FORÅRSUDSTILLING 2024: ÅBENT/ÖPPET 23. MARTS - 7. APRIL samt 13-14. april, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

20. september 2014

HJÆLP! HEPPEHØG I PULKEN

Vingeoversidens lyse ovaler var gyldne og skarpt afsatte mod mættet, brun vingeoverside. Bemærk ansigtstegning,  halskrave og boa. Jeg synes det ligner en steppehøg, selvom den er meget, meget tynd.

Bemærk håndsvingfjerformel - ligner i mine øjne steppehøg. Hånd har til syneladende lys bagkant og båndingen i hånden fortsætter til ydre primærer.

Her er et ubearbejdet billede, ja, det var mørkt!

Her er en ung kærhøg, som gik til overnatning i Pulken til aften. Den kom ind langt ude i vest-Pulken og virkede umiddelbart slank og spidshåndet. Teleskopet lå i bilen efter en smuttur til Friseboda sent på eftermiddagen, så jeg måtte lige løbe en tur før jeg igen var på plads på terrassen. Nu var den langt tættere på, fløj omkring over nord-pulken sammen med en blå kærhøg 1k. Jeg kunne ikke se halskrave, og lyset var temmelig meget imod, så jeg løb ud til Pulken for at få den i medlys. Det lykkedes også, efter noget besvær. Lyset var nu hastigt aftagende, men jeg fik en serie fotos. Fuglen var meget tynd og fløj aktivt rundt. Virkede lang- men ikke særligt spidsvinget. Jeg kunne stadig ingen halskrave se, og var efterhånden sikker på, at det var en hedehøg. Efter jeg kom hjem har jeg så kigget på de billeder jeg har taget, fiflet lidt med kontrasten og belysningen, og hvad træder frem? I mine øjne en steppehøg. Jeg modtager meget gerne kommentarer.
Undersiden var rustbrun, intet hvidt sås i ansigt/halsregion i felten, men det er nu ikke første gang, jeg ikke har kunnet få øje på dét.