Med ornitologiske briller har det været en ret jævn dag. Men det har også været min åbningsdag, hvor dét, som jeg har arbejdet på i måneder, endelig har mødt sit publikum. Ikke fordi her har været så mange, 7 gæster har jeg haft, men blot dét, at folk kommer og ser - at vi har samtaler om kunsten, om tranerne, det gør meget.
Så længe her er så relativt få traner, ser man ikke megen spektakulær adfærd. Det lader til, at fuglene har plads nok, og derfor ikke udfolder deres spektrum af agonistiske, gensidige fornærmelser. Det bliver anderledes, når her snart står nogle tusinder, og det ser jeg frem til. I mellemtiden er her andet at kigge på - vandrefalken giver mange fine oplevelser, og det samme gør en ung duehøg.
Jeg gik ud til aften, for at tælle de overnattende traner. Det var hurtigt gjort, idet ca 150 traner i samlet flok fløj ind fra nordøst og landede i syd-Pulken. Selv var jeg ikke nået længere end til p-pladsen, før indtrækket var overstået.
Tranerne ved, lige så vel som jeg, at det endnu er tidligt på sæsonen. Den østenvind, som vi har for tiden, kan muligvis give lidt tranetræk over Sjælland, men for langt de fleste traner vil vejret være et signal til at blive hvor de er - og det vil sige i Tyskland eller Frankrig. Det tror i hvert fald jeg, så jeg regner bestemt ikke med noget større tiltræk til Pulken, før vinden vender. Det gør den på torsdag, og til den tid vil foråret være så fremskredent, at der kan forventes et influx af traner. Især når man tager i betragtning, at vi sidste søndag kunne notere det helt vilde antal 450, blot pga. perfekt trækvejr.
