I dag indbød Søndenvind og skyfrit vejr til trækobs i haven. Jeg havde allerede siddet et stykke tid og afsøgt himmelen, og tænkt på steppehøge, da Greger sidst på morgenen kiggede forbi. Mens vi snakkede fugle og tjekkede diverse rørhøge og glenter blev det også til en enkelt fiskeørn, og vi hørte den lille flagspætte tromme ovre fra Gamla Fåran - første gang i år!
Muligheden for steppehøg var noget vi var en hel del inde på, det er en oplagt art, vejret og datoen taget i betragtning.
Lidt før 10 skulle Greger videre. Jeg fulgte ham ud til vejen, hvor hans bil holdt. Farvel farvel, jeg sms'er, hvis jeg ser et eller andet spændende. Så gik jeg tilbage gennem haven.
Og halvvejs tilbage opdager jeg så en lille, let kærhøgehan, i lynhurtig lav flugt på vej henover marken. Den har kurs mod Pulken. Jeg får håndkikkert på. Det er ikke andet end en steppehøg.
Lille, spidshåndet og slank, kroppen fremstår som adult, men vingerne som fuldkommen juvenile - og ekstremt blegede. Undersidens tegning, bl.a. mørke armsvingfjer, er bleget i det ekstreme, sort er blevet til en varm brun, og der er godt nok et eller andet rusttonet pletteværk i dækfjerene, men armdækfjerene fremstår dog næsten hvide. Oversiden er nærmest grå, men man kan godt se, at det er brunt, som er bleget. Kort sagt ligner det en fugl, som har tilbragt vinteren i tropisk Afrika. Fuglen var maksimalt 200 m borte i de godt 15 sekunder, hvor jeg så den godt.
Der er meget kort tid at reagere i. Jeg bruger desværre en god del af den på at kigge efter håndsvingfjersformel. Det var måske et dårligt valg, men jeg vurderede, at det var dét søm jeg havde, at hænge en Rrk-beskrivelse op på. En blå kærhøg i tilsvarende dragt kan sagtens have halskrave, så hvad har man så at gå efter? Proportioner etc. er i virkeligheden det vigtigste i den feltornitologiske praksis, men meget svære at beskrive. De håndsvingfjer havde altså gjort den hele forskel.
.
Greger kan ikke være nået langt, det er nok under et minut siden, at vi sagde farvel. Jeg skal simpelthen have fat i ham. Og helt galt går det, da jeg roder i mine alt for mange lommer for at finde min telefon, som ikke er der, for hvor er nu fuglen? - "INGEBORG - KOM MED MIN TELEFON; OG FIND GREGERS NUMMER FREM".
Jeg har åbenbart skrålet højt nok, for Ingeborg kommer rendende ud gennem havedøren med min telefon klar til opkald. Greger vender bilen, jeg leder efter høgen, regner med, at den er gået nordpå, hvilket igen koster dyrebar obs-tid, for den er på vej helt lavt sydpå, dukker op bag tagrørene i kæret, ses skråt bagfra, og dykker så ned bag tagrørene bag pyramiderne i syd-Pulken.
Så er vi atter to på obsposten, og jeg genfinder fuglen endnu en gang, nu kredsende højt over Egeside, langt nede i syd. Nu skulle den jo have kredset roligt nordpå, hen over os, men NEJ. Den bandit vælger at glide videre sydpå - og væk er den.
Fuglen blev bestemt på helhedsindtryk, slid og proportioner - helt og aldeles for klejn, spinkel og smalhåndet til at være en blå kærhøg. Hedehøg er helt udelukket. Jeg har et temmelig klart indre billede af den, men i denne her forbindelse synes jeg, at det er mest relevant at vise det, som jeg kan male uden at digte - nemlig det helhedsindtryk som fuglen gav. Det er den skitse man ser øverst, og den er udført FØR jeg tjekkede diverse billeder. Konklusionen er, at Pulkens anden steppehøg desværre blev én, som simpelthen blev set på en måde, som udelukker en beskrivelse der kan føre til godkendelse, så jeg vil spare mig selv for, at få den forkastet.
Men det dér - det var sgu en steppehøg. Og fed.
