 |
| Sortgrå ryle, Lange Mole, Agger Tange november 2022 |
Om jeg ville udsmykke en toiletbygning på Agger Tange? lød en forespørgsel fra Nationalpark Thy.
Jo, bestemt.
Arbejdet var berammet til en gang i løbet af efteråret, og da vi nåede oktober begyndte det at være på høje tid, for hvis man skal male i en uopvarmet bygning med svagstrøm, hvor der yderligere bliver lukket for vandet i tilfælde af frost, så skal man ikke vente for længe.
Før jeg kunne komme i gang var jeg dog først nødt til at ligge syg i en ti dages tid. Jeg formoder, at det er de forudgående års megen renlighed, som har gjort mig til et skravl. Og værre blev det, da jeg fra min sygeseng erfarede, at der var både Yellow Warbler, schwarz' løvsanger og hvidbrynet løvsanger i Agger.
Den tolvte oktober følte jeg mig frisk igen, men da noget tilsvarende allerede havde snydt mig et par gange under forløbet, lod jeg endnu en dag gå, selvom det var svært. Men den 14. kom jeg så afsted. Dels for at måle op, og nok så meget for at nå at gøre dét, mens der stadig var chance for Yellow Warbler - og det var der, og den var der!
 |
| Yellow Warbler var heldigvis stadig pp. |
I øvrigt en skøn, lun efterårsdag med en usandsynligt dårligt set, men ok hørt hvidbrynet løvsanger, med trækkende og rastende pibesvaner samt blandt andet en dværgfalk, som fik tusinder af hjejler til at vælte omkring over tangen.
Næste skridt var skitsering og godkendelse af skitser. Jeg havde fået det præsenteret som en opgave ud i "kunstformidling", som jeg forstod således, at der gerne måtte være en fortælling indlejret. Jeg tog udgangspunkt i en oplevelse jeg en gang havde på Agger Tange, det har været i maj måned. Oppe på selve dæmningen blev jeg hidsigt angrebet af en klyde, som, stedet taget i betragtning, må have været ude at lufte afkommet. Min idé var, at male så man nærmest blev overfaldet af fugle, når man åbnede dørene til toiletterne. Klyde var selvskrevet, og efter lidt research valgtes også havterne.
 |
| Fra skitseforløbet |
Endelig faldt alt på plads, og den 31. oktober kørte jeg igen til Nationalpark Thy, nemlig til Lodbjerg Fyr, hvor jeg boede under hele arbejdsperioden.
En ting jeg håbede på var, at komme til at opleve fugle omkring fyret, et fænomen jeg tidligere har malet til Nationalpark Thy, men aldrig rigtig oplevet - ud over en nat, hvor jeg kørte over Storebæltsbroen på vej til Blåvand. Da flaksede mængder af fugle omkring de oplyste pyloner, og døde og kvæstede fugle lå på vejbanen, men den oplevelse var jo hurtigt overstået, i sagens natur.
Derfor stod jeg om natten mellem 31. oktober og 1. november og iagttog fyret. Det var overskyet og tåget, og lyskeglerne så ud som om der blev blæst scenerøg igennem dem. Da kom en ugle flyvende ind i lyset. Den cirklede om fyret og fløj så ud over heden, mens den hele tiden holdt sig i lyskeglen. Allerede dét, var heftigt, og næste morgen, længe før solopgang var jeg på plads igen. Jeg iagttog fyret i 25 minutter og nu var der mere at se; drosler, ubestemmelige småfugle, noget mellemstort - en sneppe, måske? - og stære, og de sidste kom endda ind og lanbdede på gelænderet omkring selve lampen. Heldigvis kom ingen til skade i den forbindelse, og jeg er meget glad for at have oplevet fænomenet. Der er et eller andet ekstraordinært ved det. Nattrækkerne, som søger til lyset, i et øjhebliks forblindelse. Under resten af min tid på fyret var nætterne klare, eller i det mindste uden tåge, og selvom jeg holdt øje, så jeg det ikke igen.
 |
| En stær er landet på gelænderet ved lampen på Lodbjerg Fyr. Inden daggry 1. november 2022 |
Efter råd fra Jessica droppede jeg at overføre skitserne til væggene. I stedet tegnede jeg løs på fri hånd. Der skulle lige en smule overvindelse til, men min kalkyle gik ud på, at hvis man overfører nøje, så får man en lidt død blyantsstreg. På fri hånd får man håndens søgen forærende, streger, som leder efter formen, og de er altid langt de mest interessante blandt streger. Heldigvis kunne jeg sagtens finde ud af det, så lærte jeg dét.
Og der var mere som skulle læres. Akrylfarver har jeg ikke rigtig arbejdet med før - og akryl skulle det være; det havde jeg fået at vide af Danske Malermestre, som kunne fortælle, at sprøjtespartlet fibergibs altid vil være malet med akryl; man må slet ikke arbejde i alkyd mere, og akryl vil også holde farven bedre end linoliebaseret olie. Godt nok, men farven opførte sig på sin særlige måde, og det var ikke så helt let, og efter et par havterner besluttede jeg mig til, at jeg hellere måtte vaske hele molevitten med grundrens.
 |
| Carl Christian vasker hele molevitten med grundrens |
Det var ikke så dumt at arbejde ude på Agger Tange. Høj himmel, blæst og frit udsyn til stor natur - og når jeg ind imellem havde brug for en pause, blev der kratlusket. Jeg havde en fidus til stenbunkerne nord for Lange Molevej, hvor jeg godt kunne forestille mig en ørkenstenpikker, til klitterne, som burde vrimle af ørkensangere, og til de lave, vindblæste krat, hvor brun løvsanger burde være garanteret. At det ikke blev helt til lige dét, gør knapt så meget. Det var sindsoprivende spændende at snige sig omkring og forsøge at lokke fuglene ud af krattene, eller at gemme sig bag en sten, og med rystende kikkert afsøge en grusflade - HOV! HVAD ER DET??? åh ja; en rørspurv. Meeen... - HOV HVAD ER NU DET!??? ah - en tornirisk.
Der var fine oplevelser med vandrikse, som spadserede på grusvejen, med bjerglærker, en stedfast husrødstjert, sortstrubede bynkefugle, forstås, og f.eks. skovsnepper, som der var et reelt fald af en af dagene - da jeg inden daggry kørte fra Lodbjerg til Lange Molevej så jeg hele fem, og lusk på tangen gav yderligere to.
 |
| Bjerglærker ved stenbunkerne |
 |
| Sortstrubet bynkefugt |
Jeg havde godt nok bemærket, at der stod ringmærkningsnet her og der, men i den hårde søndenvind dukkede ingen ringmærker op. Ikke før den 10. november. Da holdt en rød varevogn parkeret, og i håb om,at kapre nogle insidertips om tangens fugleliv, gik jeg op til den. Det viste sig at være Arne Urvang, og det første han gjorde var, at stikke denneher ud ad vinduet:
 |
| En sibirisk gransanger i A. Urvangs hænder |
Ture ud ad Lange Mole gav nærkontakt med sortgrå ryler, stenvendere, rødstrubede lommer og skærpibere, i lagunerne lå smukke spidsænder og af vadefugle var der endnu en del store regnspover, små kobbersnepper, almindelige ryler og rødben. En sen rørhøg sås 10/11 og dagen efter blev jeg noget overrasket, da en storlom passerede dæmningen, kommende inde fra Krik Vig, mens jeg kørte sydpå ad dæmningen. Jizzet var på en prik, som jeg kender det fra islommerne på Grenen, men da jeg havde parkeret og fårt kikkerten frem, sås den lige bagfra, hvorpå den drejede ind i et modlys så strålende, at jeg antager at selv en hvidnæbbet lom får sort næb, så den forbliver en skråstreg.
I øvrigt krydredes arbejdet af diverse besøg af folk fra Nationalparken, diverse turister samt personalet fra A. og K. Appel, som var i gang med at bekæmpe rynket rose med en gravko. Og ikke mindst af Hans Henrik, som er pedel på Lodbjerg Fyr. Her har han været så super sød, at komme ned med varm suppe, som jeg spiser siddende i min bedste stol:
Hvilket leder frem til nogle billeder af, hvad jeg rent faktisk brugte aller mest tid på, nemlig at arbejde. Sent i processen, det var efter vinden var gået i øst og det var blevet koldt, kom jeg endelig på, at det lille bitte toilet burde have nogle dværgterner. Det løste samtidig spørgsmålet om, i hvilken grad der var brug for tekst. Teksten indskrænker sig til tre artsnavne: Havterne, klyde og dværgterne, men det krævede, at dværgternens dragtudvikling også blev malet, så hver arts navn nu står ved respektive arts dragtudvikling. Billeder vil forklare alt:
 |
| Ja, her er der så i mellemtiden blevet skrevet "klyde" |
Det sidste jeg synes jeg mangler, er et par billeder fra processen:
Alt i alt var det en kæmpe fornøjelse at løse en fuldkommen fri opgave på et fedt sted og i øvrigt i godt selskab. Hvis der er andre der skal have malet hvad som helst, som kræver, at jeg befinder mig i naturen hele dagen lang, er der en god chance for, at jeg siger ja tak til opgaven.
