Pallid harrier 2 CY male, spring (top left and right) and hen harrier 2 CY male, spring (bottom left) |
Jeg har læst op på 2k han steppehøg og 2k han blå kærhøg. Det viste sig, at 2k hanner om foråret er overraskende dårligt belyst, de er f.eks. sjældent illustreret i felthåndbøger og de er svære at finde fotos af på nettet. Selv i Klaus Malling Olsens- og min egen Rovfugle i Felten og Dick Forsmans The Raptors of Europe and the Middle East kunne man ønske sig en grundigere behandling. Jeg er kommet frem til, at det bedste kendetegn under feltforhold faktisk er fuglens størrelse, form og proportioner. Den eneste skudsikre karakter jeg kan få øje på, er hånbdsvingfjersformelen. Værd at være opmærksom på er, åbenbart, desuden armhulen - steppehøg erstatter en del armhulefjer med hvide adult-type fjer. Men om blå kærhøg helt konsekvent ikke gør dette, har jeg ikke kunnet læse mig til.
Jeg kommer efter disse studier til at ændre min rapportering i artportalen, af fuglen jeg observerede 11. april, fra stäpphök? til det som fuglen faktisk bestemtes til, nemlig stäpphök. En ting ved denne fugl, som jeg er kommet til at tænke over, er desuden selve flugtmåden - den var utrolig svær at følge, fløj lynhurtigt og lavt, kastede sig i luften og skjulte sig i terrænnet som en spurvehøg. Blå kærhøg har, ud fra hvad jeg har oplevet, i sin flugtmåde mere til fælles med rørhøg.
Det er ikke mindst vingeformen, som afslører en blå kærhøg, faktisk hvad enten fuglen er i fældning eller ej. Jeg kan ikke mindes, at en kærhøg, som jeg har været i tvivl om bestemmelsen af, har vist sig at være en blå kærhøg. Artens karakteristiske vingeform ses fint på mine fotos nedenfor af en 2k han fra Pulken 25. februar 2020:
Blå kærhøg 2k han, Pulken 2020.02.25 - bemærk håndens form; en stor, bagudvinklet lab. |
Blå kærhøg 2k han, Pulken 2020.02.25 - den brede hånd er igen karakteristisk, det er desuden en fugl med en vis fylde. Ikke nogen lille, spinkel sag. |