DENNE GÅS ER SIMPELTHEN SET FOR GODT

Ingeborg og jeg var ude i morges, for at tælle Pulkens overnattende fugle. Jeg så bl.a. mindst 1400 sædgæs, 24 grågæs, 153 sangsvaner og en blå kærhøg, mens Ingeborg ikke så noget, før jeg foreslog, at vi gik ud og tjekkede den døde gås, som jeg kunne se ligge på odden i nord-Pulken (jeg kalder, rent privat, stedet for Vibefedtengen).
Da begyndte det først for alvor at være spændende for hende. Gåsen var både flot og blød, og hun ville gerne have den med hjem. Der satte jeg dog grænsen. Jeg kunne høre, at der var jagt, og det kunne vel være en skudt gås, som nogen ville komme og hente senere, og hvis der er noget jeg ikke vil, så er det at stjæle mine naboers jagtbytte, så gåsen fik lov at blive.

Det viste sig senere på dagen, at ingen naboer savnede dén gås, for den blev liggende - i hvert fald et stykke tid, indtil den blev ædt - af ti havørne!
Det var så også en udmærket kompensation for en gås, som ellers kunne være blevet min nytårsmiddag.

Her ser man, hvorledes gåsen bliver ædt af ti havørne (otte ses på billedet); det er en adult fugl, som spiser. Bemærk iøvrigt Aythya-kragen, som flyver forbi.

Ingeborg med sædgås på Vibefedtengen. 

Men hvad er det for en gås? Det er det klassiske problem: Fuglen er simpelthen set for godt. Det vidt udbredte orange på næbbet tyder på en 1k fugl. Overnæbbets cutting edges slår definitivt et sving. Hovedet er ret fuldfjedret og halsen virker kompakt. Disse ting tyder på tundrasædgås. Det vidt udbredte orange, leder dog tanken hen på 1k skovsædgås, men udbredelsen af orange på næbbet er en meget variabel karakter. Jeg tror det er en tundrasædgås, men hvor lige er cutting edges på en skovsædgås egentlig? Jeg vil meget gerne høre nogle kvalificerede bud på bestemmelsen.

Hel Figur. Oversiden bør kunne afsløre alderen.

Er sådan en gåsefod ikke bare smuk? I virkeligheden er den mere kontrastløs og voksagtig, og dermed langt dybere og mere koncentreret i farven, end fotoet her (taget med blitz) viser.

Vandstanden i Pulken er igen høj. Østersøen var igår 65 cm over normalvandstand, hvilket betyder, at vandet stuver op i Pulken. Samtidig har det jo, som bekendt, regnet helt vildt, i den seneste tid. Alt i alt har det resulteret i ekstremt højvande her, og Pulken er mindst 50% vanddækket og står i forbindelse med Egeside Sjö og Yngsjön. Det giver et smukt naturbillede, hvor engens små niveauforskelle står tydeligt frem. Man ser, at det lille kalkrigkær lige syd for krægekrattet nu er oversvømmet, og forstår lidt mere af detailforskellene i engen.

Intet nordlys, men månen stod op orange, overskåren, og hævede sig op i sydøstenvinden, omkranset af en orange halo, som var udfyldt med tyrkis. Sorte skyer drog hastigt mod nord. Vi er nu på nul grader.

Solopgang over eversvømmede enge, Pulken 30.12.2015

CARL ÆDLER

Jeg har på det seneste arbejdet med min tilgang til det, at se på fugle. Tankerne har gået på, at eftersom jeg sjældent har mulighed for, at tage på decideret fugletur, så må jeg se på de fugle, som jeg møder på min vej. Det betyder, at jeg gennem de seneste uger har fået en del husskader, alliker, musvitter og den slags i kikkerten. Overflyvende stormmåger granskes nøje; der er noget med fjerbedene omkring undergumpen, som jeg prøver på at få hold på. Jeg er altså begyndt, at tage vare på det selvfølgelige, tegne portrætter af knopsvaner, pibeænder og sådan noget. Det betyder, at jeg er begyndt, at bruge kikkerten mere, og jeg skal love for, at det har givet pote.

Den 25. december gik jeg tur med barnevognen i Farum, ned ad Kong Volmers Vej til Grettes Holm og videre østpå langs søen. Dernede fik jeg først kigget lidt på musvitter, så på hvinænder, og jo, hannerne har sorte undervinger. Ænderne lå fint, nær land. Farum Sø har en stejl nordbred, hvor vanddybden hurtigt falder, og jeg tror det var over denne undersøiske skråning de lå. Næste andeflok var en klat troldænder og jeg havde ikke kigget ret længe på dem, før en and med grå flanke, fortil flankeret af en hvid kile, kom ind i kikkertfeltet, for straks at dykke. Den kom op kort efter - halsbåndstroldand han! En super sjælden gæst fra Nordamerika i Farum Sø. Billedet nedenfor, som tydeligt viser halsbåndstroldandens karakteristika, tog jeg dagen efter, altså 26. december.

Halsbåndstroldand. Farum Sø 26.12.2015

Halsbåndtroldand er indenfor de seneste år set i Furesøen, Præstesø og Søndersø, senest i foråret 2014, hvor en adult han holdt til i Søndersø og Præstesø. Det er ikke umuligt, at det er den selv samme fugl, som nu igen har taget ophold i det indre Nordsjællands tunneldale. Det er heller ikke umuligt, at det ikke er. Under alle omstændigheder, var det en fantastisk oplevelse, at støde på sådan en super sjældenhed, sådan helt uforvarende. Fuglen blev set i Farum Sø til og med igår, af mange tilrejsende fuglekiggere, men den er ikke rapporteret idag.

Eftersom min nye taktik lader til at virke, følte jeg mig idag inspireret til at tage et smut omkring Valbyparken. Når det som sker, er det spændende, er succeskriteriet blishøne, og dem var der da også mange af. Ret snart hørtes et kald, som jeg umiddelbart tænkte var en isfugl, men fuglen kunne ikke findes, og jeg slog det hen. Men 54 toppede lappedykkere, hundreder af pibeænder og 50 store skalleslugere senere, kom den sgu frem, den lille blå vader, fløj nær forbi min obspost og gik til rast nær windsurferklubben. Turen afsluttedes med korttået træløber, en fed fugl, som er ret almindelig i Sydhavnen, hvor den liver op i hverdagen.

Det går udmærket. Det skal være mit nytårsforsæt, at intet er for kedeligt til at jeg løfter kikkerten.

Isfugl og blishøns, Kalveboderne 28.12.2015