Det er tydeligt, at det er blevet forår i Pulken. Det ser man af, at her pludselig ligger ænder i dagtimerne, ude i de oversvømmede enge. Hele vinteren bruger gråænderne Graften og Helge å som dagrasteplads, men et tydeligt forårstegn er, at de rykker ud i Pulkens småsøer. Her har de allerede fået selskab af gravænder - 20 gravænder. ligger her allerede.
Gravændernes antal kommer til at tidobles i løbet af marts. 209 gråænder ligger her, og selvfølgelig er vi allerede der henne, hvor man forventer en og anden trane. Også viben er kommet.

Jeg har det meste af vinteren været i København. København er faktisk, rent naturmæssigt, ikke kedelig, men jeg er nu sådan indrettet, at mit hjerte ligger et eller andet sted omkring Øresund. Et stort cirkelslag, som resulterer i, at jeg længes, hvor end jeg er.

Sydhavnen og Vesterbro, er mine københavnske "hjemmelokaliteter". I vintertiden tilbyder de fine naturoplevelser: korttåede træløbere, halemejser, pibeænder, vandrefalk, mistelten. Hvis vi breder synsfeltet lidt ud, har vinteren 2015-2016 desuden budt på en smuk han sortstrubet drossel, som har frekventeret baggårde i København NV. At kunne twitche denne juvel har, sammen med mine observationer i Kalveboderne, betydet meget, for min oplevelse af, at have kontakt til "fugleverdenen".

Københavns Sydhavn er, når Køge Bugt og Kalveboderne er tilfrosne, kendt for den våge, som  til stadighed består omkring Slusen. Her kan man, i isvintre, opleve tusindvis af ferskvandsdykænder, hundreder af små skalleslugere og mængder af små lappedykkere, måger, blishøns osv. Under sådanne forhold kan lidt af hvert ske, og jeg har da f.eks. været så heldig, at kunne notere rødhovedet and i Slusen.
Sådanne forhold har, selv sagt, ikke rådet i år. Det har været fint, at iagttage skarver og små lappedykkere på nært hold, en isfugl er det også blevet til, men isvinterens brutale sammentrykning af fugle i Slusen, har man i vinteren 2015-2016 ikke set.

At vende tilbage til Pulken, efter en vinter i København, er ærligt talt, spændende. Jeg skal indrømme, at jeg faktisk rystede på hånden, da jeg, ved min ankomst, skulle tjekke fem fugle, nederst på marken. De var grågæs, men tranen - den er her snart!
Jeg har selvfølgelig iagttaget vejret og jeg har konkluderet… yngletranerne bør være kommet nu.
Det var de også. I den sene eftermiddag stod to traner i engen.