Det gik ellers præcis som jeg havde ønsket det meste af januar med. Mildt vejr og gæs i lange baner. Da kulden endelig kom, tog det ikke lang tid før Pulken var helt tilfrosset.
Medens jeg håber på en mildning i vejret har jeg ikke meget andet end ørne at kigge på. Den mest spændende obs var en farvemærket havørn som rastede på isen i nord-Pulken den 31. januar. Den havde en helt rød farvering på højre og en blå på venstre tarse. Den røde ring betyder, så vidt jeg kan læse mig til, at den er mærket i Vaasa Skærgård i den nordlige del af Kvarken.
Nu er der kun åbent vand i Helge Å. Hovedparten af de overnattende gæs og svaner overnatter dér og er næsten umulige at få tal på, fordi man ikke kan komme til at se dem ordentligt uden at skræmme dem. Den omstændighed er vel netop grunden til at Pulken-området er sådan en populær overnatningsplads, fuglene har simpelthen ro og fred og godt overblik. Her i midvintertiden fouragerer en del gæs også i Pulken, f.eks. (og typisk) 1. februar 612 sædgæs, 5 grågæs, 6 blisgæs og 106 bramgæs. Jeg tæller dem ikke så ofte, men laver af og til en stikprøvetælling.
Da det stadig var mildt var her en sædgåseflok på 2000+ og den indeholdt usædvanlig mange kortnæbbede gæs - op til 7 - samt mindst én tundrasædgås. Flokken var meget glad for Yngsjöns enge, langs vej 118, og det er det sted hvor man lettest kan komme gæssene så nær at man kan få tjekket sædgæssenes "cutting edges" og dermed lave tundrasædgås, som er en ret sjælden - men givetvis underregistreret - race i Vattenriket.
