FORÅRSUDSTILLING 2024: ÅBENT/ÖPPET 23. MARTS - 7. APRIL samt 13-14. april, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

29. oktober 2014

UNDERLIG KÆRHØG



Om efteråret er Pulken fast overnatningsplads for kærhøge. Der er gerne en kærhøg i luften over Pulken dagen igennem, men om aftenen samler de sig her, for at overnatte kollektivt i kæret i nord-Pulken.

Den 24/10 gik tre kærhøge til overnatning. Dagen igennem havde to fugle frekventeret området: en adult hun og en 1k, men ved skumringstid arriverede en tredie fugl, som jeg opdagede siddende på en pæl ude i kæret. Umiddelbart lignede det en blå kærhøg, men ved nærmere eftersyn så den underlig ud. Øjenomgivelserne viste brede, hvide halvmåner, som det typisk ses hos blå kærhøg, men den havde desuden en nærmest renhvid, og i hvert tilfælde fuldstændig ustribet, halskrave, som afgrænsede de mørke øredækfjer som en hvid halvmåne. Jeg begyndte at mistænke adult hun steppehøg, og gik derfor ud for at tage fuglen i nærmere øjesyn. Desværre var der et eller andet pis galt med mit kamera, så jeg har været nødt til at tegne fuglen i stedet.

Tegningen skal vise en kærhøg med ret lys, men definitivt stribet bryst, massiv, mørk fjerboa, men med lyse, okkerfarvede pletter ordnet i længderetning, enkelte hvide pletter i nakkeregionen samt håndsvingfjer som når til midt på halen.

Flugtprofilen var den gængse for blå kærhøg. En adult hun havde tidligere på dagen givet anledning til let hovedbrud, da den havde fældet P9, men denne fugl var klassisk blå, hvad angår flugtprofil. Spurvehøgehånd og ingen dikkedarer.

Aldersbestemmelse foretoges ikke, den var umulig, fordi jeg havde bøvl med kameraet, alt imens tre kærhøge konstant rodede omkring over nord-Pulken. Det var helt enkelt svært, at holde styr på fuglene.

Senere på aftenen sås iøvrigt en jagende mosehornugle nede ved Sjögård, klassisk for årstiden.

14. oktober 2014

MELANITTA-BONANZA I BLÅVAND!


Sortand, sibirisk fløjlsand og fløjlsand. Et forsøg udi ærlighed overfor oplevelsen.


Fantastisk dag i Blåvand. For en gangs skyld twitchede jeg igennem - fra København til Danmarks vestligste hjørne og retur på én dag. Sibirisk fløjlsand samt brilleand i Blåvand var bare lidt for fristende. Når der er to skud i bøssen, er chancen for succes selvsagt dobbelt, men det som virkelig trak var uden tvivl den sibiriske fløjlsand - et taxa som måske er en art, og som jeg desuden aldrig tidligere har set. Dertil er den en del af et kompleks af svært bestemmelige fugle, og dét er altid noget, som inspirerer mig.

Viggen vågnede kl. 03:20 og efter at have lavet grød og gået lidt rundt om mig selv, besluttede jeg mig for, at mandag den 13. oktober skulle anvendes til "videreuddannelse". Fuglene var meldt igår, opdaget af Rasmus Strack, som er Danmarks førende ekspert i feltbestemmelse af ænder, og hvis jeg skulle have en chance for at nyde godt af hans expertise, var et twitch senere end på dag to nok en dårlig idé. Efter fire timers biltur var jeg fremme i Blåvand, hvor jeg kørte omkring bageren, dels for at få morgenmad, dels i håb om at møde fuglekiggere, som kunne give mig tips om sortænderne - hvilket jeg også gjorde, nemlig i form af Munken. 

Kl. ca 08:30 var jeg på plads ved Blåvand-/Hvidbjerg Strand, og snart efter meldte Rasmus amerikansk sortand. Han stod, viste det sig, ca 400 m øst for mig, og jeg skyndte mig at flytte mig ned til ham. God idé - en flot han amerikansk sortand deltog aktivt i sortandespillet ud for kysten, og snart efter opdagede Jan Hjort Christensen endnu en amerikansk sortand han. Efter et stykke tid genfandt Rasmus den sibiriske fløjlsand, så nu var dagen sådanset allerede en succes.

Den sibiriske fløjlsand var i virkeligheden slet ikke så let at kende, som felthåndbøgerne giver indtryk af. Ude i bølgerne i 60 x forstørrelse er de vigtige kendetegn mildt sagt svære at se. Dét man oplever, er en langnæbbet, fladisset fløjlsand, med et trappetrin ned til den gulorange næbnegl, som synes isoleret af mørkt. Kun ved grundigt eftersyn ses den lille næbknop. Hovedformen adskiller sig fra fløjlsand: stejnegeri er flad ovenpå issen, mens fløjlsand har en hvælvet isse. Fløjlsand afslører sig desuden ved gulorange næbsider, afgrænset mod næbryg af den flade, sorte "knop" - stejnegeri har mørke næbsider, og næbbet virker tvedelt - flad, gulorange spids og høj, langstrakt, sort næbbasis.

Fire steadier i den amerikanske sortands parringsspil. Nr. 2 fra venstre viser "gryntefløjt", en adfærd som varer et par sekunder, og afsluttes med et vandret løb i overfladen - fugl nr. 3 fra venstre.
AMERIKANSKE SORTÆNDER I KÆMPEFLOK
Efter en times tid lød der mumlen om brilleand ude fra venstre flanke. - "Sidder I og ser brilleand?" sagde Rasmus, "så skal i nok råbe lidt mere op, for den er der nok mange, som gerne vil se". Det var der. En flot brilleand han fik hurtigt afledt opmærksomheden fra den sibiriske fløjlsand. Brilleanden blev nydt, men her opstod faktisk også et problem, som kom til at præge dagen: Der var simpelthen for mange hits, og hver gang noget nyt blev opdaget, blev fokus hurtigt skiftet, så der ikke blev holdt styr på de forskellige fugle.

Der kom desuden hele tiden nye folk til, og fokus var derfor på, at udpege godbidderne. Ingen lod derfor til at være særligt fokuserede på at få styr på situationen.

Jeg var nok den som sad på Sydhukket i længst tid, og hvad angår de amerikanske sortænder, så begyndte jeg at få indtryk af, at to fugle definitivt var et minimumsantal. Når folk skulle have dem udpeget, var jeg et par gange ude for, at stedbeskrivelsen ikke passede ret godt på den amerikanske sortand, som jeg lige sad og kiggede på, og kl 14:00 stod John Kyed, Christian Hjort, Svend Bødker og Jens Ole Byskov og kiggede på to fugle, mens jeg kiggede på én. Mine medobservatører virkede noget irriterede over mine hidsig spørgsmål, som f.eks. "HAR DEN ÅBENT NÆB, HVA? HVA? - FLYVER DEN? FLYVER DEN?" etc. men grunden var, at jeg efterhånden var sten sikker på, at jeg IKKE kiggede på den ene af deres to fugle, men på en tredie. Da "min fugl så lettede, og fløj et kort stykke, mens "deres" to fugle lå på vandet, kunne der ikke længere være tvivl om, at der faktisk var tre amerikanske sortænder i dykandeflokken ud for sydhukket. Og det er sgu en KÆMPEFLOK!

At kunne studere fem ud af seks taxa i melanitta-komplekset i felten simultant, var simpelthen Veltklasse. Non plus ultra! En forbitrækkende rosenstær var blot var et skuldertræk, en flok bjerglærker et "nå", mens jeg allernådigst ofrede fem minutter på to ringdrosler, som jo passer så godt til mig. Diverse meldinger om bryn, fuglekongesanger, dværgværling og brun løvsanger ignorerede jeg totalt, og helligede mig fordybelsen.

Melanitta deglandi stejnegeri, forsøg på efterrationalisering.

Melanitta deglandi stejnegeri - feltskitse; som man kan se øsede det ned mens jeg malede.

Melanitta deglandi stejnegeri, fløjlsand og brilleand. Feltskitser.

22. september 2014

PULKEN STYRE (IGEN!!): STEPPEHØG!

Endelig! Steppehøg har jeg kigget efter i Pulken i årevis, og at min første (tomtkryss nr. 171, er det vist) netop skulle være en overnattende fugl, synes jeg er ekstra interessant. Pulken er året igennem overnatningsplads for diverse fuglearter - gæs, traner, vipstjerter bl.a., og om efteråret kommer kærhøgene ind i dagens sidste lyse time, raster på engen og fouragerer over kæret, inden de går til ro, enten i selve Pulken eller et sted i nærheden.

En hvilken som helst steppehøg havde været fantastisk, men når jeg nu i årevis har talt netop overnattende fugle i Pulken, synes jeg, at det er ekstra fedt, at den første steppehøg skulle blive en overnattende fugl.

Fuglen opdagedes igår aftes, da jeg efter aftensmaden kastede et blik ud gennem havedøren. indledningsvis var der lidt tvivl om bestemmelsen, især pga. det hastigt svindende lys. I felten bestemtes den til hedehøg, men mine fotos viste en steppehøg!
Jeg var så ude den følgende morgen fra kl 06:05 for at se kærhøgenes udflyvning fra nattesædet. Kl 06:42 stod den blå kærhøg op. Det vakte lidt uro, at den var alene, men kl 07:00 gik steppehøgen på vingerne og sås på klodshold fouragerende over Pulken og marken lige syd for mit hus.

I den tågede morgen havde en flok "skådare" fra Nord Östra Skånes Fågelklubb, som var på ekskursion til Juleboda, netop opgivet det usynlige havtræk, og de indfandt sig i Pulken kort efter at steppehøgen havde gjort sig usynlig i engen. Efter nogen utålmodig venten (de var helt vilde for at komme videre til Rinkaby Skjutfält, hvor de havde mulighed for f.eks. trækkende jernspurv), blev de de eneste twitchere, som fik set steppehøgen.
Dagen igennem var Pulken flittigt besøgt af twitchere, som alle gik forgæves.

20. september 2014

HJÆLP! HEPPEHØG I PULKEN

Vingeoversidens lyse ovaler var gyldne og skarpt afsatte mod mættet, brun vingeoverside. Bemærk ansigtstegning,  halskrave og boa. Jeg synes det ligner en steppehøg, selvom den er meget, meget tynd.

Bemærk håndsvingfjerformel - ligner i mine øjne steppehøg. Hånd har til syneladende lys bagkant og båndingen i hånden fortsætter til ydre primærer.

Her er et ubearbejdet billede, ja, det var mørkt!

Her er en ung kærhøg, som gik til overnatning i Pulken til aften. Den kom ind langt ude i vest-Pulken og virkede umiddelbart slank og spidshåndet. Teleskopet lå i bilen efter en smuttur til Friseboda sent på eftermiddagen, så jeg måtte lige løbe en tur før jeg igen var på plads på terrassen. Nu var den langt tættere på, fløj omkring over nord-pulken sammen med en blå kærhøg 1k. Jeg kunne ikke se halskrave, og lyset var temmelig meget imod, så jeg løb ud til Pulken for at få den i medlys. Det lykkedes også, efter noget besvær. Lyset var nu hastigt aftagende, men jeg fik en serie fotos. Fuglen var meget tynd og fløj aktivt rundt. Virkede lang- men ikke særligt spidsvinget. Jeg kunne stadig ingen halskrave se, og var efterhånden sikker på, at det var en hedehøg. Efter jeg kom hjem har jeg så kigget på de billeder jeg har taget, fiflet lidt med kontrasten og belysningen, og hvad træder frem? I mine øjne en steppehøg. Jeg modtager meget gerne kommentarer.
Undersiden var rustbrun, intet hvidt sås i ansigt/halsregion i felten, men det er nu ikke første gang, jeg ikke har kunnet få øje på dét.

16. september 2014

FIELD GUIDE TO THE BIRDS OF BOLIVIA GÅR SNART I TRYKKEN

Bolivias potuer

Nok med Ironman, jeg er røvtræt af alt det løberi, rundt om palmen. ned i søen, op ad søen igen. Jeg har høstet mange flotte resultater, men man kan godt få lidt ondt i knæet, af at cykle helt ud til Klydesøen. Der stod en sølvhejre. Det er hvad informationssamfundet har bragt twitcherne: Efterhånden ædler jeg stort set alt, for ingen melder ud længere.
Men nu breaker jeg det: Arbejdstitlen "A Fieldguide to the Birds of Bolivia" går snart i trykken, faktisk til oktober, så der har du årets julegaveidé, om alt går vel. Jeg talte efter, sådan løseligt, hvad mit bidrag efterhånden er løbet op i, og jeg har glemt tallet igen, men det nærmer sig 900 illustrationer.
Jeg står for bl.a. tinamouer, rovfugle, vadefugle, falke, papegøjer, natravne, potuer, sejlere, kolibrier, ugler, trækrybere plus det løse, og jeg er glad for, at Bolivia ikke har en kyststrækning, for ellers havde vi sikkert kunnet fortsætte et år endnu. Jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet!

Der har været meget bøvl med at få illustreret de rigtige racer. For tiden er sydamerikansk ornitologi præget af split efter split så det har været et myrearbejde, at analysere diverse skind, finde fotos osv. osv. Øverst til venstre er der én af dem, jeg måtte lave om og den flyvende kolibri er en af dem der voldte mest hovedbrud. 

Fed fugl, grim baby!

25. august 2014

POMERANSFUGL


Fint orkestreret dag i felten.
Et twitch, som bare lykkes med det samme, kan være, nåh ja - som man håbede på - men hvis det får et forløb, kan det blive en symfoni!

Jeg var ved at være sulten. Sulten fordi sommeren har sluppet sit greb. Ikke på grund af emnet; pomeransfugl. Det kan let afskrives, for jeg har i sommerens løb været fuldstændig ligeglad med at ofre ørkenpræstekrave på Måklappen, stribet ryle i Adinal Våtmark med meget mere.
Og det er blot blandt andet, for jeg har i sommerens løb end ikke gidet gå ned i syd-Pulken.
Hvad jeg derved er gået glip af, af vadefugle, ved ingen, for vandstanden har været fin, og trækket bemærkelsesværdigt (jeg hører jo spover, strandhjejler m.m. trække over).
Men pyt; der har været rigeligt med naturoplevelser på tomten. Bleskift, skyer, et døende æbletræ, irissommerfuglens besøg ved landsvalernes klatter på husmuren. Sommerfuglegruppen, som jeg har sammen med Solveig og Ingeborg - vi er ude med net og rødvinssnore - og Solveig formåede endda at løse et bestemmelsesproblem, som jeg havde opgivet, ved på egen hånd at bestemme Rivula sericealis - endda selvom jeg sagde til hende, at dét dér var en småsommerfugl, og den kan ikke bestemmes. Det kunne hun, og beviste derved, at jeg havde taget fejl. Sådan er sommeren.

Men når efteråret melder sig bliver jeg nærmest utidig, af at se skyerne tårne sig op. I den seneste uge har jeg tjekket svalan igen og igen og én ting, som har sat lus i skindpelsen, er meldinger om rastende pomeransfugle ved Svedberga på Kullahalvön.
Jeg har aldrig set en ung pomeransfugl, og jeg kan jo godt se, at dét er en åbenbaring, så jeg har ventet på, at der skulle komme juvenile pomeransfugle mellem de mange rapporterede adulte fugle. Det skete igår, hvor der pludselig kom udskiftning i korpset - de 8 adulte som havde rastet i en uges tid, blev pludselig til 31 fugle, inkl. nogle ungfugle - og dét var dråben.

Derfor kørte jeg imorges til Svedberga, i håb om endelig at se en ung pomeransfugl.
Det var ikke svært at se, hvilken mark, som var den rigtige. En ørkenagtig ærtemark skilte sig ud, og så helt rigtig ud. En afsøgning af marken afslørede rastende hjejler, et par store præstekraver og mængder af smukke stenpikkere, men umiddelbart ingen pomeransfugle. Jeg panorerede igen og igen, uden at finde det jeg søgte, men pludselig fik jeg en spidsvinget kærhøg ind i kikkertfeltet. Den var langt borte, og forsvandt desværre mod vest, uden at blive bestemt.
Jeg fik parkeret lidt mere reglementeret og steg ud, for at afvente hvad der ville ske. Inden jeg nåede ret meget, kom en kærhøg pludselig flyvende lavt ind fra sydvest. Pludselig var den meget tæt på og var umiskendeligt en pindetynd adult hun hedehøg!
Hvilken lettelse. Jeg er en af den slags birdere, som ikke tror på, at det kan ske for mig. Jeg var helt klar på at dyppe pomeransfugl, og affinde mig med den hæder, som man kan høste, ved at gøre hvad man kan, uden at ens forehavende lykkes. Det har jeg prøvet så tit, så derfor er det stort for mig, at ædle en hedehøg.
Så nu var jeg faktisk allerede glad. Jeg fik nogle elendige billeder af fuglen, men det øjeblik, hvor den var nærmest, står stadigvæk mejslet i mit sind.

Efter et kvarters tid ankom andre fuglekiggere, bl.a. en lokal skådar, som ville gå en tur ud over markerne, i håb om at få nogle billeder af pomeransfuglene. Jeg klistrede mig straks på ham, hvis han ellers ikke havde noget imod det, hvad han jo dårligt kunne afslå, uden at virke perfid.
Så det var ok.
Et stykke nede ad en markvej, fik han en hjejle i kikkerten, og jeg var åbenbart så sulten, at det lykkedes mig, at spotte én, to, fire…10! pomeransfugle, som gemte sig temmelig perfekt i ærtemarken.
Jeg lod fotografen få et solidt forspring, før jeg fulgte ham i jagten, og jeg endte med at trække det længste strå, for hver gang han skræmte pomeransfugleflokken op, kom de nærmere på mig.
Og endelig sad jeg dér, og kunne nyde 10 adulte og to unge pomeransfugle på 20-50 meters afstand!

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal beskrive, hvordan det føles, at få et ønske opfyldt. De adulte pomeransfugle var flotte nok; der var hunner i næsten intakt sommerdragt og fugle med en blanding af grå vinterrygfjer og mørke sommerfjer. Men ungfuglene! Det der helt friske, som de har over sig - som stenpikkerhannens efterårsdragt - øjenbrynsstribens varmtoning mod nakken, farvens dybde. Skønhed er svær at beskrive objektivt. Hele tiden kom flokken nærmere, jeg blev alene med dem og hørte i det fjerne et brus, hvad dét nu var? Pågatåget?. Jeg nød pomeransfuglene, men endelig blev bruset så stærkt, at jeg kiggede op.

Det var ikke toget, men derimod op imod 5000 bramgæs, som fløj lavt over mig.
Det tog sin tid.

Jeg har svært ved at komme i tanker om en mere overvældende fugleoplevelse, end det jeg oplevede idag: Først suspense, som munder ud i, at en sjælden rovfugl afslører sin identitet, så pomeransfugleflokken, som efter en tid afslører to ungfugle, det jeg havde ønsket mig - og så på klodshold! - og endelig en sky af bramgæs. Derpå havde jeg faktisk fået nok.

Til aften gik jeg så ned i syd-Pulken, hvor jeg kunne tælle 80 traner, 2 unge sortklirer, 15 store præstekraver, 5 almindelige ryler, en mudderklire, en sortspætte og 40 gule vipstjerter.

Slut med dén sommer, og jeg ser frem til hvepsevågerne!
 

12. juni 2014

KØD VS. KLIMA - LØSNINGEN PÅ ET PROBLEM

Jeg hører igen og igen, at vi af hensyn til klimaet skal spise mindre kød. Nogle siger endda, at vi skal holde op med at spise kød, det er jo noget vrøvl. For det første har jeg ikke tænkt mig at holde op med at spise kød, det har vel de færreste, og for det andet er græssende dyr en helt nødvendig faktor, for opretholdelsen af ikke alene Danmarks, men hele verdens biodiversitet. Kødproduktionen skal blot foregå på en anden måde, som garanteret også vil få kødpriserne til at stige.

Jeg har simpelthen løsningen på problemet, og vi kommer til at slå to fluer med ét smæk:
Køer, får, heste, geder mfl. skal blot sættes til at afgræsse vedvarende, ugødede græsarealer og med hensyn til vinterfoder skal høslæt og produktion af løvhø genoptages. Dette vil med garanti gøre køddet så dyrt, at forbruget falder. Samtidig kommer vi så til at udfylde den rolle i naturen, som, i hvert fald i Europa, har været menneskets siden sidste istid - nemlig at skabe lysåbne arealer som enge, overdrev og heder. Denne rolle i naturen blev tidligere varetaget af store vilddyr. i Nordeuropa drejede det sig bl.a. om flere arter af næsehorn, om skovelefanter, flodheste,  heste, urokser og steppebisoner.

Disse store planteædere var, sammen med bævere og en mængde hjortearter, nøglearter i skabelsen af de lysåbne miljøer, som tusinder af andre arter er afhængige af. Dét arbejde som disse vilddyr udførte, har været overtaget af mennesket, i hvert fald siden opfindelsen af landbruget, som sjovt nok falder nogenlunde sammen med udryddelsen af en mængde af de ovennævnte nøglearter.

Hvad vi gør ved svineproduktionen overvejer jeg stadig, men jeg skal nok komme op med ét eller andet. Flæskestegen vil jeg i hvert fald ikke undvære.

Skovelefanter, et af de store dyr, som holdt Danmark lysåbent før i tiden.

7. april 2014

ANGÅENDE ÅBNINGSTIDER



ANGÅENDE ÅBNINGSTIDER - for min udstilling hjemme på Härnestadsvägen 127 ved Pulken:

LUKKET tirsdag d. 8. april og onsdag d. 9. april
ÅBENT torsdag d. 10. april - søndag d. 13. april
LUKKET mandag d. 14. april - torsdag d. 17 april
ÅBENT fredag d. 18. april - søndag d. 20. april

Desuden udstiller jeg fra fredag d. 18. april også hos Galleri Holmby, som ligger ved Flyinge i Skåne. Den udstilling er, så vidt jeg er orienteret, åben frem til og med den følgende weekend. De har en hjemmeside, men på den står der endnu intet om den kommende udstilling. Det kommer der forhåbentlig til.
Venlig hilsen

Carl Christian

1. april 2014

PULKEN 1. APRIL 2014





Gravænder i solnedgangstimen, hvor de bliver turkisblå mod Pulkens lyserøde vandflade.


















Lige nu står ca 2500 traner i Pulken. På grund af den rådende østenvind er der ikke meget tiltræk, men til gengæld raster tranerne længe her. F.eks. har den, nok så famøse, "prærietrane" nu været her i omegnen af 10 dage. Jeg forventer derfor, at her vil være en del traner ugen ud. Tranerne er for tiden meget trofaste mod matningsfältet, og de står der dagen igennem.
Vandrefalken bliver stadig set regelmæssigt, f.eks. sås den i forgårs, ædende et bytte meget tæt på "Pulkens Utemuseum" (fugletårnet). Også havørn ses regelmæssigt, og det drejer sig næsten altid om adulte fugle, som sandsynligvis yngler i den nærmeste omegn. Når havørnen passerer, går de lokale røde glenter på vingerne, og markerer territorium.
Storken er en anden art, som vækker begejstring blandt Pulkens gæster. Der yngler to par i Härnestad, og de søger bl.a. føde i Pulken.

Igår aftes talte jeg 518 rastende krikænder, som alle lå i syd-Pulken. Det er et meget højt tal, og også andre svømmeandearter raster her nu: Skeænder, spidsænder og pibeænder - pibeænderne nu i faldende antal; de er raskt på vej nordpå. Gravænderne sætter også deres præg på stedet, ca 200 fugle gantes og løber omkring mellem benene på tranerne.

Nede på kysten har man lige nu chancen for at opleve noget, i hvert fald efter danske forhold, helt specielt, nemlig nordiske lappedykkere. Nordisk lappedykker er en sjælden fugl i Danmark, men her, på Ålakusten, er den en almindelig vintergæst. Lige nu ligger mange af dem i komplet, blændende smuk sommerdragt, ofte helt inde under land. Det varer ikke længe, før de trækker nordpå til ynglepladserne i tajgaens søer - det er sikkert et spørgsmål om et par uger - så et besøg ved Pulken, bør helt sikkert kombineres med et besøg på Ålakusten, et sted mellem Yngsjö og Juleboda. På hele denne strækning ligger de nordiske lappedykkere jævnt fordeltt, typisk ser man en 4-7 fugle ved et besøg på kyststrækningen, men fornylig lå 65 samlet på ét sted. På denne strækning kan det desuden betale sig at holde øje med arter som sortand, fløjlsand, havlit, sortstrubet lom, og endelig islom. Den sidste blev set igår, af flere observatører, fra Rigeleje.



Pissedårligt billede af nordisk lappedykker, her ved Rigeleje. I virkeligheden så jeg fuglen utrolig godt.


Orthosia gothica. Nu er sommerfuglesæsonen ved at gå igang, og jeg har fået en ny art i haven.

Igår kom en koldfront ind fra øst. Temperaturen faldt mærkbart i løbet af et par minutter, og pludselig sendte Pulken en sky af mosekonebryg i luften!


Her er første eksempel fra en ny serie,  jeg er igang med. Forårsblomster. Her er det violer, ude fra haven.


29. marts 2014

NYE BILLEDER

Ud på morgenen og i løbet af formiddagen ser man traner som kredser over Pulken. Når de har vundet højde, ser man dem lægge sig i kileformation og skyde nordover. Blandteknik på papir. 

Rød glente, akvarel på papir.

Detalje.

Pulken set fra terrassen, da det for et par dage siden var diset og gråt vejr.

Nu har jeg lige haft lidt bøvl med at overføre billeder på det sidste, men endelig er det lykkedes.

28. marts 2014

6000





I Pulken har vi i år oplevet en tilbagevenden til de høje tranetal, som vi efterhånden var blevet vant til - bortset fra, at det som før markerede en kulmination, efterhånden lader til at være den ny hverdag. Her er virkelig mange traner. I forgårs noteredes 6800 overnattende traner og idag melder Evert om ca 6000 fugle. Hjemmesiden kraniche.de rapporter om 2000 traner i Pulken igår. Jeg ved ikke, hvor de får det tal fra, for det har ikke hold i virkeligheden.
Tranerne bevæger sig en del omkring i landskabet i år, og selvom det sikkert er til stor irritation for landbruget, giver det nogle flotte oplevelser her hos mig, f.eks. når ca 1000 traner pludselig kommer ind over huset i 30 meters højde med kurs mod Pulken, efter at de, sandsynligvis, er blevet skræmt bort fra en nysået mark.

Mens foråret 2013 var koldt og barskt, er det i år lutter mildhed. Daglig ankommer forskellige trækfugle - igår rødben, idag rørhøg - og vibe og dobbeltbekkasin sætter, sammen med de overnattende traner, lyd på natten. Efter et par grå dage har solen igen fået magt, og ærlig talt var jeg ræd for, at det klare vejr skulle få tranerne til at stikke nordpå. Men dagen igennem har Pulken alligevel været grå af traner, og til aften var der fuldt belagt, både på matningsfältet og på engene.
I år har tranerne været meget glade for at gå på marken lige bag huset, og de kommer undertiden tæt på. De ignorerer mig fuldstændig, selvom jeg står på terrassen, og fortsætter med at rode efter hvad-det-nu-kan-være, lige ude på marken. Hvad de finder dér, i vintersæden, ved jeg ikke, men det er noget, som man skal grave efter. Orm?
Imens står den unge fiskehejre i nord-Pulken og fortærer frø efter frø. Padderne er allerede aktive, og hvis man kører om aftenen, skal man passe på ikke at mase de mange store skrubtudser. Sådan en stor tudse kan være 50 år gammel, det maner til respekt, og jeg undgår dem med flid.

Den kommende weekend kommer til at byde på lutter sol. Søndag drejer vinden om i nordvest, så hvis man ikke synes, at 6000 traner er nok, er søndag måske den dag, hvor vi vil opleve det tiltræk, som måske kan betyde, at rekorden på 7000+ fugle, som blev sat i 2011, bliver slået. Hvem ved.





21. marts 2014

PRÆRIETRANEHYBRID I PULKEN!


Efter at jeg i formiddagens løb havde gennemgået en del af de filmoptagelser af traneadfærd, som Jessica har optaget, ville jeg lige gå ud på terrassen og se, om der mon ikke skulle være ankommet en prærietrane til Pulken, med gårsdagens kæmpeinflux. Jeg tjekkede et par fugle med grå tertiærer og lyse nakker, men nej - de havde sorte ansigter og struber, altså unge traner. Så nåede jeg hen omkring "Matningsfältet" - og dér!!!! En hvid nakke og et mørkt ansigt; ryggen mørkegrå med underlige hvide indslag; det sidste er noget som er set på prærietraner i Europa… Bare den ville løfte hovedet.
Endelig gjorde den det, og det blev pludselig meget svært, at holde teleskopet stille. Det var allerede zoomet ind på 60x forstørrelse - der skulle et par dybe åndedrag til, for det dér - det VAR sgu da en prærietrane! Hvidt hoved, hvid hals. Kun mørkt på pande og ansigt. Tyndt næb så også godt ud, selvom jeg ikke umiddelbart brød mig så meget om dets farve, nemlig mørkt stråfarvet, med tendens til blålig tone på basis. Jeg ville helst have haft, at det skulle være sortagtigt. Jeg bemærker dog, at den har underlige hvide indslag i dragten, noget som jeg også så hos prærietranen på Møn. Håndsvingfjerene er lysere end tranehåndsvingfjer, nemlig mørkegrå - og jeg kan sammenligne direkte med en trane, for både den og dens nabo står med sænkede håndsvingfjer. Afstanden er stor; vel ca 400 M.

Jeg fulgte fuglen konstant, indtil forstærkninger ankom. Først Frederik, så Greger. Vi fik nogle fotos og gik så ud til fugletårnet.

Vel ude i fugletårnet når jeg lige, at sætte mig ned og sætte teleskopet op, og inden jeg genfinder fuglen ringer telefonen. Det er en genstridig journalist, som jeg til sidst må afbryde med et: "Nu tror jag du har fått allt att veta, så om det är nånting mer, får du ringa senare. nu vill jag gärna se fågeln ordentligt".
Imens står folk oppe i tårnet og nyder fuglen og endelig genfinder jeg den også selv. Den er nu noget nærmere, og står sammen med en trane nede på det, som jeg kalder Pyramideengen, vel ca 300 m syd for fugletårnet. Desværre står den gemt bag en trane, man ser kun ryggen og af og til hovedet. Man kan se, at den har kortere ben end tranen som dækker den.

Foreløbig har jeg ikke hørt én eneste person drage fuglens bestemmelse i tvivl. Og der er efterhånden mange til stede.

Det tager lang tid, før den endelig begynder at bevæge sig. Det første, som jeg synes ser lidt underligt ud er, at den har sorte pletter på de indre greater- og median coverts. Har prærietrane det? En sort stribe, som leder bagud fra issen, og som ligesom indrammer et område med mørke fjerbaser, ser heller ikke godt ud, og efterhånden som den kommer nærmere bemærker jeg, at  den faktisk også har et tilsvarende "skyggebillede" af et mørkt felt på forhalsen. Jeg synes tillige, at den holder tertiærerne for højt - selv i hævet tilstand hænger tertiærerns spidser ned, og på en prærietrane skal de altså stritte. Jeg kan ikke se øjenfarven endnu, men de må være mørke. På en prærietrane ville jeg forvente lyse øjne. Desuden ser det ud til, at tøjlen er sort. Slet ikke godt. Endelig spreder den vingerne og viser, at primærer og sekundærer står i skarp kontrast til overvingedækfjerene. Det er absolut en karakter, som afslører, at der er tranegener til stede. Prærietrane har grå svingfjer, som gradvis toner i sort mod spidserne. At jeg tidligere har konstateret lysere svingfjer end hos trane, er nu blot en karakter, som indikerer hybrid. Andre hybridkarakterer er, at fuglen i forhold til trane har tyk, kort hals, fyldig befjedring i hovedet samt relativt korte tertialer. Desuden gør fuglens farvefordeling på hovedet, som vitterligt er fuldstændig som prærietrane, og som reagerer på nakkekontraktion fuldstændig som hos prærietrane, at jeg tror det må være en hybrid.

Jeg breaker, at jeg tror det er en hybrid, og melder den ud som sådan på KRIX-larmet. Da jeg skal til at gå hjem, for at ordne noget damage control, møder jeg imidlertid min nabo Annabeth, som med stok og kikkert er på vej for at twitche en "svart prärietrana" - den har hun hørt om i radioen, og nu vil hun se dem. Der er visse ting, som er vigtigere end hvorvidt en tosse fra Sveriges hovedstad, Tjockhult, køber en flybillet, så jeg følger Annabeth hen til bænken og finder fuglen til hende i mit teleskop. Så går jeg op til fuglekiggerne, og beder dem melde den ud som hybrid på BMS.

Når jeg mener, at det virkelig er en hybrid mellem trane og prærietrane, er det fordi fuglen strukturelt afveg fra trane. Den var mindre, havde kortere, tykkere hals end trane og kortere ben. Jeg vil gerne lige tjekke fotos før jeg indsender den til RK som hybrid, for en alternativ forklaring på, at hals og hoved virker tykt befjedrede kan være, at subordinære traner - f.eks. ungfugle, og hvorfor ikke også vanskabninger? - oftest holder halsfjerene rejste, som tegn på underkastelse. Højt rangerende traner holder halsfjerene tæt ind mod huden, og ser derfor tyndhalsede ud.


Senere kommer Lars og Hulbæk på besøg, og de genfinder fuglen lige ude på marken bag mit hus. Det kan nu konstateres sikkert, at den har rødt øje og sort pande og tøjle. Desuden virker den nu ikke nævneværdigt mindre, end den trane den følges med.

PS:
Och om någon sen kommer med kommentarer som "Hur kan detta gå till", så tror jag, att ni bara ska vara glada, att någon håller koll på en av Sveriges bästa tranlokaler. Kanske hade du själv bara häpnat över det vanliga temat: "Fan vad många!"

Dette billede viser faktisk ret udmærket, hvordan fuglen kunne opfattes som relativt lille.

Bemærk den tykke hals! Fuglen var tydeligvis subordinær og udviste i 90% af observationstiden den  rejsning af halsfjerene, som er typisk for lavt rangerende traner - meget ofte ser man yngre traner rejse halsfjerene på denne måde.. Det bidrog i høj grad til forvirringen, da det gjorde, at fuglen kom til at virke kompakt, korthalset og tyndnæbbet. 


20. marts 2014

STORT TRANETRÆK ENDTE MED 4900 TRANER I PULKEN

Sådan har her set ud hele dagen. Pulken 20.03.2014.







Så, endelig fik vi en stor tranedag i Pulken. Det var på tide. Men i år er omstændighederne også perfekte: Hård vestenvind, som presser tranernes trækkorridor ud mod Skånes østkyst, og fordelagtigt trækvejr, efter et par regnfulde, blæsende dage.
Omkring kl. 11 kom den første flok glidende ind mod Pulken i stor højde. De kom ind fra øst, for at lande mod vinden, og det lignede præcis en ankommende flok.
En halv time senere, var jet en tur nede i Yngsjöhallen, for at købe ind, og da fik jeg formodningen bekræftet. Hundreder af traner kredsede over kysten, og gled så ind mod Pulken. Sådan ser indtræk af traner ud her, i vestenvind.

Samtidig med at fugle er ankommet, er der også fugle som er trukket videre, og flere flokke er også skudt over. Aftenens tælling, som opgik til 4900 traner, talt af Fågelklubben, er således blot en del af de traner, som har været omkring Pulken idag.

Jeg ville sgu gerne have holdt nøje øje med trækket idag, men jeg har lige et par deadlines som skal nås, så idag har jeg lavet dette:

Hammarsjölandskap, CCT 20.03.14

Hammarsjölandskap, CCT 20.03.14

STORT INDTRÆK IDAG




Lige nu står mindst 2300 traner i Pulken, sikkert en undervurdering, da de står så tæt, at en tælling fra min terrasse er umulig. Samtidig kommer flok efter flok ind sydfra, der er konstant adskillige flokke i luften samtidig, og de fleste lander i Pulken. Derfor tror jeg vi kommer over 3000 traner ved tællingen i aften. Efter en periode med ret begrænset tiltræk sydfra, er der åbenbart kommet hul igennem, og tranerne vælter ind.

16. marts 2014

TRANER, STÆRE, VANDREFALK

Jeg har ikke haft tid til at tælle tranerne idag, for jeg er igang med at male plancher for Vattenriket, som skal hænge i det nyrenoverede Åsum-utemuseum. Men her er i al fald mange.
Hen over weekenden har vinden været for kraftig til, at traner i nævneværdigt antal er ankommet - modsat hvad jeg havde håbet på. Men det ser ud til, at majoriteten af de fugle som ankom 14.-15. marts stadig befinder sig i området. Det vil sige, at her for tiden raster i omegnen af 1400 traner. Et ekstremt højt antal, så tidligt på året. Det bør slå den hidtil højeste medio-marts-tælling med 1000 fugle. Tranerne står det meste af dagen på "matningsfältet" i Pulken, men drager af og til ud i det omkringliggende agerland, hvor de plyndrer udsæden.
Vandrefalken er stadig på plads. Den tilbringer hovedparten af dagen i Pulken, og idag så jeg den endelig give en flyveopvisning. En anden fugl, som gør sig bemærket for tiden, er stæren. Hver aften oplever man et impornerende overnatningstræk af stære over Pulken, og til aften gav en flok på ikke mindre end 3850 stære en flot opvisning.

Härnestad 8:19 set fra Helge Ås sydbred.  Jeg bor under det røde tegltag.


Traner lander med mit hus i baggrunden. Says it all!

Det går stærkt, når en enorm stæreflok er i luften, og jeg var nødt til at tage et billede, og så tælle dem, 10 ad gangen. Når de flyver over én, giver deres vingeslag et mægtigt brus.
Min egen stær, den som yngler oppe under tagryggen, underholder med efterligninger af diverse fuglearter. I de seneste dage har jeg noteret efterligning af gulirisk, stor regnspove, vibe, rødben, rød glente og musvåge.
Gransanger og sangdrossel er ankommet. Det konstaterede jeg, da jeg i formiddag var nede ved Egeside Gård, for at tage et par billeder af mit hus, med traner i forgrunden - iøvrigt totalt inspireret af et billede, som min ven Birte tog sidste år.


3850 stære laver "Sods". Det er vist endnu en rekord.



Det meste af dagen har jeg siddet med næsen rettet mod disse 1,75x 0,3 m

14. marts 2014

TRANEPROGNOSE: MULIGHED FOR MANGE TRANER I WEEKENDEN

Traffik over Pulken, 13.03.2014 - akvarel, gouache og olie på papir.
Jeg ved jo, at der er en del, som går og spekulerer på, om det er en idé at tage til Pulken i den kommende weekend, det tror jeg, kort sagt, at det er -  her er en traneprognose for de kommende dage:

Lad os begynde med, hvor mange traner her er lige nu. Min tælling igår aftes blev foretaget lynhurtigt, ti ad gangen, og jeg talte 700. Fågelklubben talte 650, og de gav sig god tid, talte først fuglene på engen og derefter ankommende fugle. Nu er jeg ingen haj til procentregning, men jeg tror det betyder, at min lyntælling var omkring 7% forkert - en meget lille fejlmargin, når jeg tænker på, hvor hurtigt jeg talte.
Derfor er min tælling fra idag kl. 18:00 sikkert heller ikke helt i skoven: 1100 rastende traner.

Vejret i Pulken i weekenden bliver lørdag solrigt og blæsende fra retninger mellem vest og nordvest. Søndag aftager vinden og der kommer regn i eftermiddagens løb.

De traner som skal ankomme til Pulken står pt. omkring Rygen og Berlin. Traner, som vil videre nordpå, tager afsted i formiddagens løb. De traner som står ved Berlin, kommer lørdag til at opleve frisk vestlig vind og solskin. Det er godt trækvejr. Tranerne ved Rygen vil opleve hård vestlig vind og solskin.
På Öland har jeg oplevet tranetræk med 1500 fugle/time i frisk-hård vestenvind. Samtidig er hård vestenvind godt tranevejr i Pulken - det presser nemlig trækkorridoren, som normalt går over det centrale Skåne - mod øst, og ind over Pulken, hvor mange fugle så vælger at raste.. Derfor er de højeste tranetal i  Pulken også noteret i perioder med hård vestenvind.
Der er derfor, simpelthen, lagt i kakkelovnen til en meget spændende lørdag, som kan komme til at byde på en del flere traner end dagens 1100. Fodringen på matningsfältet i Pulken er nu gået igang, så jeg gætter på, at vi imorgen vil opleve stort tiltræk - og på, at de ankommende fugle så vil vælge at raste her i flere dage (modsat situationen den 12. marts i år, hvor mindst 1000 fugle ankom hertil - da blev her IKKE fodret, og forårårssåningen på markerne var ikke begyndt endnu. Her var altså ingen mad at få, og godt 1300 fugle valgte derfor at trække videre i løbet af de følgende dage).
Søndag formiddag bliver vejret i Tyskland vådt,  og det betyder, at meget få traner vil vælge at trække. Derimod vil der, trods solskin om formiddagen i Pulken, være sandsynlighed for, at mange traner vil blive og raste, nu da her er mad at få. Jeg tror, at både lørdag og søndag kan komme til at byde på et højt antal traner her.

Slut på prognosen - iøvrigt har vandrefalken i den seneste uge tilbragt det meste af dagen på en pæl i Pulken, pibeænder og krikænder raster og jeg spejder efter sølvhejre, rovterne og fiskeørn, som nok er noget af det næste guf som kan forventes her.

Og så åbnede jeg iøvrigt min udstilling idag, så tag og kom ind til mig, på Härnestadsvägen 127, 100 m øst for Pulkens P-Plads - gult stenhus, trane på muren, kom glad! Jeg synes, jeg er kommet frem til noget væsentligt i mit maleri, i år.


12. marts 2014

STORT TRANEINFLUX IDAG!

Traner flyver til overnatning i Pulken den 11. marts 2014


Det er med blandede følelser, at jeg ser traneflok efter traneflok trække ind sydfra.
Normalt er den første store dag, hvor traner i tusindtal ankommer til Pulken, en festdag, men i år har de taget mig på sengen! En hurtig optælling kl 18 gav 1380 rastende traner - sikkert en grov undervurdering - men jeg  knokler endnu, for at få min udstilling klar til weekenden. Der er billeder som skal rammes ind og hænges op, og så sent som nu i eftermiddag færdiggjorde jeg et stort maleri, inspireret af gårsdagens indflyvning til overnatningspladsen i Pulken - en traneflok i silhouet mod den orange aftenhimmel.
Lige nu lander 20 traner på marken udenfor mit ateliervindue og flere kredser højt oppe i den  klare himmel, før også de lægger an til landing. Vi skriver idag den 12. marts, og dette er så langt det tidligste masseinflux jeg har oplevet i Pulken. Sidste år skete det 1. april!
Jeg åbner udstilling på fredag, den 14. marts, åbningstiderne er 11 - 17, med forbehold for evt. udvidelser og lukkedage, og jeg kommer til at have åbent i hvert fald til og med Påsken. Adressen er Härnestadsvägen 127, 296 91 Åhus, Sverige
Hold dig orienteret her, på www.carlchristiantofte.blogspot.com

Iøvrigt har dagen budt på en stor sjældenhed i Pulken, en ederfuglehan, som hele dagen har rastet i nord-Pulken, sammen med grå-, krik- og gravænder! Det er helt usædvanligt, faktisk sjældnere end amerikansk krikand! 
Hele eftermiddagen har den adulte vandrefalk rastet på pælene ude i engen, noget som ikke anfægter tranerne. Også den store tornskade er på plads - den holder til ca stik syd for parkeringspladsen. 
Nedenfor ses en serie billeder fra idag - udstillingsforberedelser og indflyvende traner!

udstillingsforberedelser, der vælges ud.

Traner lægger an til landing

En traneflok med kurs mod Pulken

Traner trækker ind over marken syd for huset

Tranekile over marken, hvor andre traner søger føde

Der rammes ind på terrassen i det varme vejr


Carl Christian Tofte

11. marts 2014

900 TRANER

Traner lander i Pulken. Et motiv under udvikling; arbejder på et aftenmotiv med gul himmel og modlys.

I dagens løb rastede kun en håndfuld traner i Pulken. Ca 50 gravænder og et antal gråænder lå i nord-Pulken, storken fouragerede i kæret, men det mest usædvanlige var vel egentlig de omtrent 140 hættemåger, som fangede insekter i luften over vandfladerne.
En stor tornskade brugte de opvoksende elletræer som udkigspost, og i eftermiddagens modlys noterede jeg også en rastende vandrefalk på en stolpe ude i vest-Pulken.

Da aftenen begyndte at stunde til, cyklede jeg ud til fugletårnet, hvor bl.a. Evert Valfridsson stod klar, til at tælle tranerne, efterhånden som de indfandt sig på overnatningspladsen.
I løbet af aftenen gik næsten 900 traner til overnatning i Pulken - et ekstremt højt tal, når man tager datoen i betragtning.
Blandt de rastende traner var et farvemærket individ - H: Bu;R;W, V:Bl;R;Bl, så vidt det kunne konstateres, i det svindende lys. Jeg bliver nødt til at se efter den imorgen, for jeg er ikke helt sikker på aflæsningen.

Godt 900 traner, er en svimlende høj tælling så tidligt på sæsonen, og det må betyde, at fugle fra Nordskandinavien nu er på vej mod ynglepladserne. Det bliver meget spændende at følge udviklingen i de kommende dage. Der er nu gået hul på bylden, og alt kan ske. Fodring i Pulken er endnu ikke begyndt, men med tanke på det lune forårsvejr, kan det ikke vare længe, før landmændene begynder forårssåningen. Forårssåningen kommer uvægerlig til at udløse fodring på "matningsfältet".

Ja, det er forår. Viben synger, det samme gør stæren. Her hos mig, er rød glente og stor regnspove blandt favoritterne, når stæren efterligner fuglestemmer.
Natuglen viste sig i silhouet mod nord-Pulkens vandflade, nu til aften. Den skriger flittigt i denne tid..

4. marts 2014

113 TRANER I PULKEN

Traner over Pulken, 3. marts 2014

Det tidligste forår er indhyllet i tåge.
På en ensfarvet, grå himmel dukker et stort vingefang op, midt på eftermiddagen. Jeg tænker trane, så musvåge, før brikkerne falder på plads. Det er en kongeørn, en ungfugl fra sidste år, på vej ind over Pulken.
Gæssene går i luften. På markerne omkring Härnestad står hundreder af sæd- og grågæs, isprængt enkelte blisgæs og kortnæbbede gæs. Dem havde jeg egentlig gerne villet gennemse en ekstra gang, men nu er det for sent - til gengæld får jeg et godt, langt kig på den unge kongeørn.

I eftermiddagens løb trodser viberne tågen og trækker nordud. Det kan ikke vare længe, før de synger over engene igen.

Efterhånden kommer tranerne ind, og kl. 17:36 står 113 traner i Pulken. Det lader til, at hele billedet er forskudt i forhold til normalen. Billedet ligner det, man plejer at se om ca 14 dage: Smågrupper af rastende traner, efter al sandsynlighed fugle fra den skånske og smålandske ynglebestand, plejer at ankomme i ugerne inden det store, tusindhovedede gennemtræk af ynglefugle fra Norge og Nordsverige. I år hænder alting foreløbig ca 14 dage tidligere end forventet, men hvordan gennemtrækket af nordskandinaviske traner kommer til at forløbe, er det nok lovlig tidligt at spå om. De plejer at kulminere i månedsskiftet marts-april, og deres fortrop plejer at ankomme ca en uge inden. Det sidste er i al fald min formodning. Uden at vide det sikkert, formoder jeg, at når der, efter en periode hvor ca 50-200 traner har været normalen, pludselig står 700 traner i Pulken, så må det være de nordskandinaviske ynglefugle, som er dukket op. Det punkt er vi bestemt ikke nået til endnu i tranvåren 2014.

Men 113 traner er mange, når vi blot skriver den 3. marts! Stemningen her er noget usædvanlig, for medens tranen allerede er velrepræsenteret, er her stadig hundredevis af sangsvaner. Det er der lidt Hornborgasjön over - de to arter plejer ikke at mødes i nævneværdig grad i Pulken.

I år er en undtagelse. Endnu en undtagelse - ligesom sidste år! Jeg ved, jeg har travlt. Det er min intention, at åbne min forårsudstilling den 20. marts, men hvis her pludselig står 2000 traner den 15. - så må jeg være klar!