traner sydfra, og spørgsmålet er da også, hvor mange der egentlig stadig står syd for Østersøen. Mine spekulationer går mere på, hvordan de traner som er her, vil reagere på kulden. Morgendagen ser egentlig ud til, at byde på udmærket trækvejr, om end koldt. De fugle, som ikke kommer af sted i morgen formiddag, kan eventuelt finde på at blive til kuldeperioden er forbi, men da vi nu er godt inde i april, er det muligt, at de føler, at de har travlt, og derfor vælger at trække, trods kulden. Det er ved at være på tide, at komme på plads i yngleterritoriet. Mit gæt er, at mange af de unge traner bliver her i hvert fald ugen ud. De skal ikke yngle i år.
Østenvinden varer ved så langt vejrudsigten rækker. Lad os bede til den gode Gud, at det ikke går som sidste år, hvor et stabilt højtryk bed sig solidt fast, varede ved frem til starten af august, og gav os en trist, knas tør sommer, som de har dem på Rivieraen.

Tranedans. Den hoppende fugls partner står til højre, med let udbredte vinger. Den vender ryggen til, for at vise magen det røde felt i nakken.

Næbhug. Dette er ingen dans, men slåskamp.

Tranerne står ofte i vandkanten, meget tæt på tårnet. Tranen i midten slapper bare af - bemærk hvor lille det røde felt på issen er. Det kan strækkes ud ved hjælp af nakkemusklerne, sammenlign med billederne ovenfor, hvor fuglene er ophidsede.

Det har været skønne forårsdage, her er det lørdag aften og vi ved at bage kartofler på bålpladsen. Det er efter solnedgang, og elgen er kommet frem for at kigge på.



5. april 2019

TRANEPROGNOSE FOR DEN KOMMENDE WEEKEND

Bagefter sled jeg i timevis for at dæmpe den blå farve...





Den seneste tranetælling fra Pulken, som jeg har kendskab til, var ca 6500, og når jeg kigger ud ad vinduet ser det ud til, at det sikkert stadig gælder. I dag har jeg set den første brushane, tre hanner og en hun atlingand raster, her er knarand, spidsand osv. og stor tornskade sidder trofast på hegnet ved p-pladsen.

Havørn ses omtrent daglig ligesom fiskeørn. Vandrefalk er mere uregelmæssig, men for et par dage siden sad en gammel fugl midt i Pulken og spiste morgenmad. Rørhøgene har jeg megen fornøjelse af, især den han, som hver dag jager på kloshold langs markskellet. Hvis man panorerer ud over Egeside ser man rørhøgehannerne slå kolbøtter højt over sumpen.

Elgene kommer gerne frem på marken i skumringen, alene eller to sammen. Ikke hver dag, men af og til er de fremme flere dage i træk. Især hvis man ikke kun tjekker marken bag mit hus, men også de andre åbne områder langs Härnestadsvägen har man stor chance for at se dem. Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om noget sted, hvor man i senvinteren og det tidlige forår har så stor chance for at se elg, som langs Härnestadsvägen, og jeg har faktisk en del erfaring i at lede efter elge.

Østenvinden, som har rådet hele ugen, har gjort det spændende at kigge på fugletræk. Den har givet en række observationer af arter, som er sjældne her. Jeg har allerede nævnt sortstrubet lom, og dagen efter kom en dværgmåge lavt over Pulken, før den trak videre mod øst. Det blev "tomtkryss" nr. 176 og selvom man i bogen "Skånsk Skådarguide" kan læse, at den noteres her hvert forår, så er det i hvert fald ikke noget, som har været tilfældet de sidste 12 år. Senere samme dag trak endnu en lom over Pulken, denne gang lykkedes det dog desværre ikke af fange den i teleskop. I går kom en flok ederfugle forbi, heller ikke hverdagskost. Østenvinden får mange måger til at søge ind i land, og når de om aftenen flyver ud mod havet igen, bruger de Helg Å som ledelinje. Derfor kommer de lige over haven, og så sidder jeg og tjekker dem. Sorthovedet måge er en af de arter, jeg håber på at finde på denne måde, og at jeg ikke er helt galt afmarcheret bekræftes af, at to sorthovedede måger for et par dage siden sås rastende ved Norra Åsum.

Andre sjældne arter, som det er værd at holde udkig efter nu, er f.eks. rovterne og enkeltbekkasin. Enkeltbekkasin finder man ved at holde øje med jagende rørhøge over kæret - de skræmmer gerne bekkasiner op. Rovterne fisker nede over Helge Å, eller raster i vandkanten.

Vejrudsigten for den kommende weekend siger nordøstenvind, så hvis der er traner syd for Østersøen endnu, kommer de i hvert fald næppe til Pulken. Til gengæld er her rigtig mange, og jeg vil tro, at her vil være mange i hvert fald weekenden over.



1. april 2019

VINDEN VENDER

Ny art for Pulken!


Vinden begyndte i nordvest i dag, ganske svag, tog så af, til der næsten ingen vind var tilbage. Da den tog til at blæse igen, var den vendt.
Helt skyfrit var det også, men selvom solen varmede, kunne man godt mærke det lille kuldebid, som vinden får, når den kommer ude fra Østersøen.

Jeg har allerede nævnt, at dette skifte i vindretningen, til sydøst, kunne tænkes at føre noget med sig. Bl.a. derfor har jeg kigget en del efter fugletræk ude fra terrassen i dag. Enkelte bogfinker trak nordpå, endnu en tidlig landsvale og også småflokke af skarver. Mange musvåger på himmelen, fiskeørn over Helge Å (årets tredie - de to første her så jeg igår). En huldue fløj forbi og vindretningen til trods kom også enkelte traneflokke ind sydfra. Da jeg kl. 12:30 stod og afsøgte himmelen, fik jeg så øje på to fugle, som godt nok var langt borte, men de lignede lommer. De var på vej ind bag birken, så jeg måtte løbe frem og forsøge at fange dem i teleskop, men nåede først at bemærke, at de havde kurs mod en flystribe; det eneste pejlemærke på en iøvrigt skyfri, blå himmel. Derfor lykkedes det at fange dem i teleskopet med det samme - to sortstrubede lommer! Det er så art nr. 194 i Pulken for mig, og samtidig nyt "tomtkryss" - art nummer 175 for Härnestadsvägen 127. Arter som det tager 12 år at få i bogen er ikke nemme at få at se, selvom der stadig er et par pudsige huller på "tomtlistan" (f.eks. kærsanger, som alle årene har haft revir nogle få hundre meter nede ad härnestadsvägen. Men da det er på den anden side af den smalle elleskov, kan jeg simpelthen ikke høre den hjemmefra, og nok kommer der hvert år acro'er ind til mine kvasbunker i haven, men jeg har endnu ikke kunnet pille en sikker kærsanger ud blandt dem). Lommerne er jeg glad for, især fordi jeg netop var forberedt på, at jeg i den nye vejrsituation skulle være ekstra opmærksom. Det er netop én af mine yndlingsfugleoplevelser: At have en strategi, som så viser sig, at give pote.

Sortstrubet lom er her ellers nok af nede på kysten. Jeg var lige et smut ved Friseboda til aften, for at se, om sydøstenvinden kunne give noget. 15 sortstrubede, en nordisk lappedykker i sommerdragt, havlit, fløjls- og sortand m.m. var dog helt normalt. Hvad der gik af træk foregik hovedsagelig helt ude i kimingen.

Luften er krystal klar, og vindmøllerne på den fjerne Linderødsås står og blinker rødt, som en defekt juletræskæde. Det ser rædsomt ud. Det minder mig om "Van massage" i etableringsfasen, et horehus som vi havde til nabo, dengang vi boede ude i Norvest - i øvrigt en  ekspansionshistorie i dansk erhvervsliv: Først, i etableringsfasen, havde de et papskilt og en juletræskæde, så et lysende "open" og endelig et rigtigt skilt.

I dag raster 8900 traner i Pulken, det er omtrent det samme som igår, hvor i øvrigt elgene var fremme igen, denne gang i fint aftenlys. Havørn ses daglig, hvis blot man leder et stykke tid dukker der én op før eller siden. Et par atlingænder er her, men spidsand lader til at mangle endnu. Stor tornskade er her igen, dem er der sikkert udskiftning i. Det er nu, de trækker igennem.

30. marts 2019

ENCORE


En stor, blå himmel trak dis mod dagens slutning. Mens solen sank opstod efterhånden virkeliggørelsen af et billede, som jeg malede i København i august 2017, sådan bare ud af hovedet. Solnedgangen over Graften sidst i marts. Det er naturligvis fordi jeg har set det så tit, at lige den solnedgang har mejslet sig ind i min underbevidsthed.

Dagen i dag levede ellers i den grad op til forventningerne. Trækvejret var perfekt, en tiltagende sydvestenvind, varme og klart vejr skabte perfekte forhold for tranetræk over Østskåne. Allerede ved halv ellevetiden i formiddags begyndte de at ankomme. Trækket gik så højt, særlig over middag, at det oftest var, når jeg forsøgte, at holde øje med det rovfugletræk, som også stod på, at jeg fik øje på tranerne. De gled ind som små knappenålshoveder, men pga. medlyset stod det grå i dragten alligevel frem i skarp kontrast til de sorte svingfjer, mod den blå himmel.

I går talte jeg 8400 traner, som gik til overnatning i Pulken. Gårsdagens gode trækvejr har møbleret rundt på tranerne, nye er ankommet, andre er trukket videre. I dag har det været lige sådan. jeg har ikke talt op her til aften, men mange er her fortsat. Det har været en smuk dag.

Rørhøgen har rigtig indfundet sig. Jeg har i dag set både hun og - især - han. En hanrørhøg har kastet sin kærlighed på vinterhveden, og ofte ser jeg den i ultra langsom flugt, på blot 30-50 m afstand, afsøge marken. Højdepunktet var, da den slog en mosegris på helt nært hold, mens jeg stod i haven med 25 udstillingsgæster. Indimellem får jeg pludselig øje på ham højt oppe i himmelen, hvor han slår saltormotaler over Yngsjöns rørskove.

Det varme vejr har gjort, at atlinganden allerede er ankommet. Martsfund er usædvanlige her. Dagens mest usædvanlige observation kan tilskrives det samme, en landsvale! Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde før har set landsvale i marts.

Øvrige småobs: Havørn har jeg set to gange i dag. Først en lysrygget 3k-fugl, senere en adult. I går aftes rastede en sølvhejre kortvarigt, for så at stikke af mod øst i kredsflugt. Det gode trækvejr mærkes også på småfuglefronten, I morges var her tre rødhalse i haven og syngende gransanger. Jeg spejder efter fiskeørn, som må være lige på trapperne.

Noget som i øvrigt har udmærket denne dag er, at det muligvis er den dag, hvor flest mennesker har besøgt Pulken. Den intermistiske p-plads måtte udvides til tredobbelt størrelse, så jeg pludselig kunne bruge parkerede biler som pejlemærke, når jeg skulle forklare mine gæster, hvor havørnen var. Det er hævet over enhver tvivl, at grunden er det direkte interview fra Pulken, med Evert, som Sveriges radios populære program "Naturmorgon" lavede i morges. Aldrig har jeg da set sådan et rend af mennesker ude ved fugletårnet. At Pulken efterhånden har svunget sig op til at være et seriøst alternativ til Hornborgasjön, har jeg vidst længe, men i dag var der da en hel del flere, som opdagede det. Jeg hilser dette velkomment, for den personlige naturoplevelse anser jeg for noget nær hellig. Det er den, som skal danne fundament i hver enkelt menneskes natursyn. Naturen skal opleves for at kunne blive forstået og værdsat.

TRANEPROGNOSE
I morgen søndag er der udsigt til optimalt vejr for tranetræk over Østskåne. Hvis der stadig er mange fugle syd for Østersøen, vil det tiltræk, som vi oplevede i dag, fortsætte. Mandag formiddag byder også på rigtig gode trækforhold. Hvor vidt de traner som vælger at forlade Tyskland og Polen mandag vil blive presset østpå af vinden, og dermed nå Pulken, afhænger af hvornår vinden slår om i sydøst. Det kan blive knald eller fald.


28. marts 2019

TRANEPROGNOSE, QUIZRESULTAT OG "SKÅDARTIPS"

Elgene så jeg daglig til og med i forgårs. Ud fra hvad jeg selv har set, og hører at andre har set, er her mindst tre voksne, én kalv og et yngre dyr, som vel så må være 3k nu. Størst chance for at se dem, har man på marken bag mit hus og på engen, som ligger syd for Härnestadsvägen mellem de to ellelunde. De skal eftersøges daggry og skumring.

Siden det enorme influx den 24. marts har der været en vis stilstand i tranetrækket. Tirsdag kom dog en del, hvilket bragte antallet af rastende traner i Pulken op på 10.500. De står nu tæt på Matningsfältet og antallet er fortsat højt, og dermed ganske uoverskueligt, sandsynligvis stadig omkring de ti og et halvt tusinde.

I går kom Göran Frisk (www.friskensfotogomsle.se) forbi. Han er både landmand og kommunens mobile fugleskræmsel og han kunne fortælle, at 2% af markerne var sået til. Den procentsats er øget i dag, for på vej til Everöd så jeg både såmaskiner på arbejde og nysåede marker. Det havde tranerne også opdaget - på en nysået mark ved Stänkeryggen gik mindst 1000 traner, så jeg går ud fra, at Göran har været på arbejde i dag. Meningen er jo, at tranerne skal holdes fra udsæden, og Ulf kører flere gange om dagen ud med korn til Matningsfältet. Jeg håber, at operationen lykkes også i år. Hvad jeg også kan konstatere er, at fodringen er gået tidligt i gang i forhold til såningen. Jeg tror det er heldigt, for det har givet tranerne tid til at opdage, at der bliver fodret i Pulken. Det opdager de ikke fra den ene dag til den anden jvf. situationen i lørdags, hvor 1400 ud af 3200 traner  endnu IKKE havde opdaget, at der var mad på Matningsfältet.

Skønt det har holdt tørt i den seneste tid er her fortsat høj vandstand. Det betyder, at ænderne fordeler sig noget anderledes i Pulken end normalt. De fleste ligger i syd-Pulken, udenfor synsvidde fra min terrasse. Dernede er der desuden blevet ryddet rør og krat, så der er meget mere lækkert eng-sjap til ænder og vadere. Lige nu er det lidt en hemsko for mig, men jeg regner med, at det bliver et eldorado  senere på året, når der ikke længere er "Fågelskydd". Pulken, specielt Syd-Pulken, er simpelt hen fremragende under vadefugletrækket. Foreløbig har jeg set 29 vadefuglearter her.

TRANEPROGNOSE
Imorgen fredag samt lørdag og søndag bliver vejret optimalt for tranetræk. Sol og vestlige vinde. Med andre ord: Hvis du går og overvejer at komme til Pulken i weekenden for at se på traner, så er svaret, at det lige præcis er hvad du skal. Vi plejer på det seneste at opleve to træktoppe og den næste kan meget vel falde en af de tre kommende dage.
Fra mandag ser vejret derimod ringe ud hvad angår tranetræk: en vind som drejer op i nord og efterhånden ned i sydøst og efterhånden skyet. Det er ikke vejr, som bringer mange traner til Pulken. Spørgsmålet er, om det mon ikke giver noget andet, f.eks. ænder, vadefugle og småfugle - i Pulken så vel som på hele Skånes øst- og sydkyst. Af spændende arter, som er set her på østkysten og som kunne blive aktuelle på denne tid af året kan nævnes ringdrossel, sortstrubet bynkefugl, alpejernspurv, hærfugl, rødhalset gås, islom, stillehavslom og steppehøg. Et par "skådartips" til en østenvindsperiode kunne være Stenshuvud, Juleboda og Friseboda. Hvis vejrudsigten holder kunne jeg f.eks. tænke mig at se på træk ved Friseboda mandag morgen og aften.

Af spændende fugle, som kan kombineres med et besøg i Pulken lige nu, kan nævnes laplandsugle, som i de seneste dage er set både ved Sankt Olof ca 50 km syd for Pulken og på Raftarpsvägen ved Snogeholmsjön.

DEN HVIDE BIL
Den hvide bil, som har holdt ude på marken her bag huset, blev flyttet i går. En gul gravko kom og bar den væk. Derfor skal vi nu ikke mere tale om dén, så jeg kan lige så godt afsløre svaret på quizzen med det samme:
Bilen holdt der for at skræmme gæs bort fra vinterhveden.
Når det er sagt, har jeg et ápropos, som jeg undrer mig over. Her den anden dag fik jeg at vide, at gæs, som græsser på vintersæd, ikke påvirker akssætningen før døgnets gennemsnitstemperatur er over 8°C (var det vist). At vintersæden udsættes for græsning af gæs kan derimod være en fordel, da det gør, at planterne bruger mere energi på at udvikle rødder - i forhold til at sende skud op. Det gør, at planterne f.eks. bedre tåler sommertørke. Det er ligefrem blevet brugt før i tiden, at man lod tamgæs græsse i vintersæden.
Når det forholder sig sådan undrer det mig, at man gider at køre bilvrag ud på markerne. At de holder gæssene væk har jeg i øvrigt kunnet konstatere er rigtigt. I hvert fald på marken bag Härnestadsvägen 127. Elgene skræmmer den derimod ikke, og harerne har ligefrem været glade for den, og har ligefrem foretrukket at opholde sig i dens umiddelbare nærhed, da ræven, som jeg tit ser luske rundt derude, har det som gæssene, og vogter sig for bilen. Man skal ikke sætte bilen til at vogte ræv.


En reprise af den famøse, hvide bil.







24. marts 2019

NY REKORD!






Jeg må sige, at jeg ikke bemærkede det selv. Hele dagen har jeg malet. Skindlagte fugle fra Lodbjerg Fyr, to par briller på, og nok har jeg skævet ud af og til, og set, at nu var der mange traner på Matningsfältet, men det var mine gæster, som måtte gøre mig opmærksom på, at Evert nu kunne tælle til fem og et halvt tusinde traner ovre fra fugletårnet.

I den sene eftermiddag blev det tydeligt, at noget var i gære. Da strømmede traner ind fra øst, i stor højde, for at lande i Pulken. Ved solnedgang lød pludselig et gevaldigt brus af traneskrig, som viste sig, at være forårsaget af Ulf og hans traktor, som kom med nye forsyninger af byg til Matningsfältet. Da var engene grå af traner, og jeg begyndte ærlig talt at få lidt dårlig samvittighed; stod Evert nu helt alene med den enorme opgave det er, at tælle til noget, som nu måtte være temmelig meget mere end 5500?

Fortsatte dog med at male de skindlagte.

Klokken præcis det samme som i går, emlig 19:01 vandrede de to elge ud af skoven, og gav sig til at græsse. Lidt efter kørte jeg ud ad Härnestadsvägen, og fik øje på endnu en elg. Det var et voksent dyr. Så er her tre.

Så ringede Evert: "Du skulde varit här ute i kväll! Det saknades 100 tranor, för att vara 10.000!"

Altså 9.900 traner til overnatning i Pulken her til aften. Det slår den hidtidige rekord med 1000 fugle. Jeg tænker tilbage på 2008, hvor jeg endnu var ny her, og hvor mine nye, svenske fuglevenner var tæt på at underkaste mig pinligt forhør, da jeg pludselig en dag talte 3600 traner, et tal som dengang var ny rekord. 2019 har, fra bekymringer om våde marker og bange anelser forårsaget af sidste års totale kaos, udviklet sig til en helt fantastisk tranevår.

Og heldigvis viste det sig, at Evert ikke var overladt til sig selv. Christer m.fl. var derude til at overtage, efter at han havde holdt styr på det det meste af eftermiddagen (hvilket i sig selv er en bedrift). 

I morgen bliver vejret i Härnestad godt til tranetræk, men mere tvivlsomt syd for Østersøen (mulighed for regn, men også for sol, og vidnen er god). Der er i midlertid ikke tvivl om, at her vil være rigtig mange traner i de kommende dage, da fuglene jo skal lagre ny energi til det fortsatte træk. Torsdag og fredag ser, hvis vejrudsigten holder, ud til at kunne give fornyet tiltræk sydfra, men da prognosen frem til onsdag ser lidt blandet ud, kan der allerede imorgen komme et stort rykind. Det er ærlig talt spændende.

23. marts 2019

TRÆKFUGLENE ANKOMMER OG CA 3500 TRANER TIL OVERNATNING




Elgene var fremme igen her til aften. Billedet her, er dog fra denn 18. marts.
Et forsøg på at tage et billede af tranefodringen. Jeg skulle nok have sigtet lidt lavere, men pæn himmel.



I disse dage ankommer trækfuglene på stribe. I går tornirisk, rørspurv, rødben og gransanger, i dag rørhøg, hjejle, knarand og hvid vipstjert. Storspoverne synger, stor tornskade er her stadig og havørn har også været forbi et par gange i dag. Af en eller anden grund spiller dobbeltbekkasinerne ikke. Enten er de sent på den, eller også synes de her er for meget vand og for megen rørskov. Sumpen midt i det centrale kær har nemlig udviklet sig til en sådan. Jeg ser på det med en vis skepsis og nogen undren. Det plejede at være krageklo, gifttyde, brudelys og "fackelblomster", som sprang mest i øjnene ude mellem sivtuerne. Nu ligner det snart Utterslev Mose; det næste bliver vel, at jeg ser toppet lappedykker. Taffeland har jeg jo allerede fået på "tomtlistan".

Dagen blev ikke helt som jeg havde spået. Morgenen var diset, og muligvis har noget tilsvarende været tilfældet syd for Østersøen, for tiltrækket af traner sydfra var ganske begrænset. Der kom et tidligt ryk ved halv ellevetiden, og så igen sent på eftermiddagen. Det har højest drejet sig om nogle få hundreder. Bortset fra disen har vejret ellers været perfekt. Den kraftige vind bragte småfugletrækket ned i lav højde og fra morgen til aften er bogfinkerne draget igennem.

Første udstillingsdag begyndte med mobilt galleri på parkeringspladsen. Anledningen var, at Erik Hirschfeldt, som kom med en busfuld tranekiggere fra Malmö, spurgte, om jeg ikke kunne komme ud og sælge lidt postkort, hvortil jeg sagde: "så indretter jeg sgu et lille galleri i bilen". Det ser sådan her ud.
Det er åbenbart ikke alle tranerne i området, som har opdaget, at der nu bliver fodret på Matningsfältet. Det gør det sådan set bare mere spændende, at tælle indflyvningen til overnatningspladsen. Da jeg efter lukketid gik ud til fugletårnet var Evert allerede i gang med at tælle. Der var da straks under 2000 traner på matningsfältet. Indflyvningen accelererede kraftigt efter 18:30 og i det sidste lys væltede traner ind fra syd og sydvest, helt lavt over elletræerne, og undertiden nede i højde med pilebuskene! Ikke helt let at tælle, men da vi jo var to til det, gik det alligevel. Tællingen endte i nærheden af 3500 overnattende traner i syd-Pulken. Kl. 19 kom en elg frem, og da jeg 19:11 var hjemme igen, kunne jeg i tusmørket skimte dem begge derude på marken.

Tak til alle gæster for en fin, fin dag!



18. marts, smuk aften, to elge, seks storke og en rolls royce, eller noget i den retning. Hvad laver den bil der? Det er spørgsmålet. Svaret kommer midt i april, men der gættes. Dagens bedste gæt er, at den nok har problemer med sin gps.




20. marts 2019

UDSTILLING, TRANEPROGNOSE, FODRING AF TRANER


Her flyver tranerne til overnatning om aftenen den 15. marts. En våd aften, hvor 1290 traner kom i notesbogen.

Udstilling
Jeg åbner min årligt tilbagevendende udstilling på lørdag d. 23/3. Åbningstiden er kl. 11:00 til 17:00, men jeg bliver aldrig sur over at man kommer og banker på udenfor åbningstiden. Så skal ma bare være forberedt på, at jeg måske er gået ud i fugletårnet eller er inde og handle i ICA kvantum. Hvor længe udstillingen varer er et åbent spørgsmål. Det ville jo næsten være dumt ikke at holde åbent også under Konstrundan i Påskedagene, som i år falder meget sent - helt henne i slutningen af april.

Jeg tør godt love, at jeg udstiller til og med 10. april, og jeg ved, at jeg også får udstillingsgæster den 14. Der bliver nok nogle lukkedage mellem 10. april og Askeonsdag, men sandsynligvis åbner jeg igen Langfredag til 2. Påskedag.

I år har jeg haft ekstraordinært travlt, så der er måske snarest tale om, at udstillingen er "åbent ateliér". Væggene er plastret til med malerier med- og uden ramme, der er fisk og fugle, dyr og landskaber, især mange små malerier af Pulken, som er så smuk, at jeg hele tiden lige må male de rødmende elletræer, det blege vintergræs, den store himmel med bånd af gæs eller traner eller elgene på marken. Jeg har også en del som skal males under udstillingsperioden, så man har chancen for at møde mig i aktion. Når jeg maler har jeg af og til to par briller på, hvilket gør mine øjne så store som tekopper, men det skal du ikke tage dig noget af. Sæt mig blot på det rødternede forklæde, eller indled en samtale, jeg kan nemlig godt både male og tale samtidig, og hvis ikke, kan jeg holde en pause. Velkommen til Härnestadsvägen 127; det er 100 meter øst for Pulkens parkeringsplads. Gult teglhus, birketræer, muldvarpeskud.

Traneprognose
frem til den 29. marts, hvilket er så langt vejrudsigten rækker, vil der råde godt vejr for tiltræk af traner til Pulken. Ud fra vejrudsigten for Kap Arkona og Gdansk er der ingen dage, hvor vejret ser ud til at hindre udtræk over Østersøen, og da udsigten for Ystad viser vind fra den vestlige sektor den varslede periode ud, vil tranetrækket blive presset ud over Skånes østkyst. Når disse forhold råder vil en meget stor del af fuglene vælge at raste i Pulken, og det er netop den slags vejr, som af og til har medført koncentrationer af op mod 9000 traner her.

En række dage ser ud til at skille sig ud som ekstra gode (halvskyet til klart vejr over enten Kap Arkona eller Gdansk): Fredag d. 22/3, lørdag d. 23/3,  søndag d. 24/3, tirsdag d. 26/3 og onsdag d. 27/3. Dette betyder, at tusinder af traner vil ankomme, sandsynligvis allerede fredag. Hvis man skæver til udsigten for Stettiner Haff, er der meget som tyder på, at lørdag d. 23/3 bliver én af de helt store ankomstdage, hvor det hele eftermiddagen regner med traner, som netop har krydset Østersøen.

Fodring i Pulken 2019
Det forlyder, at fodring af tranerne begynder i overmorgen, fredag d. 22/3. Som nogle vil vide, har marts 2019 været den vådeste nogensinde i både Danmark og Halland, og her på Kristianstadsletten kan jeg forsikre, at det også har regnet meget. Man afventer derfor, at markerne skal blive tørre nok til, at landmændene skal kunne få vårsæden i jorden, hvilket er valgt som forudsætningen for, at man kan begynde fodringen.

At tranerne i det hele taget raster i Vattenriket hvert forår skyldes bl.a. den omstændighed, at de har opdaget, at forårets såning her, netop falder sammen med deres passage af området. Artens eksplosive fremgang spiller sikkert også ind. Modsat i Hornborgasjön, hvor politiken er, at man gennem fodring ønsker at trække traner til området, måske med et ganske forståeligt sideblik til, at et ellers lidt anonymt område i Mellemsverige hvert år tiltrækker 150.000 turister i marts-april, er tranefodringen i Pulken først og fremmest en forholdsregel, som skal forhindre tranerne i at forgribe sig på udsæden. Da der åbenbart stadig florerer en vis forvirring med hensyn til faktorernes orden blandt enkelte landmænd, som følgelig mener at fodringen i Pulken skulle være årsagen til, at tranerne raster i området, er det meget vigtigt, at den vårsæd kommer i jorden, før fodringen indledes.

Som bekendt blev der overhovedet ikke fodret sidste år, da sneen lå højt frem til udgangen af marts, hvorpå den tøede, så markerne forvandledes til dybt mudder tranesæsonen ud. Frem til udgangen af marts afventede fuglene bedre vejr syd for Østersøen, og da dette endelig kom, havde de meget travlt med, at komme nordpå til ynglepladserne. Tranernes passage forløb da lynhurtigt, nemlig fra ca 31. marts til ca 10. april. At op mod 5000 traner, trods manglende vårsæd og fodring, alligevel rastede på Kristianstadsletten, kunne en køretur rundt i området afsløre. De fouragerede særlig på nogle uhøstede majsmarker langs Ripavägen og ved Friseboda, hvor de endda også fandt en alternativ overnatningsplads i form af en stor markoversvømmelse.

I år er jeg hidtil især stødt på fouragerende traner i tre områder:
1) Marker på vestsiden af vej 118 mellem Helge Ås sydlige gren og Yngsjö Kapell. Disse ses fint fra parkeringslommerne langs vej 118.

2) Friseboda. Her ses tranerne fra Frisebodavägen. Dette er en ret smal grusvej, men sidste år hørte jeg, at det alligevel lykkedes, at få en hel turistbus der ned - og ud igen.

3) Stänkeryggen. Markerne mellem Stänkeryggen og Egesidevägen kan overskues fra Egesidevägen ca der hvor den krydser Tolebäcken. Her er der også en lille parkeringsplads.

De kommer hver aften til Pulken for at overnatte, hidtil har indflyvningen forløbet i tidsrummet ca 17:30 til 18:40.

I går talte Frederik og Anette 3000 traner om morgenen og Evert 3600 om aftenen, så nu er det altså virkelig i gang for fuld tryk.


17. marts 2019

2120 TRANER TIL OVERNATNING OG ET TURFORSLAG





Så er der atter laplandsugle i Skåne!


Tænk at køre ned ad en skånsk skovvej - og så få øje på en laplandsugle. Det oplevede en gruppe danske fuglekiggere i dag! Uglen sidder i en pilebevokset sump langs Raftarpsvägen, lige vest for Snogeholmssjön, som ligger mellem Sjöbo og Ystad.

En ret god tur, som man måske kunne overveje, er: Afsted fra København om morgenen, lede efter kejserørn ved Näsbyholm om formiddagen, laplandsugle om eftermiddagen og så afslutning i Pulken fra 17:00 til det bliver mørkt, med elge (som var fremme her til aften for anden dag i træk) og med tranernes indflyvning til overnatning.

Det sidste var impornerende i dag. 2120 traner og en meget smuk aftenhimmel.

Jeg åbner min udstilling på lørdag d. 23. marts.

16. marts 2019

ANKOMMENDE TRANER, ELGE PÅ MARKEN



Indtrækkende traner, Pulken 16.03.2019



Jeg husker godt den regn, som faldt i går. Sådan et par våde handsker, som jeg fik, da jeg talte tranerne, varmer ikke, selvom man knytter hænderne nok så meget.
Sveriges Radio var på besøg, og vi sendte direkte fra terrassen. Noget traneskrigen kunne man have ønsket som akkompagnement, men det skulle ikke være. De gik i markerne til ind i skumringen, og da jeg senere, i tusmørket, gik ud til fugletårnet for at tælle dem, var endnu ikke én eneste ankommet.

Siden gik det stærkt. Hundredetallige flokke væltede ind, fjernt i syd, gik lavt ned over Egesides sumpstrækninger og dukkede så pludseligt, og kortvarigt, op lavt over elletræerne, inden de slog ned i syd-Pulken. Det gav ikke megen tid til at tælle. Heldigvis var Evert her i dag, så vi kunne arbejde sammen; jeg talte flokkene, han spottede og styrede kliktælleren, indtil hans fingre blev så stive af kulde, at noterigen måtte fortsættes med papir og blyant - i lommelygtens skin. Det blev til 1290 overnattende traner.

I dag er det anderledes. En frisk sydvestenvind har blæst, og siden over middag, trækkende traneflokke "i hastig flugt gennem luften, udstødende deres klagende ligesom manende skrig" (kan du gætte hvor citatetet kommer fra?). Her i den sene eftermiddag flyver de i en stadig strøm mod Pulken. Det bliver nok noget mere end 1290 i aften. Radioindslaget har vist haft sine lyttere, for mens Pulknes parkeringsplads hidtil har stået gabende tom, og jeg selv stort set har været ene hane i kurven, er her i dag gansk mange mennesker, så vel som biler. Forårsbebuderne ankommer: Stor regnspove, pibeand, 500 mm telelinse.

Jeg nåede i dag ikke selv ud at tælle traner, maleriet ovenfor gjorde knuder (det var himmelen som ikke ville som jeg), så jeg sad ved tegnebordet. Da jeg kvart over seks kiggede op, stod to mørke skikkelser på marken. To elge! Det ligner en hun og en han. Det havde jeg alligevel ikke ventet, for ingen elge har ikke vist sig her i vinterens løb. De vedblev at græsse i vinterafgrøden indtil mørket sænkede sig, og går vel derude endnu.

13. marts 2019

ET SOLSTREJF I EN VANDPYT

Pulken 13. marts 2019

Årh hvor har det blæst i dag, og da man syntes, at det havde blæst rigeligt, blæste det endnu mere, så birketræets lange fingre rakte vandret ud i det blå. Og på gulvet har jeg dette her enorme maleri, og jeg er bange for det. Altid skal man være i kontrol. Hvor stor er en sanglærke i forhold til en vindrossel i forhold til et fyrtårn? Det går der uger med at få på plads, og så skal der pludselig maling på. Kæmpestore akvarelflader, hvor alle de mange små fugle skal udelades, mens man arbejder sig mod et vibrerende sort. Og man skal være i fuld kontrol.
Den gang jeg spillede musik, havde jeg et sted hvor jeg kunne slippe kontrollen, og jeg har stor lyst til at gå ned i tørrekælderen og plugge ind – og jeg er en god guitarist – jeg er hverken Paco de Lucia eller Yngvie Malmsteen, men jeg spiller den mest møg beskidte tråd øst for Mississipi, du skulle prøve at høre det en gang. Men så er der bare det med båndoptageren, som er ved at falde hen i recorder grot, og det var jo ikke dén, men mig, som skulle slippe kontrollen. Man kan ikke regne med noget.

Så ind imellem maler jeg disse her små billeder, hvor min blyants- og penselskrift er helt frisat. Det skal ikke noget, og kan derfor ikke mislykkes. Billedet her (ovenfor) kunne vi kalde et solstrejf i en vandpyt. Nok herfra.

Det store maleri på gulvet er garanteret hemmeligt, så det får man ikke at se endnu. Men her er to af de skitser, som ikke blev brugt. hvilket måske fortæller lidt om hvor ekstremt hårdt der bliver arbejdet, her i reservatet.