Tidlig morgen. Tranerne står tæt på overnatningspladserne i Pulkens lave vand. På marken græsser to elge og fire rådyr. Gravænderne er nærmest selvlysende i daggryet og bramgåsetrækket er for alvor i gang, ikke direkte, men 290 overnattede bramgæs er noget nyt. Jeg går en runde omkring parkeringspladsen for at se efter småfugle. Bilerne har smadret græsdækket, og det er godt. Det har bragt bar sandjord i dagen, og her kan urter og enårige få fodfæste. En plante, som har haft glæde af at græsset hvert år får nogle høvl i det tidlige forår, er malurt, ikke strandmalurt, men den ægte. Denne lille "ørken" i kombination med det tætte krægekrat og stensætningen er en spændende lille biotop, som skiller sig ud. Man kunne godt forestille sig en ringdrossel her, men i dag er her kun skadeparret og så det halstørklæde, som jeg nu har set flagre i en busk i flere uger. Det er hermed konfiskeret.
 |
Én ting jeg lige skal nævne, er en overraskelse jeg fik onsdag formiddag. Klokken 9:41 løber alle harerne ud af skoven som om fanden var løs, og et øjeblik efter følger et stort dyr efter og traver ud over marken. Min første tanke er elg, men den ser nu anderledes ud, og det er ikke så underligt, for det er nemlig en enorm kronhjort, en han med busket hals og lysende orangebrunt spejl, skarpt afsat mod den store, rødbrune krop. Hjorten traver i lige linje hen over marken, ind gennem den lille lund og videre ud over syd-Pulken, for så at forsvinde ind i elleskoven nede mod Helge Å. Det er første gang jeg ser Skånes "landskapsdjur" her. Skånes kronhjorte er ikke dyrehavehjorte, men ægte, vilde dyr af nominatformen, som Linné beskrev tilbage i 1700-tallet, og som vel må være den form, som også overlevede på Bornholm frem til middelalderen.
