|
Store kobbersnepper og traner, Pulken 8. juli 2019 |
Til og med 8. juli var syd-Pulken en helt fantastisk vadefuglelokalitet. Den 9. juli var jeg ikke dernede, selvom det regnede voldsomt. Da jeg den 10. juli om morgenen var i syd-Pulken igen, var det en helt anderledes lokalitet. Hestehale og vejbred-skeblad var næsten oversvømmede, det samme var mudderbankerne. Hvor klirer og ryler havde myldret omkring, lå nu en lille lappedykker og dykkede! På min seneste blogopdatering kan man danne sig et indtryk af hvordan den østlige del af syd-Pulken så ud den 8. juli. Desværre tog jeg ikke andre billeder af hele søen end det. Dog tog jeg et par billeder af rastende vadere den 7. juli. De viser hvor højt vandplanterne ragede op. Den 10. juli sørgede jeg for at fotografere den østlige del i syd-Pulken ordentligt. Det havde været fint med mere sammenlignelige billeder, men forskellen fra den ene dato til den anden står i hvert fald temmelig tydeligt frem - især hvis man ved, at billedet med de fouragerende ryler viser et sted sådan ca midt ude i vandfladen. Hvis man ved dét, burde forskellen være til at få øje på.
|
Syd-Pulken, østlige fenne, 10. juli 2019 |
|
Syd-Pulken, østlige fenne, 7. juli 2019. Alm.- og krumnæbbet ryle. |
|
|
|
Jeg vil lige følge op på de to store kobbersnepper fra den 8. juli. Jeg fik taget et par skud, så løb kamaraets batteri ud. Afstanden var ret stor. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide om det er juvenile eller adulte fugle. På fuglen som pudser sig ses enkelte rødbrune fjer med w-mønster i de nedre scapularer. Næbbasis er lyserød på begge fugle (dette konstateredes også i felten). Om det sidste kan bruges som alderskarakter ved jeg ikke; jeg har ikke tidligere spekuleret over hvornår yngledragtens orangegule næbbasis skifter farve til lyserød. De to skud nedenfor er de bedste i serien. Jeg mener at huske, at det er to forskellige fugle, men når jeg ser billederne må jeg indrømme, at jeg synes de står næsten præcis samme sted i forhold til vandplanterne, så måske forestiller billederne samme fugl. Ja, jeg ved godt, at det er noget rod.
|
Desværre
løb jeg tør for batteri efter ganske få skud, taget fra stor afstand.
Hvis nogen føler sig i stand til at aldersbestemme fuglen her, og den på
billedet herunder, tager jeg meget gerne imod kommentarer. Stor
kobbersneppe ses som en sjælden forårstrækgæst i Pulken og dertil har
den ynglet én gang i løbe af de tolv år jeg har fulgt lokaliteten. Jeg
har aldrig før set stor kobbersneppe under efterårstrækket. En
aldersbestemmelse kunne måske give et fingerpeg om hvor vidt det drejer
sig om strejfende fugle fra f.eks. Isternæset eller Håslövs Ängar, eller
om det er trækgæster fra f.eks. Öland. |
|
Tilføj billedtekst |