 |
| Hen under aften 1. marts. |
Har det nu ikke sneet uafbrudt i over
et døgn? Det tror jeg bestemt det har. Undertiden store, vidtløftige
fnug; så kraftig vind, med små, hårde kugler et sted mellem hagl
og fnug, som blev kastet mod en, som riskorn på et brudepar. Da jeg
sad på dørtrinnet og kiggede i Niels Peter Andreasens bog om hans
liv med vandrefalken lagde en stor stjerne sig til hvile på side
198. Og det sner endnu. Hvis jeg tidligere på vinteren, hvor
barfrosten lukkede vandfladerne, har fundet fuglelivet lidt kedeligt,
så var det da intet imod nu. Pulken er nediset og dækket af dyb
sne, Helge Å er næsten tilfrossen. Ingen vandkanter med
spankulerende krager, intet at hente for havørnen.
Men en markmus kiggede nysgerrigt op
fra sit hul i sneen, da jeg før var ude med fuglefrø. En aften kom
skovhornuglen lydløst forbi – det er snart en hel fødekæde. Den
ugle har garanteret sin dagrasteplads i naboens fyrretræer. Her
ville det være en hjælp, hvis det ville holde op med at sne, for
eventuel uglegylp, som kunne afsløre dagrastepladsen, dækkes
hurtigt til.
Smuk er den nu, sneen. Jeg har malet
det ene landskab efter det andet i disse dage. Her er groft sagt tre
elementer, sneflade, elleskov og himmel, og alt efter lyset ændrer
de farve. Når det er klart nok, er der yderligere den fjerne ås,
hvor sneen lige nu er rosa, mens den ude på marken er ved at kamme
over i turkis, med en koboltblå stribe langs skovkanten. Det sidste
er i virkeligheden en hallucination. Det er øjet, som ikke magter
overgangen mellem mørk skov og blændende sne og så skaber en farve
ind imellem. Prøv selv at se efter! Hvis man først bliver opmærksom
på fænomenet, vil man bemærke det i mange sammenhænge, jeg bruger
disse hallucinationer aktivt i mit arbejde. Og det er vel egentlig
surrealisme, eller hvad?
Og så holdt da sneen endelig inde. Der
skal ikke andet til end en lille opklaring før ravnene, som lader
til at være kloge nok til at nyde flugten for dens egen skyld, leger
mod himmelen. En havørn lander pludselig i sneen, ganske nærved, og
den sidder længe nok til at blive tegnet. Der er et fantastisk lys
på undersiden af rovfuglene, som nu igen er på vingerne, havørn,
musvåge og rød glente. Fire traner i disen over Egeside Träsk med
snedækkede enge i forgrunden. Døde elletræer med sne på
nordsiden. Det er et syn jeg vil huske, det kommer jeg nok til at
male. Straks efter kommer en kongeørn flaksende over skoven, skarpt
forfulgt af en ravn.
Det bliver sværere og sværere, at
holde modet nede.
 |
| Jeg er blevet rigtig glad for at inddrage vejret i mit arbejde. Helt konkret: bemærk hvordan kulden har tegnet iskrystaller i den mørke sky. |
 |
| Gammel havørn i sneen. |
