2 VERSUS Z - ÆNDER I SILHOUET

Fødesøgende gråand hun og knarand hun, let karrikerede, som det falder sig, når det ikke skal se ud af noget, men fastslå noget. Bemærk gråandens form - 2-tal, som en svane, og knarandens form, som et Z. GA har stor hale. Knaranden er ganske anonym, minder måske i virkeligheden meget om en stor og stornæbbet krikand!

Nu begynder tranerne at dykke mærkbart i antal. Jeg har ærlig talt ikke den store lyst til at tælle dem, når engene toner fuldkommen tranegråt, men nu begynder det at blive sjovt igen. I går 16:30 talte jeg ca 2000 - ti ad gangen; en tælling som sluttede ved 1990, så ca 2000.

Mens ænderne, efter en ekstremt tidlig ankomst, var underligt fåtallige gennem det meste af marts, øger antallene nu. Særlig skeand og knarand har der været rigtig fine forårsnoteringer af. I dag raster 58 skeænder, mens der har været flere dage med mindst ti knarænder - i forgårs hele 15, hvilket er det højeste antal jeg har noteret i Pulken (tidligere personlig Pulken-rekord var 12 stk. og det var om efteråret). De fleste ænder ligger centralt i Pulkens dybeste del, helt perfekt til, at jeg kan se dem fra terrassen. Kun krikænderne ligger fortrinsvis i syd-Pulken. En totaltælling af dem i går gav 325. Det er mange, men ikke unormalt. 

Gråand har svigtet i år. Største notering var 247 1. april, og nu er vi nede på sølle 33 ved gårsdagens tælling.

Når nu ænderne ligger så fint ser jeg en del på dem. Det er interessant om aftenen, når de kommer i modlys, at sammenligne deres silhouetter, og jeg er begyndt at få et rigtig godt indtryk af knarandens. Knarandens næb minder om gråandens, men der er et eller andet ved næbbets runding og længde, som er anderledes. Måske spiller det ind, at knaranden ofte har nakken vinklet temmelig skarpt va 90 grader. Det gør, at næbbet kommer til at virke længere. Samtidig opfatter jeg kroppen som mere kompakt end gråandens. Hvis gråanden er et 2-tal, er knaranden mere et Z.

Den 6. april var her et MEGA hit - harlekinmariehøne. Den var helt i top på artportalen i røde vasaller. Arten er ikke alene indslæbt, men også invasiv, så det nagede mig ikke, at indsamle den, for det tilfælde, at der behøves dokumentation.

Tre sølvhejrer rastede kortvarigt i forgårs, og på hejrefronten kan jeg desuden daglig glæde mig over paukende rørdrum. Ikke mindst om aftenen er der nogle meget fine natursymfonier, snakkende traner med spredte blæserfills, rørdrummens hule pauken og rødbenenes kvidder, isprængt spredte vibefraseringer.

Lille præstekrave, gransanger, fiskeørn og atlingand er ankommet. Hjejlerne trækker igennem. Når man ser syv hjejler lige forfra på to kilometers afstand, så ligner de faktisk skeænder. Var du klar over det, hva'?

Dagens undgås var en bekkasin, som garanteret var en enkeltbekkasin. Den opdagedes i flugt, men bagfra. Virkede rundvinget, ikke nogen markant hvid vingebagkant, mudderklireagtige vingeslag før landing, næb som virkede kort - og så dybt, saftigt okkerfarvede bånd på ryggen. Den landede og stod en kort stund, inden den smeltede ned i vegetationen. Jeg løb naturligvis ned til Pulken og stirrede som en gal på den lille ø, den var landet på, og jeg skal have tjekket de billede jeg tog på nærmest må og få, hvor jeg håber, at den pludselig vil træde frem som i et fiksérbillede. Men jeg tror ikke det kommer nærmere.