TRANEVÅR & KONSTRUNDAN 2020 AFLYST / INNSTÄLLD PGA. EPIDEMI

1. maj 2020

VALBORGS AFTEN


Lærkefalk, Pulken 30/4 2020

30. april; det er Valborgs aften, Walpurgis Nacht hedder det på tysk, og det vil måske ringe en klokke hos nogle. I Sverige er det noget man fejrer. Man tænder bål og drikker sig i hegnet, altså sådan nogenlunde tilsvarende dansk Sankt Hans.

Jeg har ingen planer om at kaste mig ud i den slags løjer, jeg vil meget hellere tidligt ud imorgen og luske. Det skal blive 1-5 m/s fra sydøst i nat, og hvis det fortsætter med at være diset, bliver det spændende. Der behøver egentlig ikke ske noget, blot dét, at man tror på, at der er sandsynlighed for at finde en fugl lidt ud over det sædvanlige, er sådan set nok. Man bliver jæger.

Også i dag har jeg lusket omkring, efter at være ankommet først på eftermiddagen, til en lærkefalk, som i det grå lys faktisk så ud som i felthåndbøgerne. Efter en uges paranoia i København var det skønt at gennemtrampe det meste af Pulken i regn og jævn sydøstenvind, som havde stuvet de rastende fugle sammen i læsiden af de forskellige lunde. Spændende også at se engen, det giver mulighed for at filosofere lidt over hvilke muligheder den frembyder i år. Hvor kunne en tredækker f.eks. finde på at slå sig ned? I år er engen nærmest som en golfbane, bortset fra måske syd-Pulken, så dér vil jeg prøve at lytte.

To rastende sortklirer, to hvidklirer, 28 tinksmede og en hel del krikænder er nok alle trækgæster, men et par knarænder kunne godt blive ynglefugle - og er en spidsandrik mon en "ventehan", som har en rugende hun til at ligge et sted? Tranesæsonen er ovre, og jeg gik omkring i dens efterladenskaber: Tranefjer og tranespor. En invalid trane, som har en vingeskade, har jeg nu kendt i mindst et par uger. Magen finder sig fortsat trofast i, at rejsen ikke går videre. I en af lundene ligger to tranekadavre. Det ene kendte jeg godt, det var en fugl, som muligvis blev præderet af havørn - da det var friskt sad der i al fald en yngre havørn ved det. Det andet har en ræv været i gang med. Fjerene var afbidt.

Nattergalen er kommet og rørdrummen pauker. Men det mest spændende i dag har alligevel været to arter, som jeg aldrig før er stødt på i Pulken. Først en lille gedde, som lå død på engen nær åen, måske fanget i et udtørret vandhul. Den lugter godt nok som dét, man finder mellem tænderne, men jeg har taget den med hjem og hængt den til tørre. En minikrokodille, ligner den. Den anden art er skovsanger, Det er helt sikkert en trækgæst - og blot tredie fund i Pulken, og altså ny Pulken-art for mig. Skovsanger er, når den er tavs, notorisk svær at luske sig til, så jeg var ikke mindre begejstret, end hvis det havde været en vendehals. I virkeligheden mere. Småfuglene sad tæt i læsiderne, og lundene i Pulken er så smalle, at man ved at bevæge sig langsomt og roligt efterhånden driver dem ud i et hjørne, uden at skræmme dem. Løvsangerne flagrer omkring én, pludselig hopper en rødstjert frem. To munke er der også - det er alligevel overraskende, hvor meget der havde gemt sig.

Det er en vidunderlig årstid. Elletræernes knopper er i gang med at briste, skovbunden er dybsort våd jord med et tæt broderi af vorterod. Deres blomster er lukkede i regnen, men så meget des mere lyser kabbelejerne. Og så er der hæg. Den har sin tid nu.


Carl som coronakriger i København, 29/4 2020

Elleskov, syd-Pulken 30/4 2020