Efter
afslutningen af endnu en forårsudstilling på Pulken, vil jeg gerne
sige tak til de mange besøgende, som siden den 17. marts har været
igennem mit ateliér/ mit hus/ min dagligstue. Jeg har haft op imod 1250
gæster, og det har betydet et væld af samtaler, lejlighedsvise
foredrag, guidning og mange glædelige gensyn.
Min
udstilling under tranevåren 2016 har været min ottende
forårsudstilling på Pulken. Min årligt tilbagevendende udstilling
under tranevåren er for mig blevet noget helt specielt. Det er lidt
svært at udtrykke, men som alle ved, kan man vænne sig til meget –
jeg har efterhånden vænnet mig til at sidde på første parket til
traner i tusinder, et af de største naturskuespil, som Skandinavien
har at byde på, og for den omstændighed, at dette ikke leder til
blaserthed, har jeg mine gæster at takke. Det som jeg får tilbage
fra mine gæster, er deres begejstring ved mødet med Pulkens
ekseptionelle natur, hvor tranerne naturligvis spiller en hovedrolle.
Dette revitaliserer selv sagt mit eget engagement i til stadighed at
udforske og formidle.
Også
i år har flere gæster fortalt mig, at de besøgte os tilbage i
2009, det første år, og at de da oplevede vore enæggede
tvillinger, Solveig og Ingeborg, som dengang, som etårige, legede i
deres kravlegård, midt i menneskemylderet. I år har Jessicas og min
yngste, Vigulf, indtaget scenen, mens tvillingerne spiller i-pad
ovenpå. Ingeborg og Solveig er nu store, selvstændige piger, som
dyrker de interesser, som deres alder byder, men alligevel – i dag
lå de i en times tid på maven i haven med deres akvarelfarver, og
malede forårsblomster efter levende model. Vigulf er to år gammel,
fodboldspiller og eventyrer. Han vandrede forleden aften direkte mod
Pulken, nåede en god bid ud over marken, før jeg indhentede ham,
hvorpå han kravlede under hegnet til p-pladsen og fortsatte fremad.
”Vand!” udbrød han, og pegede på Pulken. Derpå kom en sent
ankommende traneflok ind fra nord i solnedgangen - ”Traner!”
udbrød Vigulf grinende, hvorefter jeg var nødt til at løfte ham op
på skuldrene – ellers havde han fortsat direkte ud i Pulken. Jeg
forklarede ham, at vi ikke kunne gå længere, fordi tranerne skulle
have ro til at sove, og bar ham hjem, foregivende at jeg var en hest.
 |
| Forårsblomster i haven, påskelilje, vorterod, guldstjerne, vinca, tusindfryd og vår-gæslingeblomst. Solveig Dagny Tofte-Hjort. |
 |
| Forårsblomster i haven. Vinca, påskelilje, vorterod, tusindfryd, vår-gæslingeblomst, guldstjerne. Ingeborg Siri Tofte-Hjort |
Tranesæsonen
i år er endnu ikke slut. Til aften talte jeg minimum 1500 traner på
Pulken, og det fylder godt i landskabet. Vi må aldrig glemme, at
årets maksimumtælling ved Hornborgasjön i 1970'erne var under 1000
traner, uden at dette betød, at folk holdt op med at valfarte
dertil. Oplevelsen af ”mange” er derfor stadig præsent på
Pulken, men i lyset af de seneste to års topnoteringer her, tænker
jeg alligevel, at det kan forholde sig sådan, at de traner, som nu
er tilbage, kan være yngre, ikke ynglende fugle – samt et antal af
de sædvanlige krykhusarer, som ender enhver tranesæson: Halte,
enbenede osv.
Hvad
angår Pulkens øvrige fugleliv, så bemærker man gravand, som
opholder sig her i et antal af op mod 200, diverse svømmeænder,
hvor gråand er den talrigste, fulgt af krikand (daglig omkring 200),
pibeand (daglig omkring 70), skeand, nu og da knarand, spidsand og så
et enkelt atlingandepar. Vadefuglene er repræsenterede ved de
ynglende dobbeltbekkasiner, store regnspover, rødben og viber, og
blandt trækgæsterne bemærkes svaleklire, brushane og almindelig
ryle.
Sølvhejre
er set ved flere lejligheder i år. En række spændende rovfugle ses
regelmæssigt: Fiskeørn, havørn, vandrefalk og rød glente. Duehøg
er noteret, ligesom dværgfalk, men det har været mere ”by
chance”.
Hvis
jeg skal kigge lidt på Pulkens hitpotentiale i den kommende tid, så
vil jeg personlig lægge min aktivitet på, at tjekke for eventuelle
amerikanske pibe- og krikænder. En eventuel prærietrane bør komme
efter det store rykind af nordgående traner, altså i perioden medio
april – primo maj. I oplandet til Pulken, særligt på
sandsteppelokaliteterne, vil det være oplagt at lede efter
ringdrossel, mens gulirisk og rødtoppet fuglekonge er ved at besætte
territorier i kystskovene langs Hanöbukten. Flere rødtoppede
fuglekonger er allerede noterede. Set i bakspejlet, går vi nu ind i
en tid, hvor meget uventet kan ske. Mine forår i Vattenriket har
bl.a. budt på arter som hvidhalset fluesnapper, vendehals, kohejre,
plettet mudderklire, steppeørn, lundsanger, amerikansk krikand,
islom, damklire, hvidvinget terne, hedehøg og steppehøg. Småflokke
af nordisk lappedykker, sortand, havlit og fløjlsand hører til
normalen langs Ålakusten, og efterhånden som foråret bevæger sig
ind i forsommer tilbyder Nordøstskåne helt enkelt fremragende
muligheder for den naturinteresserede. På Sånnarna flyver snart den
sortplettede blåfugl, Pulken vil blomstre i skjallerens gule farve,
kombineret med pukkellæbens hvidgrønne, mens andre lokaliteter i
nærområdet vil kunne fremvise salepgøgeurt, flueblomst, melet
kodriver, opret kobjælde og riddergøgeurt. Da vil vi skrive juni,
og karmindompappen vil synge fra toppen af mit birketræ.
