Well, I am now down to two Buteo-species lacking, but the Micrastur are lurking around the corner!
Here is my last "plate", illustrating three (or four) bolivian Buteos.
17. december 2012
Birds of Bolivia - rope shown
When you get around to the buteonine raptors, you know that you are in for trouble. Looking at the "to do list" seeing that you are about to illustrate a species called Buteo polysoma will reassure you, that you should have tried to get assigned to painting tanagers in stead of raptors.
Well, I am now down to two Buteo-species lacking, but the Micrastur are lurking around the corner!
Here is my last "plate", illustrating three (or four) bolivian Buteos.
Well, I am now down to two Buteo-species lacking, but the Micrastur are lurking around the corner!
Here is my last "plate", illustrating three (or four) bolivian Buteos.
4. december 2012
Birds of Bolivia
Work is progressing, lately I have been painting buteonine raptors, wich allows me to work quitw fast. I must say, that I am more used to buzzards than to ostriches, not least thanks to the fact, that I am currently working on a book about the raptors of Denmark as well.
Here is my latest accomplishment, incl. swainsons', savannah, harris, and road-side hawks.
Here is my latest accomplishment, incl. swainsons', savannah, harris, and road-side hawks.
27. november 2012
Sandsynligvis noget calidus...
27.11.12
Der er en farlig gåsesnak ude i Pulken i aften. Det er sædgæs som dominerer koret, men enkelte blisgæs blander sig. Der er kommet markant flere gæs, end her var for blot en uges tid siden. I skumringen talte jeg mindst 600 sædgæs, som fløj ind fra sydøst. De tilbringer dagene på markerne mellem Helge Å og Åhuskärr.
I Pulken derimod, ses for tiden næsten ingen gæs i dagtimerne. Gæssene går i den spirende sæd - måske gemmer de enggræsset til senere? Idag f.eks. 374 bramgæs ved Sjögård, hvor også storkebanden holder til. Sådan lidt hurtigt talte jeg idag 21 projektstorke derovre. De skal nok til at tænke på at komme afsted, hvis ikke storkeprojektet skal igennem en ny prikkerunde...
Men det mest spændende i dagens løb har alligevel været en ung vandrefalk, som jeg opdagede siddende i et elletræ vesterude langs Helge Å. Jeg stod i haven og tjekkede Pulken, som jeg gør så tit; det var hurtigt gjort, for der var ikke andet end et par musvåger, som sad langt ude i vest-Pulken. Den ene sad med halvt udbredte, hængende vinger, hvilket fik den til at se stor ud, så jeg satte lige teleskopet på den, for at sikre mig, at bestemmelsen var korrekt - og det var den, men oppe i et elletræ nærved sad en mindre, hvidhovedet rovfugl, som godtnok lignede en vandrefalk, uden at være aldeles ulig en blå glente. Dén måtte jeg lige zoome ind på og det var rigtignok en vandrefalk, men den lyseste vandrefalk jeg nogensinde har set. Hovedet var stort set hvidt, med fremtrædende, sort banditmaske. Issen var blot svagt stribet, nakken lidt kraftigere tegnet, men med en stor, snehvid plet. Hele hovedets og undersidens bundfarve var kridhvid, og så ud til at være fuldstændig uden gyldenbrune indslag. Markant var også den lysegrå, blot let, koldt bruntonede overgump. Vingerne var koldt gråbrune og halen markant båndet. Mærkeligt. "Sandsynligvis noget calidus". Det er sjovt at skrive, for det er nærmest et mundheld; en jingle som betyder Klaus Malling Olsen og det siger jeg ikke for at gøre mig lystig på Klauses bekostning, for det er det eneste fornuftige at sige til en lyshovedet vandrefalk - og nu er den vittighed forklaret og lagt i graven. Men jeg mener det sgu'.
Der er langt fra min have til elletræerne ved Helge Å, så jeg sprang ind i bilen, i håb om at se fuglen bedre ovre fra Vittskövlevejen.
Men fuglen var fløjet. Fandens; man må faktisk slet ikke bestemme calidus-vandrefalke, så et dokumentationsfoto til at hjælpe efterbestemmelsen havde været vældig godt at have. Derfor siger jeg heller ikke, at det var en tundrafalk, som er racens danske navn, men den må betragtes som en meget god kandidat.
Jeg kørte hjem igen, men ville lige se, om falken mon var kommet tilbage. Det var den ikke, men pludselig hørtes traneskrig fra syd, det er sent, og kan blive årets sidste, så jeg rettede kikkerten mod sydpulken, hvorfra en stor fugl kom flyvende mod mig i silhouet - sølvhejre!
Sølvhejren landede midt ude i kæret, hvor den stod som et lys i den grå dag.
En times tid senere, nu er vi fremme ved klokken 14, var falken tilbage i elletræet og ovennævnte ekspedition gentog sig i detaljer. Men fuglen lader jo til at synes om Pulken, så jeg håber virkelig på at få et billede af den. Giftigt udseende eller ej, den kommer ikke længre uden foto; jeg ringede til Rolf for at høre, om han havde nogle tips til bestemmelse af calidus: "Ja; GLEM DET".
Der er en farlig gåsesnak ude i Pulken i aften. Det er sædgæs som dominerer koret, men enkelte blisgæs blander sig. Der er kommet markant flere gæs, end her var for blot en uges tid siden. I skumringen talte jeg mindst 600 sædgæs, som fløj ind fra sydøst. De tilbringer dagene på markerne mellem Helge Å og Åhuskärr.
I Pulken derimod, ses for tiden næsten ingen gæs i dagtimerne. Gæssene går i den spirende sæd - måske gemmer de enggræsset til senere? Idag f.eks. 374 bramgæs ved Sjögård, hvor også storkebanden holder til. Sådan lidt hurtigt talte jeg idag 21 projektstorke derovre. De skal nok til at tænke på at komme afsted, hvis ikke storkeprojektet skal igennem en ny prikkerunde...
Men det mest spændende i dagens løb har alligevel været en ung vandrefalk, som jeg opdagede siddende i et elletræ vesterude langs Helge Å. Jeg stod i haven og tjekkede Pulken, som jeg gør så tit; det var hurtigt gjort, for der var ikke andet end et par musvåger, som sad langt ude i vest-Pulken. Den ene sad med halvt udbredte, hængende vinger, hvilket fik den til at se stor ud, så jeg satte lige teleskopet på den, for at sikre mig, at bestemmelsen var korrekt - og det var den, men oppe i et elletræ nærved sad en mindre, hvidhovedet rovfugl, som godtnok lignede en vandrefalk, uden at være aldeles ulig en blå glente. Dén måtte jeg lige zoome ind på og det var rigtignok en vandrefalk, men den lyseste vandrefalk jeg nogensinde har set. Hovedet var stort set hvidt, med fremtrædende, sort banditmaske. Issen var blot svagt stribet, nakken lidt kraftigere tegnet, men med en stor, snehvid plet. Hele hovedets og undersidens bundfarve var kridhvid, og så ud til at være fuldstændig uden gyldenbrune indslag. Markant var også den lysegrå, blot let, koldt bruntonede overgump. Vingerne var koldt gråbrune og halen markant båndet. Mærkeligt. "Sandsynligvis noget calidus". Det er sjovt at skrive, for det er nærmest et mundheld; en jingle som betyder Klaus Malling Olsen og det siger jeg ikke for at gøre mig lystig på Klauses bekostning, for det er det eneste fornuftige at sige til en lyshovedet vandrefalk - og nu er den vittighed forklaret og lagt i graven. Men jeg mener det sgu'.
Der er langt fra min have til elletræerne ved Helge Å, så jeg sprang ind i bilen, i håb om at se fuglen bedre ovre fra Vittskövlevejen.
Men fuglen var fløjet. Fandens; man må faktisk slet ikke bestemme calidus-vandrefalke, så et dokumentationsfoto til at hjælpe efterbestemmelsen havde været vældig godt at have. Derfor siger jeg heller ikke, at det var en tundrafalk, som er racens danske navn, men den må betragtes som en meget god kandidat.
Jeg kørte hjem igen, men ville lige se, om falken mon var kommet tilbage. Det var den ikke, men pludselig hørtes traneskrig fra syd, det er sent, og kan blive årets sidste, så jeg rettede kikkerten mod sydpulken, hvorfra en stor fugl kom flyvende mod mig i silhouet - sølvhejre!
Sølvhejren landede midt ude i kæret, hvor den stod som et lys i den grå dag.
En times tid senere, nu er vi fremme ved klokken 14, var falken tilbage i elletræet og ovennævnte ekspedition gentog sig i detaljer. Men fuglen lader jo til at synes om Pulken, så jeg håber virkelig på at få et billede af den. Giftigt udseende eller ej, den kommer ikke længre uden foto; jeg ringede til Rolf for at høre, om han havde nogle tips til bestemmelse af calidus: "Ja; GLEM DET".
19. november 2012
Handbook of the birds of Bolivia
After working on illustrations of plant species from Greenland my attention is now shifting back to the birdlife of Bolivia. A new working session is beginning, and this time hopefully we will complete the work, so that the book can be released.
I am assigned to, among others, hummingbirds, parrots, nightjars and allies and, as this illustration shows, tinamous. It is great being back working with museum specimens, field notes etc. trying to squeeze as much information out of the material as possible. Often I have to base my interpretation of the bird skins on photographs and field observations of related species. This is partly due to the rarity of certain species, but also, when you are in the field, observations are often brief and when it comes to e.g. tinamous merely seeing and identifying the bird is often what must be regarded as a "good observation". It is a question of adding up ones experience and trying to get to grips with things like e.g. how the birds move. How do e.g. Tinamus-species place their feet? Do they raise the crest? How do they move their heads? All these things one has to learn during field observations and sketching and later one can try and look at photographs to determine if what they show correspond with ones "feeling for the bird". I have noticed, that photographs taken under field conditions in dense rainforest often shows the bird much grayer than what you experience in the field and when examining specimens. As you can see much of the work involved when illustrating a book is a process inside ones head.
But loads of material coming out from this process certainly exists, e.g. in the form of sketches, and not least in the form of photographs showing branches, leaves, flowers and little blurry birds in the darkness of neotropical forest cover.
And also in the form of photographs of bird specimens. During my research I have build quite a large collection of photographs of south american bird specimens, wich I should like to make available on the www for other people as well, but that will require something more than this blog.
I am assigned to, among others, hummingbirds, parrots, nightjars and allies and, as this illustration shows, tinamous. It is great being back working with museum specimens, field notes etc. trying to squeeze as much information out of the material as possible. Often I have to base my interpretation of the bird skins on photographs and field observations of related species. This is partly due to the rarity of certain species, but also, when you are in the field, observations are often brief and when it comes to e.g. tinamous merely seeing and identifying the bird is often what must be regarded as a "good observation". It is a question of adding up ones experience and trying to get to grips with things like e.g. how the birds move. How do e.g. Tinamus-species place their feet? Do they raise the crest? How do they move their heads? All these things one has to learn during field observations and sketching and later one can try and look at photographs to determine if what they show correspond with ones "feeling for the bird". I have noticed, that photographs taken under field conditions in dense rainforest often shows the bird much grayer than what you experience in the field and when examining specimens. As you can see much of the work involved when illustrating a book is a process inside ones head.
But loads of material coming out from this process certainly exists, e.g. in the form of sketches, and not least in the form of photographs showing branches, leaves, flowers and little blurry birds in the darkness of neotropical forest cover.
And also in the form of photographs of bird specimens. During my research I have build quite a large collection of photographs of south american bird specimens, wich I should like to make available on the www for other people as well, but that will require something more than this blog.
 |
| four bolivian tinamous. The lower two from this week, the upper two from 2010 Andean-, red-winged-, huayco- and black tinamous. |
 |
| Huayco tinamous photographed at Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm. |
3. november 2012
tofte-hjort.com
Nu har Jessica og jeg fået en hjemmeside, hvor vi præsenterer resultatet af vores efterhånden ret omfattende samarbejde. Der er gallerier med diverse eksempler på informationstavler, illustrationer og pågående projekter.
Adressen er:
tofte-hjort.com
Jessica and I now have a web site, where we present our work - e.g. nature information plates and illustrations. There you can also se "snapshots" presenting work in progress.
The address is:
tofte-hjort.com
Adressen er:
tofte-hjort.com
Jessica and I now have a web site, where we present our work - e.g. nature information plates and illustrations. There you can also se "snapshots" presenting work in progress.
The address is:
tofte-hjort.com
28. september 2012
Pulken styre!
Ja,ja,ja. Men det er federe uden "r"
Puha - en dag som gik op i birding. Da jeg alligevel vågnede ved daggry gik jeg ud. Finkerne tonsede igennem. Sangdroslerne rastede flokvis på marken og traner, bramgæs og de første blisgæs trak allerede i den årle morgenstund. Rødhalse tikkede i hækken, gransangere kaldte og der var kort sagt stuvende fuldt af fugle.
Vinden var i sydvest og som sædvanlig, når vinden ligger i den sektor, var småfugletrækket voldsomt. Jeg gik ud i Pulken og gik først ind i den våde eng i nordpulken, hvor jeg hurtigt trådte en dobbeltbekkasin op. Kort efter lettede en ordentlig karl af en bekkasin - med vingebulder og fuldstændig kontrastløs underside - for fødderne af mig. Hvad fanden? Den kaldte et underligt kort kvæk og fløj lavt og lige, for at smide sig ret snart. Den skulle jeg for en hver pris træde op igen og jeg styrede direkte mod den del af engen, hvor den var gået ned.
Jeg havde ikke gået mange skridt, før jeg lettede tre enkeltbekkasiner - normalt er jeg lykkelig for én, men her var en hel flok. Jeg havde imidlertid travlt og fortsatte rundt om den lille sø i nord-Pulken og trådte snart den formodede tredækker op igen. Undervingerne virkede ensfarvede, bugen ligeså og selve fuglens masse og tyngde var slående.
Fuglen eftersøgtes igen og undervejs stødte jeg på et nyt lokalhit: En rastende rødstrubet piber, for blot anden gang i min tid i Pulken.
Det lykkedes mig at træde tredækkeren op igen. Halen halen sås fint - kort sagt to hvide trekanter med mørk midte, men jeg kunne ikke se de forbandede vingebånd. Kun sås definitivt hvidt bånd på median coverts. Jeg kunne heller ikke rigtigt forstå at fuglen kaldte. Jeg havde en idé om, at tredækker var tavs som en brushane.
Vel hjemme måtte jeg lige tage mig af en stakkels sangdrossel, en ud af mylderet, som sad og sundede sig på terrassen efter et møde med min havedør. I diverse bøger kunne jeg nu læse, at tredækker faktisk har "et kort bøvs" når den letter. Jeg var nødt til, at se den fugl igen.
Derfor gik jeg ud igen og fandt fuglen, hvor jeg først havde trådt den op. Igen sås den kontrastløse underside og undervinge tydeligt. Fuglen var igen påfaldende tung og stor og vingerne buldrede når den lettede - jeg fik associationer til tjur.
Nu var jeg helt sikker - tredækker!
Puha - en dag som gik op i birding. Da jeg alligevel vågnede ved daggry gik jeg ud. Finkerne tonsede igennem. Sangdroslerne rastede flokvis på marken og traner, bramgæs og de første blisgæs trak allerede i den årle morgenstund. Rødhalse tikkede i hækken, gransangere kaldte og der var kort sagt stuvende fuldt af fugle.
Vinden var i sydvest og som sædvanlig, når vinden ligger i den sektor, var småfugletrækket voldsomt. Jeg gik ud i Pulken og gik først ind i den våde eng i nordpulken, hvor jeg hurtigt trådte en dobbeltbekkasin op. Kort efter lettede en ordentlig karl af en bekkasin - med vingebulder og fuldstændig kontrastløs underside - for fødderne af mig. Hvad fanden? Den kaldte et underligt kort kvæk og fløj lavt og lige, for at smide sig ret snart. Den skulle jeg for en hver pris træde op igen og jeg styrede direkte mod den del af engen, hvor den var gået ned.
Jeg havde ikke gået mange skridt, før jeg lettede tre enkeltbekkasiner - normalt er jeg lykkelig for én, men her var en hel flok. Jeg havde imidlertid travlt og fortsatte rundt om den lille sø i nord-Pulken og trådte snart den formodede tredækker op igen. Undervingerne virkede ensfarvede, bugen ligeså og selve fuglens masse og tyngde var slående.
Fuglen eftersøgtes igen og undervejs stødte jeg på et nyt lokalhit: En rastende rødstrubet piber, for blot anden gang i min tid i Pulken.
Det lykkedes mig at træde tredækkeren op igen. Halen halen sås fint - kort sagt to hvide trekanter med mørk midte, men jeg kunne ikke se de forbandede vingebånd. Kun sås definitivt hvidt bånd på median coverts. Jeg kunne heller ikke rigtigt forstå at fuglen kaldte. Jeg havde en idé om, at tredækker var tavs som en brushane.
Vel hjemme måtte jeg lige tage mig af en stakkels sangdrossel, en ud af mylderet, som sad og sundede sig på terrassen efter et møde med min havedør. I diverse bøger kunne jeg nu læse, at tredækker faktisk har "et kort bøvs" når den letter. Jeg var nødt til, at se den fugl igen.
Derfor gik jeg ud igen og fandt fuglen, hvor jeg først havde trådt den op. Igen sås den kontrastløse underside og undervinge tydeligt. Fuglen var igen påfaldende tung og stor og vingerne buldrede når den lettede - jeg fik associationer til tjur.
Nu var jeg helt sikker - tredækker!
25. juli 2012
Sommerfugle i Pulken
 |
| Strandhjejle, Äspet 25.07.12 |
Altimens jeg i den senere tid har været optaget af hjejler, har jeg altså osse været optaget af sommerfugle. Købte Sveriges Fjärilar, som på forsiden praler af at være "En fälthandbok över Sveriges samtliga dag- och nattfjärilar". Hurrah? Forkert. Det er kun såkaldte "storsommerfugle", så det svarer vel sådan cirka til Fugle i Felten uden spurvefugle.... Vær så god at gå igang med dét.
Men, i al fald, nedenfor ses en serie fotos af sommerfugle som alle er fra Pulken, juli 2012.
 |
| Eulithis mellinata |
 |
| Eupithecia succenturiata |
 |
Eupithecia venosata
|
 |
| Eurrhypara urticata |
 |
| Gagitodes sagittata |
 |
| Hemithea aestivaria |
 |
| Hypena probiscidalis |
 |
| Hypena probiscidalis |
 |
| Hyponomeuta evonymellus |
 |
| Lomaspilis marginata |
 |
| Perizoma alchemillata |
 |
| Phalera bucephala |
 |
| Plemyria rubiginata |
 |
| Spilosoma lubricipeda |
 |
| Ubestemt |
 |
| Xanthoroe quadrifasiata |
 |
| Apamea lateritia |
 |
| Arctica caja |
 |
| Camptogramma bilineata |
 |
| Camptogramma bilineata |
 |
| Camptogramma bilineata |
 |
| Cerapteryx graminis |
 |
| Chiasmia clathrata |
 |
| Cidaria fulvata |
 |
| Cybosia mesomella |
 |
| Diacrisia sannio |
Abonner på:
Opslag (Atom)