 |
En fiskeørn flyver lavt over marken, sænker benene og skyder en ordentlig hvid ladning bagud. Så vender den om, som om den lige vil se, hvor klatten landede, vender igen og fortsætter videre ad Yngsjön til. Hvad det lige handlede om, skal jeg ikke kunne sige.
Den disede, stille morgen gav håb om et eller andet spændende. En lærkefalk fløj tæt forbi, mens jeg drak en tår morgenkaffe og derefter luskede jeg langs Graften og i Beteshagen. Jeg tjekkede trolig småfuglene som lettede foran mig på grusstien i håb om at finde en hortulan - det var nu altsammen stillitser og tornirisker. Jeg har tjekket gule vipstjerter - enkelte fine thunbergi-hanner imellem i disse dage - ja og svalerne har jeg kigget igennem. Dagens største sjældenhed havde dog meget lidt at gøre med morgentåge, det var nemlig to tyrkerduer, blot andet fund i haven. Det er den slags man kan more sig med, når man kender en lokalitet så godt, at man ved hvornår man skal blive overrasket.
Så blev det alligevel mere spændende kl. 12:58, da jeg får øje på to store kobbersnepper langt ude i engen. Stor kobbersneppe er vel en omtrent årlig gæst i Pulken, og har ynglet en enkelt gang i min tid. Den hører dog absolut til det usædvanlige. Jeg skyndte mig ud for at få et nærmere kig på dem, og så vidt jeg kan bedømme var det en han og en hun. De var stadig på plads ved 19-tiden. Jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvordan det fund skal tolkes. Det kan være trækgæster, men det kan også være et dårligt tegn, nemlig evt. fugle, som har opgivet Håslövs Ängar eller Isternäset, som er de to mest stabile ynglelokaliteter for arten i Vattenriket. Jeg har hørt, at situationen ikke ser god ud på Håslövs Ängar i år, dog blot en passant.
Hvordan det så end forholder sig så ser Pulken fantastisk ud i år, og hvis ikke det var for den forbandede ræv, kunne der nok produceres kobbersnepper her. Her er fortsat store åbne vandflader og desuden varierende græshøjde. Engen er åbenbart fuld af mad. Brushønsene bener omkring mellem mælkebøtterne og fouragerer og dobbeltbekkasinere står frit fremme på græsset og borer efter orm, Det gjorde kobbersnepperne sådan set også.
Vandstanden falder stadig og brushønsene foretrækker nu at danse ude på resterne af en gammel grusvej, som går hen over kæret, og nu er dukket frem, fordi vandet er faldet. Jeg glæder mig virkelig over dem. I dag har jeg talt 63. Der var et fint moment her til aften. Jeg hørte vingesus og kiggede op. Det var 40 brushøns som strøg lavt hen over taget og videre ud mod engene.
 |
| Detnn opfatter jeg som en hun |
 |
| Og denne som en han. Stor kobbersneppe, Pulken 1. maj 2019 |
Vejet og fundet for tung, kunne man sige. Efter et nyt kig på billederne af kærhøgen fra i forgårs må jeg revidere min opfattelse. Man ser en lys streg i højre vinge, det troede jeg umiddelbart betød en manglende håndsvingfjer - men der mangler ikke nogen svingfjer, der er ti, som der skal være. En alternativ forklaring kan være, at en inderfane er kommet til at sidde forkert, og er kommet om på vingeoversiden. Den lyse streg fortsætter, så vidt jeg kan se, op i de store hånddækfjer, så en af disse mangler muligvis.
Men den svingfjersformel man ser, skal åbenbart tages alvorligt, og så bliver det svært at gøre fuglen til en blå kærhøg. Jeg arbejder videre med den.
