Natligt snefald efterlod de frosne vandflader hvide. Vinden var i midlertid sydvestlig, og tøvejret trak i dagens løb mørke faner i den snedækkede is. Pulken i kold østenvind er et frossent øde, begivenhedsløse dage, hvor fuglene er som sunket i jorden, men idag var her en duft af nylig tøet jord, græssende sædgæs og sangsvaner på himmelen.
Og så klokken 14, da jeg kiggede op fra "årsbokslut", den store, årligt tilbagevendende, skæbnesvangre blækregning, traner!
Tidlige traner, en flok på 10. Der var både dans og duetråb og senere sås en trane i "paradeflugt", en adfærd, som jeg har indtryk af nærmest kun ses på ynglelokaliteten. Disse tidlige traner er efter al sandsynlighed lokale ynglefugle. Det må de være. Det er ikke den første milde vinter jeg oplever i Pulken, og min erfaring er, at selvom de lokale ynglefugle ankommer nok så tidligt, så skubbes kulminationen af de nordligere ynglefugles træk kun marginalt. Den venter jeg ikke før vi når ultimo marts.
Grønirisk og musvit har sunget idag, men småfugle ser man ellers ikke meget til i en have med græs, muldvarpeskud og nogle birketræer. Først om aftenen giver de sig til kende, når de søger nattesæde. I svalerederne under tagskægget overnatter de lokale gærdesmutter. I tusmørketimen bliver de pludselig meget synlige, når de sidder på den ledning som slår en sløjfe lige udenfor mit vindue. Ledningen forbinder en parabol med ingenting. Parabolen hænger der som en mulighed; ledningen fordi den om sommeren er svalernes foretrukne siddeplads, og om vinteren altså gærdesmutternes. I går var en af smutterne endda kommet ind i stuen, hvor den havde søgt nattesæde i mappen med mit danske årsregnskab for 2017. Der blev den naturligvis forstyrret, og den måtte indfanges med insektnet og lukkes ud.
Ud over den obligatoriske blækregning er jeg nu i gang med at forberede min tiende forårsudstilling i Pulken. Og det er ikke den eneste udstilling jeg forbereder, den 18. marts åbner Geocenter Møns Klint for sæsonen, og der har jeg i år fået lov til at udstille Tranefrisen, min 15 meter lange akvarel. Jeg vil gerne supplere tranefrisen med andet materiale fra Møn, så jeg har malet lidt i området, bl.a. nedenstående lille akvarel fra Jydelejet Fald, den er malet i frostvejr, så det var ikke helt let. Farverne frøs hurtigt til farvede iskrystaller, som snarere end at smøres rundt, måtte skubbes omkring:
