Klokken 18:50 idag er der breaking news, og det næste som sker er, at man ser mig løbende ud ad Härnestadsvägen, videre ud ad stien, ud til Utemuseet. Evert+2 er de eneste tilstedeværende. +2 har den, Evert leder. Jeg får et kig i den ene af +2'ernes skop. SÅDAN! Amerikansk krikand.
Hold da op, hvor jeg har kigget efter amerikansk krikand igennem årene. Arten er set to gange før i Pulken, den første gang før min tid, den anden på et tidspunkt, hvor JEG mener vi holdt Jessicas fødselsdag i København, mens Jessica mener, at jeg nok snarere var på koncertturne med NO GOD.
Fed ny Pulken-art for mig, og skønt at se den lille trofaste skare af KRIX'are, som hurtigt dukkede op, igen. Vi ses mest ved festlige lejligheder som denne, og de er ikke alt for frekvente. Jeg var dog hurtigt på vej hjem igen. Lyset var stærkt aftagende, og ét af mine mål med livet er, at få amerikansk krikand som haveart. Snart sad jeg på terrassen.
Det er også derfor, jeg ikke har kigget så meget på ænder idag. Vestenvinden har stået som en mur ind i fjæset på en. Den har smækket med dørene, væltet mine havestole rundt og flået Aages skilte om kork af, så jeg har måttet jage rundt i haven efter både dem, og de tegnestifter de var sat op med. Jeg gider især ikke jokke på en tegnestift, når jeg slår græs til sommer. Her er tidsler nok.
Jeg kunne desværre ikke genfinde fuglen hjemmefra. Det hjalp ikke, at ca 3000 traner havde landet ude i søen, mens jeg gik tilbage, og så kom en vandrefalk pludselig lavt ind over, og rodede rundt i det hele. Eller måske skråstreg duehøg - jeg så den direkte bagfra, og kiggede ikke så meget på den. Som Sebastian Klein så klogt har sagt: "Forskellen på at kigge på fugle idag, i forhold til at kigge på fugle i 1980'erne, er, at hvis man i 1980'erne så en flok stære, som blev skræmt på vingerne af en rovfugl, så kiggede man dengang efter rovfuglen. Hvis en fuglekigger oplever den samme situation idag, så kigger hen på stærene, for at forsøge at opdage en rosenstær". Sådan cirka tror jeg, han udtrykte det, og derfor var min opmærksomhed på de opflyvende ænder.
Anyways, det blev mørkt. Jeg takker finderen, og må indrømme, at jeg var for lad til at gøre arbejdet selv idag. Vejret var for hårdt. Måske stillede jeg mig tilfreds med de tre rastende atlingænder. Godt, at der var en årvågen skådare på plads, så det blev endnu en mindeværdig dag på Pulken!
Her kan jeg tilføje, at mit seneste tomtkryss/haveart, nemlig storpiber 19. oktober 2016, nu er godkendt af Rrk. Pulken rykker, og det er dejligt, at årets hidtil fedeste hit, en umærket stork, er blevet overgået. Jeg vil være at finde på terrassen imorgen.
