 |
| Tranerne har samlet sig på marken her til aften. |
Her til aften samlede tranerne sig på marken lige syd for vores have. Det er mægtigt, når de kommer så tæt på. Jeg er efterhånden ret vant til dem, men når de opfører sig sådan, må jeg alligevel knibe mig i armen. Jeg sad på terrassen, uden at det anfægtede dem det mindste. Deres råb kogte, skoven stod våd, diset og fortættet. De blomstrende elletræer tonede kraplak. Jeg er hjemme, og skal også feje gulv og skifte sengetøj. Kombinationen af disse almindeligheder og det overvældende naturindtryk giver mig en meget stærk oplevelse af at være i live.
Jeg var ved havet forinden, også dér dis. Når bølgerne rejser sig, ser man ind i vandet. Rødalger. Pålandsvinden koncentrerer tang ind på kysten. Tre nordiske lappedykkere, to i fuld sommerdragt, en stadig med hvide flanker. Havlitter og unge fløjlsandrikker, endnu med hvid plet ved næbbet.
Efter en vinddrejning til sydøst har de to seneste dage budt på overskyet vejr. Det fulgte ovenpå mange dages solskin og sydvestenvind, og det var ærlig talt rart med lidt vejromslag. Sydvestenvind og sol giver traner i Pulken. Søndag blev, ifølge Everts tælling, den nye rekord-dag. 8900 traner
overnattede. Jeg tror det gerne, for tiltrækket var enormt, og
flokkene var usædvanlig store. Det begyndte omkring kl. 15:00 og
tranerne kom ind i flokke som talte flere hundrede individer. Vejret var
perfekt for tiltræk af traner, og det var spektakulært.
Når vejret bliver lidt tungere bliver det meget mere attraktivt også for ænder og vadere at lande i Pulken. Sydvestenvind og sol får dem i høj grad til at skyde over Pulken, og derfor har de været fåtallige i den seneste tid. I går og i dag har der derimod været godt med rastende svømmeænder. Spidsand og knarand raster, og skeand og krikand er pludselig blevet talrige. Det er fedt at se en flok brushaner komme lavt ned, slå et sving over engen blot for siden at tage højde og fortsætte målrettet mod øst. I går rastede endnu en sølvhejre, men blot kortvarigt. Jeg opdagede den ved ellevetiden og kl. 12:46 fløj den nordpå. Muligvis samme fugl blev set nordtrækkende ved Vannebergaholmen sent på eftermiddagen.
Jeg har set fiskeørn. Vorterod er sprunget ud. Småfuglene har da også i den grad opdaget Aages foderhuse. Hr. og fru gråspurv dominerer. Skovspurvene må tage hvad der falder på jorden. Forårstrækket er igang og ses nu, hvor skyerne bringer det ned - bogfinker vælter igennem. Rødhalse og fuglekonger raster i haven.
 |
| Indimellem de mange interessante samtaler jeg har med mine udstillingsgæster arbejder jeg på at male alle Danmarks ferskvandsfisk. Her er det ferskvandsulk og hvidfinnet ferskvandsulk (nederst). Det er noget jeg laver for Peder Størup, en af Danmarks mest betydningsfulde naturforkæmpere. Peder Størup har fingeren på pulsen, hvad angår de store og, i høj grad små-, overgreb, som Danmarks natur udsættes for. De små overgreb er i virkeligheden ikke de mindste, for det er dem, som langsomt men sikkert gnaver sig ind på landskabet, og forarmer det. |
 |
| Endnu en fisk - dyndsmerling, Danmarks sjældneste fisk. |
 |
| Tranerne har samlet sig nede på marken. |
 |
| Aages foderhus er skruet grundigt op på gavlen af "friggeboden" i baghaven. Gråspurv, skovspurv og grønirisk har taget fodringen til sig. Bemærk de grå pletter i baggrunden. Det er traner. |
