 |
| Analyse af fotoet længere nede; Hvad er dette for en kjove? |
I to dage har det blæst voldsomt fra nordvest. Det skal give nogle havfugle i Kattegat, og jeg har benyttet lejligheden til bl.a. at få studeret nogle arter, som jeg ellers ser alt for sjældent.
Det er, når man ser på havbundens topografi i Kattegat, ikke så underligt, at farvandet er så forholdsvis rigt på havfugle. Fra Skagerrak går et dyb ind mod Bohuslen. Fra dette dyb går en arm ned langs svenskekysten. Sådanne havdyb giver fødemuligheder for havfugle, og med tanke på dette, må disse farvande vel egentlig være mere interessante, set fra en havfugls perspektiv, end Nordsøen, som jo sådan set blot er en fladvandet slette, næsten hele vejen fra Jylland til nogle få kilometer fra den britiske kyst. Ja, hvad ved jeg - men det er da tankevækkende, at kuhls skråpe er set så ofte på den svenske vestkyst, og at de danske og svenske fund af petreller også er gjort i dette farvand - og netop ikke på den jyske vestkyst.
I går tog jeg til Rågeleje, og det viste sig at være et godt valg.
I gamle dage, i 1980'erne, var sule noget man meldte. I går gik der en konstant strøm. Det samme gjaldt storkjove. Jeg var ikke i stand til at holde styr på antallene, men det var der heldigvis andre som var (se DOF-basen), og så vidt jeg husker, kom tallet op på omtrent 700-800 hhv. ca 250. Andre fede fugle var en almindelig skråpe, en ret lys ung lille kjove og en super flot sodfarvet skråpe i et helt fantastisk lys, så man kunne se, at det rent faktisk er en brun fugl med gråvide felter på undersiden af hånden.
Ud over disse indlysende highlights var der også god mulighed for, at få kigget på trækkende almindelige arter som ederfugl, sortand og almindelig ryle. For mig er det vigtigt at se fuglene igen og igen - jeg kan li'det, men det er også en af de vigtigste elementer i min arbejdsproces. Når man maler fugle kan man jo altid tjekke diverse fotos. Så kan man se hvordan det er, men i felten kan man se hvordan det ser ud, og det er to forskellige ting. Med årene kan jeg se mere og mere, men jeg bliver stadig overrumplet af fuglene, hvis jeg virkelig ser på dem.
I dag gik turen til Båstad og Skummeslövsstrand. Det var langt fra samme fest som gårsdagen, men havde alligevel sine momenter. Sjovest var kjoven jeg har malet - den ovenfor. Det er en analyse af det temmelig dårlige foto jeg fik, og jeg har malet de detaljer, som jeg synes, at det viser - og gjort dem tydelige. Fotoet er her:
Jeg vil gerne vide hvad det er, så jeg kan lære noget, og jeg bliver glad for kvalificerede bud på en bestemmelse.
Det er mellem- eller almindelig kjove. Så langt er jeg med. Førsteindtrykket, da den fløj forbi Båstads havn på ganske nært hold, men meget, meget hurtigt, var mellemkjove. Den fløj ind mod Malen, ind i bugten øst for havnen, og jeg løb over og fandt den liggende på vandet. Siden lettede den, og begyndte at jage, og nu blev jeg i tvivl. Den var en del mindre end mågen som den var efter, men desværre havde jeg ikke åndsnærværelse nok til at bestemme mågen - det er jo ikke helt ligemeget, om det er en svartbag eller en sølvmåge, hvis man skal sammenligne størrelse. Jeg ser lidt modstridende karakterer: dobbelt hvidt vingefelt, fed mave og bånd på flanker og bryst peger alt sammen på mellemkjove, men den (eller de) forlængede halefjer ser spidse ud. Det passer på almindelig. Og næbbet - er det stort nok til mellemkjove? I øvrigt så jeg den ringe, da jeg partout skulle ødelægge oplevelsen ved at forsøge at fotografere.
Her er også et billede af fuglen på vandet (hvis det overhovedet er samme fugl, men det tror jeg nu det er, for den baskede på et tidspunkt, og viste da hvid bug):
Det var ikke blot kjoven som jog rundt efter havfugle, en ung vandrefalk var også i gang ude over havet, hvor den forsøgte sig med både måger og mallemuk.
Dagens mest mystiske obs var dog en fugl set fra Skummeslövsstrand. En stormfugl, minimum lige så stor som mallemuk. Den var meget langt ude, men de mallemukker, som fløj i samme afstand, var stadig helt karakteristiske og umiskendeligt mallemukker. Den sås i klart solskin og medlys, med mørkeblåt land som baggrund, og det af dragten man kunne se var følgende: kridhvid bug, ditto undervinger og brune vingeoversider. Hoved og hale kunne ikke ses, når man så rygsiden. Dertil var den for fjern.
Det lykkedes desværre blot én af mine medobservatører at se fuglen, og det meget kort. Selv så jeg den bedst, den var spidsvinget og fløj i meget høje buer, uden at slå med vingerne én eneste gang. Jeg så ca 8-10 buer, så snød den mig, og var væk. Dette er så langt dén observation når, men jeg er bange for, at der her røg noget godt i skraldespanden.
PS. Angående kjoven får jeg pludselig en tanke. Jeg har hele tiden taget det for givet, at det er en juvenil fugl, men måske er det i virkeligheden en 2k?
