25.03.12
Denne dublerede tur skulle vise sig at falde på en skøn varm forårsdag. Vi begyndte i Naturum Vattenriket hvor vi var nogle som så vandrefalkeparret som igen i år yngler på vandtårnet i Kristianstad. Det var dog kun de som var først på pletten som fik se den ene falk sidde på Hellig Trefoldighedskirkens spir. Den fløj hurtigt bort og så var der kun den rugende fugl i redekassen tilbage. Den var ikke helt let at se. I kortege fortsattes til fugletårnet på Åsums Ängar. Her så vi turens første fire traner, kanadagæs, grågæs og en meget tidligt ankommen atlingandrik, som lå og hvilede sammen med en flok krikænder i den "blå bården" mellem engen og rørskoven.
Fra Åsum fortsatte vi langs Hammarsjöns sydvestbred mod Åhus. Langs denne rute plejer man at kunne se småflokke af rastende traner, men idag var der ingen. Tranefodringen i Pulken var i begyndelsen af årets tranesson meget effektiv og stort set alle områdets traner opholdt sig dér.
Vi ankom til Äspet, en strandengslokalitet på kysten ved Helge Ås nordlige munding, og vandrede ud til Fugletårnet ved Korran. Korran er en lagunesø dannet af en krumodde som har lukket sig og på en sandet ø ude i lagunen var klyderne allerede igang med at anlægge koloni. En hel del hidsige store præstekraver var også på plads og pilede omkring som mekanisk legetøj. De prægede i høj grad lydbilledet, sammen med strandskader og klyder. Blandt de mange andearter bemærkedes især gravand, krikand og et forelsket hvinandepar.
Fra Äspet havde man idag en udmærket udsigt, i Nordøst sås Landöns Skärgård, den sydligste udløber af den skærgårdskyst som fra Skånes nordøstkyst fortsætter det meste af vejen op langs Sverige. Mod syd kunne vi, omend i modlyset fra en strålende sol, som der i øvrigt ingen klager skal lyde over, se ned langs Ålakusten til Stenshoved. Når man ved, at det meste af Sveriges kyst består af skærgård forstår man, at Ålakusten er en eksotisk og populær sommerferiedestination for svenskere der bor oppe i landet. For os danske, derimod, ser den milslange sandstrand meget hjemlig ud.
Endelig drog vi afsted mod dagens hovedmål, Pulken. Jeg havde om morgenen optalt 2948 traner som havde overnattet. Da vi nåede frem til Pulken var antallet vokset til 3200 fugle, som for størstedelens vedkommende opholdt sig omkring foderpladsen hvor de havde selskab af en hel del gravænder. Vi studerede først tranerne fra min have, hvor vi indtog kaffe og kage i varmen på sydsiden af huset. Om vi så en af Härnestads storke har jeg simpelthen glemt. Storkene er blevet en så selvfølgelig del af Pulkens møblement, så jeg efterhånden glemmer at notere dem.
Fra Härnestadsvägen 127 vandrede vi ud til Utemuseet og oplevede nu tranerne på nærmeste hold. De fleste former for normal traneadfærd blev set, incl. dans. Tranerne var idag et næsten altoverskyggende landskabselement, men blandt de mange traners trompeterende råb kunne af og til den store regnspoves boblende trille udskilles og i Pulkens vandflader lå knarænder, gråænder og krikænder medens en han rørhøg blev årets første for mit vedkommende. Efterhånden som klokken nærmede sig de halv seks begyndte folk så småt at bryde op, men vi var nogle som blev og nød tranerne til kl 18:15.
