FORÅRSUDSTILLING 2024: ÅBENT/ÖPPET 23. MARTS - 7. APRIL samt 13-14. april, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

25. juli 2012

Højtryksvejr


Et solsvedent blik fra stenten i syd-Pulken mod vest. 25.07.12

Nu begynder der igen at være mange fugle i Pulken. På denne solsvedne julidag rastede ca 1660 fugle i syd-Pulken ved en optælling midt på dagen. Talrigste arter var, som vanen tro på denne årstid, grågås (800), vibe (570) og stær (250) - suppleret af trane (41), huldue (8) og klirer i ret ringe antal (tinksmed 4, rødben 3 og hvidklire 1).

I højtryksvejr med strålende solskin raster der sjældent mange vadere i Pulken, når man lige ser bort fra vibe. Anderledes forholder det sig under frontpassager og især i regnvejr. I den slags vejr kan man pludselig se vadere af mange arter. Den 19. juli var sådan en dag. Efter et par voldsomme regnbyger rastede pludselig 12 vadefuglearter i syd-Pulken, bl.a. hele fire rylearter, nemlig almindelig- (16), krumnæbbet- (4), temmincks- (2) og dværgryle (1). Samtidig rastede iøvrigt 800 almindelige ryler i Äspet.