 |
| Atlingand og brushane i Pulkens nordlige vandhul. Aften, 8. april. |
En høj, blå himmel med lammeskyer og svag østenvind gjorde, at rigtig mange traner valgte dagen til at sige farvel til Pulken, og fortsætte rejsen nordpå. Store flokke lå fra om morgenen og skruede sig op, og et blik på den nordlige himmel viste kile efter kile på vej bort. Den gode termik fik også rovfuglene på vingerne, på et tidspunkt lå fire havørne over Egeside og Pulken og gjorde udfald mod hinanden med udstrakte fangere.
Engfuglene er ved at være på plads. Dobbeltbekkasinens brægen og monotone sang har jeg savnet, men her til aften er også den med i lydbilledet, forårsaftenens fuglekor: Sangdrossel, svaleklire, vibe, rødben, gravand og krikand foruden mumlen og spredt trompeteren fra tusinder af traner. Trods det meget omfattende borttræk er her stadig flere end det er sjovt at tælle. Jeg foretog en meget grov optælling og kom frem til tretusinde, og da Ulf en halv time senere var færdig med at fodre, spurgte jeg ham, hvor mange han vurderede her var. Tre tusinde var også hans bud, så det er nok ikke helt ved siden af.
Når jeg ikke rigtig gad tælle traner, var det også fordi der faktisk var rigtig meget andet at se. To sølvhejrer i smuk yngledragt, et brus af hvide prydfjer vajende i vinden. Pludselig lød det "tju-it" - sortklire?! Det lød igen nogle gange, og endelig lykkedes det at få øje på den, endnu i fuldstændig vinterdragt, stående i den lille vig nærmest tårnet.
Hele tre hanner og en hun atlingand snadrede fredeligt i det lille vandhul nærmest stien til tårnet, hvor også en brushane holdt til, alt imens viberne stod i engen og viste hinanden, hvor de syntes reden skulle placeres. Spidsænder, skeænder, krikænder og gråænder, små lappedykkere, spillende rødben, og i forbindelse med fodringen kom der for alvor liv i tranerne, som havde et større danseudbrud, mens solen sank i en aften så klar, at den næsten rørte horisonten før den blev rød.
TRANEPROGNOSE
Nu bliver det koldt. Tirsdag skal vinden fra nordvest og via nord hele vejen ned i sydøst, hvorefter den vil ryger op og låser sig fast i øst-nordøst. Det er ikke en vind som giver tiltræk af traner sydfra, og spørgsmålet er da også, hvor mange der egentlig stadig står syd for Østersøen. Mine spekulationer går mere på, hvordan de traner som er her, vil reagere på kulden. Morgendagen ser egentlig ud til, at byde på udmærket trækvejr, om end koldt. De fugle, som ikke kommer af sted i morgen formiddag, kan eventuelt finde på at blive til kuldeperioden er forbi, men da vi nu er godt inde i april, er det muligt, at de føler, at de har travlt, og derfor vælger at trække, trods kulden. Det er ved at være på tide, at komme på plads i yngleterritoriet. Mit gæt er, at mange af de unge traner bliver her i hvert fald ugen ud. De skal ikke yngle i år.
Østenvinden varer ved så langt vejrudsigten rækker. Lad os bede til den gode Gud, at det ikke går som sidste år, hvor et stabilt højtryk bed sig solidt fast, varede ved frem til starten af august, og gav os en trist, knas tør sommer, som de har dem på Rivieraen.
 |
| Tranedans. Den hoppende fugls partner står til højre, med let udbredte vinger. Den vender ryggen til, for at vise magen det røde felt i nakken. |
 |
| Næbhug. Dette er ingen dans, men slåskamp. |
 |
| Tranerne står ofte i vandkanten, meget tæt på tårnet. Tranen i midten slapper bare af - bemærk hvor lille det røde felt på issen er. Det kan strækkes ud ved hjælp af nakkemusklerne, sammenlign med billederne ovenfor, hvor fuglene er ophidsede. |
 |
| Det har været skønne forårsdage, her er det lørdag aften og vi ved at bage kartofler på bålpladsen. Det er efter solnedgang, og elgen er kommet frem for at kigge på. |
