Jeg var i går aftes omkring kl. 20 nede på Frisebodavägen for at se, om tranerne var ved at flyve ind til overnatning. Til min overraskelse så jeg blot fire traner! Tidspunktet var faktisk noget senere, end da jeg sidst besøgte stedet om aftenen og så tusindvis af traner, så nu må jeg erklære, at jeg intet overblik har over hvor mange traner vi har i området, og jeg ved heller ikke hvor de befinder sig. Det vil samtidig sige, at jeg heller ikke ved, om antallet af traner er på vej op, eller ned.
I Pulken overnattede i nat mindst 1000 traner, ikke talt grundigt, men et kvalificeret skøn foretaget af Jessica kl. 06:05. Deres antal reduceredes i løbet af den næste time til ca 100.
Samtidig med at jeg skriver dette står mindst 92 fuglekiggere og spejder ud over Pulken - hvor 15 traner raster.
Det er situationen nu. Jeg modtager daglig op imod 50 forespørgsler om hvor tranerne kan ses, så jeg modtager meget gerne meldinger på tlf. +45 31 69 47 26 /+46 (0) 705229726
Og nu vil jeg gå ud og spørge en af Vattenrikets Tranvärder, om de har nogle idéer om, hvad jeg skal sige til folk.