Mine noter fra dette forår fylder nu præcis hundrede sider i notesbogen. Med det i baghovedet, er det måske ikke så underligt, at jeg I slutningen af februar havde den tanke, at det virkede overmægtigt at skulle igennem endnu et forår. En alligevel noget ejendommelige tanke om, at det var min pligt, at fiskeørnens, den hvidevipstjerts og alle de øvrige forårsfugles ankomst hertil blev registreret, at det meste blev opdaget, talt og noteret og at alt blev bestemt korrekt. Virkeligheden har været, at jeg er blevet suget ind i den fortælling, som et forår også kan være. Oplevelsen afspejles ikke ved en nøgtern artsgennemgang. Den spænding og forventning som jeg har oplevet hver gang jeg har afsøgt eng, himmel og vandflade, med de muligheder for spændende fugle, som vejr og dato har tilsagt mig, er i virkeligheden essensen af, hvad det giver mig at være i naturen. Hvad "spændende fugle" vil sige, afhænger af meget forskelligt. I februar kan det være en tidligt ankommet gruppe skeænder. Sidst i marts er klart vejr og sydvestenvind tegn til, at jeg skal opleve tranernes helt store ankomstdag. En uge inde i april bliver steppehøg en slags besættelse - og at luske sig frem til en tavs skovsanger i en af Pulkens ellelunde, er som at opdage et regulært hit.
I år har jeg mod sædvanen holdt mig for mig selv, fundet andre vinkler på at opleve naturen i Kristianstads Vattenrike. Som sædvanlig med udgangspunkt i det stykke vildmark og kulturhistorie, som er Pulken-Yngsjön-Egeside-reservatet. Jeg har koncentreret mig om at gå på opdagelse og den eneste fugl jeg er kørt efter, har været den fine "vitstjärniga" blåhals, som har slået sig ned i Hercules. Den art har jeg søgt efter i egne "hemmamarker" i et par år, så den måtte jeg opleve. Jeg er blevet overrasket på ny, over hvor rige muligheder her er. Det er stor natur. Er det ikke en rigdom, at køre ud en aften og være nogenlunde sikker på at se flere elge, sort sol og tusindvis af traner, mens rørdrummen pauker? Gu' er det det.
Det har været et forår med rørdrum og ringdrossel, sølvhejrer, vendehalse og selvlysende rosetter af melet kodriver i engen. Knarænder i antal, steppehøg, kaldende fiskeørne, elge i flok og naturligvis tranerne, som sætter scenen. Nye erkendelser, og alt sammenholdt med års erfaring fra området, så man ved, at der skulle gå tretten år, før det lykkedes at få skovsangeren på Pulken-artslisten, og at tre tyrkerduer eller en trækkende sortstrubet lom er noget, som skal nydes.
Denne sammenfatning af tranevåren bygger først og fremmest på mine egne observationer. En del tranetal er dog andres arbejde. Jeg må indrømme, at det interesserer mig mest at tælle dem først på sæsonen, inden alle de andre fuglekiggere kommer. Også antallet af sølvhejreobservationer har jeg måttet finde på Svalan, men kan tilføje, at jeg har noteret arten på mindst fem datoer og mindst 11 stk.
 |
| Blåhalsen Hercules. |
Mild og våd begyndelse
Det hele begyndte godt, og vældig vådt. Ultimo februar, efter en regnfuld vinter, var kun meget lidt af Pulken oven vande. Hele Egeside lå oversvømmet af en vandflade svarende til Stora Yngsjön, som den må have set ud frem til 1774. Den højeste vandstand jeg noterede indtraf 27. februar, hvor målepinden i Graften var oppe på 110 cm over normal vandstand. Hvordan "normal vandstand" er defineret i så dynamisk et system som Helge Å, aner jeg ikke. Højt var det, og i en periode boede jeg på en ø sammen med fem harer. Vandet faldt siden støt, men endnu i dag, 15/5, er der en betragtelig vandflade også i Pulkens centrale kær, ja selv i vest-Pulken. Der gives år, hvor jeg ikke kan se vandflade fra huset allerede midt i april.
Den store lavvandede sø tiltrak store mængder af rastende måger, hvilket ellers ikke er noget man ser så tit her. Min højeste notering blev 550 rastende sølvmåger 4/3.
 | ||
| Pulken ved tranevårens begyndelse ultimo februar, set fra min skorsten. |
 | ||
| Nogenlunde samme retning, blot zoomet lidt ud og to måneder senere. Atter fra skorstenen, blot 1/5. |
Et hjørne som de færreste har oplevet, er den eng, som ligger mellem Pulken og Yngsjösjön. Det er vel egentlig en mark, som får lov at blive holdt åben på grund af jagt. I år var dette et sted, hvor dobbeltbekkasiner rastede.
 |
| Jeg maler et nærbillede af Yngsjöns eng 9/5. Der hvor jeg sidder er den et kalkrigkær, blomsterne er melet kodriver, og jeg kan forsikre, at jeg har sat mig meget omhyggeligt, så ingen af dem er blevet knækket. |
 |
| Kredsende traner over Juleboda 19/3. I vestenvinden flyver tranerne op langs Skånes østkyst og drejer siden til venstre, op mod vinden, når de når i højde med Pulken. |
Tranerne
I år foretog jeg min første optælling af overnattende traner 24/2 kl. 17:52; den løb op i 13 fugle. I de første martsdage lå antallet på ca 200 men allerede den 9/3 talte jeg 1030, og det er muligvis første gang, at over tusinde traner raster primo marts. 29/3 blev med 6700 fugle årets kulminationsdato. Altså en ganske normal dato, trods den milde vinter. Det milde vejr afspejledes til gengæld i, at meget høje antal kunne ses gennem det meste af marts. F.eks. ville Everts optælling af 3700 fugle allerede den 14/3 have været et rekordhøjt antal tilbage i 2008. De 6700 ved kulminationen i 2020 er ikke så impornerende set i forhold til sidste års suite af dage med 8000+ og en kulmination med over 10.000. Jeg vil afholde mig fra at gå ind i den gætteleg det er, at analysere grunden.
Sidste notering af over tusinde fugle blev 13/4. Det blev således en meget langvarig affære i 2020. Den ekstreme modsætning var 2018, hvor det hele, så vidt jeg husker, løb af stabelen i løbet af blot to uger. Grunden var da, at det var snevinter frem til månedsskiftet marts -april.
 |
| Typisk. |
 |
| Af og til letter alle Pulkens traner på én gang. Her et lille udsnit af en fælles opflyvning, sikkert udløst af en eller anden forstyrrelse. |
Jeg har virkelig nydt stærene i år. Her har været usædvanlig mange, og jeg har haft nogle meget smukke oplevelser med dem. F.eks. i Pulken om aftenen den 20. marts: Mens det ene tranebånd efter det andet fløj ind og landede, pulserede 4700 stære i luftrummet. Læg dertil en vandrefalk mod en gulorange himmel, den krydrede duft af våd eng og den pludselige kulde, når solen taber magten og fugten rejser sig af engene og svider i næsen. Tidligt forår.
Jeg gjorde et nummer ud af at finde ud af hvor stærene egentlig overnattede, uden at det dog kunne fastslås præcist; muligvis Egeside Träsk, men andre aftener fløj de mod Lillesjö. Derved opdagede jeg, at oplevelsen af dem - og af tranerne! - ikke var mindre spektakulær set fra Yngsjösjöns enge. Her oplevede jeg dem bl.a. den 23/3 om aftenen: Minimum 8906 stære var i luften (talt på foto) - undertiden i én kæmpe flok - og da tranefodringen i Pulken endnu ikke var påbegyndt fløj tusinder af traner, som havde fourageret på markerne mellem Helge Å og Yngsjö Kapel, også forbi. Det hele skuespil foregik med en rød aftenhimmel som baggrund, noget man ikke rigtig ser i Pulken, hvor man kigger mod syd og sydvest. Men fra Yngsjöengene ser man direkte vestpå, mod gennemlyst rørskov, sorte træsilhouetter, rød himmel og en koboltblå Linderödsås. Det kan anbefales.
 |
| Traner og stære i luften over Yngsjösjön 23/3 2020 |
 |
| Sådan tæller man 8906 stære. |
Stemmer i natten
Fra 26/3 til 2/5 har en rørdrum pauket i Yngsjösjöns rørskov. 5/4 hørtes yderligere én paukende fra en position umiddelbart syd for Helge Å, men denne må have været en trækgæst, for jeg har ellers kun hørt en ad gangen. Rørdrummens pauken har tilføjet et fint bas-element til dette forårs fuglekor, til nattens tranemurren, rødbenefløjt og vibesang. At den ikke har givet lyd i den seneste tid håber jeg betyder, at den har fået kaldt en mage ned. Vi får se.
Her vil jeg lige klemme endnu en hejre ind, nemlig sølvhejre. Arten er noteret i Pulken på 8 datoer, flest 6 rastende 5/4. Dertil sås én flyvende østpå langs Helge Å ved Yngsjösjön 2/5.
Skovhornugle hørtes første gang synge 27/2. Det viste sig at dreje sig om et ynglepar, jeg har hørt sang næsten daglig hele foråret og ved et par tilfælde har jeg endda set dem jage i haven. Den 9/5 hørtes så endelig tiggekald fra mindst én unge.
Årets første nattergal i Pulken hørtes 30/4 og primo maj har det klukket og boblet af nattergalesang, så det er svært at holde styr på antallene.
 |
| Yngsjösjön ligger fuldkommen skjult af tæt rørskov. Turen der ind går gennem denne, og bringer én i nærkontakt med sivsangere og skægmejser, akkompagneet af rørdrum og vandrikse. |
 |
| Sølvhejre i det centrale kær 8/5. Grøden er ved at overtage vandfladen. |
Rovfugle
Det har ikke været kedeligt at kigge efter rovfugle dette forår - der er også tærsket godt langhalm på dem i mine blogindlæg. Rød glente, havørn, musvåge og fiskeørn er almindelige arter, som jeg tjekker igen og igen, i håb om at pille et eller andet ud. Blandt de mange røde glenter er også en sort blevet set i Pulken, dog ikke af mig. Til gengæld så jeg en sort glente i Everød den 17/3. Arten har for tredie år i træk overvintret i området.
 |
| Havørn har plukket en trane i syd-Pulken. Vores hus er det røde tag i højrekanten, midt i baggrunden ses det blomstrende krægekrat ved Pulkens parkering. |
Der er ingen tvivl om at Pulken er en rigtig god lokalitet for kærhøge - at få dem bestemt er så en anden sag. Steppehøg er en art, som har spøgt. Bundlinjen er én godkendt steppehøg - en trækkende 2k hun 18/4 - dertil en 2k han rastende 11/4, som jeg er nødt til at tage som en oplevelse, og endelig en meget mistænkelig hunfarvet kærhøg 1/5, som simpelthen blev set for dårligt.
Rørhøgebestanden i år kan meget vel være tre par. Mindst tre hanner er set samtidig i piletræerne i Yngsjövassen. Hannerne jager med forkærlighed lige i kanten af marken, blot 10-20 meter udenfor min hæk. Man kan simpelthen ikke lade være med at kigge på dem.
Jeg synes at jeg har set mindre til blå kærhøg i år, og mistænker at det har noget at gøre med, at dét som normalt er en eng med markmus, mosegrise og småfugle, i år har været en sø ganske meget af tiden.
 |
| Rørhøgen. |
En gammel vandrefalk var i en lang periode et stort set dagligt tilbagevendende indslag. Enten kredsende højt over landskabet, eller som en karakteristisk skikkelse ude i engen.
Lærkefalken ankom tidligt, allerede 19/4 rastede en 2k fugl. Lærkefalk ses gerne hen under aften, jagende fugle ude over kæret.
Tårnfalk plejer at yngle; ofte i Schrewelius' lade; sidste år i en kragerede i et af naboens fyrretræer, men i år lader den ikke til at være her. Jeg har kun set kortvarigt rastende eller trækkende tårnfalke.
Endelig kan jeg nævne, at hvepsevågen ankom i dag 15/5.
Andefugle
Det milde vejr medførte usædvanlig tidlig ankomst af skeand (27/2), krikand (27/2) og spidsand (2/3). Derfor forventede jeg egentlig også at se nogle høje antal af disse arter gennem marts, men sådan skulle det ikke gå. Den store vandflade var ejendommeligt tom for andefugle, den 21 marts om formiddagen lå her f.eks. blot et halvt hundrede gravænder, intet andet! Vi skulle frem til månedsskiftet marts-april, før ænderne for alvor indfandt sig, men så var der også nogle temmelig fine noteringer, f.eks. 1/4 226 gråænder og 8/4 325 krikænder. Særlig knarand og skeand overraskede positivt. Højeste tal af knarand blev 15 rastende 7/4, og der var adskillige dage med over 10. Skeand kulminerede 17-18/4 med 67 rastende. Pibeænderne kom aldrig over ca et halvt hundrede stykker og spidsand skuffede fælt. Atlingand har jeg i år blot set et par gange, men til gengæld så jeg en han så sent som i går, så man har vel lov at håbe, at de forsøger at yngle.
 |
| Skeænder er blevet skræmt på vingerne af en rovfugl. |
Jeg var her ikke meget i februar, hvor svanerne trækker igennem og skov- og tundrasædgås var stort set trukket bort ultimo februar. Jeg har således ikke set en eneste pibesvane i år, men det skyldes udelukkende mit forekomstmønster. Blisgås er noget senere end de øvrige arktiske Ansergæs og blisgås har rastet i moderat, men ganske normalt antal, flest var nok 176 5/3. Noget specielt i år har til gengæld været, at et par hundrede bramgæs har rastet igennem april måned. Det var nyt at se traner og bramgæs flyve op sammen, når havørnen passerede. Og flot.
Grågåsen lader til at have en god ynglesæson. Jeg har set op til 44 gæslinger græsse på Pulken. Deres familieforhold er ikke helt lette at udrede, da de triller omkring mellem en mængde voksne grågæs, men adskillige par er involveret. På en tur ind i Yngsjövassen stødte jeg på tre af deres aflagte reder; blot et tilfældigt transekt. Det giver en fornemmelse af, at her er en hel del par.
Knopsvane har til syneladende forsøgt at yngle i år, En fugl har konstant ligget det samme sted i kæret, så jeg antager, at den har ruget. Der bliver dog ikke noget ud af det, for i dag blev den rugende fugl ædt af en havørn. Jeg har naturligvis forsøgt at komme ud til åstedet. De første ti meter gik meget godt, men da jeg trådte op på det, som jeg troede var en ø, viste det sig at være en flydende måtte af sumpplanter. Tak for kaffe! det skulle jeg ikke nyde noget af. Det får vente, til man kan gå tørskoet derud.
 |
| Havørn spiser knopsvane 14/5. Her kan man rent faktisk se, at den er ved at plukke hvide fjer af; den har en i næbbet. |
Vadefugle
Jeg har endnu ikke noget overblik over hvor mange vibepar her er, men fra terrassen kan jeg da se fem rugende fugle. Her må være en del flere, de lader til at have et godt år.
Rødbenene parrer sig, her er en 2-3 par. Her er et par store regnspover, de gør ikke meget væsen af sig. Lader nærmest til at være nataktive. Jeg mistænker, at reden er et sted ude i vest-Pulken. Mindst to dobbeltbekkasiner synger, mindst én "trækkende" skovsneppe flyver i skumringen, og så virker det som om lille præstekrave har oprettet revir i syd-Pulken. Muligvis to par.
Klirerne raster i mindre antal. Hvidklire lader til at have det godt med den høje vandstand og ses daglig, gerne en hel håndfuld. Sådan er det absolut ikke hvert forår. Sortklirer er her også og naturligvis tinksmede. Svaleklire er mærkværdigt fåtallig.
Brushanerne har svigtet Pulken i 2020. Blot enkelte haner nu og da mod sidste års danseopvisninger og topnoteringer. Vejret har nok været for godt under hanetrækket i april/primo maj, så de er strøget direkte over. Nu trækker hønerne igennem, i mere normale antal, i går rastede 25.
Blandt det løse må en stor kobbersneppe fremhæves. Den rastede 20-22/3, først i Pulken og siden i en markoversvømmelse ved Sjögård. Arten er akkurat årligt forekommende i Pulken. Andre vadere har bl.a. været enkelte trækkende små regnspover og hjejler.
Småfugle m.m.
Lille flagspætte har jeg i år kun noteret på én dato, det er ikke acceptabelt. Vendehals sås i Pulken 1/5 i forbindelse med et stort småfuglefald, som bl.a. også omfattede rødstjerter, skovpibere og løvsangere. 14/5 opdagede jeg endnu en gang vendehals, denne gang ved Egesidegård, tværs over åen fra Pulken. Der var muligvis to fugle, og omstændighederne var ikke fri fra at tyde på, at det kan være et revir. Skovsanger sås i Pulken både 30/4 og 1/5, der er tale om blot 3. og 4. fund på lokaliteten.
 |
| Feltnoter 30/4 2020. |
 | |
| Overdrev ved Egesidegård 14/5. Her synger vendehalsen. |
 |
| Vendehalsens klatter ligner nærmest asken fra en røgelsespind, jeg foretrækker absolut klatten for pinden. |
Skægmejse har fortsat en bestand i Yngsjövassen. Det kræver lidt tid at finde dem, men fine er de. 9/5 rastede hele 6 stenpikkere og 7 bynkefugle i tilknytning til stenmuren ved Pulkens parkering.
Ringdrossel sås 17/4 ved Friseboda. Droslerne har ganske svigtet Pulken i år, f.eks. blot én notering af misteldrossel og ikke over 10 rastende sangdrosler. Forklaringen må søges i, at de enge de plejer at fouragere på var alt, alt for våde.
 |
| Mega fed ringdrossel nær Friseboda 17/4 |
En husrødstjert 10/4 er blot andet fund i Pulken.
Ellers er de fleste af de sædvanlige ynglende småfugle ved at have indfundet sig. Jeg venter stadig på rødrygget tornskade og karmindompap, græshoppesanger og kærsanger, men skovpiber, engpiber, hvid- og gul vipstjert, bynkefugl, tornirisk, gråsisken, sanglærke, tornsanger, gærdesanger, havesanger munk, sangdrossel, rødstjert, nattergal, gøg, sivsanger med mange flere er nu på plads.
*******
Det er nu det sene forår, majs midte er nået og selvom det jo er den samme historie, er et nyt kapitel nået. Fortællingen om forårstrækket fortsætter, men tranevåren er definitivt forbi. Jeg har savnet jer i år - jeg håber snart vi kan ses igen.
15/5-2020
Carl Christian Tofte
