 |
| Epipactis phyllanthes confusa - troede jeg, men det var mig, der var konfus, Det bør være ssp. pendula. Ivö Klack. Akvarel på bomuldspapir |
Dansk knipprot, er det svenske navn for nikkende hullæbe af racen confusa. Og fra sit voksested på nordspidsen af Ivø, ville den da, så fremt der ikke havde været blade på træerne, også have haft udsigt til øen Stora Danmark. Grundfjeldet her er øverst et lag kalk, under kalken et lag kaolin og så granit. Kaolin er forvitret feldspat, hvor vand er trængt ned i grundfjeldets granit ("gennem revner i kalken"), og det kan bruges til porcelænsfremstilling. Måske har du vasket hænder, eller det, der er værre, i noget af mærket Ifö? Nu giver alt mening, ikke sandt?
Nikkende hullæbe forekommer i tre racer, jeg ved ikke hvad de hedder på dansk, men på svensk hedder de engelsk-, dansk- og sandknipprot. Den danske vokser gerne nær rindende vand, oftest under fem meter, har jeg læst. På Ivø bryder den tilsyneladende med dette. Og dog. Her deler den nemlig undertiden habitat med en anden orkidé, som foretrækker voksesteder hvor jorden er vandgennemstrømmet, nemlig knælæbe. Jeg har set dem stå næsten side om side på den i øvrigt vegetationsløse, og meget stejle, skovbund under bøgene. Ivö Klack er et stejlt bjerg, som rejser sig 134 meter over havet, så det giver egentlig meget god mening, at der er tryk på vandet. Da jeg tidligere på måneden var nede i Allindelille Fredskov, fem dage for sent til at se knælæben blomstre (eller ca femten år for tidligt; sådan kunne man også formulere det), fik jeg, om ikke andet, lov at opleve vandgennemstrømmet skovbund. Blomsten var borte, men voksestedet var ikke svært at finde. Da brød et tropisk regnvejr løs, så sigtbarheden mellem træerne svandt ind til blot et halvt hundrede meter. Der gik ikke lang tid, før knælæbens voksested var en strømmende bæk. Ivö Klack og Allindelille Fredskov har det fælles, at kalkgrunden ligger meget nær jordoverfladen. Et friskt gæt kunne være, at denne omstændighed forhindrer vandet i at sive ned i undergrunden, så det i stedet strømmer gennem bøgemulden. Husk på kaolinen, som netop er dannet hvor vand er strømmet ned "gennem revner i kalken".
Nikkende hullæbe kaldes undertiden glat hullæbe og "samlebetegnelsen", altså artsnavnet på svensk, er kal knipprot. Kal betyder glat. Alle tre racer vokser i Kristianstad Kommun, og det er mig lidt af en gåde, hvordan tre racer kan leve så nær hinanden uden at hybridisere. Deres habitater er forskellige, javist, så de mødes naturligvis sjældent. Men alligevel.
 | |||
| Sort trompetsvamp kom også i notesbogen på Ivö Klack. |
PS. Efter at have set på et udbredelseskort indser jeg, at jeg må have taget fejl. Det må være racen Epipactis phyllanthes pendula, jeg har malet (SVE Engelsk Knipprot). Det udbredelseskort findes på https://www.researchgate.net/publication/258905995_Knipprotter_i_Skane - en virkelig glimrende artikel skrevet af Birkedal og Kreuz. Blandt Sven Birkedals meritter er opdagelsen af racen Epipactis phyllanthes arenaria (SVE Sandknipprot - det danske navn kender jeg ikke). Desværre var både læbe, petaler og sepaler bortvisnede på det eksemplar jeg malede, så fejlbestemmelsen foretoges på baggrund af form og indbyrdes længde på blosterbladene.
Så blev man forvirret på et højere plan. Men min tekst lader jeg være -
Det tabte land/ kvinder og pant/ snart kan du blive en voksen mand/ så skyd dine vildskud/ hvem husker dig?
- Nasa Dude
