 |
| Indtrækkende traner, Pulken 16.03.2019 |
Jeg husker godt den regn, som faldt i går. Sådan et par våde handsker, som jeg fik, da jeg talte tranerne, varmer ikke, selvom man knytter hænderne nok så meget.
Sveriges Radio var på besøg, og vi sendte direkte fra terrassen. Noget traneskrigen kunne man have ønsket som akkompagnement, men det skulle ikke være. De gik i markerne til ind i skumringen, og da jeg senere, i tusmørket, gik ud til fugletårnet for at tælle dem, var endnu ikke én eneste ankommet.
Siden gik det stærkt. Hundredetallige flokke væltede ind, fjernt i syd, gik lavt ned over Egesides sumpstrækninger og dukkede så pludseligt, og kortvarigt, op lavt over elletræerne, inden de slog ned i syd-Pulken. Det gav ikke megen tid til at tælle. Heldigvis var Evert her i dag, så vi kunne arbejde sammen; jeg talte flokkene, han spottede og styrede kliktælleren, indtil hans fingre blev så stive af kulde, at noterigen måtte fortsættes med papir og blyant - i lommelygtens skin. Det blev til 1290 overnattende traner.
I dag er det anderledes. En frisk sydvestenvind har blæst, og siden over middag, trækkende traneflokke "i hastig flugt gennem luften, udstødende deres klagende ligesom manende skrig" (kan du gætte hvor citatetet kommer fra?). Her i den sene eftermiddag flyver de i en stadig strøm mod Pulken. Det bliver nok noget mere end 1290 i aften. Radioindslaget har vist haft sine lyttere, for mens Pulknes parkeringsplads hidtil har stået gabende tom, og jeg selv stort set har været ene hane i kurven, er her i dag gansk mange mennesker, så vel som biler. Forårsbebuderne ankommer: Stor regnspove, pibeand, 500 mm telelinse.
Jeg nåede i dag ikke selv ud at tælle traner, maleriet ovenfor gjorde knuder (det var himmelen som ikke ville som jeg), så jeg sad ved tegnebordet. Da jeg kvart over seks kiggede op, stod to mørke skikkelser på marken. To elge! Det ligner en hun og en han. Det havde jeg alligevel ikke ventet, for ingen elge har ikke vist sig her i vinterens løb. De vedblev at græsse i vinterafgrøden indtil mørket sænkede sig, og går vel derude endnu.
