FORÅRSUDSTILLING 2024: ÅBENT/ÖPPET 23. MARTS - 7. APRIL samt 13-14. april, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

15. april 2017

PULKEN STYRE OG STYRE

Sølvhejre, Yngsjön her til formiddag.



Mens folk sidder i deres sofaer, er vi nogle som birder. Inden 10:30 havde jeg konstateret både en meget sjælden rovterne, som ikke er set i Pulken i flere år, og så den knapt så sjældne (årligt forekommende) sølvhejre, som nu har været her i flere dage. Den holder mest til langs rørkanten ud mod engen ved Yngsjö, men viser sig af og til i Pulken. Når jeg sammenholder årets sølvhejreobs i Pulken, ligner det 2-3 fugle.

Dagens foreløbige hit, rovternen, fiskede i Helge Å, og sås meget flot i ca 20 minutter. Desuden fiskeørn. Her er stadig traner - i går aftes ca 1000 - og også i går en tidlig sortklire, 9 brushaner og endnu en stor forekomst af skeand - 56. Det er mange, men for et par dage siden var her 80! Spidsand også velrepræsenteret - i går 7. Her dukker hele tiden noget op, så er det vandrefalk, så er det blå kærhøg, havørn kommer forbi daglig. Lige nu vælter sneen ned. Det bør have tvunget nogle fugle ned i Pulken, og når jeg lukker kl. 17, skal jeg ud og finde flere fede fugle.