Karmindompappen synger i et træ ovre ved graften, en rød han, som flyver bort da jeg nærmer mig. Følger den i kikkerten og fanger en kredsende stork, som lige skal tjekkes. Hvid, selvfølgelig.
Kobbersneppesang fra Pulken, men ikke ren idyl. Kobbersneppeparret angriber rasende en lavtflyvende ravn. Så urolige de er, må de næsten have unger nede i engen. Viberne går op og følger til dørs. Dette kobbersneppepar er i år det eneste, i hele nedre Helge Å, udenfor Isternæset. Jeg under ravnen en kugle. Engene er for små, vadefuglene for få, men Vattenriket gør hvad de forår; de opvoksende tjørne i vest-Pulken samt Pyramiderne, er fældet, så kragefuglene ikke kan sidde dér og holde udkig efter vadefugleunger. Jeg var egentlig meget glad for det lille tjørneoverdrev, men jeg kan godt se fidusen i at fjerne det.
