TRANEVÅR 2018 LUKKET PGA SYGDOM!

3. marts 2018

TÆT SNEFALD, OPKLARING






Hen under aften 1. marts.


Har det nu ikke sneet uafbrudt i over et døgn? Det tror jeg bestemt det har. Undertiden store, vidtløftige fnug; så kraftig vind, med små, hårde kugler et sted mellem hagl og fnug, som blev kastet mod en, som riskorn på et brudepar. Da jeg sad på dørtrinnet og kiggede i Niels Peter Andreasens bog om hans liv med vandrefalken lagde en stor stjerne sig til hvile på side 198. Og det sner endnu. Hvis jeg tidligere på vinteren, hvor barfrosten lukkede vandfladerne, har fundet fuglelivet lidt kedeligt, så var det da intet imod nu. Pulken er nediset og dækket af dyb sne, Helge Å er næsten tilfrossen. Ingen vandkanter med spankulerende krager, intet at hente for havørnen.

Men en markmus kiggede nysgerrigt op fra sit hul i sneen, da jeg før var ude med fuglefrø. En aften kom skovhornuglen lydløst forbi – det er snart en hel fødekæde. Den ugle har garanteret sin dagrasteplads i naboens fyrretræer. Her ville det være en hjælp, hvis det ville holde op med at sne, for eventuel uglegylp, som kunne afsløre dagrastepladsen, dækkes hurtigt til.

Smuk er den nu, sneen. Jeg har malet det ene landskab efter det andet i disse dage. Her er groft sagt tre elementer, sneflade, elleskov og himmel, og alt efter lyset ændrer de farve. Når det er klart nok, er der yderligere den fjerne ås, hvor sneen lige nu er rosa, mens den ude på marken er ved at kamme over i turkis, med en koboltblå stribe langs skovkanten. Det sidste er i virkeligheden en hallucination. Det er øjet, som ikke magter overgangen mellem mørk skov og blændende sne og så skaber en farve ind imellem. Prøv selv at se efter! Hvis man først bliver opmærksom på fænomenet, vil man bemærke det i mange sammenhænge, jeg bruger disse hallucinationer aktivt i mit arbejde. Og det er vel egentlig surrealisme, eller hvad?

Og så holdt da sneen endelig inde. Der skal ikke andet til end en lille opklaring før ravnene, som lader til at være kloge nok til at nyde flugten for dens egen skyld, leger mod himmelen. En havørn lander pludselig i sneen, ganske nærved, og den sidder længe nok til at blive tegnet. Der er et fantastisk lys på undersiden af rovfuglene, som nu igen er på vingerne, havørn, musvåge og rød glente. Fire traner i disen over Egeside Träsk med snedækkede enge i forgrunden. Døde elletræer med sne på nordsiden. Det er et syn jeg vil huske, det kommer jeg nok til at male. Straks efter kommer en kongeørn flaksende over skoven, skarpt forfulgt af en ravn.
Det bliver sværere og sværere, at holde modet nede.

Jeg er blevet rigtig glad for at inddrage vejret i mit arbejde. Helt konkret: bemærk hvordan kulden har tegnet iskrystaller i den mørke sky.

Gammel havørn i sneen.