Björns hærfugl på Sånnarna udløste en større tilvandring af folk.
Under normale forhold er Björn stort set den eneste som birder på Sånnarna - det sandsteppereservat, som ligger lige vest for Åhus. Det kan jeg vist godt tillade mig at sige. Sidst jeg f.eks. selv var der, havde jeg syngende pirol og så er det afsløret, at det i hvert fald var sommer sidst jeg besøgte lokaliteten.
Tilvandringen af folk med lyst til at se på hærfugl fik den følge, som man så ofte har set: Der bliver fundet flere sjældne fugle på lokaliteten. Idag er der på Sånnarna, ud over hærfugl, således set adult han steppehøg, sort glente og rødtoppet Fuglekonge. Sådan en dagsliste kan ingen fuglelokalitet skamme sig over.
Tænk engang hvor mange spændende fugle man ville se, hvis man var lidt mere aktiv, hvis flere så på fugle, hvis lokaliteterne var bedre dækket.
Inspireret af de spændende meldinger fra Sånnarna og min generelle optur efter oplevelsen med steppehøgen igår, har jeg selv kigget en del idag. Et besøg ved Yngsjö Strand gav 21 nordiske lappedykkere i sommerdragt, som med ødsel hånd var spredt rundt over havet. Det er et usædvanligt højt tal for Yngsjö strand, men ret normalt for Friseboda få km længre sydpa langs Ålakusten. Dét syn kan godt anbefales. Og hvor i verden ser man ellers dét? Havlitterne var nu i deres sorte sommerdragt og der var rigeligt med sortænder på havet.
Det meste af dagen har jeg tilbragt på terrassen, spejdende efter spændende fugle. Pludselig fik en lavtflyvende rørhøg over Pulken en bekkasin til at gå på vingerne - enkeltbekkasin! Det er faktisk anden gang, at jeg ser denne art fra toften, men jeg synes stadig, at det er utroligt, at det overhovedet kan lade sig gøre.
Blandt de mange oplevelser fra terrassen vil jeg osse fremhæve den lille flagspætte, som pludselig lod sit skrig gjalde fra toppen af birketræet.
Det er ret magisk lige nu. Man tror på at alt kan ske - det spiller!
Blandt de mere almindelige fugle i Pulken kan jeg fra idag nævne massiv ankomst af stenpikker, de første landsvaler, trækkende fiskeørne, rastende spidsænder og en spillende stor kobbersneppe, som fløj i sangflugt over nord-Pulken. Det er vist i øvrigt en tilsnigelse, at kalde den art almindelig.
Traner står her stadig i nogenlunde uændret antal, men de har det i år med at stikke af og plyndre på de nysåede marker. Det er jo ikke så godt, men jeg må sige, at det ser flot ud, når 2-300 traner, som er blevet skræmt op langs Härnestadsvägen, pludselig kommer ind over haven i 20 meters højde.
