PULKEN RYDDER FORSIDEN

 

 

CCT*

Pulken ryddede forsiden den 3. maj. Dagen igennem så det ud til, at alt hvad der kunnne krybe og gå af twitchere var en tur forbi. Der var en del, som fik børneart og Kristianstad Kommune fik ny kommuneart. Stor tak til Ulf Börjesson, som låste bommen til markvejen op så også kørestolsbrugere kunne komme helt tæt på dagens popstjerner, to stylteløbere, som gav opvisning i Pulkens sydøsthjørne. I dagens løb kunne de ses helt ekstremt godt – altså lige bortset fra perioder med varmeflimmer – men der var heldigvis også skyede perioder og bygepassager, og da kunne fuglene virkelig studeres.  

Artportalen, fugle, Skåne 3. maj.

Men det var ikke sådan det begyndte. Kort efter daggry sad jeg på terrassen og var klar til at tælle de overnattende bramgæs. Bramgæssene overnatter for tiden i syd-Pulken og denne morgen fløj de ud kl. 05:18. Da bramgåseforestillingen var til ende, var det egentlig min tanke, at filme brushanespil. I denne tid raster omkring et halvt hundrede brushaner og noget fære høns. En del af hanerne har etableret spilleplads på små græspolde i det centrale kær. Fra terrassen kunne jeg se dem stå der ude, men pludselig tog pokker ved dem, og hele flokken røg i vejret og fløj mod syd-Pulken.

Det passede mig udmærket, for “beteshagen” i syd-Pulken er et super giftigt sted, ikke mindst på denne årstid, hvor jeg tidligere bl.a. er stødt på arter som vendehals og hvidhalset fluesnapper. Jeg var faktisk næsten lidt ked af at skulle udskyde morgenlusk i beteshagen for at filme brushøns, og det slap jeg så for nu.

I syd-Pulken standsede jeg ved stenten – hele brushaneflokken trillede omkring i engen på nært hold og der var to store regnspover som sang. Det sidste var interessant, da Nordöstra Skånes Fågelklubb netop i år inventerer ynglende stor regnspove; jeg har derfor lovet, at holde øje med eventuel yngel i Pulken. I håb om at kunne spotte en rugende regnspove slog jeg teleskopet op, og afsøgte engen.

Den eneste store regnspove jeg kunne få øje på var en han som gik rundt og fouragerede, så teleskopet drejede over på brushanerne, som udøver en vis magnetisme på mig. De bliver i denne tid smukkere og smukkere som dagene går. Bedst som jeg nyder brushanerne får jeg i uskarpheden bag dem øje på en kulsort ryg og et hvidt hoved, som stikker op bag en græstue. Dén kombination siger umiddelbart stylteløber, men straks efter forsvinder fuglen bag tuen. Jeg prøver nu med håndkikkert, og ser fuglen på lang afstand – på dette tidspunkt befinder den sig aller længst mod vest i søen i syd-Pulken, så afstanden er ca 250 m. Benene er også lyserøde, det ér sgu' en stylteløber og min første indskydelse er, at det i hvert fald er noget, som skal fotodokumenteres. Kameraet bøvles frem, der zoomes frem og tilbage. Hvor katten er nu den fugl? Et par skud bliver af hvidkravede brushaner. Er jeg gået helt kold?

 

Første forsøg på fotodokumentation af stylteløber.

Stylteløberen er et øjeblik ikke rigtig til at finde. Jeg leder febrilsk i håndkikkert – og får øje på den, nu ca 100 m længre til venstre, men er der ikke to? Det får vente. Der skal dokumenteres og jeg fyrer nogle skud af, filmer så. 

 

Første forsøg hvor det faktisk lykkedes, at fotodokumentere stylteløber.

 

Der er to! og den ene er tilsyneladende en på-fugl, men det er svært at afgøre, for de står lige foran en gravand, og er således så velcamouflerede, som stylteløbere nu en gang kan blive. Langt senere, da jeg ser min rystende og følelsesladede dokumentationsvideo igennem viser det sig, at det er lykkedes at filme en parring!

Da dokumentationen er i orden melder jeg fuglene ud. Det vil sige, at jeg skal have fat i en af vennerne, for jeg birder i mere eller mindre radio silence. Dels fordi jeg hader at downloade app's og pille ved elektronik, dels fordi det er sjovest at finde fuglene selv - bortset fra, når man går glip af noget. Klokken er nu 05:39. Folk svarer ikke nødvendigvis på det tidspunkt, men Janne er heldigvis vågen – han er allerede nået halvvejs til Nordkap for at twitche en eller anden fugl, men holder ind til siden og melder to stylteløbere i Pulken ud på diverse platforme.

Nu er der styr på situationen, og jeg kan nyde stylteløberne i fred. De flyver en lille tur, men lander i sydøsthjørnet, nu meget nærmere og jeg bevidner forskellige stylteløberceremonier – redemarkering, redebygning osv. Stylteløberne lader til at kunne lide stedet, de kan i hvert fald lide hinanden. Det er ren idyl.

Efter et stykke tid trækker beteshagen dog for meget, fuglene er meldt ud, er tæt på og lyser langt væk, så jeg tænker, at eventuelle twitchere må kunne klare sig herfra. Så lusker jeg af, spiller blåhalsesang langs rørkanten (den må jo komme en dag). Så ringer Greger og spørger bl.a. om jeg har en idé til hvor han kan parkere. Han regner med, at p-pladsen vil blive fyldt hurtigt. Jeg svarer, at han altid kan parkere i min have, men er noget skeptisk med hensyn til parkeringskaos. Jeg kan godt nok se, at en person nu er på vej ned mod syd-Pulken, men foreløbig er jeg ene hane.

Det viser sig, at Greger's forudsigelse kommer til at holde stik, for da jeg noget senere, efter at have spoilet en ædelart for stakkels Thomas (“Har du sett dom?” - “Vad då dom?” - “Styltlöpare!” - “Är här en styltlöpare!? - jag skulde bara njuta majmorgonen” - “Jå, - förlåt! - jag trodde du var här för att twitcha”) vendte næsen hjemad, var den lille parkeringsplads allerede overfyldt, og der holdt biler op langs Härnestadsvägen.

Resten af dagen gik en stadig strøm af twitchere mellem P-pladsen og syd-Pulken, og med så mange birdere på stedet kunne jeg mærke en vis nervøsitet indfinde sig. Det er den dér radio-silence. Normalt bliver det som ses i Pulken i temmelig stor udstrækning set af undertegnede. Traneturismen er ingen undtagelse, for da er her godt nok mange mennesker til stede, men de opdager sjældent noget man ikke kan undvære at se – bortset fra Evert, men han ringer heldigvis, hvis han finder noget. Nogle hundrede skarpe kikkerter på en majdag i Pulken kan snildt risikere at opdage en steppehøg eller en rødstrubet lom, som jeg intet får at vide om, pga. radio-silence.

Derfor var jeg også ekstra aktiv i dagens løb. Endnu en tur gennem beteshagen gav forårets blot anden observation af lille flagspætte samt fire lille gråsisken og en vandrikse, ligesom jeg opdagede to store kobbersnepper i syd-Pulken, i sig selv en art, som kan redde en dag på Pulken.

Et sammenkog af dagens højdepunkter bliver: Stylteløber: 2, stor kobbersneppe: 2, lille flagspætte: 1, brushane: 64 (talt af ThL), sølvhejre: 1, atlingand 4, lille gråsisken 4 og ankomst af gøg, nattergal og græshoppesanger. Dertil det sædvanlige team af sivsangere, rødben, regnspover, dobbeltbekkasiner, rørhøge, havørne, traner og skeænder med meget mere.