FORÅRSUDSTILLING 2024: ÅBENT/ÖPPET 23. MARTS - 7. APRIL samt 13-14. april, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

23. marts 2017

8000 RASTENDE TRANER IDAG - SKAL VI RUNDE 10000 TIL WEEKENDEN?

Før solopgang her til morgen. I tusmørket kan man skelne sangsvaner og en enkelt pibesvane, sammen med bramgæs.
Før solopgang. Tranerne står i vandfladerne, fylder dem næsten helt. Bramgæs i luften. De står tidligt op.
Så er solen oppe, og tranerne er flyttet over på engen.

Dejlig, vindstille morgen i Pulkens Utemuseum. Allerede ved halv femtiden imorges var jeg ude i haven og lytte til det massive kor af knurrende traner. Tranen har en "nattelyd", jeg skal ikke kunne sige om de ikke også bruger den om dagen, men hvis de gør, drukner den i hvert fald i alt råberiet. Om nattener de mere lavmælte, og da lyder der fra traneflokken en lav, knurrende rumlen, som ikke er ulig et fjernt tog. Det frøs halvanden grad og i god tid før solopgang bevægede jeg mig ud til Utemuseet, som fugletårnet i Pulken kaldes. Alle traner stod stadig på overnatningspladserne, dvs.



ude i vandfladerne. Kun Ulf var allerede mødt op, han kørte rundt ude på engen i hans traktor og spredte korn til tranerne.

Og der var godt nok mange, det kunne jeg se med det samme. Mit umiddelbare gæt var mindst 6000, og efter en stund ankom fotografen Karlo, som kunne fortælle, at der var mindst 8000. Det var gårsdagens tælling endt på. Jeg tror det gerne, igår havde vi klart vejr med flotte, hvide skyer og en hård sydvestenvind, som nærmest ikke var til at holde ud, at være ude i. Lige det rette vejr til tranetræk. Allerede sidst på formiddagen ankom den første flok og tiltrækket blev ved til det blev mørkt.
Billede fra igår eftermiddag. Ankommende traner.






Her er en gruppe, lige over huset. De er begyndt at kaste sig i et stejlt glid, for at få k
Det skal blive interessant at se, hvordan det kommer til at udvikle sig de kommende dage. Idag er der lovet meget svag nordøstenvind, foreløbig er her vindstille, men imorgen skal det blive jævn sydvestenvind. Det er ikke umuligt, at det bliver i år, at Pulken runder 10.000 rastende traner. Det kunne f.eks. blive imorgen aften.

Her ses bl.a. trane, vandrefalk, gråand og gravand.
Andre småobs fra de seneste dage: I dag sidder en adult vandrefalk på en pæl, mens tranerne myldrer omkring den. Stadig 2k pibesvane, ankomst af rødben og gransanger. i forgårs gik en umærket stork omkring mellem tranerne, og det er den "bedste" stork jeg har set her. Den sørgede jeg sandelig også for, at få set fra haven. Man kunne jo spørge Ulf, om der er en af hans storke, som har tabt alle ringe, men hvorfor dog ødelægge de små fornøjelser man har?