Øverst en ryle, Men hvilken? Der er tale om en analyse af et foto, som kan ses nedenfor i dette indlæg. Med hensyn til benfarve henviser jeg til fotoet. |
Prøv at tænke dig ind i denne situation: Du er sammen med venner, bekendte familie eller hvad ved jeg. Du har naturligvis kikkerten med, fordi du er feltornitolog, og kikkerten er en integreret del af dit sanseapparat. Du opdager en fugl, som lige skal tjekkes, og en af de tilstedeværende kommer med følgende kække tilråb: "Det er en pipfugl!". Jeg har oplevet dette af og til, men har egentlig slået det hen, selvom det altid har irriteret mig lidt. Nu har jeg tænkt over hvad det egentlig er som foregår, og har fundet ud af hvorfor det er irriterende. I virkeligheden handler det om en magtdemonstration. Den som kommer med bemærkningen finder det nødvendigt at hævde sig selv, ved at nedgøre noget som du finder væsentligt, og udgrænse dig som én, der er optaget af noget som ingen værdi har. For mit vedkommende er min optagethed af naturen et element i mit liv, som har styret f.eks. karrierevvalg, politisk indstilling m.m. og det er hverken uvæsentligt, fjollet eller irellevant for noget som helst. Jeg misunder på ingen måde folk hvis væsentligste ornitologiske oplevelse er lørdagskylling.
I nat trak små kobbersnepper over Pulken, fire gange hørtes deres kald fra himmelen i timerne omkring midnat, mens vi sad ved bålet. En sortandeflok trak også over. Det er godt trækvejr, stjerneklart og svag sydvestlig brise. Saturn, Jupiter og Mars stod fast og klart.
Vejret gør til gengæld, at fuglene skyder over Pulken, og da jeg var nede i Syd-Pulken i eftermiddags var der da heller ikke meget at se. Fire rødben, fem tinksmede, en almindelig ryle, 50 krikænder og en hvidklire. Det var det hele. Vandstanden er også ved at være rigeligt høj, efter nogle regnfulde dage.
Det var noget ganske andet for blot lidt over en uge siden, da her var lavvande og hvor vi havde rigtigt atlantisk sommervejr med byger og endda dårlig sigt, ind imellem. Da oplevede jeg nogle af de bedste vadefugledage i Pulken nogensinde: 9. juli talte jeg i syd-Pulken bl.a. 53 rastende hvidklirer (det er afsindigt mange) og 102 tinksmede. 12. juli rastede 116 almindelige ryler, 15 krumnæbbede ryler (dagen efter taltes hele 32 krumnæbbede af Greger Flyckt!), en rastende "indlands" lille kobbersneppe, hele 18 sortklirer og Pulkens blot tredie kærløber. Endelig sås også tre småryler, som har voldt en del uventede bestemmelsesvanskeligheder. Det er dværg- eller temmincksryler, og jeg må ærlig talt sige, at det er noget nyt for mig, at disse to arter skal volde problemer. Jeg noterede dem som dværgryler, men kom i tvivl allerede da jeg kom hjem og så lidt på mine fotos. Jeg opfattede benene som sorte, men da rylerne var nærmest brugte jeg det meste af tiden på at fotografere, fordi de var så underlige. Det kom der ikke noget særlig heldigt ud af - himmelen var overtrukket af tunge regnskyer, og der var lang tele på, men her er de i al fald - jeg tager meget gerne imod bud på bestemmelsen. Det plejer at være så let at bestemme dværgryle fra temmincksryle, at jeg ikke har fuldkommen styr på eventuelle sekundære, men diagnostiske karakterer, så jeg øjner chancen for at lære noget. Samtidig er dværgryle en temmelig sjælden fugl i Pulken, jeg kan umiddelbart komme i tanker om at have set arten to gange om efteråret og en gang om foråret, så arten forekommer altså i Pulken nogenlunde lige så sjældent som kærløber. Her er de så:
Enormt ringe foto, men for mig at se viser det at halen rager ud bag vingespidsen. Det peger på temmincksryle. |
Fuglen til venstre viser den meget kraftigt tegnede mantle. Fuglen til højre viser kronen - er det en dværg- eller temmincksrylekrone? Bemærk nedre scapularer (?)/lesser- /median coverts. |
Her en helt normal temmincksryle, malet i maj i år, til sammenligning. |